Jehovah
Navnet YHWH blev med æ refrygt kopieret af de hebræiske kopister, og blev således
præsenteret for læseren af de gamle skrifter. Læserne af Skriften, blev instrueret til ikke at
udtale dette navn, men erstatte det med Adonay eller Elohim.
I Septuaginta, eller de gamle græske versioner, erstattede man navnene med Kurios, og i
Vulgata oversættelsen, Dominus. Begge navne Kurios og Dominus, svarer til det hebræiske
Adonay, og gengiver navnet Lord (læg mærke til de små bogstaver). På Engelsk blev det
oversat LORD (HERRE) og lejlighedsvist GOD (GUD), som retfærdighedsvist udfylder
funktionen, at erstatte titlerne Adonay, Elohim og El.
Forskellen mellem HERRE og Herre og mellem GUD og Gud er, at det sidste (med småt),
ikke står for navnet. Selvom det ikke har en betydning for den der hører Ordet, har den en
stor betydning for læseren. Og selv for det ukritiske øje, har det en betydning.
Der findes mange herrer og derfor er det sæ rdeles upassende at bruge dette udtryk til at
udfylde navnet YHWH.
Hvorfor så ikke bruge navnet Jehova, da det er så udbredt som det er?
Udtalelsen var ikke kendt før 1520[1], da det blev introduceret af Galatinus, men blev
bestredet af Le Mercier, J. Drusius og L. Capellus, for værende imod grammatisk og historisk
korrekthed og formation.
Jehova er fejlagtigt skrevet og udtalt, da det er en kombination af Tetragrammatonen YHWH
og vokalerne i det hebræiske ord for Herren, erstattet af jøderne med JHVH, fordi de veg
tilbage for at udtale YHWH, på grund af en misforståelse af 2. Mos. 20:7 : "Du må ikke bruge
Herren din Guds navn til løgn" og 3. Mos. 24:16: "Den, der bespotter Herrens navn, skal lide
døden". Der er forskel på at udtale HERRENS navn med ærefrygt og så i bespottelse.
At blande JHVH med Adonai for at få udtalelsen Jehova, er lige så hybrid som at blande
vokalerne i Italien med Portugal, så det bliver til Itoluan. Hverken Italien eller Portugal er
genkendeligt i det navn.
Da navnet ikke er ældre end knap 500 år, kan vi vide, at de jødiske skribenter ikke er
ansvarlige, for det navn. De indførte fremmede vokaler, men blandede dem ikke med de
hellige konsonanter. Formålet var at afholde den jødiske læser fra at udtale det hellige navn,
men i stedet et andet familiært navn for YHWH.
Ordet Yahweh er indført som det mest tro til formålet, at erstatte YHWH - Guds virkelige
navn. Jehova er en uacceptabel blanding af YHWH, jødernes JHVH og endeligt Adonay. Det
har ingen plads i Guds Ord.
[1] - The Polychrome Bible, af professor Paul Haupt, Salmernes Bog, s. 163,164
02-07-2006
http://www.tagryggen.dk/notice.php?id=3