Jeg er ensom!

Så står det der, sort på hvidt!
Jeg er en pige på 23 år, som har kæmpet mod denne elendige føelse i virklig lang tid. Jeg har en god og dejlig familie, min mor er klar over "min tilstand" og støtter mig mig på bedste vis, jeg har 2 veninder, en jeg har kendt siden jeg var helt lille og en jeg lærte at kende for at par år siden. De har begge kærester og deres eget liv, og jeg ser dem derfor ikke så tit.
Jeg føler mig enormt flov over min situation og har en forfærdelig angst for at andre skal vide noget om den og mig. Dette hæmmer mig i at åbne op for andre mennesker. Mine veninder er klar over hvordan jeg har det, men nok ikke hvor slemt det er. Jeg har heller ikke lyst til altid at snakke om det når vi ses, så vil jeg gerne have det sjovt med dem og ikke altid sidde med store tåre i øjnene.. Jeg vil ikke skræmme dem væk med min ensomhed!
Jeg ved ikke om jeg er på vej ind i en mindre depression, jeg kan godt stå op, gå på arbejde, spise, grine og se at livet rent faktisk er smukt! Så måske ikke. Men jeg har tit lyst til at bryde helt sammen.. Føler mig som en menneskelig fiasko..
Kan se på indlæggene at jeg ikke er alene om at have det sådan her, det får mig til at holde mit hovede en smule højere.. jeg må prøve, jeg må kæmpe, og overvinde ensomheden..
Held og lykke til alle!

Hej. Man bliver født aflene og man dør af aflene .Så op med humøret. Du kan måske Blive hjulpet af Backs Blomster dråber prøv det. Jeg bruger det når jeg bliver for selvoptaget kærlig hilsen JChr

Hej
Jeg er her. Jeg er også ensom. Er en pige på 25 år. Mine forældre er karrierefolk. Så vi er flyttet meget rundt. Jylland, Sjælland og Fyn. Så hver gang jeg har mødt nogle nye mennesker, skulle vi flytte igen. Det er svært at vedholde kontakten. Så jeg misunder dig, at du har en veninde, som du har kendt i så mange år :-)
Nu er så "voksen" og bestemmer selv hvor og hvor længe jeg vil bo et sted. Føler det meget svært at få nye venner. Det er svært at komme i snak med folk. Har skrevet indlægget "Ensomhed i DK" :-)
Fat mod. Det skal nok komme. Jeg tror selv på det, og holder hovedet højt :-)
Knus fra en ven

Hej!!
Jeg er en fyr på 25 jeg kender godt den beskrivelse du her har givet. Jeg har selv haft det sådan, men valgte bare at springe ud i det, et lille skridt af gangen, man får måske "bedste" venner lige med det samme, men det er også nok med et par stykker og så mange bekendte!!!
Det er ikke rimeligt at du skal gå rund og have det sådan, hverken for dig selv eller alle de mennesker som ville gå glip af dig.
Held og lykke med det!!!!!

Først og fremmest: Du er IKKE alene. Utroligt mange har det som du. Danmark er ved at udvikle sig til en nation af singler. Alle vil så gerne finde sig en kæreste, men magter det ikke fordi man så skal "udstille" sig selv "derude" på "kødmarkedet".
Find dig en hobby .. hvilken som helst.
Find derefter ud af hvor de "andre" med samme hobby samler sig .. Klubber, biblioteker, svømmehaller, ect. ect.
Du er så ung at du har rigeligt tid til at vælge de rette bekendtskaber. Vælg dine venner efter hvad de har på den invendige side, og ikke efter om de har sejt tøj og pæne motorcykler.
Hvis du giver dig selv lov, så kan du have en masse venner og jordens skønneste kæreste når du fylder 25 år.
Bryd fri af fordomme og skræk for andres meninger, og kast dig ud i livet .. Når de andre ser hvor livsglad du er, kommer venner og veninder ganske af sig selv.
Carpe Diem !
Venligste hilsner fra
Michael

du klager over du er ensom: du har venner, familie..også skriver du at du er ensom, det får jeg ikke til og gå op i regnestykker *S*

De fleste danskere møder deres kæreste eller ægtefælle på et kursus eller på deres arbejde. Men kærligheden kan du finde mange steder.
Jeg kan udemærket forstå din ensomhed, for alle oplever at venner og bekendte får familie og børn. For derefter at føle sig alene, men så skal du være åben for nye venskaber og bekendtskaber. *S*
Invitér din nabo eller kollega på en kop te eller kaffe, eller en anden person
du taler godt sammen med. Der er muligheder nok, hvis du er åben og tager
dig tid til andre mennesker.
PS. jeg kender alt for godt det stressede Danmark, og ofte mangler man energi
efter en hektisk dag på arbejdet. Så det er nemmere sagt end gjort. Men venskaber
forbedre også din mentale energi.

Ja livet er skam smukt...på mange måder:-)
mennesker er vanedyr, så vi har en tendens til at være sammen med de samme personer, men hvad vi ikke tænker på er at der måske kommer en tid hvor de personer begynder et nyt liv, og ikke har så meget tid til en længere, det er derfor vigtigt at man er sammen med en masse forskellige.
Jeg har selv været slem til at være sammen med de samme 2 personer, Jeg tænkte aldrig over at de begyndte på et nyt liv, men de gjorde de, det jeg gjorde er at jeg mødtes med nogle over netdating.dk. Jeg har osse begyndt at være mere sammen med nogle fra mit arbejde.
men der er mange Måder at møde nye mennesker/venner på, man kan begynde at skrive sammen med nogle:-)
du er meget velkommen til at begynde at skrive sammen med mig hvis du skulle få lyst.
Min e-mail er:empire@sol.dk
held og lykke

at ensomhed ikke er det samme som at være alene? At man kan være ensom, selvom man er omgivet af masser af mennesker, da ensomhed mere er en sindstilstand, end noget konkret? Ensomhed opstår bl.a., når man gennem længere tid ikke får opfyldt sine sociale behov. Alle har brug for nogle at dele sine tanker, glæder og sorger med, og her er ens forældre, eller travle venner med anderledes livsstil, altså bare ikke altid nok. Du har åbenbart aldrig prøvet at føle sådan og tillykke med det, for så er du een ud af meget få. Men fordi du ikke har prøvet det, så er der vel ingen grund til at betvivle hendes ord, og derved indikere, at det er noget vrøvl, hun kommer med, som ikke skal tages alvorligt?
"He alone, who has walked the same mile, may question my sanity" Kan ikke huske, hvem der sagde det, men det passer vist meget godt her, ikk?
Mvh. D.

En ting skal du vide; det er ikke på nogen måde flovt at føle sig ensom og trist. Som du selv er inde på, er der mange flere med samme følelser, end du tror. Faktisk ville du nok blive chokeret, hvis du vidste hvor mange?
Prøv næste gang, du går i en stor menneskemængde, at se på alle menneskerne grundigt. I stedet for at tænke "hold op, alle har nogle og er lykkelige, undtagen mig", så overvej hvor mange, der reelt er så lykkelige og tilfredse med livet, som du tror?
Man kan ikke se det på folk, søde, lige som man jo heller ikke kan se det på dig, men de er der, tro mig, og det hjælper faktisk at se folk med andre øjne, end man hidtil har gjort.
Vi har en tendens til at finde vores identitet i vores arbejde, venner/omgangskreds og det aktivitetsniveau, vi har i tilværelsen. Så hvis det halter på en af punkterne for dit vedkommende, så prøv at arbejde specifikt med at forbedre eller forandre netop det punkt, i stedet for at lade det hele flyde. Det er absolut ikke altid nemt at finde nye venner, for det kræver åbenhed, som du selv skriver, så måske du skal arbejde mere på din indstilling til det at være ensom, før du kan åbne dig?
En af mine bedste veninder i dag lærte jeg såmænd at kende i bussen, fordi vi altid kørte med på samme tid. Og - det skal lige siges - jeg har stået, hvor du er nu.
Så tingene KAN ændre sig, livet ændrer sig hele tiden, bare en flytning kan gøre underværker, for så tvinges man til at tilpasse sit liv til den nye rytme og de nye omgivelser. Men det kræver, at man selv gør en indsats, både med at være mere opsøgende og så med at tænke anderledes og mere positivt.
Læs de andre svar; der er rigtig mange gode forslag til, hvordan du selv kan være mere opsøgende, så der er ingen grund til, at jeg gentager dem. *s*
Held og lykke med det hele.
Knus D.

Jeg er også ensom.
Nå men jeg er noget ældre end dig, mand 39, så du kan da få nogle af mine erfaringer.
Jeg har også et liv med arbejde og nogle få venner som jeg ikke ser så tit, da de har deres eget liv. Har aldrig været særlig god til at etablere kontakt, og til at vedligeholde bekendskaber. Er også lidt på den depri side, så jeg ikke rigtig har energi til at beskæftige mig med andre, og synes sådan set ikke at jeg har så meget at tilbyde andre.
De sidste år har jeg søgt efter hjælp, støtte, terapi, og har prøvet en del forskelligt, der ikke har hjulpet specielt meget. Jeg har prøvet nogle syrede ting, og jeg da hvert fald fortælle dig, at der er folk nok derude, der siger at de kan hjælpe, og lige pludselig står man i en orange dragt og messer ;-).
Hvorfor er der ikke nogle steder der kan hjælpe folk som dig og mig på en seriøs måde. Det eneste altarnativ synes at være medicin, og det er vej jeg helst vil undgå.
Nå men jeg har da set nogle blive hjulpet, specielt yngre, så jo tidligere du kommer igang, jo bedre. Jeg ville opsøge Søren Ventegodt. Har ikke gjort det selv, men det ser ud som om han har en mere alsidig tilgang til folk med problemer.
Til sidst. Der er sikkert nogle der vil skrive at du bare skal kaste dig ud i livet, og hep hep, og det kan også godt være. Jeg skal ikke sige at det ikke kan lade sig gøre at træne dig op til at være mere udadvendt.
Der er bare en god chance for at hvis du har nogle "issues" så "deal with it" nu. Ellers kommer de sgu nok tilbage og rammer dig i nakken senere.
Ha det
P - CPH

meget voldsom.
Jeg arbejdede på landet og var meget respekteret der hvor jeg kom rundt. Havde mange bekendte og der var faktisk en hel del samvær. Jeg havde nogle få gode venner og en masse bekendte, trods det følte jeg mig ekstremt ensom og havde rigtig svært ved at være alene.
En af grundene var måske at jeg ikke havde så meget selvtillid. Jeg havde ikke rigtig en uddannelse. Vidste ikke lige hvad der var rigtig og forkert da mennesker havde så mange meninger og jeg ikke lige delte de samme meninger som dem.
Den største grund var at jeg følte at jeg hverken hørte til i den ene gruppe eller den anden eller den tredie.
Så begyndte jeg at læse en masse om forskellige religioner, kulturer, filosofier og derigennem fandt jeg endelig nogen der tænkte ligesom mig. Følelsen af ensomhed forsvandt som dug for solen.
Jeg har nu fået nogle "værktøjer" som jeg bruger til at bearbejde mit sind. Det har hjulpet gevaldigt.
Ensomheden er blevet udskiftet af en dejlig afslappet selvværdsfølelse og en ro der gør at jeg nyder at være alene. Jeg elsker mit eget selskab og er ikke mere utryg ved at være alene.
Samtidig kan jeg også godt lide at være sammen med andre og det at kunne hjælpe andre gør mig rigtig glad. For eksempel bor der en ældre dame (87 år) på den anden side af gaden.Hun har en stor frodig og flot have og går og pusler i den hver dag. Hun brækkede lårbenet for nogle måneder siden da hun væltede ned fra en stige. Jeg tillbød at slå græsset for hende og det var bare dejligt at kunne få lov at hjælpe og det gjorde mig glad at føle at jeg var til gavn. Allerede efter få uger smed hun krykkerne og slår nu selv græsset og luger ukrudt og så videre....en rigtig sej dame må jeg nok sige.
Men den dejlige følelse der kommer når nogen har brug for hjælp og så man er den der har muligheden for at give er en dejlig følelse. Den er samtidig med til at jeg får en følelse af at for det første at jeg kan noget, for det andet at jeg virkelig kan gavne og for det tredie et vink og et smil når vi så mødes.
Der er pludselig kommet et "formål" med at leve.
Følelsen af ensomhed har fuldstændigt sluppet taget i mig og det er dejligt da det til tider var ekstremt ubehageligt og nedbrydende.
Jeg ønsker og håber for dig at du må finde din vej. Og at du må opleve glæde og lykke til evig tid.
De hjerteligste hilsner, Eyas

Hej med dig. Som jeg altid siger , hvorfor være ensom , vi har jo internettet. Enormt mange kontakt muligheder. Jeg er bestyrer på hotmail , det er medlems sider som jeg selv har lavet. Her er der enormt mange kontakt muligheder. Man kan selv lave en medlems side , med de interesser man nu har. Du skriver på din computer , www.hotmail.com , laver en konto . Der er flere søgesider du kan tjekke. Du har et handicap, hvis jeg var dig , ville jeg have et eller andet synligt på mit tøj , så andre mennesker kan se dit handicap , og kan tage hensyn til det. Op med humøret , der er mange muligheder for at komme ud af ensomheden . V.H aabenraamand.(f.h.v. næstformand i en handicap forening ).

Hvad i h.... er det for et handicap du taler om???

Hej...
Der er kun en løsning for at at komme ud af ensomheden: at erkende den. Dermed har du jo taget første skridt ;-)
Hvor i verden bor du? Jeg er selv fra Esbjerg, så hvis du befinder dig i nærheden, kunne vi da mødes til fis, ballade eller tøzesladder?!?
Mange hilsner
:-)