jeg får ingen svar

hvor længe har I andre været i et forhold, før I begynder at tale om at flytte sammen og fælles fremtid?
Jeg har kendt min kæreste i snart 6 måneder og han vil stadigvæk ikke tale om fremtiden, om at flytte sammen.Han siger, at han ikke er klar.... mon han nogensinde bliver klar, det tror jeg ikke.Han siger, at han er rigtig glad for mig, men hvorfor vil han så ikke bo sammen medmig,når vi har det godt sammen...jeg har spurgt ham om,om det er fordi jeg har børn eller om det er fordi han ikke elsker mig, men han svarer migikke rigtig, andet end, at han ikke er klar til det endnu.....
Jeg kan ikke holde ud at vente længere, jeg synes det er så dejligt når vi sover sammen, hygger sammen og vi ser ikke hinanden ca 3 gange i ugen om aftenen pga.at vi hver især er ude og det har jeg det meget fint med,men hvad er så hans problem????

Han er vel usikker på, hvad han vil. Det er problemet. Du bliver nød til , at respektere hans mening.
Ingen kan gøre noget ved det. Der kan komme en masse forklaringer om dit og dat, jeg tror bare ikke noget hjælper.

jeg kan ikke gøre noget ved det, selvom jeg nærmest har påkrævet et svar af ham,men der kommer ikke noget som helst ud af det...
jeg konkluderer det også som om, at han ikke ved, hvad han vil...

- hvad han vil, og forsøger så at finde ud af, om du passer ind i de planer.
- Jeg kender ikke et menneske godt nok efter 6 måneder til at kunne sige, om jeg vil/kan leve sammen med det. Gør du det? Eller har du bare meget brug for, ikke at være alene?
- Du fortæller også at du har børn. Hvad synes de om ham? Hvad synes de om at skulle bo sammen med ham?

det at flytte sammen med kæresten overfor mine børn, da det ikke er aktuelt.... Mine børn kan godt lide ham, så det er jo fint nok.
Det er ikke fordi jeg ikke har brug for ikke at være alene,men fordi jeg er så forelsket i manden, at jeg gerne vil bo sammen med ham...
Om man kender hinanden efter 6 måneder... det kommer an på så mange ting....Min eks kæreste havde jeg kendt i et par år en lille smule,inden vi blev kærester og vi var sammen i 3 1/2 år og det var først det sidste års tid, hvor jeg virkelig lærte ham at kende....
jeg tror helt sikkert, at det er meget forskelligt, hvornår man føler, man kender et andet menneske godt, men for mig at se, så handler det ikke kun om, hvor længeman har kendt hinanden, det handler om kærlighed...

Han nyder tingene som de er nu, og jeg kan godt forstå ham!
Jeg er en pige på 20 har haft min kæreste i næsten 3 år, og vi er først for nyligt lige flyttet sammen! Det er skønt ja - men visse ting ændre sig! Jeg vidste da ikke om det skulle være min kæreste og jeg efter bare 6 mdr - det er jo ingen tid!🙂
Og da du har børn skal du måske selv lige se tiden an, for flytter du sammen med din kæreste og det ikke går, kommer det bare til at påvirke dem endnu mere...
Ved ikke om han selv har børn? Men kunne da godt forestille mig at han ikke synes det var helt fedt at have børn rendende hvis han er vant til at være sig selv + 1...
Giv ham tid - pres ham ikke og nyd hinanden!😃
Når først i flytter sammen bliver det ikke kun en ans på roser...
Held og lykke!

2 .. 3 år kunne jeg sagtens vente. Hvis du har børn kan det godt betyde noget ... der er en forskel på at være samboende fuldtid og så deltid med børn :-D .. altså kunne godt få mig til at trække den lidt i ørene med at flytte sammen.
En helt anden ting ... vender lige den om.
Hvorfor er det så vigtigt st flytte sammen ?

før man kan tage stilling.

- men jeg tror også at det er forelskelsen og ikke hverken kærlighed eller fornuft der er dit drive lige nu. Fornuften er du nødt til at have med, da du har børn.
- Ville du alligevel ikke være mere tilfreds i dit forhold, hvis han selv siger han er klar, end at du "presser" ham. Jeg tror det ville være en evig grund til mistillid. Den der slags.. gjorde han det bare fordi, for at få ro, fordi jeg ville osv osv. Slå lidt koldt vand i blodet og lad ham - du ved jo hvad du vil.

- fra 99 til 2001 var 2 årtier.

6 måneder er INGENTING! Giv dig dog tid til at lære manden at kende før du beslutter dig for om du vil bo sammen med ham. Jeg har boet sammen med en kæreste og vi var sammen i 3 år inden. Det var meget passende synes jeg, og alligevel var det ikke nok. Vi gik fra hinanden efter at have boet sammen i 4 år.
Min nye kæreste har jeg kendt i 1½ år men på trods af at vi begge er enige om at det skal være os to for altid, ved vi begge to godt (af alder og erfaring) at kærlighed/forelskelse ikke er ensbetydende med at man kan finde ud af at leve sammen.
Det er altså ikke ham der har et problem, men dig der har ALT for travlt. Fremtiden skal nok komme og en dag vil du tænke tilbage tilbage på denne tid, som en skøn tid med masser af frihed.

efter 3 dage. Nu må i altså slappe lidt af. Vi gider ikke allesammen lege far, mor og børn så snart vi får en kæreste.
Vi vil gerne nyde forholdet i sig selv lidt mere.

Nu er jeg selv kvinde og ved min kæreste synes det er dejligt, at vi tager tingene som det kommer og at vi bare hviler i vores forhold.

Tror mange synes det er dødbeastende, at den ene part tromler løs med at flytte sammen og tale fremtid og børn og hund, volvo, villa osv.
Jeg ville selv kaste op.

Jeg synes du skal slappe af og prøve at hvile lidt i det forhold du er i nu, for det virker det bestemt ikke til at du gør. Nyd hvad du har nu.

Hvor er jeg enig. Rart, der stadig er fornuftige mennesker til. Jeg var ved at blive helt nervøs. 😉

at I alle sammen stort set var enige om, at jeg skal slappe lidt mere af, inden der skal tales om at flytte sammen...så det vil jeg prøve på..
Det gør bare ondt på mig at høre om, når han fortæller mig om nogle af sine eks. kærester, som han flyttede meget hurtigt ind hos, efter et par måneder og de boede da sammen i 6 år, det får mig bare til at tænke, at han ikke er så glad for mig, som han har været for sine eks. kærester... han siger selv til mig, at det var dengang og at det er over 10 år siden, så det kan ikke sammenlignes med i dag. Måske har han ret, at med tiden bliver man klogere,men kærligheden er man jo ikke herre over...
Det der nok gør, at jeg er så forhippet på at flytte sammen er, at han ikke har nogle fremtidsplaner og ønsker sammen med mig, men at vi må tage det som det kommer og at han er meget glad for mig...
Jeg opfører mig indeni som et barn, der så søger bekræftigelse på, at han vil mig og at jeg er bange for at vente forgæves på ham - at det hele afhængiger af, hvad han vil hele tiden - også hvornår vi skal ses osv og det er så svært for mig, så derfor ville det at flytte sammen blive lettere, i hvert fald på det område..

vil jeg mene