Jeg er bagud med mit liv

Det gælder både kærlighed, karriere og det personlige.
Jeg er i slutningen af 20'erne og har kun haft en kæreste i mit liv, og det varede ikke særlig længe.
Hvad angår karriere, så er jeg først lige startet med at studere på universitetet. Føler mig som en alderspræsident når jeg møder op til forelæsningstimerne. Jeg er heller ikke så dygtig rent fagligt, og har dumpet 4 eksamener indtil videre på 1. og 2. semester.
På det personlige plan halter jeg meget bagud mht det sociale, svært ved at snakke med folk og har derfor ingen venner.
Alle disse ting tynger mig ned hver eneste dag. Hvad skal jeg gøre?

Jeg er lige blevet 28, og skal måske først til at have en uddannelse nu. Jeg har prøvet før, men er simpelthen stoppet pga psykiske problemer. Jeg har SÅ svært ved at snakke med folk, og sige noget i skolen, så derfor har jeg selvfølgelig også altid fået dårlige karakterer. Jeg har faktisk aldrig haft en kæreste, og ikke mange venner i mit liv, lige nu har jeg slet ingen. Jeg føler nærmest bare jeg sidder nede i et hul i jorden mens hele verden kører forbi. Jeg er gået fuldstændig i stå, og aner sgu ikke hvordan jeg skal komme videre.
Går på en slags skole for folk med angst og andre psykiske problemer, og hooooold da op hvor det hjælper.......................................................................
Jeg kan heller ikke finde et job, hvem vil have en med angst, ingen uddannelse, og som har været på kontanthjælp i snart fire år?
Så jeg forstår dig udmærket godt. Måske har du også noget angst af en slags? Der er i hvert fald ikke meget hjælp at hente.

Det kan velfungerende med en god uddannelse heller ikke finde.
Sidste år fandt en pilot "endelig" et job........som taxichauffør, han stod frem med det i TV 😃

ja, vi skal jo få vores penge et sted fra :)?
MEN se nu ikke så negativ på det hele, godt nok er jeg kun 16 og snakker med mine erfaringer, jeg var tæt på at dumpe i folkeskolen, (selvom man ikke kan) Jeg føler mig presset osv.
Og så er der det med vennerne, jeg snakker ikke så tit med folk, men har stadig mange venner fordi at jeg ved at der ikke sker noget ved at snakke med andre?
1) spørg dig selv hvad der værst kan ske?
Folk er spimpelthen så flinke i dag 😉
sidste ting: lav dig en bruger på www.jobnet.dk der findes over tusinde job til dig, selv de jobs som ikke kræver nogen uddannelse.
Belive me, jeg har hjulpet en 65 Årig dame med computeren uden uddannelse med kontanthjælp.
og hun har det rigtig godt :)
Se ikke så negativ på tingende, der er nogle folk ikke kan følge med, og hvor der er andre som kan det hele med det samme :)
ved ikke om det hjalp eller om det bare var noget vrøvl🙂
Se ikke negativ på livet, se positiv, du får det meget bedre.

Mange Hilsner Cadell/Michael

med dig selv hvad du ser som det væsenligste for at få et godt liv.
Vi er ikke alle ens, og det en anser for en nødvendighed, det behøver en anden jo
ikke anskue på samme måde.
Du skal kun gøre det der passer dig, og det du har lyst til. Ja naturligvis inden for
de afstukne rammer. Du SKAL jo nødvendigvis ikke have dig en kæreste BARE fordi andre har, hvis det ikke interesserer dig synderligt. Har du overvejet om universitetet er den rigtige vej. Der findes faktisk også andre uddannelser.
For mig er det vigtigste her i livet, at jeg er tilfreds med det, at jeg beholder og passer på mit gode helbred, at jeg er i stand til at forsørge mig selv og de der nu er afhængige af mig, samt så en klat til skat.
Begynd med at spørge dig selv, hvad det er du vil med livet. Og tag det så derfra.

Jeg er 30 og jeg er igang med at færdiggøre sidste år på min BA.
Jeg gik ned psykisk, fordi jeg konstant blevet oversvømmet med det ene alvorlig problem efter det andet, samt en masse boligproblemer, da jeg startede i 2003.
I efteråret begyndte jeg at se en psykoterapeut og det er sgu nok det bedste jeg har fundet på.
Jeg er kommet i virkelig godt humør. Jeg er SÅ klar på, at få gjort den uddannelse færdig. Jeg er på boligjagt og jeg er i fuld gang med, at søge jobs.
Nu skal der ske en masse nyt. Og folk er fuldstændig ligeglade med, at jeg er 30. De synes bare det er fedt, at jeg er kommet igang igen og støtter mig i det.
Jeg ved ikke om det er noget for dig, det med terapi, men det hjalp for mig. Jeg var heldig at finde én, som passer lige til mit temprament. Hun er helt nede på jorden og tager tingene i mit tempo.

Giv det en chance, hvis det er noget du tør prøve kræfter med🙂

for det du kan og har. Du er ikke bag ud med noget som helst, for livet handler ikke om, at følge med noget eller nogen. Livet skal leves og udfordres i det tempo, der passer den enkelte, så vælg nogle postitive værdibegreber, som du vil leve efter. Det kan ikke nytte at du sætter dig selv i en offerrolle, for så kommer du aldrig videre mod mere lykke og tilfredshed i dit liv.
Måske vil du hævde, at du ikke har noget at være taknemmelig for, men bare det at være i stand til at vågne om morgenen og selv stå ud af sin seng er ikke en selvfølge, så start der.
Du fokuserer på lidelse og derfor vil du blive ved med at lide.
Fokuser i stedet på taknemmelighed og medfølelse med andre og send så dine ønsker og mål for fremtiden ud i universet via dine positive tanker.
Jeg har selv lidt af angst og depression, siden jeg var helt ung. Jeg er nu 51 år og min bedste "medicin" er den følelse af overskud, der opstår, når man fokuserer på det man kan og har.
Held og lykke[f][l]

Det er DET! vi trænger til her på dette forum... Folk der ærligt krænger deres liv ud
Og fortæller andre om deres problemer...Men HVEM lytter og lærer af det??....
Er det folk der har nok i sig selv og har succes i tilværelsen Jobmæssigt og på hjemmebanen??? Nej!.. Der er vist ikke mange af dem der er HER...
Det er nok mere den arbejdsløse, der ind imellem jobsøgningerne får tid til et kig herind
på siderne... Eller førtidspensionisten der måske på denne her måde får noget af tiden til at gå..den sygemeldte der venter på at blive "arbejdsprøvet", bistandsklienten...Jeg kunne blive ved..
Men ALLE kan lære noget af dette... Så flere indlæg af samme skuffe ..TAK!
Mvh. TS.

Du er ikke den eneste der har det sådan, for jeg har også været bagud med stortset alt i tilværelsen!
Jeg er en mand på 33år og har kun haft en kæreste og det forhold varede i godt en måned. Det ligger 11år tilbage!
Jeg har heller ikke fundet den rette uddannelse endnu, har studeret meget.. på nogle studier mistrivedes jeg pga mobning. Det sociale skal også være godt, på et studie for at det er et rart sted at være.
Venner har jeg heller aldrig rigitg haft, havde/ har et par stykker, men ingen egentlig vennekreds. Jeg blev bare mobbet af dem, jeg troede var mine nye venner, sådan har det altid været!
sidste sommer blev jeg fyret fra mit job pga af denne her finanskrise, så nu har jeg være uden arbejde i 14 måneder. Det har jo været umuligt at finde nt arbejde[:*(]
Men nu starter jeg på VUC på Mandag, og det glæder jeg mig til, håber at det bliver godt for mig.
Jeg ved ellers ikke hvad du kan gøre ved det, andet end at du bliver nødt til at tvinge dig selv til at tage ud og møde andre mennesker. Det er pissesvært når man har så mange nederlag bag sig, fordi man altid er blevet jordet..
Du er meget velkommen til at skrive til mig🙂
Mvh
Esox

Du har helt ret i at man skal fokusere på de ting man er god til og det man brænder for. Så må man bare håbe at resten kommer senere.
MVh
Esox

Jeg er førtidspensionist på fjerde år og det er sååå...fedt. Jeg har to uddannelser,som jeg har brugt og haft meget glæde af, men arbejder nu med rådgivning og billedkunst. Det er ofte svært for en arbejdsplads at rumme min psyke, fordi den svinger meget. Enten sniger jeg mig langs panelerne eller også forsøger jeg at overtage hele virksomheden. Det overskud jeg har, når jeg lykkes med at holde "skonnerten" på rette kurs i stille vand, bruger jeg på mig selv og det, jeg har lyst til.Jeg forsøger at leve i nuet og glæde mig over de små ting. Jeg har en super dejlig mand, som jeg er gift med på 28. år, børn og svigerbørn, som gider besøge os indimellem, god økonomi og de materielle goder samt venner, som jeg ønsker mig. Jeg glemmer, som alle andre, at være taknemmelig i perioder, men s er også så sikkert som ammen i kirken, at ulykkerne havler ned over mig, indtil jeg igen får mit værdisæt kodet ind i dagligdagen. Taknemmelighed, sammenhold og kærlighed.
😉[f][l]

Mange tak,
Det er nu rart, at vide man ikke er den eneste der render rundt med disse problemer.
Jeg har haft få succes oplevelser i gemmen mine små 32 år og jeg fornylig begyndt hos en psykolog har faktisk først nu fundet ud af hvor et stort problem jeg egentlig har.
Det er vel også den første del af healings processen.
men jeg så et klip på Youtube forleden som gav stof til eftertanke:
http://www.youtube.com/watch?v=yo_24_qTNac

jeg synes også, det er en rigtig dejlig tråd, denne her.
Jeg vil blande mig i jubelkoret, og tilslutte mig, de kloge ho'der, der skriver, at vi alle er forskellige, - og at vi skal tage det i hver vores tempo.
I 2 - 3 stykker, der ingen venner har, - I kunne måske f.eks. begynde at skrive sammen? - Bare en tanke...
Jeg selv tog også en uddannelse meget sent, og/men er noget af en enspænder. Men noget, jeg kan fortælle jer, er at I skal prøve så meget som muligt af, - alt det, I har overskud til! For lige pludselig finder man altså bare noget, som man BRÆNDER for! Og så er der i al fald ét område, der bidrager positivt i jeres liv. Og husk lige på, at det, der ender med at sige jer mest, måske er noget, I ikke ville drømme om at interessere jer for - ved første øjekast.
Jeg er også enig i, at I skal passe på ikke at fokusere på det negative og begrænsningerne i jeres liv. I kunne måske tænke: Hvad nu, hvis jeg vågner op i morgen og er lam fra halsen og ned? Kan I så se nogle muligheder, I har i dag, som I ikke ville have i morgen? 😮
Der er ALTID en vej. Men din vej er kun DIN vej. Og somme tider er din vej vanskelig.
Og jeg tror også på, at der findes både venner og kærester til én, uanset hvor skæv en eksistens, man er!
Det handler ikke om, at I IKKE har muligheder. - Det handler om, at I ikke har OPDAGET dem endnu!
Jeg synes da, alle de gode og varme kommentarer i denne tråd taler deres helt klare sprog!
Endelig vil jeg også tilslutte mig, at heller ikke jeg er eksamensmenneske, og mundtlige eksamener giver et væsentligt bedre resultat, hvis man kan snakke F..... et øre af. Men 4 dumpede eksamener på 2 semestre lyder nu meget normalt i mine ører.

Du har alle muligheder for at lykkes. Grib chancen gør noget. Tro på dig selv.
Og læs de andre indlæg, som er fuld af opmuntring og gode råd til at komme videre

Utroligt så mange ting han kan - uden arme og ben!?!?
Han kan sikkert mere en de fleste...😮
Jeg kender godt det med at man får mere og mere klarhed over de problemer man har, af den personlige slags.
Mvh
Esox

og arbejdet og oplevet, og derfor langt foran dem, der blot har været hjemme i storbyen alle årene.

nu sidder jeg igen på gate58.dk og stener lidt over denne tråd.
Jeg har været et par måneder igen i job træning hos kommunen, og synes egentlig mine hverdage hænger godt nok sammen. Bare det at være sammen med andre personer de få timer om dagen er nu dejligt uden jeg lægger mere i det end det. Efter det tager jeg som regel i trænings centeret, men efter det føler jeg tit ensomheden falder over mig.
Dog det bliver værre når weekenden kommer, så føler jeg mig noget så malplaceret. Jeg har virkelig svært ved at komme i gemmen dem uden at kigge tilbage og føler virkelig jeg mangler en masse. Det resultere som regel i tristhed ensomhed og generel depressive.
Jeg vil gerne så meget men jeg er tit min egn værreset fjende. Jeg kan ikke rigtig bryde cirklen og det bliver ikke nemmere med min sociale angst!

Hmmmmmm det lyder sgu da trist. Lort liv var hehe. Men hvis man har familien der elsker jer så er det faktisk meget bedre, hvis ikke, tror hvis det var mig så havde jeg sgu da hængt mig for lang tid siden 🙂 Op med humøret alle det trist indlægger herind hmmmm. Liv er alt for kort til at nyde, men så længe man lever så nyd dog livet. For man ved aldrig, hvad der kan sket for en her i livet. Jeg kan desværre ikke dele min personlige beskrivelse med jer, men kan garantere sige: "godt nok Du/I er ikke den eneste her i verden". [sol][sol][sol][s]
"Live simply, Laugh often, Love deeply".

"tror hvis det var mig så havde jeg sgu da hængt mig for lang tid siden"
-Det skal sgu nok hjælpe trådstarterens humør op...

...

ha ha ha spøjs kommentar fra blomsterpigen.
Håber aldrig hun bliver psykolog med disse kommentarer 😃

at tage din medicin, blomsterpige? Det virker lidt sådan med dine altid debile kommentarer.

Ja.. Lad os alle være glade smilende 24/7 særligt på tv og foto. Bliver det ikke for meget i længden?
Ægte glæde er rigtigt livkvalitet. Denne overflade af smilende ansigter finder jeg ikke særligt opløftende.
Måske blomsterpigen lever livet, men du bør altså træne dine psykologiske evner.
Det kan jo være at kvinder er roden til at disse mennesker har det dårligt? For dette samfund har ændret sig og det har kvinderne også..
SÅ: det er altså ikke så usædvaneligt at have problemer i et samfund med finanskrise, totalt medie cirkus, samt større sociale krav om at alt skal være en dans på roser. OSV.
Så må man finde sin ægte livsglæde frem og glæde sig og være taknemlig over det man har fokusere på det godt råd Gitteglad

Hvis det gør dig glad.
Jeg er 25 år, har godt nok afslutte en ba grad, men det er ikke lykkest mig at finde arbejde indenfor det område. Jeg har aldrig haft en kæreste, ikke engang kysset en pige endnu. Jeg er heller ikke særlig god til det der med at snakke med andre mennesker, og jeg kan ikke finde udaf at begå mig i større grupper af mennesker (3 og opefter).
Til det med at dumpe, alle dumper til eksamen, jeg gjorde det også og mange af dine kammerater vil også kommer til at gøre det, der er bare ingen der siger det. På et eller andet tidspunkt i dit studie vil der komme et lys hvor du pludselig kan se hvorfor nogle ting der er vigtig til forelæsninger og hvorfor noget stof man skal forsøge at huske.
hvis du vil have venner, se dig om til forelæsninger hvorfor nogle folk der sidder alene og vælg så dem til gruppe arbejde.
hvis du bor i Århus
så kan vi også godt være venner.
svar på dette indlæg hvis du vil.

så må du se at komme frem 🙂

Hmmmmmm I skrev svarerne til mig, men hør nu her. Ikke alle i verden er lige og lykkelige. Tror du, du kan klare dig hvis nu Du/I ikke er dansker??? Hvorfor tror Du/I at mange tager sit liv pga. af hvad hmmmm. Men derimod bakker jeg op med at hvis man er heldig og har en familien så kan den altid bruges. Jeg kommer også med at ærlig svar, hvis de havde været mig så kan jeg ikke klare det. Men nu er hun ikke mig så skal hun gøre det samme vel??? Ta Du/I aldrig ud i byen og se hvordan folk er??? Før var DK ikke sådan. Efter finanskriser og hvad ved jeg så havler der masser fattigdom på vej. Men hvorfor det??? Hvorfor vi mennesker ikke lever i en lykkelig liv samt et rigdom liv??? Hvorfor der er så meget lidelser??? Har I taget ud i verden og rejser og se hvordan andre mennesker lever. Nogen vil hade jer bare fordi I er lidt rig end dem og I knogler heller ikke så meget i forhold til dem. Jeg har oplevet en del gennem livet så ved faktisk hvad jeg taler om guys 😉 beklager hvis I synes jeg er en syg person, men ærligheden tæller mest end løgner 😉

kære ven, du er fuldstændig ude på et dybt sidespor.😮😃

Bagud - jeg kender din følelse alt for godt. Jeg er lige fyldt 32 år, og føler det derfor stærkere nu, end jeg plejer. Jeg har afsluttet en 2-årig akademiuddannelse. Jeg har også afsluttet en Bacheloruddannelse, men når det handler om abejde, har jeg stadig til gode, at få et "rigtigt" arbejde. Jeg har prøvet et løntilskudsjob, men dér røg jeg ud af vagten ligeså snart der ikke var mere tilskud til arbejdsgiver. På det mere personlige plan er jeg også bagud. Jeg ved kun alt for godt hvor frustrerende og hårdt det kan være, men jeg tror bare det bedste man kan gøre er at prøve at fokusere på de positive ting, der trods alt er. Og så ellers opsøge nogle arrangementer, hobbies eller andet, der kan gøre, at du kommer ud blandt andre. Når du så er ude blandt andre, så prøv at tving dig selv til at snakke med andre.
Og til hakuna matata - jeg vil gerne være din ven (det gælder også dig Bagud)

OK sorry hvordan fjerner man så min indlæg? Gider ikke, hvis nogen der er så sart. Hvordan gøre man så? 😃[l] tror man skal være forsigtig til næste gang igen. Folk er godt nok forskellige hehe. [s][f]

Hej
Rat rykken og kig lige ud.
Tag iskole glem ofrtiden og være glad.
Venner kommer og går.
Jeg er heler ikke særlig mange venner. Skolen klarede jeg med nød og nape, nok fordi at jeg var stædig og gav ikke op selv om jeg fik at vide fra min lære at jeg ville ikke afslutte eksamet. Gæt ved jeg blev student med en diplom som jeg er stolt af idag. Og den lære har også fortalt til andre studerene at de ikkje ville klare de.
Velkommen i kluben Jeg vil gerne være din veninde :-) -jeg bor i jylland hvad med dig???
Med venlig hilsen
Zvjezda🙂

du vil passe perfekt sammen med politikere og embedsmænd, de halter på alle områder :-)
Justitsminister vil være mit bedste bud til dig.

Et forventligt svar fra en af de utallige hjerteløse unge kvinder, der findes i Dagens Danmark. Humor kan fint anvendes, men så skal der derefter ligge et lidt mere seriøst svar.
Derfor *thumbs down* til dig 😕
Til trådstarter: Op med humøret, ikke alt kører efter en lineær tråd, selvom visse elementer her i samfundet gerne vil have det. Jeg selv fik startet alt for tidligt på karrieren, startede på universitetsstudiet som 18årig, havde kandidatgrad som 23-årig, forsker som 25 årig, men standsede aldrig op og spurgte mig selv, om det var det, jeg ville. Først som 34-årig fandt jeg mig selv og har idag en helt anden type job, som jeg er supertilfreds med.
Ligeledes har jeg også først fået rigtige venner efter jeg passerede de 30 - folk, som accepterer mig for den person, jeg er. Nu hviler jeg i mig selv og har desuden et dejligt forhold. Jeg skal ikke have børn, selvom den øvrige familie forventer det, nogen her har så svært ved at behandle mig som et voksent, selvstændigt menneske, men dem om det, det må være deres helt egen hovedpine.
Og det med dit studie og at føle dig som alderspræsident. Nyd det da! At du kan få din 2. ungdom og have det sjovt med unge mennesker! Noget, som jeg selv bitterligt fortrød at jeg ikke selv valgte, men i stedet lukkede mig inde på mit kollegieværelse. Hvis det var MIG, der var studerende igen, så vil jeg da give den fuld gas og være ung med de unge 🙂 Hvis man tænker for meget over, at man "stikker udenfor" og føler sig "sær" af den grund, så ender man i mange negative tanker. Been there, done that, det kaster ikke noget godt af sig, det forstærker blot de introverte tendenser.
I min terminologi er du stadig en ung mand med hele verden for dine fødder
Mine råd til dig:
Nyd at du er til! Nyd verden! Smil til verden 🙂
Se glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt 🙂

Jeg har prøvet lidt alla det samme, og jeg ved hvordan du kan komme ud af det...
..arbejd med din tankegang og den måde du ser livet på.
Når du har en altid-optimistisk indstilling vil du opleve at alt det andet ligeså stille begynder at flaske sig for dig - Især hvad det sociale angår!
Tænk over hvad du udsender, når du er sammen med andre mennesker? Ser du feks. altid sur/trist ud?
Hvis du gerne vil vinde venner, så stil spørgsmål og vær interesseret i andre - Snak mere om dem end dig selv, og husk at smil!!! Vær altid positiv overfor andre... Det gør hele forskellen. Og vær opmærksom på hvilken TONE du bruger når du snakker med andre. Den skal være positiv og ikke monoton.

som Georg Metz? Så er der lidt at arbejde med.

Synes det er et rigtig godt og konstruktivt råd du kommer med.
Har du også et råd, når det gælder jobsøgning?

men for filan, det er svært at finde det positive frem, når tingene står i stampe.
Jeg ved ikke hvad mirakelkuren er, døjer selv med "hyggelige" sager som vinterdepri, svingende humør og selvtillid, men what to do? Jeg fandt en kæreste efter mange års forgæves søgning, verbale tæsk af fyre eller kolde afvisninger - for tynd!, for tyk, for grim, forkert stemme - forkert det ene eller det andet.. det skete endda efter jeg havde opgivet alt håb om at finde en kæreste, der kunne se noget i en venlig, men efterhånden lettere usikker kontorpige i den jyske hovedstad. Underligt nok skulle det være herinde, stedet hvor jeg havde skrevet om mit uheldige liv og en masse andet som nok dybest set var uinteressant, at jeg fandt en der var sød ved mig. Isn't it ironic.

Jeg blev født i en familie med svære økonomiske problemer. Min far havde psykiske problemer og mistede sit arbejde i begyndelsen af 1990erne (lærer) dette medførte at den familiemæssige økonomi var på nippet til at falde fra hinanden. Min mor var hjemmegående og havde ikke noget arbejde. Jeg måtte så træde og i 9 klasse og senere igennem hele Gymnasiet, der måtte jeg arbejde 2 jobs for at holde familiens økonomi på nogenlunde niveau. Dette medførte at jeg aldrig var en del af det social miljø med mine jævnalderende, idet der kun var tid til 2 ting, arbejde og læse lektier. Jeg havde derfor kun få venner. Jeg har aldrig haft en kæreste eller haft sex. Det er ikke fordi jeg er genert eller lignende. Nej det er fordi at jeg måtte blive voksen for hurtigt, at jeg på det sociale område måtte hoppe led over og lærte ikke hvad det vil sige at være menneske. Jeg har idag en Universitetsgrad i Matematik og Fysik arbejder som Underviser.
Det bindeled mellem barn og voksen som andre med en normal opvækst gennemlever, det vil jeg altid mangle. Derfor vil jeg på det sociale område altid være bagud.
Fik at vide af en psykiater at jeg er lidt ligesom én der har været i krig. Jeg har nogen traumer som gør at visse ting kan jeg ikke være en del. Dvs. Familieliv, kæreste, sex med mere. Men det er noget som jeg har lært at leve med!

er helt med på at man kan ha' traumer, men hvorfor så ikke turde at gøre noget ved dem? Dit indlæg råber jo langt væk af afsavn, men du sidder der i din selvtilstrækkelighed og virker som om du helt har affundet dig med det. Fint nok hvis du har, men godt at se at der er nogle - fx trådstarteren - der gerne vil komme lidt videre.

den ustabile opvækst jeg havde opnået uddannelse og job. Men for at undgå at blive deprimeret, så siger jeg at jeg har affundet mig med at jeg aldrig vil kunne opnå en familie eller et samliv med en kvinde, idet det vil minde mig hvordan det gik galt for mine forældre!
Dvs. jeg undgår depression ved at affinde mig!

Jeg var i skolen den stille elev, så jeg sluttede med et dårligt resultat. Jeg måtte gå om. Denne gang gik det bedre. Desværre var der i 90'erne adgangsbegrænsning på alle studier. På seminarier lå kvotienten typisk på 8,5 - og man kom ikke alngt med et snik på 8,2, så jeg kom først i gang som 26 årig. Nu er jeg færdig efter forsinkelser, men kan ikke få arbejde. De siger allesammen du mangler erfaring.
Hvad hjælper det at søge lavere stillinger - der er mange ufaglærte der også søger.
Det bliver måske først bedre om 3-4 år når genopretningspakken er gennemført, så det har måske lange udsigter.

Lige der hvor du skal være... Bagud i forhold til hvad??? Normen??? Hvad er normen??? Altså det der liv og normen, det er til at lukke op og ..... i.
Vi mennesker vil så gerne fremskynde alt fra karriere, børn, penge osv... Men tingene går som de skal, vi er hver især der hvor vi er...
Se på dit helbred, nyd din krop fungerer som den skal, tag ud og se fuglene flyve, myrene arbejde, og snus naturen ind....[l][l][l]

Har selv samme problem.
Prøv at lære dig selv at kende, dit problem med at snakke med folk kan ligge i psykiske sygdom m.m. Der findes 2 typer ADHD den ene er man hyperaktiv den anden et roligt gemyt med problemer mht. andre.
Hvis jeg var dig ville jeg søge læge, dog såfremt det ikke er ADHD, så vent med at rive hul på pandora såfremt det er det der skal til. For det vil ødelægge dit uddannelses forløb at gå i psykolog behandling samtidig med du uddanner dig.
Søg kun hjælp såfrem du har selvmordstanker. Ellers burde du vente.
Grunden til den indstilling er at jeg selv studerede og iøvrigt kun dumpede en enkelt eksame i videnskabsteori.
Men hele mit fokus var ikke på uddannelsen men snarere på at overleve og at hænge i.
Dvs. man kommer til at mangle overskud til at præstere.
Herfor vil jeg sige at jeg nok haltede efter såfremt jeg skulle skrive en bachelor.
Netop fordi mit fokus var et forkert sted i forhold til uddannelsen.
Håber du finder lykke i det liv, dog er det ingen skam at være enspænder såfremt det er sådan du er....:)

Lige mine ord, bare skrevet af en anden..🙂[s][l]
Mvh
Esox

God weekend til dig[l][l][l]

🙂[f][l][s]🙂
Esox🙂

for nogle har 1 kærste og
andre har flere i hele deres
liv.,og vores liv leves på
forskelige måder.Jeg har heller
ikke venner og venider,men jeg
er ikke ensom,for i mit liv har
jeg mensker omkring mig.Jeg har
haft 3 kærster,og jeg har ikke
en uddanelse.Jeg vil bare skrive
til dig for at gi dig et indbilk
i mit liv.