Jeg aner ikke mine levende råd - hjælp

jeg har det skønneste barn i verden på rigtig mange måder , hensynsfuld , hjælpsom & meget intilligent , men desværre også utrolig følsom , pirrelig, hæmmet med et meget heftigt temperement .

han er idag 7 år gl. og født 7 uger for tidligt ( grunden til at jeg nævner dette er fordi jeg tror det har noget med det at gøre )
vi kan have de skønneste timer sammen , men pludselig på 1 minut , vender hele situationen
( jeg kan f.eks have lagt en gaffel forkert ved hans tallerken )
så flyver han op som en trold i en æske og smadrer alt der er i nærheden , han er slet ikke til at tale med , mens det står på , det er som om det har slået klik for ham
på et tidspunkt gik han og sagde at han ville skære halsen over på os allesammen , og jeg valgte derfor at gå til psykolog med ham , de prøvede at give mig forskellige redskaber til at tackle ham , men intet har virket på længere sigt
det eneste der virkede var at sende ham på værelset , men den mulighed er nu helt udelukket da jeg en morgen vågnede ved at han råbte at vi var dumme allesammen , jeg tænkte åh nej , endnu en af de dage og gik ind på hans værelse hvor han gentagent havde stået og smækket hårdt med døren .
da jeg kom derind hang han med hele sin lille krop ud af vinduet ( der er ca 4,5 meter ned og asfalteteret ) så han var i overhængende fare ...
vinduet blev boltet fast så det ikke kunne ske igen , men det stopper ham slet ikke " så tager jeg bare et andet vindue" nu er alt lukket og jeg har igen taget kontakt til en psykolog , der konstant fortæller mig at de ikke har uanede resurcer ( det kan man bare ikke bruge til noget )
jeg kan slet ikke tale med ham om det , for når han er sig selv ( den blide , følsomme søde lille dreng) så tror jeg inderligt at han slet ikke ved hvorfor han reagerer sådan ...
nu er han begyndt at tale om at stikke af fra skolen og løbe ud foran en bil , og jeg tager naturligvis de forholds regler der kan tages , men gruer alligevel og har mareridt om hvad der kan ske ...
i starten troede jeg det var for at få opmærksomhed , og skældte ham meget ud , men det er jeg gået bort fra ...
rent faktisk kan jeg se at det kun har skadet vores forhold yderligere :0)
jeg tror som jeg har sagt til psykologen at jeg har skældt ham for meget ud for i alle hans leve år , har han været en tikkende bombe , hele tiden , det er næsten umuligt at leve med ...
damp er helt udelukket da han er meget nemt at fastholde kontakten med , og fordi han mest er til stillesiddende hobbyes
jeg oplever at der er masser af kloge hoveder til børn, men når man har brug for dem , såer hjælpen meget lille ....
ethvert godt råd er MEGET velkomment , for jeg og resten af familien er ved at være udbrændte , da det er dagligt

Så psykologen kan se, at du ikke ovredriver.
Hvordan er han i skolen? Måske kan de også bidrage med eksempler.
Der er ingen tvivl om, at I behøver hjælp.
Damp er iøvrigt mange ting, ikke kun konstant voldelig adfærd. Der er masser af børn som er stille og rolige, men til tider (sjældent eller ofte) bryder ud i aggressiv adfærd. Måske sker der ting inden i dem de ikke kan sætte ord på.
Nogen meget intelligente børn har det nogen gange med at kunne forstå ting de ikke kan forklare, og så komme den aggressive adfærd op i dem.
Giv ikke op. Bliv ved at gå til lægen, og bed om hjælp.

At gå på kommunen, de kan måske hjælpe med en familierådgiver.Jeg har selv haft en til min datter, og det har vi begge været utrolig glade for.

og muligvis psykisk syg, så bed din læge om at henvise din søn til Børnepsykiatrien hurtigst muligt. Der er godt nok alt for lang ventetid, så den reelle hjælp får I nok først om halvandet til 2 år.
Det kan også være at der ikke er andet i vejen at din søn har fundet ud af hvordan han kan få hele familien til at hoppe og danse efter hans pibe. Hvis man har en god fidus, hvorfor så ændre på den? Et eller andet sted må han have fået inspirationen til de der selvmordsprægede handlinger. (Han han eksempelvis set Saddam's hængning for nyligt?). Hvis han kan få dig til at ryste af skræk ved fx. at løbe ud foran en bil og derved få sin vilje, så bliver han da ved med det.
Måske mangler der konsekvenser, når han gør noget forkert? Et skift i opdragelsesmetoder?
Altsammen gætværk, jeg er ikke kvalificeret til at give professionel vejledning og uden at have set din søn, så må du nøjes med gætværk.

Det har sandsynligvis INTET at gøre med at han er født for tidligt! Jeg kan slet ikke se hvordan der skulle kunne være en sammenhæng dér, andet end at du/I har været for eftergivende fra starten pga. at han jo var født for tidligt og at det måske "var lidt synd for ham"?

jeg kan godt forstå at du er fortvivlet, for hvad kan der ikke ske....
har selv en følsom dreng med et til tider voldsom temerament, men han gør ikke ting som at læne sig ud af vinduet osv. han siger at han ville ønske at han var død og det er jo lige så slemt.
Han er 8 år nu og det er blevet bedere, jo større han er blevet så jeg håber at han vokser fra det og det kan også være at din søn vokser fra sine vaner. for det er et vane mønster. han har fundet ud af at det virker... de ting han gør. at når han læner sig ud af vinduet så sørger du får at vinduerne ikke kan åbnes ovs.
det virker som om at han råber på opmærksomhed. det får han sikkert masser af i forvejen men nogen gange kan de bare ikke få nok opmærksomhed.
det her er ikke en løsning men et indlæg om at du ikke er alene og du skal forsætte med at kæmpe, du skal fortsætte med at være der for det hjælper, selv om du er fortvivlet.
det er hårdt at være mor men også ubeskrivelig dejligt!

er ikke bare EN diagnose, men er fællesbetegnelse for mange slags udviklingsforstyrrelser som ligger under betegnelsen autisme.
Det er meget svært at stille sådan en diagnose men ud fra det du skriver lyder det som om at han har en udviklingsforstyrrelse som i må have hjælp til. Jeg hæfter mig ved at du skriver som eks. en kniv der ligger forkert ved hans tallerken kan få ham til at gå amok, han truer med at dræbe jer o.s.v. sådan en adfærd KAN godt skyldes en forstyrrelse som ligger under betegnelsen autisme. Det at han er født for tidligt kan godt være en årsag da for tidligt fødte børn oftere kan få en forstyrrelse.
Hverken jeg eller andre her på SOLEN kan hjælpe jer, men jeg vil da stærkt anbefale jer at kontakte børnepsykriatrien for at få den nødvendige hjælp så i kan få en diagnose og dermed bedre at kunne hjælpe ham. En psykolog er ikke den rigtige at benytte i sådanne tilfælde, det skal være en psykiater.
Held og lykke
m.v.h.
Bulderfnis

Det kan fandme ikke passe at man skal vente 2 år på at få hjælp/behandling til børn..det gør mig vred.

Jeg synes du skal gribe pengepungen og få en aftale med en god børnepsykiater.
Jeg har hørt om en god:
Bent H. Claesson
Jernbanegade 23, 1
4000 Roskilde tlf. 46 35 17 17

Venlig hilsen P&C

hælder jeg også til en eller anden form for autisme. Der er mange grader/varianter inden for autismespektret.
Prøv evt også at tilmelde dig www.autlist.dk som er en mailliste for både pårørende og mennesker med en diagnose.
Der findes også en del bøger om det f.eks kan jeg anbefalr papirmånen af Babera og Lucjan Zeitman som har 3 autiske drenge. Jeg er sikker på du vil kunne genkende meget af deres beretning
Men hjælp skal du have og det kan ikke gå stærkt nok. Og det har INTET med manglende opdragelse eller eftergivenhed at gøre
Kærlig hilsen Carmen der selv har været turen i gennem men vi er alle kommet hele ud på den anden side.

jeg er glad ( og dog ked af ) at høre at jeg ikke er alene med dette problem ... men jeg synes det bulderfnis skriver lyder meget rigtigt , så det vil jeg forsøge ... jeg vil tage fat på min læge mandag og få en psykiater.
min dreng er vellidt i skolen og der er ingen drillerier , men alligevel tager han tingene så nært at han løber fra timerne ud på wcét istedet for at sige noget til vedkommende der har sagt det forkerte til ham
... lærerne er opmærksomme på problemerne idet de mener der går for lang tid med at køle ham ned igen , og at det derfor går ud over de øvriges undervisning . men synes det er en lidt underlig blanding med ham da han ellers næsten ikke ved alt det gode han kan gøre for andre når han ikke er vred
jeg har da tænkt at det som sker herhjemme hvor han er tryg er at han smider det hele på mig som han har båret på hele dagen ..og det er jo også det mødre er til for , men ville bare ønske vi kunne tale om tingene ...
min egen familie mener allesammen at han bliver en for stor mundfuld hvis ikke vi gør noget nu, for som de siger " små børn små problemer - store børn , store problemer"
jeg føler faktisk at jeg lige har fået redskaber fra jer , så det skal i søremig have tak for ;0)

Ja, det er lige til at græde over, men det er desværre realiteterne indenfor børbepsykiatrien. Der er mangel på læger og så er der utroligt mange psykisk ustabile børn og for mange dårlige forældre...

Uanset hvor slem din drengs anfald er, skal du huske på at du er en god mor. Du prøver i det mindste at hjælpe ham.
Jeg har selv været et meget hidsigt barn, og har været meget slem ved min lillesøster, fordi jeg kunne afreagere på hende.
Det hjælper med knus og at få at vide hvor meget ens mor elsker en, selvom man ikke altid opfører sig pænt.
Prøv ved sengetid at snakke dagen igennem med ham, det har været rigtigt rart for mig. Spørg til hans dag, båede gode og dårlige ting. Dette giver ham mulighed for selv at fortælle hvad der går og nager ham.
Jeg håber du finder en løsning.
Camilla

nej du det hører til under den offentlige sygesikring.
En Psykriater er læge husk det !

Hvis der er to års ventetid, så ville jeg gribe pengepungen!

kære camilla
hvor er det dog flot at du kan skrive at du også var hidsig ... men kan du ikke fortælle mig hvad der får jer gjort så hidsige , min dreng lader det også gå ud over hans bror , så jeg kender det desværre alt for godt ... jeg vil meget gerne høre mere om hvad der ticker jer til at blive så vrede .. mange hilsner herfra

Som flere herinde har svaret så godt, er der hjælp at hente og for at få din søn rigtigt dinogstiseret, kan jeg råde til en psykiater ( der behøver ikke at være 2 års ventetid, det kommer an på, hvor i landet du bor ) men skulle der være lang tids ventetid, så kan jeg rådgive dig til (som jeg selv har gjort med min søn, han er også født 2 måneder for tidligt) at kontakte kommunen om, at få psykologen fra ppr til at udarbejde en test på din søn. Psykologen har dog ikke kunne diagnostisere min søn, men hun har givet mig og børnehaven nogle nyttige redskaber, som pigtogrammer, min søn har stor gavn af.(bliver også brugt til børn med autisme)
Der findes en hjemmeside/forening for forældre til for tidligt fødte børn. www.praematur.dk måske kan du/familie have gavn af dette!!!
Håber dette var en lille hjælp, ellers vil jeg gerne skrive sammen med dig, da min søn tilsyneladende også har mange af de problematikker, som din søn har.
Held og lykke i fremtiden.

i stedet for at slide jer alle sammen op, kan I vælge at konsultere en god børnepsykolog.
De har som regel gode vinkler på hvad der skal til - for forandringen skal jo komme fra JER, dvs. de voksne!
Familiens trivsel er nu engang vores ansvar, også når vi synes vores unger er noget så svære.
Børnene kan ikke selv ændre mønstret, og hvis det vi har prøvet hidtil ikke virker (=giver en harmonisk familie/ barn), så må vi som ansvarlige voksne søge hjælp hos dem der ved mere om børn og "mekanismer" end vi selv :o)
Det er mit råd. kh

Du bliver nød til at kontakte dig kommune med det samme og fortælle hvad der sker i jeres hjem. Din søn skriger på hjælp! Det betyder ikke at du har gjort noget som helst forkert, men din dreng kan evt. have en hjerneskade af en art. At du har skældt ham for meget ud tror jeg ikke på, sådan vil et barn ikke reagere. Mht DAMP, så kan et DAMP-barn sagtens være i stand til at sidde stille og fordybe sig i en aktivitet, det er absolut ikke alle børn med DAMP der farer rundt og ikke kan sidde stille! Gør noget med det samme, for din lille drengs skyld!

Kære Fortvivlet mor.
Det er ganske tilfældigt jeg er endt på denne side og at jeg endte med at læse dit indlæg... jeg sad faktisk bare og skrev en jobansøgning til en SFO med børn, med udviklingsforstyrrelser. Jeg er mor til tvillingedrenge på 6 år og de er født 8 uger før tid. Da mine børn i sin tid startede i vuggestue og det blev tydeligt at den ene af dem havde en noget asocial adfærd, var der heldigvis nogle dygtige pædagoger som gjorde mig opmærksom på, at præmaturbørn ofte lider af senfølger- altså områder i hjernen som ikke har
nået at udvikle sig ordenligt, grundet den for tidlige fødsel. Disse senfølger, som det kaldes, er hjernedysfunktioner som i mange tilfælde minder om eller er udviklingsforstyrrelser såsom ADHD, autisme osv. Da disse er alvorlige hjernedysfunktioner, kræver de også special pædagogiske værktøjer, hensyn og andre former for behandling- men vigtigst er, DER ER HJÆLP AT HENTE!!!
Jeg synes det er meget vigtigt at du går ind på siden:www.praematur.dk
Her vil du kunne finde hundredevis af beretninger, som minder om din egen og indblik i hvordan andre forældre har søgt hjælp, og ikke mindst- hvor de har fundet den!
Håber det kommer til at rykke noget! Du er iøvrigt velkommen til at kontakte mig for mere info:zeniat_one@hotmail.com