Jeg bliver snart sindsyg..

Et evigt råberi er her, så kan jeg ikke gøre dit ordentligt og dat ordentligt..
Nu lagde der nogle arbejds opgaver på stue bordert som vores hunde havde væltet i nat og da min kære mand stod op råbte og skreg han at jeg ikke havde styr på HANS arbejds opgaver.. GRRRRRR..
Der skal lige siges at vi har et dejligt hus som vi egentligt godt kunne bo i problemet er bare at vi mangler møblerne til huset og det har vi gjort i FUCKING 2 mdr.er nu..
Så vi sover ved hans mor..
Så jeg blev så gal at jeg sagde til ham at det her fandme ikke var mit hjem og jeg ikke havde nogen steder at ligge tingene.. (han driver selvstændig virksomhed) Så skreg han at hvis jeg ikke snart lod være med at spille smart ville han klappe mig en og så var han ligeglad med at jeg skred fra ham..
Det er da ham der spiller evigt smart og hele tiden skal han fortælle mig hvordan man maler, ringer, vasker op, vasker tøj, osv osv osv osv..
Jeg KVÆLER ham snart hvis han ikke holder sin kæft i...
Jeg elsker ham meget højt og vi har da også vores gode stunder når han da ikke arbejder i døgndrift eller render ude med vennerne hele weekenden, hvilket jeg efterhånden ikke gider kommentere for så har vi bare råberiet igen..
Nå så kom jeg da af med mit raseri..

Lyder ikke rar. Lidt for ustabil humørmæssigt. Tænk på hundene, de har brug for rolige omgivelser. Det er jo ikek deres skyld at din man har flere humørsvingninger end hvad normalt er.

Men kender godt følelsen af, atskulle ud med noget
Laddy

Så, så. Tag en dyb indånding & tæl til ti. Hvis du virkelig elsker ham (hvilket jeg syntes er lidt dumt, hvis han truer med klø...), så må du tilgive ham. I er begge stressede, men lad det ikke gå ud over "kærligheden". Pøj, pøj...

..... der er INGEN, som skal true mig med at "klappe mig en" ....... - så er jeg den som er gået !!!
Bare det at man kan få sig selv til at sige det ..... det er der ingen undskyldning for ... overhovedet !!!
Undskyld, men i lyder absolut ikke som om i har styr på jeres liv ....!

Der er nemlig ikke styr på en FUCKING skid fordi vi ikke nogle møbler til det latterlige hus..
Og grunden til han siger at så er han ligeglad med at jeg skrider er at jeg har oplyst ham om at jeg skrider lige på stedet så...

se at komme væk fra hans mor! Har I ikke møbler, så spørg venner og familie om ikke de kan låne jer lidt hver især indtil I får råd til jeres egne. Eller kig i Den Blå Avis og Gul & Gratis.
Det må være frustrerende ikke at ha' sit eget. - ikke at ha' et fast holdepunkt. Ikke noget at sige ti at man kommer til at råbe af hinanden...og derfor ikke så meget at sige til, at din mand holder sig væk hele weekenden...
Måske skulle I prøve at tale stille og rolig om, hvad der hver især går jer på? Og gør det mens I har det godt sammen;)
Held og lykke med det!

ikke noget at sige til han bliver væk hele weekenden.. Hvor skal jeg så gå hen som om jeg gider sidde her og glo..
Pengene er ikke et problem problemet er at han er for nærrig ...

.... gøre noget ved situationen ...... du siger at du skrider .... han siger at han er ligeglad .....
Helt ærligt,- hvad er i sammen for ???

..jeg mener ikke, at det bare er helt fint, at han stikker af i weekenden, jeg mener, at det ville jeg nok også ha' lyst til. Ville du ikke ønske, du bare ku' smutte fra det hele?? På ingen måde særlig konstruktivt, men...... Ka' du se hvad jeg mener?
Han er da en skvatmikkel. Så han vil hellere bo hos sin mor og spare penge, end at bruge lidt penge og ku' flytte ind i sit nye hus med sin kone??
Måske sku' du overveje at flytte? Få dig en lejlighed? Ikke ensbetydende med, at I ikke kan fortsætte med at ses, hvis du ikke har lyst til at afslutte forholdet, men så vil du få fred og din mand vil ku' se, du mener det alvorligt og måske ku' tage sig sammen til at få købt nogle møbler og få dig hjem igen?

Men synes nu ikke det lyder som et særligt sundt forhold. Jeg ved ikke hvad du skal gøre, det er svært at råde folk i denne situation, måske ligger der mere i jeres skænderier.
Det vil jo nok være en god ide hvis i sætter jer ned og snakker stille og roligt om det. Så kan du jo starte op med at sige, at i ikke kan snakke hvis han råber. Fortæl ham stille og roligt hvordan du har det når han råber, at du ønsker i får nogle møbler så i kan sove i jeres eget hus.
Jeg ville nu også undgå at bo ved min kærestes mor.
Og må da også sige at ligemeget hvad du gør har han ingen ret til at true dig. Han viser tegn på afmagt når han truer dig, kandet tænkes at han er stresset...? eller lidt usikker på jeres forhold...?
Synes også at du skal gøre op med dig selv om du virkelig ønsker at leve sammen med en mand der kan finde på at true dig, jeg ville ikke føle mig sikker med sådan en mand.
Håber virkelig at i finder ud af noget, og at han ikke lægger hånd på dig.

Han skal da ikke være nærig i denne situation. hva dskal i med et hus, hvis ike han vil øbe møbler...? Undskyld jeg siger det, men han lyder virkelig som om at han er et skvat.
Hvis han elsker dig, køber han de møbler, flytter sammen med dig og besøger hans mor engang imellem, men bo ved hans mor, det kan ike være rimeligt hverken for dig eller hans mor.

Men jeg har desværre brugt alle mine penge på indskud og leveomkostninger for jeg gider ikke spørge ham om penge længere for så for jeg bare en ordentlig smøre om om jeg tror penge bare er noget der er der hele tiden og bla bla bla..
Men på en måde passer det mig fint at han er væk i weekenderne for så er han da i det mindste flink og sød ved mig, sms'er at han elsker mig osv.. Ellers høre jeg det jo aldrig..
Og så er jeg gravid og jeg ved han ville brænde helt sammen hvis jeg bare skred , for det kan godt være han er ligeglad med mig men det er han ikke med det barn vi venter og hvis jeg afsluttede vores forhold ville han jagte mig i al evighed.. Men det vil jeg heller ikke for jeg elsker ham rigtig meget og jeg tror at når alle tingene er faldet på plads skal vi nok få et godt liv sammen.. Hvis han bare ville holde op med at råbe sådan af mig..

... skriver du ......
Undskyld mig,- men hvordan kan du sige at din kæreste elsker dig .. og jeres kommende barn ..... hvis han er så fandens nærig ??
Hans nærighed tager jo over alt andet - selv dit og barnets velbefindende !!
Udover det har han truet dig med at slå dig .... du er gravid ..... igen,- synes du virkelig at det er tegn på kærlighed og respekt for det som i i fællesskab venter ??? Et barn !!!!!
Et barn, som har brug for at forældrene taler og opfører sig ordentligt overfor hinanden .... at der er ordentlige boligforhold ... og at økonomien hænger sammen uden diskussioner om hvad pengene skal bruges til !!!!!
Tænk dig om, kvinde ......... !!!!

Et første godt råd. Hvis du kvæler ham er du skyldig i mord og skal sidde rigtig mange år i spjældet. Tænk over om han er det værd. Han er tydeligvis stresset. Sæt ham stolen, jeg ved I ikke har nogle-:) for døren og fortæl ham at du ikke vil finde dig i det! Ingen skal have lov at behandle andre sådan. DU har et valg.

...nærig på følelser! Det holder ofte stik!
Desuden bliver jeg helt deprimeret af at læse dit indlæg. Og ikke mindst da du oplyste, at du var gravid - ellers havde mit råd til dig lydt på, at du hurtigst muligt skulle overveje at få dig dit eget liv.
Din mand lyder egoistisk, umoden og kolerisk, og hans opførsel tyder ikke meget på, at han gengælder din kærlighed. Er det virkelig nok med en kærlig SMS, når han turer i byen med gutterne?
Du har problemer - men jeg håber, at de kan løses, inden I bliver tre!

kom bare ud med dit raseri her, det skal nok tage det værste tryk.
Men helt ærligt - jeg tror I to trænger til en
helt stille og rolig uge uden nogen som helst forpligtelser af nogen art. Foreslå at I tager lidt væk bare I to, så I kan komme på bølgelængde igen - I elsker jo hinanden, I er bare i en temmelig stresset situation lige nu og det tærrer på humøret og det hele. Hold ud - tag en dyb indånding og pust meget langsomt ud igen.
Derefter tager du ham simpelthen ved armene og siger "kom min skat - vi to trænger til at slappe af "...
Held og lykke og tillykke med det nye hus.

Hej,
Det glæder mig på sin vis at se at du har fået en mængde reaktioner, men om du kan bruge disse til noget er jeg i tvivl?
Med dårlig samvittighed over ikke at have læst uden et par få, vil jeg tillade mig at være sikker på at der er en masse kvinder, som siger, du skal droppe ham?
Det er meget den moderne kvindes løsning. Kvinder er ikke særligt ansvarlige.
Jeg ser problemet i jeres forhold som at din mand
ikke har specielt stor indfølingsevne (empati).
Han har svært ved at se tingene fra din side. Nogle er farveblinde, andre har begrænset empati.
Mænd har generelt mindre indfølingevne end kvinder har, hvad kvinder ofte ikke forstår.
Jeg kunne tænke mig at det var godt om du prøvede at gøre ham opmærksom på dette forhold?
Måske er han ikke i stand til at arbejde med dette forhold, ligesom du måske her hørt om Einstein?
Jeg ville måske skrive alle svarene her ud, og vise ham dem. Men prøv under alle omstændigheder at finde ud af, om han på længere sigt kan fungere i et forhold?
Det er jeg desværre (heller) ikke sikker på.
hej,
f
paprik@sol.dk

Hvis jeg gerne vil dø skal jeg bare udskrive de svar som jeg har fået her..
Det har jeg ikke lige lyst til, men rigtigt han føler ingen empati OVERHOVEDET...

Hvis din kæreste er sådan, så kom da væk. Hvad er det ved ham som betyder så meget at du vil bo hos en mand, som du ikke engang kan føle dig tryg hos..?

hvis han ikke har empati for dig - hvordan skal det så gå når han får barn?? Det er da bedre for barnet at bo et andet sted så!!
Flyt - du har et ansvar for dit barn!

Jeg er ganske enig med en som svarer at du skal forholde din mand de problematikker som der er...Se om i kan finde en vej ..
Men du skal i høj grad også spørge dig selv hvorfor du er i en relation som denne.Hvor er det du har lært at det at elskes betyder at blive behandlet dårligt.At hvorfor føler du kærlighed ved at være utryg.Hvad får du ud af at være der hvor du er...
Er det offer rollen som du er tryg ved,som gør at du bliver..Er det angsten for at blive alene..
Er angst og utryghed " vante danstrin" for dig og derfor skaber tryghed...Det er jo altid rarest at danse de trin man kender uanset hvor anstrengende de er...At bryde mønstre kan være temmelig provokerende og angstfyldt.Kræver ofte hjælp at komme ud af..
Så jeg vil give det råd..Kig på dig selv ,måske ved hjælp af en teapeut..
Knus...held og lykke med dig og dit liv...