Jeg har en tilståelse

For mange år siden søgte firmaet hvor jeg var ansat en ny medarbejder og jeg skulle foretage bedømmelsen.
Der dukkede en obsolut kvalificeret fyr op, fine papirer o.s.v.. Nu må jeg tilstå, at han ikke fik jobbet, hvorfor? Jeg tænkte, ham vil jeg ikke have ind, han kunne på et tidspunkt true min stilling. Er det menneskeligt? Tror I noget sådant finder sted?

Hejsa
Jeg tror det er yderst menneskeligt, det du gjorde dengang. Enhver hytter vel sit eget skind? Og at indrømme at en anden muligvis kan være bedre påklædt til at bestride den stilling man sidder i, er da en trussel man bør tage alvorligt.
Men trods min forståelse, må jeg så også sige at jeg tror det er svage personer som reagerer på den måde. Jeg er ubetinget konkurrence minded, og jeg ville tage det som en opfordring.
Tillige synes jeg det er noget illoyalt overfor virksomheden, at du afviser en person som kan være en gevinst for den. At du sætter din egen usikkerhed over virksomhedens ve og vel, tillader jeg mig at kalde vattet.
Møveren

tror jeg.
Vi er nok alle, mere eller mindre bange for at vores egen position bliver truet.
Det er selvfølgelig individuelt hvor !hårdt angrebet" man er af denne følelse, men jeg tror vi alle har en snert af den.
Jeg er selv slem til bare at gøre en masse ting, fordi jeg pr. automatik synes det er nemmere og hurtigere. Jeg gør det ikke af ond vilje, - vil jo egentlig bare hjælpe, og nyder det for såvidt også, jeg bliver jo ikke tvunget, men gør det af egen fri vilje.
Det er egentlig ikke fordi andre ikke kan gøre det lige så godt eller måske bedre. Men det er et punkt jeg ved jeg skal arbejde meget med at ændre hos mig selv.
Jeg er ikke altid særlig god til at bede om hjælp, - kommer dog an på hvad det er jeg skal have hjælp til. Er det noget med bilen eller blot cyklen der skal lappes, så kan jeg sagtens bede om hjælp, for det har jeg ikke det mindste begreb om hvordan gøres.
Så jo, det er klart et af mine svage punkter, det med at bede om hjælp, eller blot at overlade noget til andre. Måske det er en skjult angst for ikke at slå til? en angst for ikke at være værdsat??
Egentlig noget pjat, for vi har alle hver vores styrker og svagheder, og kan alle lære noget af hinanden
Kærlig hilsen
Carmen

Men det er uetisk og umoralsk, begge dele.
Uetisk fordi han kunne være en gevinst for firmaet, og måske for samfundet. Umoralsk fordi du for egen vindings skyld gjorde en anden ondt.
Men du har også gjort dig selv ondt, for ellers ville du ikke skrive dette.

Jeg er meget glad for jeres indlæg, selvfølgelig har jeg tænkt over problemet. Jeg var 4 år i jobbet, som var absolut frit, ingen blandede sig. På opfordring af en udenforstående, søgte jeg og fik et job i en verdenskoncern, hvor jeg blev i 11 år. Til sidst var det jobbet eller min kone. Jeg har selv søgt et job, hvor man betragtede mig som overkvalificeret. Næste gang jeg søgte noget var jeg mere ydmyg. Til eksempel ser vi idag, akademikere, der ikke kan finde arbejde, fordi arbejdsgiveren ved, at det arbejde han kan tilbyde ikke i længden vil være udfordring nok. På den anden side er det sundt og lærerigt, at arbejde "på gulvet" et stykke tid. Ikke sagt for at nedvurdere, vi er alle brikker i et spil. Mange hilsner.