Jeg kan ikke lide mit eget barn :'(

Jeg har brug for at høre folks meninger, om det er mig der er noget galt med eller om nogle kan genkende mine følelser.
Sagen er den at jeg har en datter på 4 år fra et tidligere (dårligt og turbulent) forhold! Jeg bor nu med min nye mand, vi har hende lidt mere end halvdelen af tiden.
Hun er møg irriterende, for at sige det lige ud. Jeg føler mig som den dårligste mor🙁hun er altid sur, aldrig glad og tilfreds, plager, hører ikke efter og gør de samme ting vi altid ber hende om IGEN OG IGEN OG IGEN!. Hun er en klog og snu pige, hun kan sagtens opføre sig pænt når hun vil. Hun græder og skriger konstant, selvom jeg er glad og positiv, opmuntrer hende, roser hende, og hvad man nu gør. Hun smiler "falskt" til mig når jeg siger hun skal fjerne det sure ansigt😮 og ja, det er bare kørt i ring. Når hun er glad er hun larmende, skabet, klistrende eller overgearet.
Hun skændes også meget med de andre børn i børnehaven.
Min mand og jeg føler begge at det er "spild af tid" at opdrage på hende, fordi når vi endelig er i en rytme vi kan holde ud og hun har vænnet sig til, så skal hun hjem til sin far også er det forfra igen når hun kommer hjem!
Jeg kommunikere næsten ikke med hendes far, vi kan ikke tåle synet af hinanden, men fordelingen mellem os fungere fint dog uden kommunikation.
Stakkels min pige. Jeg vil så gerne vi skal få et godt forhold og have det dejligt som familie når hun er hos mig, og jeg ved godt at min opgivenhed nok påvirker hende til at blive mere og mere træls og negativ.. Men kigger ærligt talt tit på andre børn og ønsker hun var anderledes!
What to do??!! :'(

Dit barns opførel er en direkte reflektion af de omgivelser hun lever under. Hvis hun oplever at du hader faren og ikke kan komunikere ordenligt og voksent med ham og samtidig forsørger og virke overskuds agtig selvom du ikke er det vil blot drive dit barn mere og mere ustyrligt. Hendes opførsel er et tegn på at hun ikke er i trykke sikre rolige rammer.
Dit barn er ikke i stand til og sige, mor jeg føler ikke at du holder af mig eller mor jeg føler ikke at jeg har en god tryg base osv osv osv. Derfor viser hun det via sit oprør.
En af de ting jeg forstår ud fra din tekst er at du forhandler med dit barn ved og bede hende om og gøre noget igen og igen og igen. Du er den voksne, hvis du siger at der eks skal rydes op på gulvet efter barbidukker jamen så skal det gøres. Og hvis hun ikke gør det af sig selv så giver du 1 advarsel. Når du giver advarslen er du vigtigt at du siger hvad konsikvensen er og følger den 100%. Jeg plejer og sige at hvis der ikke gør som der bliver sagt så kan barnet stå foran væggen i 5min og må ikke vende sig om. Når barnet først opdager at den voksne mener det og ikke tager noget pis jammer eller numre så bliver de hurtige trætte af det. Det har virket på samtlige af mine nevøer og niecer samt andre børn jeg har skulle passe gennem tiden.
Det næste du gør er at du skaber kontakt til faren, og at i sammen finder fælles løsninger for barnets skyld. Hvis faren bla mener det er helt iorden og give saft til maden hvor du kun vil give vand eller mælk så bliver barnet forviret. Det samme gælder med sove ruitiner spise riatualer osv osv. Snak om de ting og find ting i kan være enige om og udfør dem så hun ikke skal skifte vaner konstant. Og hvis det betyder du må give efter for hvordan faren ønsker det så må du gøre dette for dermed og kunne få ham til og ændre nogle ting. Give and take.
Det er hvad du gør som voksen, dine egne problemer med faren betyder intet i denne sammenhæng.

vil end til et punkt give alex ret i det han siger, det er dig/jer der er noget galt med, kan i ikke sætte grænser for det stakkels barn, så kan hun ikke overholde dem, samarbejde med din ekx. ville være en rigtig god start.
Men en pige på 4 år kan godt finde ud af ting ikke er ens ved mor og far, hvis det virkelig er så slemt, at du bare venter på, at aflevere hende igen, vil jeg enten bede om hjælp i børnehaven, de har tros alt erfaringen.
Eller en helt anden løsning, giv din ekx. mere samvær, så i kun har hende hver 2 wekkendt, et barn har krav på, at blive elsket hele tiden også når de er umulige og magter man det ikke, må man jo give sig.
Hvis eksen klarer hverdagen beder, var det måske en ide, husk jeres had kun gør alting værre for jeres barn og i er de voksene, der skalsamarbejde om jeres barn, for det er hende der betaler regningen.

Selvom pigen er 4 år så må det være forvirende hvis man skal leve på en måde et sted og en anden et andet sted. Som jeg forstår teksten er hun ca 1uge hos hver.
Men ja hvis hun og hendes nye mand ikke magter og tage sig af pigen så kunne det være en løsning og lade faren tage hende det meste af tiden såfremt det er muligt rent praktisk.

Det må være svært for hende at flytte så meget! Du er nødt til at indstille dig på, at der kan være sure miner, hver gang hun skal flyttes, og det er naturligt nok. Du må kunne gøre noget for at få det bedre med din eks, det vil sikkert hjælpe hende meget.
Jeg synes også, du skal spørge i børnehaven, hvad de mener - og lukke ørerne op, uanset hvad de siger. Når alt det er sagt, er det nok utrolig almindeligt, at børn i præcis den alder har en lang muggen periode, det har mine i hvert fald haft.

Tjah!
Sådan har jeg det også, hun (barnet) er nu 51 år men er totalt afskrevet her hos mig.

Som jeg ser det, så det begge forældre det har problemer med deres opdragelse og samarbejde af barnet.
Om hvem der er så er skyld er uvist. Da jeg ikke kender dem.
Men så længe at forældre ikke samarbejder. Så skal det næsten kun gå galt.
Og så gad jeg godt se dig rette op på 4 års opdragelse.
Så kan du være nok så dygtig med dine egne børn. Men jeg tvivler på du vil komme særligt langt med det her barn.

Min Ex havde en niece, hun var stort set ligesom det barn der beskrives i dette emne. Det tog mig et par timer, så havde hun lært hvem der bestemte. Siden første gang hun trossede mig og fandt ud af jeg ikke gad og lege med i hendes pis var der ikke mere.
Hun brokkede sig ikke hvis hun skulle rodes op dækkes bord bøstes tænder osv osv osv.
Børn opfanger hurtigt ens autiotet, hvis man da kan finde ud af og udvise den.

Et eller andet siger mig at det er omvendt.

Øhh hun er 4 år. Du er voksen. Du taler ikke med hendes far. Barnet kan altså mærke dårlige vibarationer alle steder og selv som lille bitte. Mon ikke det er dig der skal være der for din datter og ikke omvendt. Hvordan har din nuværende mand omkring din datter❓Børn kan mærke hvis de voksne helst så dem på nordpolen eller andre steder hen hvor peberet gror.
Eller måske skulle du bare lade hende opvokse hos hendes far så der er ro omkring hende. Hun bliver glad og tilfreds med omsorg . Du og din mand bliver glad når i slipper for ansvaret ..

Jeg har brug for at høre folks meninger, om det er mig der er noget galt med eller om nogle kan genkende mine følelser.
Sagen er den at jeg har en datter på 4 år fra et tidligere (dårligt og turbulent) forhold! Jeg bor nu med min nye mand, vi har hende lidt mere end halvdelen af tiden.
Hun er møg irriterende, for at sige det lige ud. Jeg føler mig som den dårligste mor🙁hun er altid sur, aldrig glad og tilfreds, plager, hører ikke efter og gør de samme ting vi altid ber hende om IGEN OG IGEN OG IGEN!. Hun er en klog og snu pige, hun kan sagtens opføre sig pænt når hun vil. Hun græder og skriger konstant, selvom jeg er glad og positiv, opmuntrer hende, roser hende, og hvad man nu gør. Hun smiler "falskt" til mig når jeg siger hun skal fjerne det sure ansigt😮 og ja, det er bare kørt i ring. Når hun er glad er hun larmende, skabet, klistrende eller overgearet.
Hun skændes også meget med de andre børn i børnehaven.
Min mand og jeg føler begge at det er "spild af tid" at opdrage på hende, fordi når vi endelig er i en rytme vi kan holde ud og hun har vænnet sig til, så skal hun hjem til sin far også er det forfra igen når hun kommer hjem!
Jeg kommunikere næsten ikke med hendes far, vi kan ikke tåle synet af hinanden, men fordelingen mellem os fungere fint dog uden kommunikation.
Stakkels min pige. Jeg vil så gerne vi skal få et godt forhold og have det dejligt som familie når hun er hos mig, og jeg ved godt at min opgivenhed nok påvirker hende til at blive mere og mere træls og negativ.. Men kigger ærligt talt tit på andre børn og ønsker hun var anderledes!
What to do??!! :'(

hmm... gad vide og dit barn kan li dig ???

Kære stakkels dig, som mor :-(
Jeg har haft det præcis som dig, med min nu 5 årige datter. Har også en pige på 9 ..
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om, hvad jeg selv har gjort for at afhjælpe disse følelser, men i stedet for vil jeg råde dig til, at tage kontakt til en familierådgiver. Sådan en kan du få kontakt til via din sagsbehandler på kommunen. At nævne det i børnehaven, kan tage lang tid, før der sker noget. Så gå direkte til din sagsbehandler selv!
Efter 4 besøg, blev vores/min situation vendt 100 %. Det var GULD værd!!
Håber for dig, og mest for din helt uskyldige datter, at I finder en løsning. Ingen burde leve med disse følelser. Hverken du som mor, eller pigebarnet.
(Jeg har hørt, at 'Jo mere dit barn provokerer dig, des mere har barnet brug for dig!'
Prøv og brug 2 min på lige at tænke den sætning igennem ;-)
I ønskes alt held og lykke. Det KAN blive fantastisk. Nogle gange skal vi bare have hjælp til at finde den rette vej :-)
Mvh
Helene .. Som også har haft ønsket sine børn hen hvor peberet gror!!

Synes ærlig talt det er uforskammet at skrive sådan!!

ja at søge hjælp er ikke forkert men der er meget forkert, at ikke søge hjælp, vi har alle dage, hvor vi ønsker ungerne a h til men når man ikke magter det over en længere periode, er det tid til, at søge hjælp.
For jeg tror ikke du, ikke elsker din datter, i er bare kommet ud i en tid, hvor i har brug for der sker noget.
Men syntes stadig du skal starteved din eks. husk at din datter betaler, prisen for jeres had.
Og lige meget hvad der sker ønsker børn deres forældre sammen.

ja at søge hjælp er ikke forkert men der er meget forkert, at ikke søge hjælp, vi har alle dage, hvor vi ønsker ungerne a h til men når man ikke magter det over en længere periode, er det tid til, at søge hjælp.
For jeg tror ikke du, ikke elsker din datter, i er bare kommet ud i en tid, hvor i har brug for der sker noget.
Men syntes stadig du skal starteved din eks. husk at din datter betaler, prisen for jeres had.
Og lige meget hvad der sker ønsker børn deres forældre sammen.

Hmm!
Hvem er dit indlæg stilet til?