jeg kan ikke acceptere hans opførsel

nu er min kammerat som har tourette igen gået over stregen. Selvom jeg kender ham rigtigt godt og ved, at han kan udtrykke sine følelser ret kontant, så har jeg alligevel meget svært ved at acceptere det nogle gange, selvom jeg ved, at han ikke kan gøre for det, at det skyldes hans sygdom, men i dag er jeg altså virkelig itvivl om jeg fortsat har lyst til at være venner med ham, for nu synes jeg han er for grov....
Han havde sendt en sms til mig og indtalt en besked på min tlf-svarer, men jeg aflyttede den først, efter jeg kom hjem, da jeg havde besøgt min syge mor, som ligger på intensiv efter en stor operation af kræft...
Da jeg aflytter tlf-svareren siger min kammerat med irriteret stemme, at han synes det er for dårligt, at han i et stykke tid, ikke har hørt fra mig og selvom han godt ved, at min mor er syg, så bør man holde kontakt, for ellers er man ikke rigtige venner og han vil jo gerne høre hvordan det går og så kan jeg kontakte ham, hvis jeg får tid og lyst..
Jeg bliver så sur og skriver en sms til ham, at det pisser mig af, at jeg altid skal svare ham her og nu, når det passer ham og han burde da kunne forstå, at når jeg ikke tager tlf, så skyldes det, at jeg ikke har tid og tror han da selv, at jeg vil reagere positivt, når han klantrer mig for ikke at svare ham med det samme, for så kan han rende mig i røven..
Dertil svarer han, at han ikke vil have, at jeg bombederer ham med alle mine holdninger om ham og at det ikke skulle misforstås det han sagde og han ville jo bare høre hvordan det gik med mig og min mor..
Jeg svarer så, at jeg godt ved, at det er ham, der mest har kontaktet mig på det sidste, men at jeg ikke har så meget overskud til at holde kontakt flere gange i ugen med ham - og det burde han kunne forstå og jeg finder min mor mere vigtig for tiden og at det pisser mig af, at han skal have sine behov opfyldt her og nu.
Dertil svarede han så, at han snakkede ordentligt på svareren, men at det godt kan lyde anderledes på en svarer og han ikke kunne finde på, at snakke dårligt til mig. Han var bekymret for mig og min mor og han vidste godt, at min mor er alvorlig syg og det har han respekt overfor..han ville gerne tale med mig en dag...
Til sidst svarede jeg, at havde han snakket ordentligt på min svarer, så havde jeg jo ikke sendt ham sådanne smsér og selvom han ikke mener det så hårdt, som han siger tingene, så vil jeg ikke stå model til, at han ikke snakker ordentligt...
Her sluttede smsérne og jeg tænkte, at det ikke er første gang, han ikke snakker ordentligt til mig og det sker ofte, at han bliver sur, når jeg ikke svarer på hans smsér indenfor 5 minutter. jeg har sagt til han utallige af gange, at jeg ikke altid har mulighed for, at svare ham promte og at jeg altså ikke gider, at han skal være sur over det, men alligevel ender det med, at han bliver sur og det gider jeg ikke længere finde mig i....
Hvad tænker I andre om denne sag ????

så synes jeg at du er lidt forkert på den. Han kontakter dig for at høre hvordan du og din mor har det. Det lyder heller ikke som om du har talt særlig pænt til ham. Du skal bare være glad for at han er en ven der vil dig og din mor det bedste. Med det jeg kender til tourette så er det ikke sygdommen der taler her.

Mental retadering kan du nok ikke forvente har empati og forståelse, men derfor kan du jo godt blive skuffet.

empati, derfor mener jeg ikke at hans opførsel har med sygdommen at gøre..

Det er ikke kun indholdet i det, som han siger, det er måden som han siger det på.. Ville du tage det med et smil, hvis din ven snakkede grimt til dig på din svarer, så værs go

det var kort og godt forklaret

og ikke voksne med tourette. DU har valgt at være ven med en med tourette syndrom, så må du også acceptere at han ikke er som alle andre altid...

hvorfor skulle jeg dog det...fordi han har tourette, er det da ikke ensbetydning med, at jeg givetvis bare skal acceptere, hans opførsel, fordi han ikke kan gøre for det..jeg har jo ligesom et valg. mener du så også seriøst, at jeg skal finde mig i, at han bliver sur på mig, når jeg ikke svarer ham prompte på hans smsér.... det finder jeg meget upassende.

dit eget valg. Hvis der var en der kommenterede at jeg ikke svarede mine smser, så ville jeg ignorere det totalt. Jeg mener dog at da du blev ven med ham var det på godt og ondt, men det lyder som om at du e rtræt af ham, og så er det bedre at stoppe venneforholdet, men så skal du sige det til ham, og sige hvorfor.

når han ikke kan forstå, at hans behov ikke bliver opfyldt her og nu og så kommer han til at snakke grimt og når jeg så konfronterer ham med det, så bliver han bange for at miste mig og siger så nærmest undskyld og prøver at rede den i land igen.
Det med, at han spørger ind til mig og min mor, er fordi, så vidt jeg kender ham, at han oprigtigt er interesseret i os, men når han siger det på en sådan måde med, at han synes det er for dårligt, at han ikke hører fra mig, så går charmen ligesom af... og hans manglende empati kommer ind der, hvor han ikke forstår, at jeg ikke kan kontakte ham så ofte.

er der vel ingen vej udenom.....dump ham

mine overvejelser går på, at dumpe ham....Havde det været let, så havde jeg for længst gjort det, for der er også noget godt ved ham, men der har været alt for mange snakke omkring hans opførsel og min manglende accept af ham, men dråben kom idag, da han blev for egoistist og ville have kontakt her og nu, selvom han godt ved, at min mor er dødsens syg, det kan jeg simpelthen ikke acceptere og længere er den så ikke...

Du har lov til at være bekymret og ikke have overskud til hans særheder. Han har lov til at have sine særheder. Så langt er vi garanteret enige...
At droppe en ven pga. dårlig kommunikation er ikke spor smart. Det er jo måden, hvorpå vi håndterer vores konflikter, som styrker og definerer de ægte venskaber. Alle kan have sjove, søde, hjælpsomme venner. Men at have ægte venner med både styrker og svagheder. Dét kræver arbejde, men belønner sig også til tider.
Du er ikke bare en flink fyr, hvis du viser overskud og kærlighed i denne situation. Vigtigere endnu: Du er en rigtig god ven, og gode venner hænger ikke på træerne ;)
Derfor skal du tælle til ti, tilgive din kammerat, og vokse af denne erfaring. Han forstår garanteret også, at du gerne vil holde lidt afstand, indtil du har overskud til at give ham særbehandling. Han skal bare have lov til at tænke det igennem i sit tempo.
Jeg hepper på jer :)

Ja det lyder som om det er debatstarteren der mangler noget overskud og er træt. Det sidste man har brug for er en emsig ven, syddom eller ej, der vil have at vide hvordan det går.
For mig at se, er det en storm i et glas vand, så klap hestene, det går over igen.
Og så god bedring til din mor!
Venligst
Løvemor

At du desværre ikke har tid forøjeblikket, og du ikke vil have at han ringer eks. før tirsdag, fordi du er ved at bukke under af stress/sorg, og det intet har med ham at gøre, tror jeg han vil forstå.
Sig at du heller ikke kan klare det med smser og telefonsvarer nu, men at du vil komme tilbage, du vil bare gerne koncentrerer dig om kun din mor nu, om han ikke også ville det hvis det var ham?

...har intet med mental retardering at gøre. Intelligens og indlæringsevne fejler ingenting hos folk der har lidelsen. Få lige styr på din fakta først.
http://en.wikipedia.org/wiki/Tourette

og du er selv inde på det.
Det du får igen af ham, er vist ikke noget der bidrager positivt til dit liv.
Og så endda så tydeligt i en periode, hvor du har ekstra brug for at dine VENNER bakker op om dig.
... mon ikke du 'bare' skal taget til dig, turde se, at dette ikke er en ven...?

men måske den forkælelse der er fulgt med fra forældrenes side - når "der nu er noget med ham"
http://www.danmodis.dk/tourette.htm#Hvad%20er%20de%20mest%20karakteristiske%20symptomer

man er ikke retarderet fordi man har ticks