Jeg er aldrig forelsket

Jeg bliver helt misundelig og jaloux når jeg ser alle de forelskede par og folk der bare har de gode dejlige forhold (lidt småproblemer er der jo altid, men alligevel) Jeg ville ønske at jeg også kunne blive forelsket. Jeg kan holde af og blive titrukket af mænd, men jeg overvejer om jeg bare blokerer for en forelskelse fordi jeg ikke længere tror på at den rammer mig? Kan man det? Jeg er 28 og synes det er på tide at jeg mærker de følelser. Har ikke haft dem i jeg ved ikke hvor mange år.
Har du det ligeledes? Skal man bare springe ud i det med en fyr man holder af og føler sig tiltrukket af og så håbe på at forelskelsen så derefter viser sig ?
Tell me :-/

bor du i kbh,
postnummer?

Jeg har det nøjagtig på samme måde.. Jeg er selv 21, så er da ung endnu. Men har heller ikke været sådan rigtig forelsket i LANG tid.. Og det kan være noget så frustrerende når alle ens veninder enten flytter sammen, bliver gift eller får børn med deres kærester!!
MEN, som svar på dit spørgsmål, synes jeg ikke du bare skal satse på at forelskelsen kommer. Jeg har selv overvejet tanken, men det er simpelthen for dumt at "nøjes..." Jeg er overbevist om at vi nok skal blive forelsket igen, men er også overbevist om at man selv må gøre en indsats for at opsøge den, hvis man kan sige det sådan. Man skal altså ikke bare sidde derhjemme og kukulure...

tag det ganske roligt det kommer til dig sådan gjorder det med mig har nu været sammen med min kæreste i 15månder og vi skal rejse her snart (dejligt)
bare vent det kommer og self. skal du da ikke lukke dig ud men du kan da godt være forsigtig med at finde en ny

Kan følge din beskrivelse. Har det på samme måde. Jeg kender ikke nogen pige, men alle i min omgangskreds har en. Sad but true. Håber selv at finde en jeg virkelieg kan være alt for.

Jeg har også mere end svært ved at blive forelsket, og savner virkeligt følelsen.
Men jeg har ledt og ikke fundet en eneste, så gav jeg op og fandt en som jeg havde det rigtigt godt med, men forelsket blev jeg ikke, heller ikke efter 1 1/2 år sammen med ham.
Nu har jeg slået mig til tåls med at jeg har haft forelskelsen engang, og tror ikke på at jeg får det ikke igen.
Selvom jeg har givet op, betyder det ikke at du skal gøre det samme, tværtimod vil jeg opfordre dig til ikke at søge intenst, og er du heldig så dukker han op når du mindst venter det.

Du kan ikke skynde på kærlighed/forelskelse, den kommer helt af sig selv, men om du direkte kan hæmme den, det ved jeg ikke. Du kan selvfølgelig holde dig fra sammenkomster, arbejdet, gå med skyklapper, generelt være afvisende og følelseskold og tænke i negative baner, det hæmmer nok lidt. Men om der er noget der rent fysiologisk, kan hæmme forelskelse det ved jeg ikke, så skulle det i så fald være en patologisk lidelse, og vi kan jo lide af så meget, os mennesker. Men da burde der jo også være et middel mod dette. Forelskelse er jo rent basalt en hormon udskillelse (dopamin, phenylethylamin, serotonin og nonadrenalin), hvordan den trigges er en videnskab i sig selv, men meget af vores gøren og laden er jo hormonelt styret. Men fat mod, ting tager tid, måske abstrahere fra emne.
Alt ting til sin tid.
Vink og klap fra en våd sæl.

Jeg har det på samme måde. Er meget ude og møder mange mennesker men forelsker mig sgu ikke i nogen af de mænd jeg møder. Når der kommer nogle gode tilbud fra virkelig søde, sjove og kloge mænd, så har jeg lyst til at sparke mig selv hårdt over at jeg dog ikke kan falde for sådan én der bare vil være rigtig god for mig. Jeg kan sidde og have nogle virkelig gode samtaler med fyre og føle at vi har meget tilfælles og vi kommunikerer skidegodt, men jeg bliver stadig ikke forelsket. Det er virkelig surt engang i mellem og mine venner synes jeg er håbløs. Jeg er desværre ikke helt uenig :-/

det forkert at så mange er ed nogen,,men måske ike elsker hende.
vi skal tro JESUS og vente at vi møder nogen vi elsker, ikke bare være sammen med nogen, fordi alle andre er...
det er uetiskt.

Jeg vil bestemt ikke afvise at mange er sammen med én fordi de gerne vil have en at være sammen med.

forelskelse er en bevidst tilstand og at vi hverdag møder mennesker vi kunne blive smaskforelskede i, men vores bevidsthed styrer om hvorvidt vi tør (eller gider).
Derfor hvis du ikke kan blive forelsket så tænker du ganske simpelt for meget. Tag og lev lidt i stedet og mærk at verden "tager dig" uden at du altid har fat i rælingen.

Det kan jeg vist godt tilslutte mig. Må jeg bare prøve mig frem og prøve at give slip