Jeg har dræbt!

Jeg har taget et liv.. Stået overfor en med en afstand på ca. 15-20 meter og skudt og ramte ham lige over hans øjenbryn.. Jeg er en gammel tyrkisk soldat som har kæmpet mod (PKK), som er militante kurdere.. Drømmer stadig om det hver nat, kan ikke tænke på andet.. Man siger at, når man tager et liv er det som at ta en del af sig selv.. Det må jeg ærlig sige er helt korrekt!! Jeg er nu 43 år gammel, men tænker stadig på det hver dag.. Andre som har prøvet at ta et liv??

Jeg har aldrig været i sådan en sitiation, hvor jeg blev nød til at dræbe en anden. Håber da heller ikke at jeg kommer til det, held og lykke med at 'leve' med det du har gjort.

Man hørere tit og al for ofte om soldater der kommer hjem fra krig med store psykiske mén.
Du skriver at der er taget noget liv fra dig osse, det lyder ikke rart.
Håber du formår at få et godt liv selvom du har en smerte eller mangel indeni.
ønsker dig alt godt på din vej

Du er altså også en idiot at du har taget en andens liv. Tænk, ar dræbe en person pga (pkk). Helt ærlig knægt?Du må indrømme det er ret langt ude, det du har gjort. Det er rent faktisk noget af det værste at gøre. At tage en andens liv...
Søg efter religion og bede om tilgivelse hos Allah (swa). Du får det MEGET bedre. Du kan nægte det eller gå videre med det du har gjort. Op til dig knægt!

Det er virkelig forfærdligt.. Da jeg var ung tænkte jeg ikke rigtig over det, men det er nærmest bare blevet værre med tiden.. Hvis jeg havde et ønske, ville det være at man aldrig nogensinde her i verden skulle dræbe nogen.. Kun gud kan ta et liv.. Han giver og han tager!!

Men mit svar er nok lidt sært. Jeg tror på reinkarnation, psykologi, samt tilbageførsel i tid og rum. Har altid haft en "dårlig" følelse af en del af mig selv, som jeg ellers er pissestolt af. Røg engang tilbage, (i selvmeditation, drømmevision), til ca.1700 tallet, hvor jeg var en soldat i USA, hvor jeg dræbte et andet medmenneske. Prøver stadig at komme over det.
Har et klart billede af det med påklædning, ansigtsudtryk og det hele.

Jeg har aldrig dræbt en mand, men jeg har læst mange dødsannoncer med stor glæde.
--- Clarence Darrow (1857-1938)

Prøv dette!
http://www.testdiggratis.dk/
Søg hjælp! Og du vil måske få en bedre forståelse af dig selv og få din nattesøvn tilbage.

men hvad havde du forestillet dig krig gik ud på?
som en anden har sagt herinde:
tænk hvis de lavede en krig - og ingen kom
Det er fortid - kom over det. Du har helt sikkert gjort det, der var rigtigt i situationen - ville du hellere være død? nej vel?

Det er modigt af dig at tale om det.
Det er nok også det der vil hjælpe dig videre, hvis du finder en psykolog, der kan hælpe dig med at komme over videre.
Vær forberedt på at du selv skal betale, der gives som regel ikke tilskud til psykologhjælp, da det er en privatsag.
Alt den tåbelige snak om Allah hjælper dig absolut ikke. Så gå ikke i den retning, det vil bare fortrænge problemerne, så de vokser endnu mere.

godt kunnet tænke mig af prøve. Hvis jeg fik chancen uden at blive straffet for det, ville jeg ikke tøve et sekund... det må være det største man kan opleve!
Nu kan jeg bare gå og vente på den dag krigen kommer, og håbe det ikke vare for længe...

.. som en ´forstyrret person, når du ligefrem venter på at få lov til at slå ihjel! Hvad gir dig lyst til dét?
Kan du retfærdiggøre at ta et andet menneskes liv? Og hvad ville retfærdiggøre dette?
Jeg er klart imod at sku dræbe, men hvis situationen kom hvor det var nødvendigt - Ville jeg så kunne gøre det??? det ved jeg ikke?? At ta et liv er FORKERT!

Jeg er 46, så vi er altså jævnaldrene.
Som dig har jeg en fortid i forsvaret; dog det danske; men i forbindelse med missioner i udlandet har det desværre også været nødvendigt at tage en andens liv.
Jeg er ikke "stolt" af at have gjort det; men jeg fortryder heller ikke. Jeg ved, at jeg gjorde det for at beskytte uskyldige; og jeg vil heller ikke betænke mig med at gøre det igen, hvis omstændighederne er de samme.
Jeg kender naturligvis ikke omstændighederne for dig; men måske du også stod og skulle beskytte uskyldige ofre?
Uanset hvad - så tror jeg ikke på at hverken psykologer eller religion kan hjælpe. Flertallet af præster; uanset religion; kender ikke til de opgaver der skal løses. Det samme gør sig gældende med psykologer. Dé kan læse en bog; men de ved intet om at skulle træffe en afgørelse på et split sekund. En afgørelse, som kan være om en anden skal leve eller dø.
Sammenlign det med Politiet. De står også i situationer, hvor de må tage ét liv - for at beskytte et andet.
De bruger hinanden bagefter til at få "renset" systemet - for de må erkende at psykologer ikke kan sætte sig ind i problematikken med at skulle træffe en sådan afgørelse.
Mit råd er derfor. Tænk det igennem - og kom til en afklaring med dig selv. Du skal ikke fortryde dét - for måske var det et spørgsmål om dig eller ham! Ingen kan bebrejde at du valgte dit eget liv frem for en fremmeds.
Tænk positivt.

Okay, tydelige psykopatiske tegn... Synes næsten at det er vigtigere at du får hjælp end ham der faktisk har slået ihjel, men som fortryder det...
Kan godt forstå at nogen vil se en vis magt forbundet med det at tage et andet liv, men ligefrem at gå og håbe på at der skal opstå en krig bare for at du skal få chancen... Tja, vi kan vel godt blive enige om at det ikke ligefrem er en konstruktiv tankegang. Det er vores stakkels ven herinde jo et levende bevis på...
Nej, jeg har aldrig prøvet at slå ihjel - faktisk er jeg stadig på det skolepige-niveau hvor jeg ikke kan smække en flue af frygt for at slå en flue-mor eller en flue-baby ihjel - men jeg kan godt forestille mig den skam og skyld du må gå rundt med. Jeg håber at du kan lære at leve med det. For ja, det var meget forkert det du gjorde, men der må have været en baggrund for det, ellers havde du vel ikke gjort det. Og i dag fortryder du og når man gør det skal (næsten) alle have den tilgivelse de har brug for.
Så ven, jeg håber du finder en måde at få en rolig nattesøvn på igen.

 
.... i din sandkasse og leg!
Du aner ikke, hvad du taler om.  Du er tydeligvis ikke istand til at håndtere det ansvar det er at få udleveret et våben med skarp ammunition.
At tage en andens liv er ikke nogen let sag.  
Jeg har mødt mange gennem mine år i forsvaret, som mente du kunne klare alt - lige indtil de blev stillet overfor nogle realistiske prøvelser!
Forestil dig, at du skal stille dig op og kigge på en kalv, som du dagligt har gået og fodret gennem de sidste 6 måneder.
Nu skal du trække den udenfor stalden - sætte en boltpistol i panden på den - og trykke af!
Bliv voksen - og få et voksent syn på liv og død.

hØRTE ET BÅNDINDLÆG I 1½ MINUT, MEN SÅ OPHØRTE TÅLMODIGHEDEN.
Kom til sagen med det samme. Hvor
er f. eks. hjemmesiden?
Har intet imod at tilhøre reincarnationsskaren, men for Guds skyld, lad ikke indlægget vare så længe. Tålmodigheden er mistet inden båndet er spillet ud.

Det skal nok for en god ordens skyld lige indskydes, at siden har stærke undertoner af at være et produkt af Scientology..
Lige i dette indlæg dømmer jeg ikke, men vil bare henlede opmærksomheden derpå!

Min egen familie er selv psykisk hærget af krig, men jeg har nu ikke selv slået nogen ihjel selv om det godt nok har været tæt på nogen gange.
Mit bedste råd er at se at få snakket om det med andre folk som har været i samme situation som dig.
Det er helt normalt med mareridt efter så voldsomme episoder. Du gjorde hvad du troede var rigtigt dengang og sådan er det bare.
Jeg ved ikke om der findes nogle tyrkiske hjemmesider for krigsveteraner, hvor du kan sludre med folk der har stået overfor PKK og derfor præcist ved, hvad du snakker om.
Ellers er der nogle danske foreninger for veteraner, men jeg ved ikke om de kun er for soldater som har været udsendt for Danmark.
Krig er noget forbandet lort og skal være det absolut sidste vi gør for at komme ud af en grim situation.
Ghandi sagde engang til en hindu som havde slået en muslimsk mand ihjel at han skulle finde sig en muslimsk dreng, hvis forældre var blevet slået ihjel af hinduer og være hans far og opdrage ham som en god muslim, selv om han selv var hindu.
Måske vil du føle at du betaler din gæld tilbage, hvis du redder en kurdisk dreng uden forældre, opdrager ham med respekt og kærlighed og sørger for at han kommer på rette spor.
Min egen far er krigsveteran og jeg vil lige huske på en ting. Uanset hvad så lad være med at slå ham! Det gør ham bare til en hård negl.

Liv er sikkert ikke nemt:
Kan ikke sætte mig ind i det, men kan kun sige at når det stadig følger dig i tanker og drømme, har du brug for hjælp.
Tag op til din læge og tal om det og blive henvist til Rishospitalet, hvor de har en AFD: for kristrama.
Og søg hjælpen nu

så bliver jeg jo straffet...
"At få et skarpt våben"??? -Jeg har allerede våben, da jeg har jagttegn. Men bare roligt jeg gør det ikke med mindre det bliver lovligt, eller at jeg er sikker på ikke at blive taget for det.
Håbet har man jo lov at have.

 
Først og fremmest taler jeg ikke om et skarpt våben - men et våben med skarp ammunition!  Læs grundigt før du kommer med udtalelser.
Dernæst vil jeg på baggrund af din udtalelser om gerne at ville dræbe et andet mennekse konkludere, at du er mentalt ude af stand til at have våben!
Jagttegn eller ej - dine våben bør straks inddrages.
Du har overhovedet ingen anelse om, hvad det betyder at kunne/skulle tage et andet menneskes liv.  
 

Et skarpt våben eller et våben med skarpt ammunition er det samme. Et skarpt våben er ikke nødvendigvis en kniv eller noget andet der er skarpt i den forstand. Et skarpt våben kan være et skydevåben med skarp ammunition... altså det modsatte af løst ammunition. Løst ammunition bruges til øvelser, hvis der skulle være tvivl om forskellen.
Med hensyn til min mentale tilstand, så er den i topform. Jeg har en fortid i forsvaret hvor man bliver trænet i at dræbe og er derfor helt afklaret med at skulle gøre det, hvis det måtte være aktuelt.
Jeg vil nærmere stille spørgsmålstegn ved din mentale tilstand og evne til at træffe vigtige beslutninger, hvis du ikke er i stand til at tage en anden persons liv, hvor det måtte være løsningen på opgaven.

...nok ikke frelse dig fra traumet, men jeg kender flere der har måttet gøre det samme. Sådan er krig. Jeg kan forestille mig at det enten var dig eller ham den anden. Havde du været langsommere, havde han siddet med samme traume i dag.

Opsøge din nærmest psykiatriske skadestue og snak med dem. Du lider måske af PTSD Post Traumatisk Stress Syndrom.
Alernativt kan du gå til din læge og få en henvisning til noget psykologhjælp.
pøj pøj

 
.... er du tydeligvis!
Duin påstand om at have en fortid i forsvaret vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, da du åbenbart ikke kender selv den basale forskel mellem et skarpt våben og et skarpladt våben!
Havde du en fortid i forsvaret, ville du også have lært at respektere værdien af andres liv.
Du må mene om min mentale tilstand, hvad du vil  -  men jeg har faktisk en fortid i forsvaret. Jeg er uddannet officer; og har idag rådighedskontrakt med forsvaret.
I modsætning til dig - så har jeg været udsendt i brændpunkter mere end én gang - så jeg ved præcis, hvad jeg taler om.
 

Du kan blot blive ved med at drømme det hver nat.
Hvor mange kvinder blev voldtaget og dræbt i den krig?
Sikkert dit systemt tillader dig at have en/flere kvinde der du kan bange eller græde med hende?
Søg hjælp med en anden højere stillet i status mand fra det patriarkalske system, hvor du kommer fra. De skal råde dig, hvad kan du gøre.
ps. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor jeres patriarker er så ukloger, at ikke forklare jere jeres krig lege tydeligt. MAN DRÆBER.
Og nej!! Jeg har ikke taget et liv. Vi kvinder giver liv til verden. Ikke død.
VHH
VP

snakker du om? Vel!??
Ja. De er meget svage (som piger) og har brug for psykologikske hjælp hele vej i gennem. Livet er svært i et patriarkalske system, hvor man skal dræbe andre.
Men mændene kan bare dræbe uden traumer.

Eller "Patriarkernes sønnen"
Det skulle har været overskriftet af dit indlæg.
Meget underholdende.
VHH
VP

......som soldat ALDRIG at se den man skyder i øjnene.
Det gør mig ondt for dig, men du kan få psykologisk hjælp. Der er et åbenbart problem i, at vi har en naturlig modvilje mod at dræbe vores artsfæller. Det er sikkert derfor, at man både i bibelen (men givetvis også i koranen), kan finde skriftsteder der fritager enkeltpersoner for ansvar for drab under krig.

hej Delaus
Har du også deltaget i forhør af kurdiske fanger der udviklede sig brutalt?