Jeg bliver grov og siger ting jeg fortryder

Nu er det så sket -igen.
Jeg har det med i afmagt under skænderier at sige ting jeg ved der sårer. Det gjorde jeg overfor min nu eks.
Jeg sagde at jeg ikke synes a han skulle komme hjem mere. Selvfølgelig er der en grund til min destruktive reaktion, nemlig at jeg er gravid, men jeg ringede alligevel en halv time efter og UNDSKYLDTE.
Desværre har han virkelig taget det til sig og elsker mig ikke mere. Det betyder at han ikke kom hjem, som jeg jo havde sagt til ham i et skænderi.
ØV - Jeg ville øsnke at jeg kunne lære at styre min mund og hvad pokker gør jeg?
Har flere gange opsøgt ham siden. Sagt undskyld for dette og andre ting og har gjort det helt tydeligt hvor meget jeg elsker ham.

...man ikke siger, selv om man bliver grov og vred.
Som f.eks det du sagde, at han ikke skulle komme hjem mere. Det er da en forfærdelig ting at sige, det er faktisk værre end f*** dig etc. Det du siger (eller som JEG ville forstå den sætning) er at du er så træt af ham at du aldrig vil se ham igen, og at nu bør han forlade hus og hjem (eller aldrig besøge dig igen).
Det er STENHÅRDE ord. Jeg har hørt vrede mennesker, hvem har ikke det? I en familiesituation har vi ALLE været med til stærk vrede som nogle gange ikke er begrundet.
Endvidere er det meget svært at vide hvor man har en person der først siger at man ikke vil se en igen, og så sige undskyld bagefter. Derfor skal du ikke blive overrasket hvis det tager LANG tid før du får din "skat" tilbage igen.
Nu er det jo ikke sikkert han er en engel heller vel, jeg kan ikke forestille mig at du bliver så vred mod en mand der er sød og rar ved dig?
Men du gør helt ret i at kigge i spejlet engang mere end du plejer, faktisk vil jeg råde dig til at gøre det FØR du tager diskussionen op med ham.
Jeg har et lille tricks der måske kan hjælpe (jeg bruger det selv, hele tiden):
1) Når du bliver rigtig vred på en (eller flere), så forestil dig at de står foran dig selv om du er helt alene.
2) Skæld dem ud, alt du vil, råb, skrig, forestil dig alle mulige rasende ting bare for at få udløb for dine frustrationer.
3) Nu, forestil dig deres reaktion og "skuespil" hele situationen til det fulde.
4) Forestil dig de værste konsekvenser af diskussionen.
5) Gennemgå resultatet, dvs. hvad følte du? Vred? Rasende? Skyldfølelse?
Som jeg kan læse din tekst, føler du det sidste...skyldfølelse, dvs. du har sagt en række ting som du måske ikke mente?
Ved at gennemgå ovenforstående procedure, kan du undgå de voldsomme meningsudgydelser, og samtidig få udløb for din frustration - samtidig med at du beholder dem du holder af, og højst sandsynligvis have lettere ved at udtrykke dig rigtig sådan at du kan få den sympati du måske fortjener i virkeligheden.
Al held og lykke både med dig og dit barn [l]