*Jeg foragter dig*

"Kære" du, som nok så flot kaldte dig min veninde.
Jeg foragter dig virkelig. Jeg hader dig, jeg finder dig ynkelig.
Du bevægede dig ind på mit område, samtidig med, at du spillede den hjertevarme og støttende veninde.
Jeg havde en fornemmelse af, at der var noget galt. At min kæreste skjulte noget for mig. Jeg betroede mig til dig - du misbrugte min tillid.
Normalt er jeg meget imod at benytte mig af primitive ord - men med dig er det umuligt andet. Du kan kun beskrives med de værste gloser.
Selv da jeg opdagde dit lille lede spil.........selv dér troede du, at vi alle tre kunne fortsætte som venner. Dér gik det for alvor op for mig, hvor afsindig dum du er.
Troede du virkelig ikke, at min kæreste ville fortælle mig om det? Fortælle mig, hvordan du lagde op til ham, så snart jeg var gået ud af døren?
Jeg ønsker dig alt ondt.....det gør jeg virkelig.
Jeg finder dig afskyelig, grim, ækel og dét der er værre.
Hævn kommer der måske ikke noget godt ud af. Men du vidste nøjagtig hvad du gjorde. Du var afhængig af andre mænds opmærksomhed. Det indrømmede du selv! Men at du ville gå efter min, det er absurd!!
At du var ulykkelig, da du blev opdaget...Føj! Du var jo ikke ulykkelig fordi du havde svigtet mig. Nææ nej, du var ulykkelig fordi både min kæreste og jeg brød kontakten med dig.
Du gik endnu engang bag min ryg og spurgte min kæreste, om I så bare ikke kunne holde kontakten og venskabet.
Venskabet?? Hvilket venskab?
Sådan en som dig fortjener ikke venner. Du har ikke den fjerneste idé om, hvad et venskab indebærer.
Du er en sørgelig, ynkelig grim kvinde.
Overvejer den dér hævn.
Jeg ved lige nøjagtig hvordan jeg skal ramme dig. Og jeg véd, at hvis jeg gennemfører det, så rammer jeg dig meget hårdt.
Du risikerer at miste nogle ting, som jeg véd betyder meget for dig.
Aldrig før har jeg oplevet sådan et had i mig.
Normalt ignorerer jeg folk. Lægger dem på is. De er ikke bedre værd så. Sortér og smid væk.
Men med dig..... du fortjener at mærke en konsekvens.
Ønsker dig dog ikke død - men hvis jorden endag åbnede sig og du forsvandt - så ville jeg feste resten af dagen.
"Every breath you take........."

Løber mig koldt ned af ryggen når jeg læser dit indlæg.
Har selv stået i en meget ligende situation. For fanden jeg hadede hende. Forbandede sæk.
Men jeg gjorde som du overvejer. Jeg tog en grusom hævn. Hun gik efter en affære med min kæreste. Han afviste, jeg beholdte ham og jeg "kom til at sige nogle ting", hvilket resulterede i, at HUN mistede hendes kæreste.
Ohh fryd!

Men i har glemt at hævnen er som en boomerang, en dag
kommer den tilbage i nakken på jer selv. Det er nemlig ikke
tilladt at dømme andre.

Hej Kristen
Der er en god grund til at du føler dig svigtet og bliver vred, men du går efter min mening ALT ALT for vidt. Du beholdt din kæreste og dermed basta. Lad for guds skyld (og mest din egen) være med at tage loven i egen hånd og forfald til primitive principper om blodhævn, æresoprettelse eller andre tusse gamle opskrifter. Det er hun ikke værd. Lad hende fare - det KAN trods alt være hun har lært noget.
Tænk på dig selv og din kæreste. Lad være med at bruge jeres gode energier på at hidse hinanden op, men brug dem på at komme videre i jeres liv.
Og så syns jeg for øvrigt at navnet "Kristen" stemmer ret dårligt med din totalt manglende vilje til at vende den anden kind til.
Bliv ikke vred på mig også, jeg forstår dig jo godt, men prøver alligevel at mane til lidt besindighed.
Mette

Hejsa kristen
Er du ikke nok aså sød at sende mig et tip når du finder en god måde at hævne dig på.
Min kone fik desværre held med sig til at ødelægge en rellativt nyt 8 år venskab og efter seperationen ødelagde hun et 40 årigt venskab. Samt hun har sørget for at bryde samtlige aftaler mellem os om,at ikke svigte hinanden, ved et evt. bru imellem os. vi har været sammen i 20 år.
Så lidt paybacktime vil måske være på sin plads, modtager gerne et par gode råd.
Venligst
Nicklees
Rasputin067@hotmail.com

... allerede dømt dig som et fjols.

Hvad fanden tænker I på? Mage til oldtids tankegang skal man da lede længe efter. Kom dog videre i stedet for at fedte rundt med tåbelige hævnideer der hører vores oprindelse til. Hvem i alverden er I der tillader jer at gøre jer til dommere over ret og vrang og introducere en ren junglelov. Det er så fantastisk primitivt, lavt og dumt. Måske er skal I lede i jeres syge tanker efter årsagen til at I er blevet svigtet. 20, 30 eller 40 år er i og for sig ligegyldigt - jeg ville selv straks forlade et menneske der tænker på så lavt et plan.
Mette

Hej Mette
Jeg tror ikke helt, at du er gammel nok til at udtale dig på den måde du gør, i alle tilfælde ikke erfaringsmæssigt.
Det regelsæt som i værksætter min junglelov, er ikke noget jeg har startet, det er bestemt af andre, før dette var det et helt andet regelsæt jeg havde som model. Men når en enhed af enklave, ikke længere ønsker at leve efter i forvejen vedtagne love og regler, så er man nødt til at leve efter de samme regler, som DE selv har valgt, ellers er det, det samme som selv at bede om at blive slagtet.
KH.
Nicklees

Jeg har også dømt dig et fjols, for kun ægte dommere
har lov til at dømme.

Fordi nogle parter tænker med en stenalderhjerne, så behøver
modparten ikke at tænke på det samme lave niveau.
Tænk lige på et godt eksempel:
Hvis kvinden forhindre manden samkvem med børnene, så vil
børnene med stor sandsynlighed forlade moderen for altid.
Den dag de bliver myndige, hvis manden ellers har behandlet
dem godt før skillesmissen.
Hvem er det lige der blev straffet i den sidste ende?
Straf er som en boomerang, så brug den med omtanke!

Lige for lige når venskab skal holdes. JA, men da ikke når det gælder en i forvejen uvis fremtid, børn, fælles værdier osv. Vi lever i et retssamfund, hvor autonome misgerninger ikke giver ret til at give igen af samme skuffe. Det samfunds love gælder også dig/jer. Din x'es tåbeligheder giver dig på ingen måder - hverken juridisk eller moralsk - ret til at definere dine egne love.
Lighed for loven gælder 'loven' - ikke andres brud på den!
Mette

Helt ærligt er i ikke civiliserede voksne mennesker..? Jeg er 14 og kan afligevel se at i har gang i noget der er ret langt ude...en af mine veninder huggede også min kæreste...og han afviste hende ikke, vær dog glad for at det ikke skete for jer...jeg har 2 at være sur på, men jeg er ikke sur...når de kan finde på at gøre sådan imod mig, må det betyde at de ikke er på samme højde som mig(eller dybte...alt efter hvis side man ser det fra)
Nu går jeg med en ny veninde, men jeg snakker da nogle gange med min X(som stadig kommer sammen med min veninde, eller hvad skal jeg kalde hende nu..?), vi er da ikke bedste venner men vi kan godt klare at være i samme rum uden at begynde at skæntes(ret heldigt efter som vi går i samme klasse)
Og det med at i dømmer hinanden..? det er da noget mærkeligt noget...ikke en gang en rigtig dommer har ret til at dømme folk...i hvert fald ikke udenfor retten. Så er en dommer nøjaktigt lige så meget værd som en hvilken som helst anden i denne verden.
Jeg kunne aldrig finde på at dømme jer...det lader jeg gud om..! Det eneste råd jeg kan give er:
Lev - du får kun 1 cance
Kærligst
Caro
Motto: Man elsker ikke folk fordi de er smukke, men man syntes folk er smukke fordi man elsker dem.

Mette har helt klart fat i noget, selv om jeg kun er teenager kan jeg godt tænke...
...hvor meget vil du betale for hævnen..?
for det meste ender det med at den der udstedte hævnen får den tilbage i nakken...og hvor fedt er det lige..?
Tænk over konsekvenserne...i har sikkert mange af jer børn og tænk lige over at det kan komme til at gå lige så meget ud over dem som jer og personen i er sur på.
Kærligst
Caro

Der er noget underligt ved den her debat, faktisk ved hele debatten om utroskab. Og nu den med alder. Caro for pokker, din mening er absolut lige så gyldig og god som alle andres. Måske hænger det faktisk sådan sammen, at du som teenager ser på tingene på en helt anden og knapt så indoktrineret måde. Hurra for dig!
Jeg bliver beskyldt for endnu at være for ung til at have følt hvad det ene og det andet er i virkeligheden. Tja, hvis 39 år, 2 børn og et 16 års ægteskab er for lidt, må jeg høre hvornår jeg så har lov til at støtte min mening til mit livs oplevelser.^
Mette

hihi...tak Mette...men til i andre prøv og tænk over det endnu en gang for husk at hver gang du gør en lille ting kan det have store følger...

Og utroskab, formoder jeg!!!!!

Hej Mette (Jensen)
Du har fuldstændig ret. Ja, jeg har også været utro - og dog. Det kommer jo an på hvad det begreb dækker over. Her på debatten er der meget delte meninger. I vores ægteskab har vi valgt at se realistisk på tingene og erkende, at det nok vil ske og at det kan ske igen. Vi er derfor afklarede med at leve på den måde, uden at det i øvrigt er noget der nødvendigvis er en livsstil eller sker hele tiden. Vi erkender bare at det kan ske og at det ikke skal være den slags (i virkeligheden småting), der skal skille os ad. Hvad er det lige den ene går glip af fordi den anden får og giver i en anden sammenhæng? I vores forhold er svaret 'intet'. Tvært imod vil jeg hævde, så har vi, når det er sket, oplevet hinanden på en helt ny måde og det har styrket både vores forhold og kærlighed.
Mette

JEg kan god tforstå din skuffelse og dit raseri, der er INTET man bliver mere ked af end at blive ført bag lyset af mennesker man troede var ens venner eller som ofte set i utroskabssager af ens partner.
MEN - hævn ved at inddrage mennesker i hendes omgangskreds eller familie der - endnu - holder af hende - det er simpelhen FOR lavt.
Skriv i stedet et brev til hende - læg IKKE fingrene imellem og sæt ord på alt det du føler og beskriv hvad hendes HANDLINGER har gjort ved dig og evt. dine.
Gem derefter brevet i en uge - tag det frem og læs det igen. Hvis du så stadig har brug for at skrive til hende, ja så ret brevet til og send det. Vend derefter ryggen til hende og hendes verden og begynd at leve dit liv igen.
Jeg mener faktisk at det er ethvert menneskes ret at sige fra over for de typer der laver den slags numre.....og at man gør det ved at give dem direkte og klar besked om hvad man mener om deres handlinger over for en selv. Men at man skal lade være med at inddrage deres venner og familie i sagen, da de ofte ikke har nogen anddel i sagen og kun bliver sårede og kede af det.
Du opnår KUN mistillid og disrepekt fra dine omgivelser hvis du hævner dig ved at bruge hendes "venner" der jo egentlig IKKE har noget med sagen mellem jer at gøre.....ved at gå efter hendes handlinger beskriver du det der har såret dig og ramt dig, det er det hun har brug for at vide er forkert og har brug for at tage stilling til...Hvis hun har bare en smule skam og dårlig samvittighed tilbage i livet, ja så vil hun ikke kunne undgå at tage det til sig. Måske bliver hun chokeret og rasende - det er kun godt hvis det sker, da det er herigennem forandringer oftest sker, men samtidig her du SKAL stoppe legen og sige at du IKKE har mere at tilføje, da du selvfølgelig IKKE ønsker at bruge mere tid på den slags mennesker som hun er. Hun kan gå sin vej i livet og du din...det rager dig.
Jeg har med held brugt metoden, og det har vist sig meget mere effektivt end alle mulige og umulige andre tanker om hævnakter. Jeg fik nemlig skidtet og alle mine tanker om madammen væk af sindet og afleveret der hvor det retteligen hørte til....og det har jeg det i dag HELT fint med..Hvad hun har - ja det er jo netop IKKE min sag - hun har jo selv valgt at gå mistillidens vej.
Xwoman

Den stinker bare lidt.
Jeg forstår ikke helt: Gik din kæreste med på pigebarnets lege?
Det lader det nemlig til ud fra hvad du skriver.
Og hvis han gjorde, så har han da vundet dobbeltgevinst her.
Kys

Dette er et debatforum. Hvad er det for en debat, du ikke vil deltage i, for jeg har endnu kun set dit oplæg. Til hvad egentlig?

Du bedes unlade at stjæle mit navn eftersom det snart vil blive hørt i hver eneste krog af verdenen. På ondt formeneligt. Du bedes finde et nyt navn eftersom jeg kan sagsøge din røv hvis nødvendigt.