Jeg er skrøbelig, svag.
Jeg hader det.
De andre hader mig for at være svag og skrøbelig.
Jeg er anderledes, jeg bliver aldrig normal.
Jeg bliver aldrig lykkelig, aldrig rigtig glad
jeg har ingen fremtid,
ingen memorabel fortid,
lige nu lever jeg ikke, ikke rigtigt
Mit liv vil aldrig blive husket.
Jeg er på en måde usynlig, og stadig ikke,
Jeg er ikke elsket, måske er jeg holdt af
jeg ved det ikke, men jeg ved at det aldrig ændrer sig.
tilføjet af Den skrøbelig
Jeg er skrøbelig
Sikke et hudløs ærlig og trist digt. 🙁 Du er ikke alene om at være skrøbelig og føle sig uelsket, 🙁 og synes også at mit liv er kompliseret 🙁 , og svært at føle sig lykkelig 😕 , så livet er blevet en kamp, for at finde de gode mennesker som er rummelige og har et godt hjerte. [l] . Det er hårdt at være følsom og skrøbelig i en hårdt verden 😃 , hvor for mange krav kvæler os som mennesker, så vi føler os kaseret og ubrugelige som mennesker. Det er svært at gøre sine drømme til virkelighed, og føle tryghed i den barske virkelighed, hvor der ikke er plads menneskelighed og hjertelighed, der mangler balance og tolerance overfor de svage og skrøbelige mennesker så vi ikke er angste for livet og andre mennesker.
Hvad gør dig skrøbelig ❓
du bliver hvad du spiser (talemåde) så spis sundt !
tilføjet af Poul bent joakim sørensen
Jeg er skrøbelig
Tro på dig selv, og drik din mælk.
- Det er vejen frem, god bedring ;)
tilføjet af Anonym
Jeg er meget følsom..
og det gør det hele så frygteligt meningsløst.. at undvære kærligheden og se på at andre har.. men jeg er "doomed". Har alrig haft og vil nok aldrig få en kæreste.. og nej.. jeg tænder ikke på at være sammen med en fyr for hvem jeg bare er en krop. Som jeg ikke betyder en skid for.. men altså.. "netmennekser" der læser med her er ligeglade med en og udstiller man sig selv som svag, så bliver man hakket på, ganske ligesom i dyreriget.