Jeg er en lorte veninde!

Jeg føler mig, som det mest ensomme menneske på jorden!- og det er alt sammen min egen fejl! Når jeg tænker tilbage i mit liv har jeg altid haft rigtig mange venner og veninder! Jeg væltede i dem. Nu har jeg ingen, for jeg var der ikke for dem når de havde brug for mig, og jeg behandlede dem, som hang ved ad helveds til. Jeg satte ikke pris på de venskaber folk tilbød mig. Jeg brændte venner af for nye. !!.. Når jeg havde haft dem, brugt dem, havde jeg ikke brug for dem mere...
Jeg blev hurtigt irriteret på de mennesker, som kaldte sig mine venner og skulle da nok hurtigt finde en måde, at ødelægge det på....
Hvad er der i vejen med mig??? hvorfor bliver jeg så frustret og irriteret på folk omkring mig?? Jeg kan ikke finde ud af, at behandle folk ordenligt...!!!

Du ikke kan lide dig selv, hvordan vil du have at andre skal kunne lide dig ,når du ikke kan lide dig selv. Så der er noget man skal øve sig i Men du er godt på vej du har lavet er svær erkendelse. første skridt . Det skal nok gå hvis du ønsker st være en bedre ven , hej

min tidligere veninde...
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig.

tidligere veninde siden du blev så sur på hende??

jeg kan ikke fordrage mig selv for den måde jeg behandler andre mennesker på..

det er en start. Som du åbenbart har bemærket gider folk ikke en ven der ikke er der når de har mest brug for det, behandler dem dårligt, brænder dem af for mere intresandte mennesker og opføre sig ekstremt egoistisk. men lad os se på dine spørgsmål
1 . Der er intet i vejen med dig... nogle folk har bare en tendens til at være ekstrem egoistiske og når de mindst venter det kommer det hele tilbage og bider dem i bagen.

2 . Hvorfor du bliver frustreret og irreteret på folk som er tæt på livet af dig er umuligt at svare på... det er kun dig selv der kan det. Jeg kan kun gætte og da jeg gudskelov ikke har nogle vildt egoistiske venner er det faktisk ikke engang muligt at komme med et bare nogenlunde retfærdig bud.
Måske er det på tide at du ligger det bag dig og forsøger fra ny. Det første du er nød til at gøre er at tilgive dig selv... som en anden helt rigtig skrev er du nød til at kunne lide dig selv før andre vil kunne.

Men hun svigtede op til flere gange, da jeg havde brug for hende.
Til sidst gad jeg slet ikke, at give udtryk for mine følelser...fortælle om mit liv.
Hun var nedladende overfor andre mennesker, altså når de ikke hørte på – fik sådan på fornemmelsen at hun selv var blevet en af dem, hun bagtalte? Negativ og uden drive og ville altid sætte dagsorden for hvor, hvordan og hvorledes, hvis endelig hun kunne lette røv.
Råbte på dialog og ligeværdighed, satte spørgsmålstegn ved mange ting og tog konfrontationerne, men der kom intet tilbage... til sidst følte jeg, at jeg var den eneste der ønskede at udvikle mig sammen med hende.
Vi havde trods alt kendt hinanden i små 40 år.
Måske har jeg forlangt for meget? Sætter gerne tvivlen til gode, men på den anden side, så ønsker jeg at være sammen med mennesker jeg holder af og hvor jeg føler jeg bliver holdt af.
Kender du ikke grunden til dit "forbrug" af mennesker?

Det er du ikke mere.

så det er ikke så unormalt ... du er måske noget mere ekstrem. Men nu du ved du er sådan. Såh ..lad dog vær !
Det er jo kun dig selv der kan

Tænk på en gammel veninde som du svigtede, fordi hun ikke var smart nok eller fordi du på andre måder så ned på hende og tog hende for givet.
Blot dig og giv hende på den måde "magten", men husk at bede om at hun behandler dig varsomt og med respekt og ikke hævner sig. Der findes mange gode mennesker, som godt kan administrere den magt.
Jeg tror, at det kan virke. Og drop selvbebrejelse i stil med "Hvad er der i vejen med mig???" Det er ligegyldigt, hvad der har grundlagt handlemønstret. Det handler om at bryde det. Ikek om at svælge i det.
Hvis det lykkes og du får brudt den onde cirkel, så slipper du med tiden også for at falde for dominerende og usikre fyre, som behandler dig som lort.
Fedt ikke? :D

det var dog en tåbelig generelisering du der fyrede af. Jeg har mødt kvinder der faktisk tænkte alt for lidt på sig selv og alt for meget på dem de holder af... kvinder der konstant sætter ejne behov og lyster i baggrunden for at være der for venner og familie så det er simpelthen ikke rigtig.

også flere af... end de "andre" hvilket egentligt også kan være ret skidt, at eje flinkeskolens tendens.

kvinder er ikke som mænd ... kvinder er nogle høns det kan du da ikke nægte. Men jeg skrev også at hun var mere ekstrem end det. På de fleste kvindearbejdspladser er der stærk hiraki ... så ja der er da nogle der bukker nakken for andre kvinder som du beskriver. Men du overdriver lidt mit indlæg

Jeg gøre det ikke bevidst... Jeg har bare en tildens til, at blive rigtig hurtig træt og irriteret på folk, som kommer tæt på mig....

alder og hvor længe har du haft det sådan?

23 år og har haft sådan altid.

masser af tid, til at rette op på det.
Har du tænkt på om det kunne være din fortid, der gør sin indflydelse? Fx hvordan er din tilknytning til din familie?
Eller om de ting der irriterer dig ved andre, kunne være ting hos dig selv... sider du ikke bryder dig om?
Eller om du reelt bare har små ressourcer, som påvirker at du ikke er i stand til at hjælpe andre, når de har brug for det - måske ved du heller ikke hvad du kunne gøre og vælger her, at stikke af?
Ja ja ja nu hjælper dig sgu alligevel....måske?