jeg ødelægger mit liv og andres.
Hej Debat folk.
Jeg er en 19 årige dreng, som har en god familie dejlige små søskende og dejlige forældre, som jeg elsker højere end noget andet. Jeg har et problem som jeg håber i vil hjælpe mig med. Jeg lyver hele tiden, det er hver dag, og det er for mine venner, min familie osv. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, det er bare blevet til en vane. Jeg lyver om alt, mit liv, mine (falske) venner, min familie. Jeg tror jeg er den i verden som har løget mest om mig selv og andre. Nogle gange har det været nogle små blide løgne som ikke kan gøre nogen ondt, andre gange har det været nogle virkelig grove og åndsvage løgne.
Jeg har løget om at jeg har en halv storebror, som sidder i fængsel på grund af at han har slået 2 ihjel. Kun for at få "respekt"
Jeg har løget om at, min mor er død, hun har været narkoman, hun drikker. Kun for at få omsorg, og fremstå som den dreng der har det hårdt.
Jeg har løget om at, min far har været min mor utro, at han har slået mig. Kun for at få noget med andre og snakke om.
Det er fuldstændig uvirkeligt at man kan lyve så meget, jeg tror ikke det er mangel på omsorg, tror det er fordi at jeg kan lide det, og jeg vil være en person som jeg slet ikke er. Jeg vil være sej, men det er overhovedet ikke sejt at lyve så meget som jeg gør. I sidder sikkert og tænker, "jaja, det er fint med dig." men jeg kan garantere jer for, at det jeg skriver her passer. Jeg kan heller ikke styre det når jeg drikker, så går det helt galt, jeg snakker om de mest underlige ting, farlige ting, dumme ting, og jeg ved at lige pludselig så går det galt.
For eksembel:
Jeg sad på en bar sammen med en af mine venner. Vi sad og drak nogle øl og spillede lidt "mejer" Så sidder der en gut som nævner nogle ting om nogle rockere, og det hørte jeg. Vupti: så stod jeg der over og sagde at jeg ville være medlem, og det ville jeg virkelig ikke. Det er fordi jeg ikke kan styre det. Jeg forstår ikke mig selv, jeg er bange for hvad der sker med mig.
Nogle gange græder jeg om natten, men jeg tager dynen over hovedet, så mine søskende og forældre ikke kan høre mig. Nogle gange bryder jeg bare ud i gråd foran dem, men jeg kan ikke beskrive hvorfor. Man kan jo ikke leve på denne måde. Jeg ødelægger alt for mig selv, mine venner og familie. Det bliver nok lidt langt det her, men jeg håber at der i hvert fald er nogen som lytter og læser dette. Det er et meget stort problem. Man kan jo sagtens sige, "Jeg har et råd, bare stop med at lyve" - Jeg kan så for tælle dig at det er ikke lige nemt.
Når jeg lyver, lyver jeg om alt! virkelig alt! Jeg er så dårligt et mennesker, og jeg bliver sur på mig selv, fordi jeg er bange for at der sker min familie noget ondt på grund af mine løgne. Jeg lyver om, hvilke piger jeg har været sammen med, hvilke venner jeg har *som slet ikke findes* jeg lyver om, hvordan jeg er, hvordan min familie er, jeg lyver om, hvad jeg kan, og hvad jeg har gjort førhen. Jeg begynder at blive bange for mig selv. Det er altså ikke sjovt at have sådan et liv jeg har!!!! - Jeg vil bare gerne have det hele til at forsvinde, det her er nyttesløs. Lige nu vil jeg bare gerne ligge mig ind til mine forældre i fosterstilling og græde, mit største ønske er, at jeg bare gerne vil starte forfra!
Jeg har tit sagt til mig selv, at fra nu af der stopper du med at lyve, men det sker bare ikke, jeg bliver ved og ved og ved og ved! det er helt vildt!
Har i nogle råd, hvis ikke ikke allerede er stoppet med at læse. Det håber jeg ikke.
tak.
Jeg er en 19 årige dreng, som har en god familie dejlige små søskende og dejlige forældre, som jeg elsker højere end noget andet. Jeg har et problem som jeg håber i vil hjælpe mig med. Jeg lyver hele tiden, det er hver dag, og det er for mine venner, min familie osv. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, det er bare blevet til en vane. Jeg lyver om alt, mit liv, mine (falske) venner, min familie. Jeg tror jeg er den i verden som har løget mest om mig selv og andre. Nogle gange har det været nogle små blide løgne som ikke kan gøre nogen ondt, andre gange har det været nogle virkelig grove og åndsvage løgne.
Jeg har løget om at jeg har en halv storebror, som sidder i fængsel på grund af at han har slået 2 ihjel. Kun for at få "respekt"
Jeg har løget om at, min mor er død, hun har været narkoman, hun drikker. Kun for at få omsorg, og fremstå som den dreng der har det hårdt.
Jeg har løget om at, min far har været min mor utro, at han har slået mig. Kun for at få noget med andre og snakke om.
Det er fuldstændig uvirkeligt at man kan lyve så meget, jeg tror ikke det er mangel på omsorg, tror det er fordi at jeg kan lide det, og jeg vil være en person som jeg slet ikke er. Jeg vil være sej, men det er overhovedet ikke sejt at lyve så meget som jeg gør. I sidder sikkert og tænker, "jaja, det er fint med dig." men jeg kan garantere jer for, at det jeg skriver her passer. Jeg kan heller ikke styre det når jeg drikker, så går det helt galt, jeg snakker om de mest underlige ting, farlige ting, dumme ting, og jeg ved at lige pludselig så går det galt.
For eksembel:
Jeg sad på en bar sammen med en af mine venner. Vi sad og drak nogle øl og spillede lidt "mejer" Så sidder der en gut som nævner nogle ting om nogle rockere, og det hørte jeg. Vupti: så stod jeg der over og sagde at jeg ville være medlem, og det ville jeg virkelig ikke. Det er fordi jeg ikke kan styre det. Jeg forstår ikke mig selv, jeg er bange for hvad der sker med mig.
Nogle gange græder jeg om natten, men jeg tager dynen over hovedet, så mine søskende og forældre ikke kan høre mig. Nogle gange bryder jeg bare ud i gråd foran dem, men jeg kan ikke beskrive hvorfor. Man kan jo ikke leve på denne måde. Jeg ødelægger alt for mig selv, mine venner og familie. Det bliver nok lidt langt det her, men jeg håber at der i hvert fald er nogen som lytter og læser dette. Det er et meget stort problem. Man kan jo sagtens sige, "Jeg har et råd, bare stop med at lyve" - Jeg kan så for tælle dig at det er ikke lige nemt.
Når jeg lyver, lyver jeg om alt! virkelig alt! Jeg er så dårligt et mennesker, og jeg bliver sur på mig selv, fordi jeg er bange for at der sker min familie noget ondt på grund af mine løgne. Jeg lyver om, hvilke piger jeg har været sammen med, hvilke venner jeg har *som slet ikke findes* jeg lyver om, hvordan jeg er, hvordan min familie er, jeg lyver om, hvad jeg kan, og hvad jeg har gjort førhen. Jeg begynder at blive bange for mig selv. Det er altså ikke sjovt at have sådan et liv jeg har!!!! - Jeg vil bare gerne have det hele til at forsvinde, det her er nyttesløs. Lige nu vil jeg bare gerne ligge mig ind til mine forældre i fosterstilling og græde, mit største ønske er, at jeg bare gerne vil starte forfra!
Jeg har tit sagt til mig selv, at fra nu af der stopper du med at lyve, men det sker bare ikke, jeg bliver ved og ved og ved og ved! det er helt vildt!
Har i nogle råd, hvis ikke ikke allerede er stoppet med at læse. Det håber jeg ikke.
tak.