Ja, ja, jeg ved det
...at jeg havde skrevet, det var mit sidste debatoplæg på integrationssiderne. Undskyld at glæden ikke varede så længe ”G”. Men vil ikke ende som digtet som kommer sidst i mit indlæg, antyder. Jeg vil ikke svigte det universelle princip – kærlighed til medmennesket og forræder menneskeheden kun fordi jeg blev træt af det evindelige diskuteren frem og tilbage med nogle debattører, som af den ene eller den anden grund er blevet sortseer, bitre og fulde af had.
Så nu kommer anledningen til dette indlæg.
I går talte jeg med to af mine healer venner om en oplevelse de havde på deres rejse i Østen. De havde truffet en tibetaner som fortalte dem, at han blev vidne til nogle kinesiske militærfolk havde voldtaget hans mor og dræbte derefter hende og hendes mand. Han så også sine 2 søstre lide samme skæbne som moderen.
Denne mærkede af de voldsomme begivenheder tibetaner kan med rette spørge Gud, hvad meningen med den slags erfaring er godt for?
Min Far og Mor var begge i tysk Kz-lejr (det skriver jeg ikke fordi jeg forventer medlidenhed eller medfølelse), jeg ønsker kun at oplyse, formidle min erfaring hos dem, fordi uanset om de oplevede nogle magtmenneskers grimmeste sider, fornedrelsen af menneskeheden, så behold de begge kærlighed til andre medskabninger, uden had, mistro og bitterhed forblev de tro til det universelle princip om – elsk din næste som dig selv. De fortsatte resten af sine dage fulde af livslysten og livsglæden i behold.
Alle vi i Danmark og menneskene i hele verden kommer til at lære om alt hvad vores tid end os byder af uheldige hændelser om der er med de fremmede, eller mennesker som er os fuldstændigt forskelligt i sin tro, overbevisninger og politisk ståsted, er for at vi opdager at kærligheden til andre mennesker er overlevelsen for menneskeheden.
Som jeg for lang tid siden skrev: Åbn din sind og hjerte så lyset, lykken og kærligheden kan komme i dit liv.
Her er digtet som Fandango, Ræven, M.I.G eller Anonym er villig at oversætte/fortolke for jer på dansk
Ich suche einen Menschen!
Mit der Laterne am Mittag
suchte ilm einstens der Weise
und so, wie er, am hellen Tag,
macht’auch ich mich auf die Reise!
Erwählte mir dasselbe Fach
und stieg dem Nächsten auf das Dach,
suchte in Kirchen und Kaschemmen,
nichts konnte meinen Eifer hemmen!
Ja, ganz zuletzt sucht’ ich bei mir
und kehrte vor der eig’nen Tür,
besah im Spigel mein Gesicht
und - siehe da - auch ich wars nicht!
Med hjertlige hilsener
Kristina
Så nu kommer anledningen til dette indlæg.
I går talte jeg med to af mine healer venner om en oplevelse de havde på deres rejse i Østen. De havde truffet en tibetaner som fortalte dem, at han blev vidne til nogle kinesiske militærfolk havde voldtaget hans mor og dræbte derefter hende og hendes mand. Han så også sine 2 søstre lide samme skæbne som moderen.
Denne mærkede af de voldsomme begivenheder tibetaner kan med rette spørge Gud, hvad meningen med den slags erfaring er godt for?
Min Far og Mor var begge i tysk Kz-lejr (det skriver jeg ikke fordi jeg forventer medlidenhed eller medfølelse), jeg ønsker kun at oplyse, formidle min erfaring hos dem, fordi uanset om de oplevede nogle magtmenneskers grimmeste sider, fornedrelsen af menneskeheden, så behold de begge kærlighed til andre medskabninger, uden had, mistro og bitterhed forblev de tro til det universelle princip om – elsk din næste som dig selv. De fortsatte resten af sine dage fulde af livslysten og livsglæden i behold.
Alle vi i Danmark og menneskene i hele verden kommer til at lære om alt hvad vores tid end os byder af uheldige hændelser om der er med de fremmede, eller mennesker som er os fuldstændigt forskelligt i sin tro, overbevisninger og politisk ståsted, er for at vi opdager at kærligheden til andre mennesker er overlevelsen for menneskeheden.
Som jeg for lang tid siden skrev: Åbn din sind og hjerte så lyset, lykken og kærligheden kan komme i dit liv.
Her er digtet som Fandango, Ræven, M.I.G eller Anonym er villig at oversætte/fortolke for jer på dansk
Ich suche einen Menschen!
Mit der Laterne am Mittag
suchte ilm einstens der Weise
und so, wie er, am hellen Tag,
macht’auch ich mich auf die Reise!
Erwählte mir dasselbe Fach
und stieg dem Nächsten auf das Dach,
suchte in Kirchen und Kaschemmen,
nichts konnte meinen Eifer hemmen!
Ja, ganz zuletzt sucht’ ich bei mir
und kehrte vor der eig’nen Tür,
besah im Spigel mein Gesicht
und - siehe da - auch ich wars nicht!
Med hjertlige hilsener
Kristina