jeg har brug for et råd...

Jeg har lige fået en dejlig kæreste - vi har kendt hinanden i knap 2 mdr. og har begge en følelse af, at vi passer godt sammen. Jeg har været alene med min datter på 9 i en del år, og har ikke haft en fast kæreste i de sidste 2 år, så jeg skal lige vænne mig til tanken om, at jeg ikke er single mere.
Han har også en datter, som han er sammen med så tit som muligt, men hun bor hos sin mor.
Problemet er, at han allerede nu taler om, at vi skal flytte sammen. Det skal lige nævnes, at vi bor i hver sin landsdel, så det er lidt af et spring at tage. Han vil gerne flytte ind hos mig, men jeg mener, at det ville være mest fornuftigt, at han fandt en lejlighed eller et værelse til en start, sådan at vi får mulighed for at lære hinanden bedre at kende, inden at vi flytter sammen "for alvor".
Jeg synes, det er vigtigt at tage hensyn til vores børn, og derfor ville det efter min mening være klogt at tage et skridt af gangen.
Han mener, at vi bare skal flytte sammen med det samme, og derfor føler jeg mig ret presset, for jeg vil jo gerne have ham, men har før stået i situationer, hvor tingene gik galt, fordi det hele gik for hurtigt. Derfor vil jeg gerne gøre det "rigtigt" denne gang. Trods alt er det jo en stor beslutning for begge parter.
Er det mig, der er for "forsigtig", eller hvad?
Håber, at der er nogen, der har nogle gode råd.

Kære du.
Jeg vil meget gerne svare dit brev, som jeg ser det er det vigtigt at du er dig selv. Jeg synes at du passer på dig selv for du har brug for det. Når jeg ser på ham så er han meget ivrig for etablere den kærlighed i har nu uden din hastighed, og det mener jeg at det er usundt for jer begge.
Det drejer sig om jeres kærlighed bliver balanceret på en fornuftig måde. Så vær dig selv og føl dit hjerte.
Jeg håber at du lytter til mine ord. Lyt til dit hjerte og tænkt på børnene.
MVh Jack Yilmaz. P.s hvis du har brug for det så kontakt mig jack_aandelighed@msn.com

så følg din fornuft. hvis det er dig han vil have, så burde han også være villig til at respektere dine behov. jeg synes helt klart det med at han flytter til din by, er det første skridt, så kan i tage det derfra.

weekendfædre, pas på! De tager ofte den første dame, der melder sig - så har de et sted at være med ungen i weekeenden og ferierne og så har de en dame, der står til rådighed med sex.
Tjek iøvrigt lige hans økonomi. Hvad har han af gæld????
Weenend-fædre er ofte nogle sølle stakler, der ikke kan få styr på deres eget liv - du kan i løbet af 10 min. finde en weekendfar på nettet (dating) og han vil straks være vild efter at flytte sammen.

Jeg er da glad for at jeg stadig er gift ellers ville jeg jo ikke have en chance da jeg har 3 børn med den dejligste kvinde i verden. så puha for mig få vi mænd er jo nogle svin som kun er ude på at udnytte kvinder

Overdriv da lige engang med weekendfædre! Men der er jo selvfølgelig nogle der har den overbevisning at mænd kun er sat på jorden for at gøre kvinder gravide, hvorefter de forlader dem, og finder en ny at udnytte. Nårh jah, så jobbet med at lave al kriminalitet og generelt være nogle dumme svin er kun deltids-beskæftigelse..!

nej aldrig i livet om du skal flytte sammen med en mand efter 2 mdrs bekendtskab! Hvorfor dette hastværk? Han er totalt useriøs og virker meget umoden og barnlig. De er langt den fornuftigste.
Tænk dog på hvor stor en omvæltning/ belastning, du udsætter dit barn og dig selv for efter så kort et bekendtskab.
Hvor gammel er han? Han er ihvertfald hverken voksen eller seriøs. Fald dog ikke for det.
Hvis du har fundet ham på nettet, dating osv. så vær ekstra opmærksom!
En mand, der vil dele seng og barn med en kvinde efter kun 2 mdr, er IKKE seriøs. Stol på det. Han søger en praktisk indretning, ikke kærlighed. Tyg på den!
Mangler han blot et ordentligt sted at bo?
Har han rod i økonomien?
Gider han ikke tage sig af sit barn og mangler en pap-mor?
Mange weekend-fædre er simple nassere - men mange kvinder hopper på den og lukker ham ind og bo, fordi de tror, at det hele er af ren og skær KÆRLIGHED! bvadr! For weekendfædre er kun interesseret i en kvinde som en praktisk foranstaltning, fordi de har så svært ved at få deres liv til at hænge sammen.
Der er noget galt, siden han er SÅ ivrig efter at flytte sammen - efter 2 mdr er det ikke udelukkende pga kærlighed. Vær ikke så naiv!
Jeg synes afgjort, at du skal tjekke ham , som en anden skriver til dig:
Tjek hans økonomi og gæld
Tjek hans forhold til ex-kæresten/moren
Få en hiv-test fra ham
Tjek hans straffeattest.
Der går mange skøre mænd rundt derude - så lav ikke lort for dig selv og dit barn.
Din holdning til at I skal give det tid, viser at du er den mest intelligente og voksne af jer to. Hold fast i din beslutning.
Lad ham flytte i egen bolig tæt på dig, men tro mig. DET GØR HAN ALDRIG!!!!

se dig dog omkring - det vrimler faktisk med dem

jeg synes du skal vente.

enhver kan da sige sig selv, at han er useriøs. Men du kan afprøve hans såkaldte "kærlighed" ved at stå fast på, at han skal flytte i sin egen lejlighed først, så I derfra kan bygge forholdet op. Det er jo stadig kun i forelskelsesfasen, hvor man nemt gør noget overilet, hvis man er for naiv.
Hvis han IKKE vil flytte i sin egen lejlighed først, tja - så er det jo nok fordi han havde håbet på at nasse sig ind hos dig.
Vær forberedt på en nedtur!

ku være interessant at få at vide.
Er selv weekendfar, men kunne aldrig drømme om at flytte sammen efter knapt 2 mdr. Der er noget galt med ham og hans hensigter. Og så synes jeg, at der skal gå meget længere tid før I blander jeres børn ind i det. Man kan ikke byde børn så hurtige skift.
Lad ham flytte i nærheden af dig - få et godt forhold sammen og første derefter kan I involvere jeres børn.
Det andet er simpelthen for sjusket en affære.

Han er 43 år.

Halløjsa, for en flok blodtørstige grædekoner, du er røget i kløerne på, julle.b.
Jeg synes nu ikke du skal fyre din kæreste på baggrund af dine hysteriske medsøstres tvivlsomme råd. Specielt ikke, fordi det lyder som om du er glad for ham.
Det er for groft, at din dejlige kæreste uden nåde er udnævnt til svin, kriminel, gældsplaget og HIV-smittet psykopat,der kun er ude på at udnytte dig og din datter. Hvad bilder de sig ind.
Du skal selvfølgelig lytte til dit hjerte og din sunde fornuft. Både hvad angår din lyst til at være sammen med din kæreste og til din velovervejede modstand mod en forceret sammenflytning. Det er helt reelt at du vil have længere tid, og hvis han ikke vil respektere det, ja, så har han taget ansvaret for at sætte sig selv udenfor døren og indflydelse. Hvis han gør det til konflikt-emne, så er han nok ikke værdig til at være din kæreste.
Du ved jo bedst selv hvor dine grænser går, og i hvilket tempo de skal udfordres. Og hvis I passer godt sammen, og I begge har den følelse som du skriver, så burde det ikke være et problem for ham at respektere din holdning.
At han virker utålmodig på at rykke nærmere på dig kan jo skyldes at han er så glad for dig, og så sikker i sin sag, at et samliv med dig ikke kan gå stærkt nok. Det er der ikke noget svinsk eller betænkeligt i. Det betænkelige opstår først, hvis han ikke vil respektere dine grænser.

Du ved det jo også bedst selv - i din mave og dit hjerte - hvad der er gang i her. Lyt til dig selv og din egen lyst. Lyt ikke til grædekonerne og deres bitre og pessimistiske mandesyn. De ved næppe selv hvad forelskelse er og hvor godt og udfordrende et lystfuldt samliv er.

det er rart at blive bekræftet i, at det ikke er mig, der er "galt på den" - derfor er jeg glad for alle de svar jeg har fået herinde.
Jeg har talt med min kæreste her til aften, og har gjort ham klart, at jeg ikke er indstillet på, at vi skal flytte sammen efter så kort tids bekendtskab.
Jeg har sagt, at han betyder meget for mig og at jeg gerne vil være sammen med ham, men at vores "flytte-sammen-projekt" skal overvejes nøje. Hvis han flytter hertil, skal han finde en lejlighed eller et værelse, og så kan vi flytte sammen på et senere tidspunkt, hvis vores forhold varer ved.
Han var ikke ligefrem begejstret for min beslutning, men var lydhør overfor de ting jeg sagde, så nu må vi se.
Min pointe er, at hvis det er meningen, at vi skal være sammen, så har vi teoretisk set al den tid det skal være - derfor er der ingen grund til hastværk....

Lulle B.

for dit gode og konstruktive svar. Du har helt ret - jeg er meget glad for ham, han kunne godt være "den rigtige", men jeg vil bare gerne have, at vi giver os tid til at lære hinanden bedre at kende inden vi træffer alt for store beslutninger - især fordi vi begge to har et barn at tage hensyn til.
Jeg tolker hans iver som et udtryk for, at han føler sig sikker i sin sag, men selv om jeg også har en god fornemmelse, så synes jeg alligevel, at vi skylder hinanden og vores børn at tænke det hele igennem og lære hinanden bedre at kende.
Vi har begge to haft forhold der gik i stykker netop fordi alting gik for stærkt. Derfor vil jeg bare gerne gøre tingene "rigtigt" denne gang... man kan jo ligeså godt forsøge at skabe de bedste betingelser for forholdet fra begyndelsen :-)
venlig hilsen
Lulle B.

pas på du ikke blir offer for det!