Jeg tør ikke tage kontakt!
Jeg er en pige på 18 år, der for noget tid siden mødte en rigtig sød fyr til en festival. Vi kyssede lidt og tilbragte resten af aften sammen. Da det blev tid til at skilles udvekslede vi telefonnumre og i den næste uge skrev vi sammen både over sms og over messenger flere gange om dagen. Da vi bor lidt væk fra hinanden foregik "forholdet" derfor kun teknologisk. Efterhånden som tiden gik, blev vi begge mere og mere bange for at skrive den første besked - Tænk nu hvis den anden ikke følte noget mere - man ville ikke virke desperat (Han havde det ligeså), så vi blev enige om - med et smil - at vi skulle skiftes til at sende den første besked til hinanden... Men det var lettere sagt end gjort og vi har nu mistet kontakten. Der er gået næsten 3 måneder siden festivallen og når jeg tænker på ham får jeg stadig sommerfugle i maven.
Han skrev til mig for ikke ret lang tid siden og ville bare lige høre hvordan jeg havde det.. (Og om jeg havde fundet kærligheden..?!) Men det var også det. Jeg nåede aldrig at sige de ting jeg gerne ville have sagt - eller jeg turde ikke.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - jeg vil så gerne genoptage kontakten, men jeg tør ikke.. Hvad nu hvis han ikke er interesseret mere? Hvordan skal jeg genoptage kontakten? Hvad skal jeg sige og skal jeg overhovedet forsøge? Mangler gode råd eller solstråle historier fra nogen der har været i en lignende situation
Jeg har prøvet at glemme ham, men han sidder fast i mine tanker...
Han skrev til mig for ikke ret lang tid siden og ville bare lige høre hvordan jeg havde det.. (Og om jeg havde fundet kærligheden..?!) Men det var også det. Jeg nåede aldrig at sige de ting jeg gerne ville have sagt - eller jeg turde ikke.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - jeg vil så gerne genoptage kontakten, men jeg tør ikke.. Hvad nu hvis han ikke er interesseret mere? Hvordan skal jeg genoptage kontakten? Hvad skal jeg sige og skal jeg overhovedet forsøge? Mangler gode råd eller solstråle historier fra nogen der har været i en lignende situation
Jeg har prøvet at glemme ham, men han sidder fast i mine tanker...