Jeg passer min nevø her til aften. Og han blev ved med at råbe at nu manglede han det og det. Til sidst fik jeg åbentbart nok. For jeg ( i rummet før hans) fik jeg smækket hånden hårdt i bordet og råbte hold kæft.
Jeg ved ikke hvor det kom fra. Og jeg er virkelig ked af at jeg har det i mig.
Jeg kommer fra et hjem hvor der ikke lige frem var trygt at være. Mor var martyr og offer, far var ond og tyran. Sådan groft sagt. Og de begge alkoholiseret.
Jeg havde svoret jeg aldrig ville råbe af børn. Jeg her ikke selv og får det heller ikke. Men det har min søster så. Dem passer jeg ind i mellem.
Jeg sidder her med dårlig samvitighed, at jeg ikke engang selv kan lade være når jeg selv er blevet råbt af igennem barndommen. Og havde svoret at det ville jeg aldrig når jeg blev voksen.[:|]
Suk, så meget for de løfter.[:|]
Børnene er der ikke noget galt med. De har lidt krudt et vist sted.
tilføjet af princess-of-darkness
rolig nu
inden det sker igen så gå ud af rummet træk vejret dybt så mange gange det kræves og gå nu ind og hyg med din nevø,se en tegnefilm,eller film alt efter alder,og hygge hygge,børn er så gode,de elsker en uanset hvad😉
tilføjet af Alocasia
Det sker for de fleste
Jeg vil godt møde det menneske der aldrig har prøvet at mistet kontrollen.
Det er sket i næsten alle børnefamilier.
Jeg har selv prøvet at råbe "hold kæft", til min ustyrlige niæse.
Jeg fik lidt skyldfølelse, men har accepteret at vi bare er mennesker. Og mennesker fejler og lære.
Jeg ville først blive bekymret hvis det var noget der gentog sig.
Jeg kan allerede høre på dig at du ALDRIG kommer til at blive som dine dårlige forældre.
Jeg havde selv en alkoholisk mor og en voldelig psykisk syg far. Jeg var så bange for at få børn pga. dem.
I dag som 30 årig er jeg slet ikke nervøs for at få børn længere. For jeg ved jeg aldrig bliver som mine forældre.
Fik at vide af min terapeut at de kvinder der er mest opmærksomme på deres opvækst på godt og ondt, og tænker meget over børns vel og ve i den forbindelse, viser sig oftes at blive omsorgsfulde og bevidste mødre.
Jeg kan allerede høre hvor bevidst du er i forhold til din nevø, og jeg ved du er en person der vil det bedste og lære af de fejltrin vi mennesker laver her i livet.
Du af alle mennesker har ikke noget at blive urolig for.
Jeg ville skam ikke være urolig for at overlade mine børn i dine hænder.
tilføjet af mumrik_bakunin
Det er aldrig børnenes skyld:-)
At du sidder med dårlig samvittighed i stedet for ligegyldighed skal du da kun se som noget godt! Tænk hvis du bare var ligeglad og en idiot som dine forældre - navlig din far. Nu må du bare gøre det godt igen og tale opmuntrendre og ydmygt over for din nevø. Andet kan du ikke gøre. Jo, måske sige til din søster at du har kvajet dig og du er ked af det.
tilføjet af Annemonen
Stadig ondt i maven
Tak.
Jeg sidder her et par timer senere og har det stadig skidt over det. Han er 4 år og jeg var heldigvis ikke i samme rum som ham da jeg gjorde det. Men hvor må han være blevet bange. Han ligger trygt og sover nu.
Men hvad med næste gang. Det kom som lyn fra en klar himel. Jeg ved godt vi er herre over vores egne handlinger. Men det kom så stærkt, at jeg først var klar over det bagefter.
Men det hjælper lidt din samligning med at være ligeglad og ikke.🙂
tilføjet af a.ninw.oman
Slap dog af!
Lad være med at gøre en stor sag ud af det. Kan godt se i forhold til din egen barndom, at du ikke ønsker at andre skal opleve det samme, men helt ærligt at du råber af en knægt fordi han ikke vil tie stille, er da på INGEN måde jordens undergang 🙂
Vh
tilføjet af anonym
Jeg kan huske,
jeg blev ved med at snakke til min mormor. Blev ved og ved. Hun blev ikke vred, hun forstod jeg var angst for noget. Hun lagde sig ved siden af mig og jeg faldt straks i søvn. Erfaring og kærlighed er godt.
Jeg huskede på det, da jeg selv fik børn.
tilføjet af Annemonen
Ikke jordens undergang
Men jeg husker godt hvor bange jeg blev i den alder, da der blev råbt af mig. Uanset årsagen. Derfor har jeg det sådan. Han tager ikke skade? Tja, jeg har da ikke ligefrem det bedste selvværd i dag. Men jeg fik så også en jævnlig behandling som det jeg selv gjorde der, han gør ikke.
Han har sikkert også glemt det om en uge. Hvis det ikke er væk nu. Men jeg husker selv det og og flashback til fordums dage med rædsel over for den voksne hvis vrede jeg havde vækket. Og det er ikke sjov når vedkommende er flere gange større end en selv, fuld, og uendeligt vred og har magten.
Så det var ligeså meget det som dårlig samvitighed for at have sat ham i den situation.
Godt ejg ikke skal have børn.😉
Jeg er ikke en skid bedre end mine forældre med hensyn til at kontrolere min vrede.