Jeg er meget i tvivl

Jeg er en snart 30 år gammel mand og har gennemført en mellemlang uddannelse som jeg har mistet interessen for og lysten til at bruge karieremæssigt. Jeg overvejer at satse alt på at gennemføre en anden uddannelse (ca. 5 år) som vil give mig muligheder for at få den karierre som jeg virkeligt ønsker mig. Jeg ved at dette vil indebære at jeg må vente med børn, ejerbolig og meget andet. Jeg bliver ca. 35 når jeg er færdig. Jeg er meget i tvivl. Skal jeg blot acceptere at jeg gjorde et meget forkert valg i kraft af min nuværende uddannelse og tage det job som jeg ved vil gøre mig ulykkelig, men som vil gøre det muligt for mig at leve et "normalt" småborgerligt liv med de børn som jeg drømmer om, eller skal jeg satse alt på min drøm? Jeg vil gerne høre jeres mening folkens.

med den nye uddannelse, som du også er blevet træt af. Kan du ikke dreje din nuværende uddannelse til en niche, der interesserer dig?

venter ikke på sig selv,børn,fnissssss,de kommer jo ved samleje,ingen grund til at bekymre sig,gør hvad du har brug for/lyst til,livet er hvad du gør det til.så længe man bruger hovedt,og hjerne,det har du jo.gør dine ting,det har du jo brug for!!!!!!!!!vidre min ven,du .

Hej Doubtfull
Du behøver ikke at se så sort på det. Det er ikke et spørgsmål om at 1) enten skifter du uddannelse nu og begraver dig i studie de næste 5 år og evt helt må undvære børn, som jeg også kan forstå er en del af din store drøm, eller 2) snart stifter familie og sætter din karrieredrøm helt i baggrunden med tilbagevendende ærgerlser over at du ikke tog en uddannelse.
Der er langt flere muligheder:
3) du skifter uddannelse og får børn i løbet af uddannelsen. Jeg kender MANGE par, for hvem det er lykkedes at gennemføre en 5årig uddannelse samtidig med at man har børn - men sørg for at have dit bagland iorden, desuden er det langt lettest når man er 2, men hvorfor ikke tænke den positive tanke, at et forhold rent faktisk godt kan stå det igennem. på den måde kan du om 10 år stå med både børn i folkeskolealderen og dit drømmejob. Naturligvis kræver den løsning hårdt slid hele vejen og vil uden tvivl kræve mange afsagn...og som sagt et godt bagland, f.eks. nogle rare og søde forældre, der meget gerne vil lege bedsteforældre ofte eller nogle venninder, der vil lege tanter, mulighederne her er mange, hvis man går ud med et åbent sind :-)
4) Du får en karriere nu, indenfor den branche, som du egentlig ikke er så glad for - stifter familie, får børn og så måske et årti senere begynder du på din drømmeuddannelse. Til den tid kan det også være, der er kommet andre drømme ind i dit billede, og så vil du måske tænke at det måske slet ikke var så tosset endda at vente. Jeg har selv gået på et 5årigt studie med personer der forlængst havde passeret de 40 år. Der står ikke i nogle bøger, at man skal have færdiggjort sin uddannelse når man er 30 år. Dagligdagen idag er, at det er vigtigt at man uddanner sig gennem hele livet, dette bliver med høj sandsynlighed en endnu vigtigere faktor i fremtiden. Så der er ikke noget tabt ved at vente med at tage sin drømmeuddannelse.
Du nævner noget omkring ejerbolig.."og en helt masse andet". Tænk over, hvorfor det betyder så meget for dig med ejerbolig "og alt det andet"? er det fordi alle andre har, og du vil være ligesom alle andre? Jeg selv havde på et tidspunkt også en stor drøm om ejerbolig, en drøm, der var presserende, var også lige ved at købe - men så kom der så mange andre ting ind, der fyldte min hverdag, jeg har stadig en drøm om ejerbolig, men jeg føler det ikke så presserende - om det så først bliver om 10 år og jeg til den tid vil være 44 år, det betyder mindre for mig nu, end det gjorde da jeg var f.eks. 24 år, midt i min uddannelse og havde utroligt store krav til hvilke materielle goder "jeg måtte have", når jeg kom ud på arbejdsmarkedet.
Du opdager garanteret mange flere muligheder selv, når du først tager de sorte solbriller af :-)
Smil når du går i seng, og smil når du står op
kig op, kig ikke ned - Se oppe fra, ikke nedefra
Livet behøver ikke at være så svært, som man selv gør det til :-)
Al held & lykke med dine valg

Hvad er det for en uddannelse, der i den grad kræver at du satser alt? Godt nok har man sjældent råd til hus mv., når man studerer, men det er jo på mange måder et rigtig godt tidspunkt at få børn på - hvis altså man har én at få dem med :o)
Jeg forstår godt din tvivl. Det ER svært at skulle sige fra til dét man ellers længe havde troet man ville. Især fordi man jo ikke ved, om det man får i stedet er bedre, eller om man bare er kronisk utilfreds.
Jeg gjorde selv op med en gammel drøm for nogle år siden, og valgte en helt anden vej end den jeg var slået ind på og havde arbejdet mig frem imod (dog ikke ny uddannelse). Det sværeste tror jeg var at erkende at det jeg troede jeg ville, og den type liv det indebar, bare ikke var noget jeg trivedes med når det kom til stykket.
Og det ER jo det vigtigste, at trives dér hvor man er :o)

Hej.
Jeg stod selv i en lignende situation for et års tid siden - nemlig: Køre videre i det "samme spor" eller foretage en radikal ændring... Var træt af den uddannelse jeg havde brugt 3½ år af mit liv på, og gik faktisk og var lidt smådeprimeret...
Jeg valgte så den radikale ændring, og det vigtigste er at jeg i dag er glad for min uddannelse. Jeg kommer senere ud på arbejdsmarkedet end oprindeligt tænkt, og er nødt til at stifte lidt studiegæld, for meget af SU'en er brugt allerede:/ Men, men... har ikke fortrudt.
Men husk, at der er fordele og ulemper ved alt. Hvis du færdiggør din nuværende uddannelse bliver dit liv måske "mere stabilt".. fast indtægt, lidt større armbevægelser i hverdagen - væk med studielivet og ud i den virkelige verden.
Omvendt.. ja hvem ved? Måske er en anden uddannelse lige det du har brug for! Min forrige uddanelse havde nærmest jobgaranti, det har min nuværende ikke. Dét usikkerhedsmoment er også værd at tage med i sine overvejelser.
Kan godt se på mit indlæg, at jeg ikke giver dig noget svar på dit spørgsmål som sådan:O) Men det vigtigste er vel at man står fast på den beslutning man så ta'r= "Nuværende eller ny uddannelse"...
Håber du bliver mere afklaret, for den udviklingsproces du er inde i nu er krævende, på alle måder!
God vind fremover.
Henrik.

du du skal have børn med lige nu?
Hvis ikke hvad så hvis hun først dukker op om 5 år?
Man kan altid have drømme og planer, men det er ingen garanti for, at de bliver opfyldt lige i den rækkefølge eller på den måde, man ønsker sig det.

Du har selvfølgeligt ret. Problemet med at få børnene under uddannelsen er, at det vil forhindre mig i at udleve en anden stor lidenskab: at rejse.
Det vil jeg kunne gøre ved at have arbejde under studiet, men hvis jeg får småfolk..så får mine rejsepenge hurtigt ben at gå på!
Jeg fik aldrig rejst i alle de år, hvor jeg burde have taget springet og nogle gange føler jeg at jeg har spildt mit liv/min ungdom. Tak for dit meget veltænkte indlæg.....stof til eftertanke!

Der er desværre ingen nicher som fanger mig inden for mit felt p.t. Jeg tror ikke at denne uddannelse (den nye) vil blive en skuffelse, da den vil kunne give mig mulighed for at være kreativ og at rejse en hel del i resten af min tilværelse. MIn nuværende uddannelse var en slags panikløsning..jeg gik og lavede ingenting og følte at jeg måtte igang med noget...traf et forkert valg uden nøje gennemtænkning. Tak for dit forslag.

Det drejer sig om en kandidat i journalistik. Dette er min store drøm.

Tak for dine tanker.
Jeg tror mere og mere, at jeg tager springet og forsøger mig med den nye uddannelse...som jeg forhåbentligt kommer ind på.
God vind til dig også.

...er jeg lidt i tvivl om jeg skal have børn med min nuværende partner. Elsker hende forbandet meget, men der er mange faktorer, som spiller ind.

Du har uden tvivl ret i, at mine tanker omkring, bolig, bil, fladskærmstv etc. er et produkt af mine omgivelsers indflydelse på mig. Alt handler jo idag om disse genstande...vi er et forbrugersamfund og vi bliver igennem medierne pumpet fuld af kunstige behovsføelser m.h.t. at skulle eje en helt masse lort.

...have tusinde tak fordi I ville bruge lidt tid på mit dilemma.