Jeg føler altid at jeg har skullet virke som et forbillede for min bedste ven. Han kommer altid og spørger mig til råds og det er da også dejligt nok, men nogle gange kan det altså blive for meget. Føler ofte at jeg altid skal være et skridt foran ham for sådan har det sådan set altid været siden vi blev venner. Han er den bedste ven man kan få - ingen tvivl om det(!!) - og vi fortæller også hinanden alt uden at fortælle det videre hvilket er super dejligt, men jeg skal hele tiden værke som et forbillede føler jeg.
Har I andre haft det på samme måde?
tilføjet af Anonym
Kender det
kun alt for godt, altid skulle være den stærke og rigtig manges forbillede, jeg fik så angst for over et år siden, og en af dem der altid har brugt mig meget ser jeg ikke mere, nu er jeg ikke den stærke mere der kan og gider hører på alt hendes lort mere, sjovt nok kan jeg ikke bruges mere, tanke vækkede... Nogengange tror jeg man bare skal give sig selv lov til a være den der ikke skal ses op til.... Men prøv a se om du kan bruge vedkommende til a komme af med noget af dit også...Og kan du ikke det er vedkommende ikke det værd, og kan du så er du blevet det rigere. Kh og god weekend trina