Israel Nationalstat endnu en drøm. del 5. Fortsat
Israel; nationalstat, en drøm? 5.del.
Derpå velsignede han ( altså den gamle far Jakob nu med navnet Israel) Josef og sagde: Den Gud, for hvis åsyn mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig fra min første færd og til nu, den engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne drengene ( Josef `s 2 sønner), så at mit navn og mine fædre Abrahams og Isaks navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i mængde i landet ( på dette tidspunkt i Ægypten)!.
Jfr. 1.Mosebog kap. 28 vers 13….og HERREN stod foran ham ( Jakob), Jeg er HERREN, din fader Abrahams og Isaks Gud! Det land ( Kana`ans land) , du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; dit afkom skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd; og i dig og i din sæd, skal alle jordens slægter velsignes; se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går, og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!
Citat slut.
Dette har Jakob ( nu ved navn Israel) helt sikkert husket gennem hele sit liv, indtil denne dag hvor han gammel og mæt af dage tilkalder sine sønner ( 12 i alt + datteren Diana). Han ser dette løfte for sig og tænker på sit fædrene land Kana´ans land, som indtil denne dato var befolket af delvis efterkommere af Abraham og dennes sønner med de forskellige koner og medkoner ( medhustruer) samt andre tilrejsende fra nær og fjern, som havde opdaget landets muligheder ligesom Abraham.
Ingen kunne sige mit land om dette, men for Abraham var det en smule anderledes og nu her Jakob ( nu ved navn Israel), da de havde en fast beslutning om, at gøre hele Kana`ans land til deres eget og fastholde deres slægt der.
Det var bare om at føde nok børn i denne store familie, så børn og børnebørn og børnebørnebørn kunne befolke stedet og på den måde vokse i flertal og udkonkurrere ” de andre”, som ikke var i tvivl om hvordan de også skulle befæste deres slægter og derfor befæste deres ophold og bopæl i landet.
”Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste dage: Kom hid og hør, Jakobs sønner, lyt til eders fader Israel”. Citat slut.
Her på sit dødsleje, formaner Jakob ( nu ved navn Israel) familien til at holde sammen og være flittige og være snu og beregnende, ligesom han selv havde været nød til overfor aramæereren Laban, sin svigerfader.
Beretningen fortæller:
” Nu samles jeg til mit folk; jord mig da hos mine fædre i hulen på hetitten Efrons mark, i hulen på Makpelas mark over for Mamre i Kana`ans land, den mark, som Abraham købte af hetitten Efron til gravsted, hvor de jordede Abraham og hans hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea. Marken og hulen der på blev købt af hetitten.
Så drog Josef op for at jorde sin fader, og med ham drog alle Faraos tjenere, de ypperste i hans hus og de ypperste i Ægypten, hele Josefs hus og hans brødre og hans faders hus, kun deres kvinder og børn, småkvæg og hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen; og med ham fulgte både stridsvogne og ryttere, så det blev en overmåde stor karavane. ”
citat slut.
1.Mosebog kap. 50.
Imidlertid døde Josef og alle hans brødre og hele dette slægtled. Men israelitterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at landet blev fuldt af dem.
Da kom der en ny konge over Ægypten, , som ikke vidste noget om Josef; og han sagde til sit folk: Se, Israels folk bliver talrigere og stærkere end vi………………..Da udstedte Farao den befaling til hele sit folk:
”Alle drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen; men pigebørnene skal I lade leve.
Citat slut.
Det der er interessant i denne beretning er:
1) at lige fra Abraham gennem sønnen Isak og derefter Jakob ( også kaldet Israel), fastholdt en urokkelig tro på, at Kana`ans land, som på dette tidspunkt var befolket af spredte stammer og mindre familier, endog mindre bysamfund med en form for konger, var blevet oprettet, skulle bebos af efterkommere af Abraham, og derefter Isak og derefter Jakob ( også kaldet Israel).
Det er klart, at jo tættere familiebånd, jo større beslutning om, at holde sammen og dele fælles ejendom i én eller anden form for ”familiefond”. Én ting er sikkert. Det var lettere at forsvare sig overfor røvere og andre fjender, som dengang myldrede i dette område
Sådan er menneskets natur åbenbart og det minder meget om dyrenes natur, hvor kun den stærke overlever.
2) at vi får oplyst og dokumenteret et ejerforhold på legitim vis, da Abraham køber et større landområde i Kana`ans land af en person, som åbenbart ” kom først” og blev respekteret af Abraham, som jo kendte til love vedrørende ejendomskøb fra det gamle Iraq eller, som det hed dengang Babylon.
Den herskende konge Hammurabi, efterlod sig mere end 5.000 lertavler og stensøjler med love og vedtægter, som
gjaldt i riget, foruden flere end 50.000 andre ler og stentavler, tæt beskrevet med datidens kileskrift, til dokumentation
for dette civiliserede samfund.
3) at Israelitterne bliver talrige og bebor Gosens land i Ægypten, også fuldt legitimt efter dokumenteret aftale med Ægyptens Farao, da Josef Jakobs søn ( Jakob også kaldet Israel) bliver udnævnt som Ægyptens statsminister.
Under denne Josef ben Israel, indføres der en nationalisering af Ægyptens landbrugsområder, under en meget forfærdende hungersnød og derefter indføres et skattesystem hvor 1/5 af indtægterne tilfalder Staten Ægypten, medens de resterende 4/5 kan beholdes til, at leve for.
Drømmen om en Nationalstat var ikke født endnu, men lå under overfladen af deres virkelighed og det vil jeg fortælle om næste gang
Venlig hilsen
Enoch
Derpå velsignede han ( altså den gamle far Jakob nu med navnet Israel) Josef og sagde: Den Gud, for hvis åsyn mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig fra min første færd og til nu, den engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne drengene ( Josef `s 2 sønner), så at mit navn og mine fædre Abrahams og Isaks navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i mængde i landet ( på dette tidspunkt i Ægypten)!.
Jfr. 1.Mosebog kap. 28 vers 13….og HERREN stod foran ham ( Jakob), Jeg er HERREN, din fader Abrahams og Isaks Gud! Det land ( Kana`ans land) , du hviler på, giver jeg dig og dit afkom; dit afkom skal blive som jordens støv, og du skal brede dig mod vest og øst, mod nord og syd; og i dig og i din sæd, skal alle jordens slægter velsignes; se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går, og føre dig tilbage til dette land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!
Citat slut.
Dette har Jakob ( nu ved navn Israel) helt sikkert husket gennem hele sit liv, indtil denne dag hvor han gammel og mæt af dage tilkalder sine sønner ( 12 i alt + datteren Diana). Han ser dette løfte for sig og tænker på sit fædrene land Kana´ans land, som indtil denne dato var befolket af delvis efterkommere af Abraham og dennes sønner med de forskellige koner og medkoner ( medhustruer) samt andre tilrejsende fra nær og fjern, som havde opdaget landets muligheder ligesom Abraham.
Ingen kunne sige mit land om dette, men for Abraham var det en smule anderledes og nu her Jakob ( nu ved navn Israel), da de havde en fast beslutning om, at gøre hele Kana`ans land til deres eget og fastholde deres slægt der.
Det var bare om at føde nok børn i denne store familie, så børn og børnebørn og børnebørnebørn kunne befolke stedet og på den måde vokse i flertal og udkonkurrere ” de andre”, som ikke var i tvivl om hvordan de også skulle befæste deres slægter og derfor befæste deres ophold og bopæl i landet.
”Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste dage: Kom hid og hør, Jakobs sønner, lyt til eders fader Israel”. Citat slut.
Her på sit dødsleje, formaner Jakob ( nu ved navn Israel) familien til at holde sammen og være flittige og være snu og beregnende, ligesom han selv havde været nød til overfor aramæereren Laban, sin svigerfader.
Beretningen fortæller:
” Nu samles jeg til mit folk; jord mig da hos mine fædre i hulen på hetitten Efrons mark, i hulen på Makpelas mark over for Mamre i Kana`ans land, den mark, som Abraham købte af hetitten Efron til gravsted, hvor de jordede Abraham og hans hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea. Marken og hulen der på blev købt af hetitten.
Så drog Josef op for at jorde sin fader, og med ham drog alle Faraos tjenere, de ypperste i hans hus og de ypperste i Ægypten, hele Josefs hus og hans brødre og hans faders hus, kun deres kvinder og børn, småkvæg og hornkvæg lod de blive tilbage i Gosen; og med ham fulgte både stridsvogne og ryttere, så det blev en overmåde stor karavane. ”
citat slut.
1.Mosebog kap. 50.
Imidlertid døde Josef og alle hans brødre og hele dette slægtled. Men israelitterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at landet blev fuldt af dem.
Da kom der en ny konge over Ægypten, , som ikke vidste noget om Josef; og han sagde til sit folk: Se, Israels folk bliver talrigere og stærkere end vi………………..Da udstedte Farao den befaling til hele sit folk:
”Alle drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen; men pigebørnene skal I lade leve.
Citat slut.
Det der er interessant i denne beretning er:
1) at lige fra Abraham gennem sønnen Isak og derefter Jakob ( også kaldet Israel), fastholdt en urokkelig tro på, at Kana`ans land, som på dette tidspunkt var befolket af spredte stammer og mindre familier, endog mindre bysamfund med en form for konger, var blevet oprettet, skulle bebos af efterkommere af Abraham, og derefter Isak og derefter Jakob ( også kaldet Israel).
Det er klart, at jo tættere familiebånd, jo større beslutning om, at holde sammen og dele fælles ejendom i én eller anden form for ”familiefond”. Én ting er sikkert. Det var lettere at forsvare sig overfor røvere og andre fjender, som dengang myldrede i dette område
Sådan er menneskets natur åbenbart og det minder meget om dyrenes natur, hvor kun den stærke overlever.
2) at vi får oplyst og dokumenteret et ejerforhold på legitim vis, da Abraham køber et større landområde i Kana`ans land af en person, som åbenbart ” kom først” og blev respekteret af Abraham, som jo kendte til love vedrørende ejendomskøb fra det gamle Iraq eller, som det hed dengang Babylon.
Den herskende konge Hammurabi, efterlod sig mere end 5.000 lertavler og stensøjler med love og vedtægter, som
gjaldt i riget, foruden flere end 50.000 andre ler og stentavler, tæt beskrevet med datidens kileskrift, til dokumentation
for dette civiliserede samfund.
3) at Israelitterne bliver talrige og bebor Gosens land i Ægypten, også fuldt legitimt efter dokumenteret aftale med Ægyptens Farao, da Josef Jakobs søn ( Jakob også kaldet Israel) bliver udnævnt som Ægyptens statsminister.
Under denne Josef ben Israel, indføres der en nationalisering af Ægyptens landbrugsområder, under en meget forfærdende hungersnød og derefter indføres et skattesystem hvor 1/5 af indtægterne tilfalder Staten Ægypten, medens de resterende 4/5 kan beholdes til, at leve for.
Drømmen om en Nationalstat var ikke født endnu, men lå under overfladen af deres virkelighed og det vil jeg fortælle om næste gang
Venlig hilsen
Enoch