Jeg er bange for piger

jeg er en masse gode ting!
Men jeg er bange for piger, efter længere tid har jeg fundet ud af at det er mit problem, jeg er bange for piger.
Hviorfor er jeg det?

Du lider måskæ af Gynofobi. Jeg hved ikke rigtig hvad man skal gøre hved det. men sikkert behandle det som alle andre forbier.
Men du kan prøve at uddybe dine følser omkring emnet, hvad er du bange for? hvis det er ikke noget konkret så det er angst. Muligvis frygter du at du er utilskrækkelig over for piger og maybe ender til grin. Anyway, mine er bare tomme gæt. Skriv noget mere, uddyb din frygt/angst.
MVH

Hvor i landet bor du og hvor gammel er du?? Og ja beskriv din person og hvad du er bange for...

jamen jeg er ikke bange for piger i en edderkoppe fobi forstand.
Hvad jeg mener er at jeg tror jeg ikke kan leve op til dem. Jeg er ikke kærestemateriale på den måde at jeg ikke tror jeg kan gå ind i et forhold og så være en underholdningsgenstand for modparten eller give det de kalder for "modspil", og det har jeg fornemmelsen af at man skal kunne.
Jeg tænker ofte utrolig meget på at være sjov og interessant at snakke med, og ofte går det bedre i tilfælde hvor jeg føler at jeg rammer mig selv. Det sker ikke så ofte længere, og er blevet værre når alderen nærmer sig 25 og alle rundt om en har faste kærester.
Tilmed ved jeg hvad jeg har at tilbyde og kræver derfor utroligt meget fra en partner. Jeg går på ingen måder på kompromis hvad angår kærestemateriale og giver netop dette skylden for at jeg ikke har en kæreste og sjældent har haft.
Men også bare generalt at være omkring piger som ikke er muligt kæreste materiale, får mig til at tro at jeg skal underholde. Det gælder faktisk også drenge, men har det nemmere omkring dem. Men mænd er jo så svære at være blandt. Man skal kunne underholde med sjofle vittigheder, anekdoter, situationer oplevet eller smarte hints til hinanden. Hele tiden en form for statusopgørelse blandt mænd, hvilket gør det utrolig trætligt at være blandt de fleste mænd.
Jeg kunne fortsætte i uendeligheder

hvad jeg eventuelt kunne frygte:
Hvis jeg får en kæreste og man skal på en tur til udlandet i en 1 uge, ferie sammen. Jamen man er meget sammen og meget tæt konstant. Ville da gerne have dette, men jeg er bange for at jeg ikke kan leve op til en uges underholdning og ferie.
Egentligt kunne jeg godt tænke mig at vide om par generalt griner griner griner gennem en ferie eller om de bare hygger med hinanden.
et andet eksempel var at jeg snakkede med en pige jeg fulgtes ad med cykel, gående. Hun grinede og det kørte for mig, ingen forventninger til mig, jeg var jo bare mig. Men så var vi på date og pludselig går jeg i stilstand. Tror at jeg skal underholde på den ene eller anden måde og bliver bange for de ikke kører hvis ikke jeg kan levere varen, som jeg så ikke mente jeg gjorde og ikke kontaktede hende yderligere.

Og med god grund, man skal ikke havedet været længe zusammen, før de begynder at tale om møbler, de kan hurtigt "lokke" en stakkels ungersvend ud på glat is, men de er nu også meget, eller kan være søde, men et dyrt bekendtskab bliver det altid, under alle omstændigheder, gå altid langt uden om skobutikker, der er skrevet uanede bøger om emnet, men man skal nok gøre sig sine egne erfaringer, rigtig god forsætning, og så tænk på de "stakkels" mullaer der tit har op til 8 koner.

Jeg vil anbefale dig at dyrke meditation. Man lærer at være alene med sig selv og at påskønne stilheden. Det er i den grad evner, som du lyder til at have brug for.
Desuden så skal du nok bare øve dig i at "læne". Det vil sige at man står på hælene, så det virker som om man læner sig en lille smule væk fra folk, når man taler til dem. Det tvinger dem til at læne mod dig. Gør dig umage for at lade andre, især pigerne, komme til dig på denne simple måde. Det gør at de ubevidst opfatter dig som "mere værd". Det skulle gerne smitte af på dit eget selvbillede.

fordi du er en homokarl

Jeg synes faktisk du virker både eftertænksom, loyal og ret intelligent, men har måske bare fået den opfattelse at du skal underholde pigen (og evt. andre) 24/7 og leve op til en masse ting.
Jeg er stødt på det "fænomen" før ved fyre, der tror at de skal være noget bestemt for at være interessante. For nogen piger er det måske også det der gør sig gældende, men for mit (og sikkert også andres) vedkommende, synes jeg det er belastende i længden, og det vigtigste bare er at fyren er sig selv.
Nogle gange har man en masse at snakke om i et forhold, andre gange har man ikke alverden. Nogen gange griner man, andre gange stener man bare sammen, eller småskændes, eller ser en film, eller laver noget hver for sig, eller sidder måske bare og nyder hinandens nærvær uden at sige noget. Og sådan kunne jeg blive ved.
Mit bedste råd er at du skal være dig selv. Prøv ikke at spil en masse, for piger kan alligevel gennemskue det, og dem du sikkert vil kalde "kæreste materiale" er alligevel intelligente og empatiske nok til at forstå din frygt og acceptere dig som du er.
"Stilstanden" som du beskriver, tror jeg mest af alt (uden at være psykolog) skyldes din egen forventning til dig selv om at andre sikkert forventer noget vittigt, smart, morsomt whatever i situationen nu. Prøv at slip det og i stedet bare være stille, hvis det er det du er. Gå ikke i panik over det, men mærk efter hvad det er du ønsker (måske ikke kun af dig selv, men af situationen). Se hende i øjnene, vær ærlig overfor hende. Du kan miste mange gode oplevelser hvis du ikke tør gribe chancen, og være dig selv.
Good luck, boy. <3

Jeg tror du er alt for seriøs-vær dig selv-uden at underholde, spil ping pong og flirt lidt-hvis du selv synes om det, men føl dig ikke ansvarlig for at du skal "lege Jørgen Clevin" og underholde tøsebørnene. Den dag hvor du mærker at energien og tiltrækningen kører for jer begge, så er kemien der og du skal ikke leve op til noget,som du ikke er.Vær venlig og opmærksom og naturlig--det har du og alle andre det bedst med.Forøvrigt er der masser af piger, som kun går efter at blive bekræftet og feteret--hold dig langt fra dem- de suger kun og giver kun sex til gengæld-men aldrig ægte venskab eller trofast kærlighed--men tro mig det er svært at skelne hvem der er hvem, så kast dig ud i eventyrene og LÆR-så bliver du en meget bedre kæreste for hende, den eneste ene du vil ha`børn med når den tid kommer engang-Good Luck!

dig selv hvad er jeg bange for ?, det er for det meste mangel på selvær, du tænker alt mulig negativt om dig selv, tænk posivtivt !!!, hvad du kan tilbude at godt til kvinden i dit liv. Alle ken noget godt også dig !

"Nogen gange griner man, andre gange stener man bare sammen, eller småskændes, eller ser en film, eller laver noget hver for sig"
det vil jeg håbe jeg får en dag, det lyder underholdene bare i sig selv 😉 jeg ville også ønske at jeg var bedre til at skændes, jeg er alt for nem, men det kommer vel forhåbentligt.

og jørgen clevin? jeg har dog aldrig prøvet det scoretrick, men det skulle ikke undre mig det virkede, bare man var sig selv...

Sådan er det, og kan du ikke smide dette væk, så kommer du aldrig til at føle noget dybere for en anden kvinde. Vær i stedet nysgerrig omkring de kvinder du møder, fremfor at fokusere på krav til dem eller på hvordan du SELV skal opføre dig.

Haha, det var nu mest bare et eksempel, på at hvad man gør i et forhold er jo helt op til parterne selv. Det er ikke noget der kan gives en kollektiv opskrift på, andet end at kærlighed gerne skulle være hovedingrediens. :)
Du behøver nok ikke ligefrem øve dig i at skændes. ;)
håber du ellers kunne bruge svaret til noget.

er det ikke et meget stærkt ord at bruge i den her sammenhæng? Hvis jeg var selvoptaget havde jeg nok brugt facebook og skrevet hvad jeg laver nu, men det gør jeg ikke.