Intetheden = ubevidstheden.

Intetheden = ubevidstheden.
I altet fandtes alt dog ikke struktureret, men var. I urtiden var alt og intetheden var, som en følge af ubevidstheden.
Temperaturer på mere end 1 billion graders varme fik altet til at flyde og bevæge sig. Hvad var? Hvad var det, som ikke var og alligevel var?
Det var altet; der hvor varmen oversteg 1 billion grader og varmen var hvid og evindelig, uendelig, uvirkelig.
Hvordan kunne der være noget? Som vi ikke kender? Hvordan kunne noget være og dog ikke være?
Før dette, før altet, var intet. Intetheden var ubevidstheden om hvad, som ikke var struktureret og det som var, var i sig selv alt.
Hvordan kunne noget være og dog ikke være? Af hvilket ”stof” kunne intet være? Hvor kunne ”det” være, som ikke var? Og af hvilken form og stoflighed, i hvilken tid og rum og hvad?

”Verdener” udenfor universet og universerne, indeholdt i denne malstrøm af verdener i uendeligheden og intetheden var uden for tid og rum og var derfor ikke.
Smeltene og glødende i hvidglødende opri, var uden for tid og rum og derfor intet i sig selv og dog alt. Et lys i billioner af temp og org , levede i sit væsen af tid i en uendelighed af intethed.
Da temp og org smeltede sammen og dannede sig selv, fødtes opri af intetheden og helheden og ”stof” af herk var. Var og var og var og var.
Det var og var og intet andet var og er. Det, som blev, var intet. Af intet kom altet, som var og ikke var. Tiden var ikke.
Impultioner og explutioner, xtioner og emp dannede de første grundelementer af mexoner og tioner. En impultion af ixkridt og blit overophedede temp til uanede situation og en plution af energ fyldte altet, så intetheden blev.
En ny sit var født og intetheden var og blev.
Mindre og større org var og blev og opri voksede. Former af flyd og blev, fødtes og temp styrtede. Ud af intetheden fødtes usynligheden og dannede og dannede, fra og til og temp styrtede og forskellen på opri og intetheden voksede.
Samlede og samlede sig og dannede og dannede sig til. Nye former og opri dukkede frem og båndet mellem intetheden og opri og temp impulserede mere og mere.
En udstrakt temp og emp forskel medvirkede til andre og nye herk impliterede i org og flere og flere fik pludselig supt til, at være sig.
Fortiden var blevet flyttet i være og intetheden var. Ud af dette dannede intetheden strukturer, som var og blev og var.
Nu var strukturer i sig og hvad, som før var og ikke var, var . Derfor var mulighederne også for nye åbenbaringer af struktur, som ikke var.
I denne sit, forblev en temp fra intetheden fastlagt i strukturen og endnu nye muligheder blev og var. Det, som ikke var, var nu.
Derfor forblev intetheden i sit org og videre ”voksede” altet i helheden. Intetheden forblev intakt og ubevidstheden forblev bevidst i sin ubevidsthed.
Hastigheden i temp i milliarder af grader var ikke stabil i den forstand, at temp var stabil i sit ego, men det stabile var ustabilt i sin stabilitet.
Ud af intetheden fremstod helheden i sin enkelthed og dannede overgangen fra det ene til det andet. Dette andet var og blev og er og nu var org og temp og herk og damp.
Altet var i sin helhed og forblev intakt, men nye former af intetheden fremstod i sin struktur, som havde været og var latent i sin struktur i org.
Ubevidste herk sluttede sig sammen til nye sit og en bevidsthed af ubevidsthed formedes i helheden og i strukturen. Forbindelsen til det, der var før forblev, som det var i sit org og pri, men nu i en ny herk.
En følelse af er og sit opstod og åbenbarede en ubegrænsethed af intethed. En hastighed af enorm karakter dannede en sam og det, som var i sin struktur og org af intetheden voksede til min for til sidst, at have om og reak til hvad, som var og ikke var.
Nu var temp blevet i sin hastighed endnu mere, som standsede den hyperzone der var en overgang og en dødr af åben og ild opstod.
Gennem denne kunne en endelig adskillelse finde sted og for og efter og nu var. Herk dannede sit og nye konkrete strukturer opstod i sin helhed af intetheden og uendeligheden i endeligheden, som ikke var.
En spænding af før og efter og nu opstod og bevægede helheden i sin struktur til emp. Denne besad og var af det opri som ikke var, men som var indeholdt i helheden i intetheden og nu forøgedes spændingen til et nulpunkt for til sidst at give af løb for sit emp og fremstod, som herp og org.
En ny intethed var født, som en helhed og i den var nu det, der ikke var og var i en ny helhed, som rummede fortiden og nutiden og fremtiden i en spænding af erkendelse.
Det ene kendte det andet og det andet det ene, for af en helhed af ubevidst struktur havde alt været og var og skulle blive.
Processer, som var tvunget af spændingen begyndte at kølne og endnu nye strukturer dannedes af intetheden i helheden og fremad spændte følelsen af før og nu og efter.
Det usynlige i intetheden blev synligt i emp og damp og indeholdt det samme, som i altet i evindeligheden af ikke væren.
Det som ikke var og alligevel var, var bevidstheden i ubevidstheden, men kom til erkendelse af sit i spaltningen af det som var ig ikke var, men nu blev og var.
Her levede altet i en dual tilværelse af før og nu og efter. Denne spænding truede med at vende tilbage til sit, men kunne ikke da org og emp og damp var stationær i sin empultion og sit.
Derfor var der kun een mulighed for at vende tilbage. Fortsætte afkølingen og danneslen af strukturerne i altet i intetheden som blev sig selv bevidst i helheden i sit org.
Her strukturerede org sig i helheden; og intetheden delte sig i før og nu og efter.

Meget spændende betragtinger at læse sådan her når man lige er stået op en søndag morgen med tømmermænd!

du har øvet dig - må nok passe på at de ikke kommer og henter dig en dag - det roder noget sammen, hvad er helheden? hvad er målet, hvad er pointen - tankerne er der, med grænser til det sindsyge, hvis jeg må have lov at sige - så du skal nok passe lidt på og ikke lade det hele løbe løbsk - der er også noget der hedder realisme - hèr og nu!!!!!
SLAP AF MAND -DET ER SNART JUL, HAR DU SET ALLE NISSERNE I VINDUERNE OG ALLE DE SØDE NISSEPIGER SOM VIMSER OMKRING - GOD JUL OG GODT NYTÅR.

Tak, socrates.
Ja, ja, vi får se. Her er lidt til din fordøjelse.
Fra at være dødelige til, at være udødelige hvis vi ønsker det.

Gode ven,
Tak for dit klare budskab, tankegang og indsigt. Jeg følger dig i din tankegang og forstå der hvor du er. Den erkendelse er ikke fremkommet gennem studier, men er en indre erkendelse med fundament i den åndelige virkelighed.
Videnskaben og teorierne er et studium for, at alle kan følge med og blive klogere. Det er som med musikken. På konservatoriet gennemgår man teorier, skalaer og toner og instrumenter.
For at få dette til at gå op i en højere enhed, øver man og læser og øver sig og læser. Men, det som endelig gør ”miraklet” , der hvor sjælen bliver koplet til abstraktionen og det maskinelle befordringsmiddel, instrumentet når sit absolutte, er ikke ordene eller instrumentet eller teorierne. De er kun til, for at befordre Ånden. Det er ånden, som gør ”det” levende.
Før en virtuos kan blive den han / hun skal være, går års teori og øvelse og udvælgelse af lige netop det musikinstrument, som ”passer” til ham/hende.
Når disse ting er på plads, fødes en stjerne. Ånd og kraft og vor jordiske fysiske tilværelse danner tilsammen denne stjerne.
Nu ”lever” musikken, abstraktionen inde i virtuosen. Det er i sandhed et mirakel. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at f.eks. en violin, fremstillet af en træsort, konstrueret i sin form, monteret med følsomme enheder og til sidst strenge af organisk materiale overhovedet kan frembringe disse sjælelige lyde for ikke at tale om et symfoniorkester i sin helhed?
Det kan vi ikke forklare. Vi kan kun forklare processen, men hvordan det kan lade sig gøre ved vi ikke. Vi høre det og tror det, men vi fatter det næppe i sin dybde. Sådan er det bare. Tonerne gives af uforklarlig vis på forhånd.
Tanken omkring instrumenterne fødes i iderigdom og kunstnerisk snilde og gaver i det enkelte menneske frembringer disse instrumenter.
Når yderligere sangere f.eks. sopraner, mezzosopraner, alter og andre med særprægede stemmeføring gennemgår den samme disciplin, fremstår noget nær det ” himmelske”.
Det menneskelige liv, drømmene, dramaerne, fiaskoerne og håbet, kærligheden og lidenskaben. Alt fremføres, fortolkes og forstås.
Vi lever med i det og drages ind i et univers af lyde som omsættes inde i vore hjerner med direkte forbindelse til hjertets følelsesforråd.
Følelsen i det enkelte menneske er nok den stærkeste fysiske menneskelige kraft i udtryk. Kærligheden den største af alle følelser stærkt forfulgt af hadet.
Vi taler her om den menneskelige sjæl. Ånden og kødet i forening hvor de ”kødelige” bearbejder det åndelige og det åndelige bearbejder det kødelige.
Denne form for indlæring er af afgørende betydning for at mennesket kan adskille sig fra den øvrige natur som det er en del af i sin helhed, men adskiller sig lige netop på disse punkter.
Her løftes det kødelige op til det åndelige og sjælen befæstes. Sjælen som vi ikke kendte, som ikke var og alligevel var i helheden helt tilbage i intetheden i ubevidstheden.
Grundet det jeg har nævnt i mit indlæg Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8... var alt i intetheden og det, som fremkom var tilstede i sit ikke udtryk i intetheden, dog ikke ”født” endnu. Det blev det og intetheden forvandlede sig til bevidsthed på et ”åndeligt” fysisk plan for derefter i et forløb, at udtrykke det, som det indeholdt.
Derved blev vi bevidst og fra ubevidstheden i intetheden blev vi bevidst i den nu fysiske/åndelige verden. At have været og at være, er en klar erkendelse af det du kalder:
” for dybeste inde er der lavet en adgang til det indre rum, det handler bare om at finde rummet og luk det op”. citat slut.
Så, for at ”kunne lukke op”, må vi derfor beskæftige os med disse åndelige discipliner, som er direkte befordrende.
Det er det du omtaler som :
” .....os mennesker at forstå hvor vi stammer fra i sind og sjæl”. citat slut.
Hvem er vi? Hvorfra kommer vi? Ja, det har jeg klarlagt i mit indlæg ” Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”, men det er lige så vigtigt at forholde os til og forstå hvordan vi kunne blive til i den nu fysiske univers, som ”dannedes ” efter ”Rik - 1/2 gik R + Λ gik = 8...”.
Altså i det rum vi videnskabeligt (teori) betegner for Big Bang, hvordan kunne vi fremstå og hvordan kunne Gud fremstå.
Hvem er vi derfor og hvem er Gud?
Indtil videre vil jeg blot fastslå disse ting, som åbenbart ikke er tilgængelige for uindviede, men for de indviede er det let begribeligt.
I en vis forstand; ”så er vi som dødelig der går på jorden”. citat slut.
Og i en vis forstand er vi det ikke, altså ”går ikke rundt, som dødelige her på jorden”.
Vi kan gå fra at være dødelige til, at være udødelige hvis vi ønsker det. Det betyder, at hvis vi kan forstå det og sige ja til det, kan vi også forstå hvem vi er og hvorfra vi kommer og ikke mindst, hvortil vi går hen, også i et forløb.
Jeg vil derfor slutte af med at henvise til dit udsagn: ” Vi har brug for hinanden til at kunne formidle viden og forståelser. Ikke kun om de åndelige emner, men generelt om alt, livet og modgang - for at komme igennem livet bedst som muligt er det vigtigt, som Enoch her gør - GIver sine guldkorn ud til enhver, uden at kræve noget igen..hvad kan jeg se..en sand sjældent ven man ikke tit møder på livets vej...”. citat slut.
Nu var det ikke for at dvæle i dine smukke tanker og ord til mig, men det var det andet du beskriver. Det at vi kan formidle viden og forståelse og dele med hinanden, alt i livet.
Det vil derfor være mig en udsøgt fornøjelse og glæde, at invitere enhver som har denne indstilling til at forene os i et broderskab/ søsterskab for om muligt, at forbedre denne verden vi lever i p.t. og forberede os til den kommende i evigheden.
din Enoch

Hej igen.
PS. Jeg har ikke øvet mig som du påstår. Det er latent.
og så til: " der er også noget der hedder realisme ". citat slut.
Hvad er din realisme?
Enoch