Jeg er så forvirret

- Jeg har gennem snart et halvt år haft et forhold med en gift mand, - jeg er selv i et forhold og vi startede med et venskab der udviklede sig. - I dag tænder han alt hos mig, - og jeg har lyst til at høre hans stemme, hans latter og suge alt hvad der ham ind under huden - hele tiden!! - jeg har aldrig følt sådan for en mand tidligere og ved at han også er meget, meget glad for mig. - Men vi er begge i tvivl, - han nok mere end mig, da han også har børn i bagagen. - Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at presse på, men har også svært ved at blive hængende i "elskerinde-rollen". Hvad gør jeg nu... satser alt, melder fra og takker for denne gang eller lader stå til???

og se om der kom en respons fra ham
hvis ikke ved du at det alligvel ikke ville blive til noget
du er bedre tjent med en der vil dig hele tiden
knus

Undskyld, men jeg kan ikke forstå, hvorfor du søget hjælp blandt andre? Det er ret oplagt, at du må følge dine følelser. Hvis han virkelig er så fantastisk, så ved du sikkert selv, hvad du skal gøre. Det er selvfølgelig surt at i begge er i forhold, men du er nok den eneste der ved, hvad den rette beslutning er. Hvor vigtig er han for dig?

Først og fremmest: Hvordan kan du få dig selv til at lyve for din egen partner gennem så lang tid? Har du ikke en meget dårlig smag i munden? Din partner fortjener at vide, hvad du render rundt og laver, hvem du i virkeligheden er, så han kan tage benene på nakken...
Hvis du og ham her elskeren har været sammen i ½ år og stadig ikke kan nosse jer sammen til at være officielt sammen, så er det nok ikke jer to, det skal være. Desuden tror jeg ikke I nogensinde kan stole på hinanden eftersom jeres eget forhold startede på en løgn. I er jo stadig begge hinanden utro konstant, så kan virkelig ikke se, hvordan det skulle kunne holde.
Prøv at føl efter, om der virkelig ikke er noget at redde med din nuværende, intetvidende partner, og hvis der ikke er, jamen så tag dit habengut og lad mændende være i fred. Find en anden og start forholdet på et godt grundlag -ikke på utroskab og løgne. Hvordan har du overhovedet kunne holde denne situation ud i så lang tid? Du er din partner utro med din elsker, din elsker utro med din partner, og din elsker er dig utro med hans kone... Sikken et roderi...

Hvad mener du med ALT? Satser du andet end et forhold du allerede har ødelagt med din utroskab? Han har derimod en hel familie, så mon ikke det snarere handler om, hvad han vil?
Hvis jeg var dig ville jeg trække følehornene til mig - men få ham derhjemme udskiftet med én jeg vil udvise mere respekt.
Nu blev du jo nok sur, men det er altså hvad jeg mener. Hold jer dog fra gifte mænd med børn.

Uha uha....Jeg har selv stået i begge lejre....Jeg har været den svigtede kone og jeg har været elskerinden....Og jeg kan fortælle at det ikke er nogen rar situation, nogen af delene...Jeg blev svigtet at mand gennem 19 år og valgte at blive skilt og forsvor at jeg nogensínde kunne få mig selv til at behandle et andet menneske på sammen måde, ved at være nogens elskerinde...men en dag slog lynet ned, jeg bad ham forsvinde ud af mit liv, da han fortalte at han var gift...men lynet havde slået hårdt ned...vi begyndte lige så stille at skrive sammen (uden noget), begyndte at ses (uden noget)men begge var vi klar over, hvad det var vi ville...Vi indledte et forhold, han blev skilt og vi er stadig sammen...Jeg troede egentligt ikke at han ville tage skridtet fuldt ud, men jeg stillede ham et ultimatum - Hende eller mig - Take it or leave it - Hun var der først og jeg var villig til at trække mig, hvis han var det mindste i tvivl og det skulle du også gøre - Han smider sgu nok sine sure sokker i sammen hjørne som alle andre mænd, så du skal nok finde en anden, der vil dig på fuld tid og uden at være "afhændig" af det der hjemme.
Se så at finde ud af, hvad det er du vil med dit liv. Lad ham ikke tage beslutningen for dig - for så bliver det ikke den eneste/sidste gang, han vælger....for dig.
Knus...held og lykke

6 måneder som elskerinde for gift mand.... meget, meget voldsomt forelskede begge to! 4 små og store børn involveret.... svære beslutninger!! Tog konsekvensen... gik hjemmefra til en tilværelse som enlig med børn OG elskerinderolle... tungt at være alene, med savn, suk og mange søvnløse nætter..... 5 år senere kom han.... medbringende en bitter, bitter, bitter ex og 2 unger, der ikke vidste, hvem de skulle holde med! 18 år senere - stadig sammen - men tænker tit - rene linier giver færre konflikter for ALLE ved skilsmisse - og meget, meget bedre klima for involverede børn!!!
Mit råd: få rene linier omkring dig selv - du kan alligevel ikke leve med din faste kæreste efter en så voldsom forelskelse.... kræv, at din elskede vælger og giv ham så lidt fred og ro til at tænke! Kommer han, så kommer han, hvis ikke, så lad ham flyve....
Held og lykke til jer begge - livet er for kort til dårlige forhold!!

.... lade ham vælge fortæl du er klar og du ikke har lyst til at stå i den rolle som du gør nu og så find ud af det på den måde det ville jeg gøre ! nogle gange skal man tage nogle beslutninger så man kan komme videre !

Jeg er selv i samme situation..du beskrev faktisk lige mit hemmelige liv..og man burde sige stop og gå hver til sit men man kan ikke..spørgsmålet er jo så om man gør det fordi man tror man er forelsket eller man bare er så fast groet i set eget parforhold at man tror græsset er grønnere..
Jeg har også haft en arfære i et halvt år ca. og ja jeg ved jeg er en kælling og jeg ved det er forkert!! men kan ikke glemme ham..og han har det på samme måde..men man kan jo ikke bare sige kom lad det være os to..vi har jo begge nogen forpligtigelser..på et eller andet punkt..specielt ham da han har børn..
vi ses sjællent da vi bor langt væk fra hinanden..
vi mødte hinanden på kursus i ålborg..hvor vi var sammen hver dag i 5 uger..og jeg tror ikke jeg har haft den følelse så stor stærk før som når jeg tænker på ham eller vi skriver gennem mails..vi har prøvet stoppe kontakten af respekt for vores partner..men det ændre ikke på savnet og længselen..
jeg har ikke noget råd til dig..men kigger bar med for at se hvad for nogen råd folk har til dit indlæg..

Du stiller ham et ultimatum. Enten forlader han konen ellers er det slut mellem jer. Så længe han kan holde den kørende med dig på sidelinien - ikke behøver at tage et valg/ansvar, ligeså længe bliver han hos konen. Han har det jo som blommen i et æg lige nu!
Og hvis han vælger at forlade konen, så ha intet at gøre med ham før han er flyttet fra hende. Sandheden er at de fleste mænd vælger konen frem for elskerinden. De bliver bare ved med at være nølende så de kan blive ved med at se elskerinden.
Selv hvis han flytter fra konen er du ikke sikret. Efter kort tid er der stor sandsynlighed for at han vender tilbage.
SÅ altså giv ham et ultimatum. Han tager ikke valget af sig selv!

specielt fordi der er børn. Hvad med den forpligtelse, man har overfor dén, man har valgt at være i et forhold med - nemlig den "faste" partner? Og når man svigter så totalt, som jeg mener, at man gør, når man bedrager sin partner, svigter man jo hele familien.
Hej, hej

hej
Ja jeg fik muligvis formuleret mig forkert. men ja jeg ved godt mine forpligtigelser overfor min partner og jeg ved godt jeg er et meget grimt ord..ved det godt!! Men nogen gange er det hele bare ikke sort hvid...Ville ønske det i denne situation..

krympet mig for de slag der faldt - og har besluttet at sige stop. - Stop mens legen stadig er "god" og hans familie stadig intakt. Mit eget forhold er taget op til opvejelse, og jeg søger hos mig selv svar på, hvad jeg manglede. Tak for gode råd, - jeg har fundet ud af at kærlighed ikke er sort/hvid, ej heller rigtig eller forkert. - Og jeg håber aldrig at blive forelsket i en gift mand igen!

så det kan være godt at huske på: "Du kan ikke forhindre en fugl i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre den i at bygge rede"
Held og lykke med dit forehavende.
Trøsteknus Dulkis