Jesus - i dag.

Jesus døde på en marterpæl i en alder af 33 1/2 år. Men hans død var ikke afslutningen på hans liv. Den tredie fase af Jesu liv begyndte cirka tre dage senere da Jehova Gud oprejste sin søn som en åndeskabning. Efter sin opstandelse viste Jesus sig for hundredvis af mennesker der levede på den tid. (1 Korinther 15:3-8) Derefter 'tog han søde ved Guds højre hånd' og ventede på at modtage kongemagt. (Hebræerne 10:12-13) Da tiden var inde, begyndte Jesus at herske som konge. Hvordan skal vi forestille os Jesus i dag? Som en lidende mand der bliver henrettet? Eller skal vi betragte ham som én der skal tilbedes? Jesus er hverken et menneske eller Gud den Almægtige. Han er derimod en mægtig åndeskabning der nu hersker som konge. Meget snart vil han manifestere sit herredømme over vores plagede jord.
I symbolske vendinger beskriver Åbenbaringen 19:11-16 Jesus Kristus som en konge der kommer ridende på en hvid hest for at dømme og føre krig med retfærdighed. Han har "et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det". Ja, han vil bruge sin store magt til at udslette de onde. Men hvad vil der ske med dem der søger at leve op til det forbillede han efterlod os da han gik på jorden? (2 Peter 2:21) Jesus og hans Fader vil bevare dem gennem "krigen på Guds den Almægtiges store dag" - ofte kaldet Harmageddon - så de kan leve evigt som jordiske undersåtter under Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 7:9,14; 16:14,16; 21:3-4)
Under Jesu herredømme vil der være fred, og han vil udføre mirakler til gavn for hele menneskeheden. (Esajas 9:6-7; 11:1-10) Han vil helbrede sygdom og fjerne døden. Gud vil gennem Jesus oprejse milliarder af døde så de får mulighed for at leve evigt på jorden. (Johannes 5:28-29) Det er ikke svært at forestille sig hvor skønt livet vil være under Rigets styre. Det er derfor vigtigt at vi fortsætter med at få mere bibelkundskab og lærer Jesus Kristus bedre at kende.

ftg.
Du er genkendt

du er ikke så lidt intelligent.

jeg vil aldrig blive lykkelig ved at leve i Jeres paradis på jord. Det er ikke et Paradis for mig. Skulle jeg leve til evig tid under de regler som gælder for Jehovas Vidner, så ville jeg være ulykkelig hver eneste dag, så ellers tak;o)

Det er ikke så ringe endda.

Guds Paradis ja, men han lukker jo åbenbart kun Jehovas Vidner ind, så ellers tak. Så hellere være død for evigt end at leve med en masse mennesker og efter nogle livsregler, som jeg slet ikke kan forstå

.Kærlighed er noget man kan lære.

Man kan ikke lære at føle kærlighed. Det er noget alle mennesker føler af sig selv -den følelse kommer ikke gennem lærdom... Langt fra.
Selvom jeg ikke kan lære at føle kærlighed, ligeosm du, så har jeg meget kærlighed for min næste.

Agapé-kærligheden er en principbetonet kærlighed, at gøre godt imod sin næste. Når man gør godt imod andre, vil man også komme til at elske dem følelsesmæssigt.

Du skriver, Gud opvakte Jesus som en åndeskabning. Hvorledes vil du så forklare Lukas24:36-40: "Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: Fred være med jer!" De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem : "Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder - det er mig.Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har."
Bonobo.

er jo netop at vi skal opstå igen, ligesom Jesus opstod! Ikke at vi skal blive til åndeskabninger o.lign.
Jeg studsede også over at ftg skriver om Åndeskabninger...
Jesus kaldte sig Menneskesønnen og ikke åndeskabningen. Han beviste iøvrigt også at han kunne spise, da han i Lukas 24.42 modtager et stykke fisk. (i andre bibeloversættelser står der at han spise en honningkage..)
Hav en skøn weekend og søndag. God bless!
Guds fred og alt godt!
katarin@

DA KVINDERNE finder Jesu grav tom, løber Maria Magdalene af sted for at fortælle det til Peter og Johannes. De andre kvinder bliver åbenbart ved graven. Kort efter viser en engel sig og opfordrer dem til at komme ind i graven.
Her ser kvinderne en anden engel, og en af englene siger til dem: „I skal ikke være bange, for jeg ved at I søger efter Jesus, som blev pælfæstet. Han er ikke her, for han er blevet oprejst, som han har sagt. Kom, se stedet hvor han lå. Og gå nu hurtigt hen og sig til hans disciple at han er blevet oprejst fra de døde.“ Med frygt og stor glæde løber disse kvinder derfor også af sted.
Maria har nu fundet Peter og Johannes, og hun siger til dem: „De har taget Herren væk fra mindegraven, og vi ved ikke hvor de har lagt ham.“ De to apostle løber straks. Johannes løber hurtigst — han er åbenbart den yngste — og når først frem til graven. Kvinderne er borte nu, så der er ingen. Johannes bøjer sig ned og kigger ind i graven og ser bindene ligge der, men han bliver udenfor.
Da Peter kommer tøver han ikke, men går straks ind i graven. Han ser bindene ligge der og tørklædet som Jesus har haft om hovedet. Det ligger rullet sammen for sig selv. Nu kommer Johannes også ind i graven, og han tror på Marias ord. Men hverken Peter eller Johannes forstår at Jesus er blevet oprejst, selv om han ofte har fortalt dem om det. De to går forundrede hjem, men Maria, der er kommet tilbage, bliver ved graven.
I mellemtiden skynder de andre kvinder sig for at fortælle disciplene at Jesus er blevet oprejst, som englene har sagt at de skal. Mens de løber så hurtigt de kan, møder Jesus dem og siger: „Vær hilset!“ De kaster sig ned for hans fødder og bøjer sig ærbødigt for ham. Så siger Jesus til dem: „Vær ikke bange! Gå hen og giv mine brødre besked, så de kan tage af sted til Galilæa; og dér vil de se mig.“
Tidligere, da jordskælvet indtraf og englene viste sig, blev de soldater der holdt vagt dybt chokerede, ja de blev som døde. Da de kom til sig selv, gik de straks ind i byen og meddelte de øverste præster hvad der var sket. Efter at have rådført sig med jødernes ældste beslutter præsterne at forsøge at dysse sagen ned ved at bestikke soldaterne. De får denne besked: „Sig: ’Hans disciple kom om natten og stjal ham mens vi sov.’“
Romerske soldater kan blive straffet med døden hvis de sover på deres post, men præsterne lover: „Hvis dette [forlydendet om at I faldt i søvn] kommer landshøvdingen for øre, skal vi besnakke ham og sørge for at I kan være uden bekymring.“ Bestikkelsen er åbenbart tilstrækkelig stor, for soldaterne gør som de får besked på. Som følge deraf bliver den falske rapport om tyveriet af Jesu legeme spredt vidt og bredt blandt jøderne.
Maria Magdalene, der er blevet ved graven, er overvældet af sorg. Hvor kan Jesus være? Hun bøjer sig frem og kigger ind i graven — og får øje på de to engle i hvidt, som er kommet tilbage. Den ene sidder ved hovedet og den anden ved fødderne af det sted hvor Jesu legeme har ligget. „Kvinde, hvorfor græder du?“ spørger de.
„De har taget min Herre væk, og jeg ved ikke hvor de har lagt ham,“ svarer Maria. Så vender hun sig om og får øje på en der gentager spørgsmålet: „Kvinde, hvorfor græder du?“ Og han spørger også: „Hvem søger du?“
Maria tror at det er gartneren i den have hvor graven ligger, og siger: „Herre, hvis du har fjernet ham, så sig mig hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham væk.“
„Maria!“ siger han. Og straks forstår hun af den velkendte måde han taler til hende på, at det er Jesus. „Rabbu´ni!“ udbryder hun — det betyder „Lærer!“ Og i sin grænseløse glæde griber hun fat i ham. Men Jesus siger: „Hold op med at klynge dig til mig, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Men gå til mine brødre og sig til dem: ’Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud.’“
Maria løber nu hen til det sted hvor apostlene og de andre disciple er samlet. Hun føjer sin beretning til den rapport de andre kvinder allerede har aflagt om at de har set den opstandne Jesus. Men mændene, der ikke troede de første kvinder, tror åbenbart heller ikke på det Maria siger. Mattæus 28:3-15; Markus 16:5-8; Lukas 24:4-12; Johannes 20:2-18.

DISCIPLENE er stadig modfaldne. De forstår ikke hvad det betyder at graven er tom, og de tror heller ikke på det kvinderne fortæller. Senere om søndagen forlader Kleopas og en anden discipel derfor Jerusalem for at tage til Emmaus, som ligger godt elleve kilometer derfra.
Mens de undervejs taler om dagens begivenheder, slutter en fremmed sig til dem. „Hvad er det for spørgsmål I går dér og drøfter med hinanden?“ spørger han.
Med nedslagne øjne standser disciplene op, og Kleopas svarer: „Bor du som udlænding for dig selv i Jerusalem og ved derfor ikke hvilke ting der er sket i den i disse dage?“ „Hvilke ting?“ spørger den fremmede.
„Det om Jesus Nazaræeren,“ svarer de. „Vore øverste præster og ledere overgav ham til dødsstraf og pælfæstede ham. Men vi havde håbet at han var den der skulle befri Israel.“
Kleopas og hans rejsefælle fortæller om dagens forbløffende begivenheder — forlydenderne om det overnaturlige syn af engle og den tomme grav — men indrømmer at de ikke ved hvad det alt sammen skal betyde. Den fremmede irettesætter dem: „Åh, I uforstandige og langsomme af hjertet til at tro på alt det profeterne har sagt! Skulle Messias ikke lide dette og så gå ind til sin herlighed?“ Derefter fortolker han nogle passager fra De Hellige Skrifter som handler om Messias.
Da de nærmer sig Emmaus lader den fremmede som om han vil gå videre. Men disciplene vil gerne høre mere og siger: „Bliv hos os, for det går mod aften og dagen er allerede gået på hæld.“ Han bliver derfor og spiser sammen med dem. Da han beder en bøn, brækker brødet i stykker og rækker dem det, bliver de klar over at det er Jesus i et materialiseret menneskelegeme. Men så forsvinder han.
Nu forstår disciplene hvorfor den fremmede vidste så meget! „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ siger de. Straks bryder de op og skynder sig tilbage til Jerusalem, hvor de finder apostlene og andre forsamlet. Før Kleopas og hans ledsager når at sige et ord, fortæller de andre begejstret: „Herren er virkelig blevet oprejst og har vist sig for Simon!“ Derefter fortæller de to om hvordan Jesus også har vist sig for dem. Jesus har således vist sig i alt fire gange i dagens løb for forskellige af sine disciple.
Men pludselig kommer Jesus til syne for femte gang. Til trods for at de har låst dørene af frygt for jøderne, står han nu i deres midte og siger: „Måtte I have fred.“ De bliver opskræmte, for de tror at det er en ånd de ser. Men Jesus forklarer at han ikke er et genfærd: „Hvorfor er I foruroligede, og hvordan kan det være at der er opstået tvivl i jeres hjerte? Se mine hænder og mine fødder, at det er mig; føl på mig og se, for en ånd har ikke kød og ben, sådan som I ser jeg har.“ Alligevel har disciplene svært ved at tro at det er Jesus.
For at hjælpe dem til at forstå det spørger Jesus: „Har I noget at spise dér?“ Efter at have taget imod et stykke stegt fisk og spist det, siger han: „Dette er mine ord som jeg talte til jer mens jeg endnu var hos jer [før min død], at alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne og Salmerne nødvendigvis må opfyldes.“
Jesus fortsætter hvad der kunne kaldes et bibelstudium med dem og siger: „Således står der skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og at der på grundlag af hans navn skal forkyndes sindsændring til synders tilgivelse blandt alle nationerne — idet der begyndes fra Jerusalem; I skal være vidner om disse ting.“
Af en eller anden grund er Thomas ikke til stede ved dette vigtige møde søndag aften. I de følgende dage fortæller de andre ham begejstret: „Vi har set Herren!“
„Hvis jeg ikke ser mærket af naglerne i hans hænder og stikker min finger i mærket af naglerne og stikker min hånd i hans side, vil jeg afgjort ikke tro det,“ protesterer Thomas.
Otte dage senere mødes disciplene imidlertid atter inden døre. Denne gang er Thomas iblandt dem. Selv om dørene er låst, står Jesus endnu en gang i deres midte og siger: „Måtte I have fred.“ Derefter henvender han sig til Thomas: „Kom her med din finger, og se mine hænder, og kom her med din hånd og stik den i min side, og hold op med at være vantro.“
„Min Herre og min Gud!“ udbryder Thomas.
„Er det fordi du har set mig du har fået tro?“ spørger Jesus. „Lykkelige er de som ikke ser og dog tror.“ Lukas 24:11, 13-48; Johannes 20:19-29.

Jeg ved udmærket, hvd der står og kender selvfølgelig også de steder, du angiver. Men du svarer ikke konkret på det, jeg spørger om. Jesus siger, at han IKKE er en ånd. Hvordan kan Gud da have opvakrt ham som en åndeskabning?
Bonobo.

APOSTLENE vender nu tilbage til Galilæa, som Jesus tidligere har sagt at de skal. Men de er i tvivl om hvad de skal foretage sig dér. På et tidspunkt siger Peter til Thomas, Natanael, Jakob og hans broder Johannes og to andre apostle: „Jeg tager ud for at fiske.“
„Vi går med dig,“ svarer de seks apostle.
De fisker hele natten, men fanger ingenting. Da det begynder at blive lyst viser Jesus sig på bredden, men apostlene opfatter ikke at det er ham. Jesus råber: „Børn, har I ikke noget at spise?“
„Nej!“ svarer de ude fra søen.
„Kast nettet ud på højre side af båden og I vil finde noget,“ siger Jesus. Da de gør dét, kan de ikke trække nettet ind på grund af mængden af fisk.
„Det er Herren!“ udbryder Johannes.
Da Peter hører det, binder han straks sin øverste klædning om sig, for han har taget sit tøj af. Så springer han i søen og svømmer de cirka 90 meter ind til bredden. De andre apostle følger efter i den lille båd og slæber nettet med fiskene efter sig.
Da de kommer ind på land, ser de en trækulsild og fisk som ligger på den, og brød. „Kom med nogle af de fisk I lige har fanget,“ siger Jesus. Peter går om bord og trækker nettet ind på land. Der er 153 store fisk i det!
„Kom, spis jeres morgenmad,“ siger Jesus.
Ingen af dem tør spørge: „Hvem er du?“ for de ved alle at det er Jesus. Det er syvende gang Jesus viser sig for dem efter at han er opstået, og tredje gang han viser sig for apostlene som gruppe betragtet. Jesus serverer nu morgenmaden ved at give hver af dem noget brød og fisk.
Da de er færdige med at spise, kaster Jesus sikkert et blik på den store fiskefangst mens han spørger Peter: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end disse?“ Jesus vil uden tvivl vide om Peter holder mere af at være fisker end af at udføre den gerning som Jesus har forberedt ham til.
„Du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Giv mine lam føde,“ siger Jesus.
For anden gang spørger Jesus nu: „Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?“
„Ja, Herre, du ved at jeg holder af dig,“ svarer Peter.
„Vær hyrde for mine små får,“ befaler Jesus atter.
Så spørger han for tredje gang: „Simon, Johannes’ søn, holder du af mig?“
Nu bliver Peter bedrøvet. Måske tænker han på om Jesus tvivler på hans loyalitet. Peter har jo trods alt tre gange nægtet at kendes ved Jesus under hans rettergang. Peter siger derfor: „Herre, du ved alt; du er klar over at jeg holder af dig.“
„Giv mine små får føde,“ befaler Jesus for tredje gang.
Med Peter som eksempel indprenter Jesus apostlene hvilket arbejde han ønsker udført. Jesus skal snart forlade jorden, og han forventer at de går foran med at tage sig af dem der ledes ind i Guds fårefold.
Jesus, der jo blev bundet og henrettet på grund af det hverv Gud havde overdraget ham, afslører nu at Peter vil blive udsat for noget lignende. „Da du var yngre,“ siger Jesus til Peter, „plejede du selv at binde noget om dig og at gå hvorhen du ville. Men når du bliver gammel vil du række dine hænder frem og en anden vil binde noget om dig og bære dig hen hvor du ikke vil.“ På trods af at der altså venter Peter en martyrdød, tilskynder Jesus: „Bliv ved med at følge mig.“
Idet Peter vender sig om, ser han Johannes og spørger: „Herre, hvad skal denne gøre?“
„Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer,“ svarer Jesus, „hvad vedrører det så dig? Følg du fortsat mig.“ Disse ord bliver af mange disciple opfattet som om apostelen Johannes aldrig skal dø. Men som apostelen Johannes senere forklarer, sagde Jesus ikke at han ikke skulle dø, men blot: „Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad vedrører det så dig?“
Senere fremsætter Johannes også denne interessante iagttagelse: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ Johannes 21:1-25; Mattæus 26:32; 28:7, 10.

du kan finde det der.

med at han skulle være en åndeskabning, når nu disciplene kunne genkende ham igen. At de kunne røre ved hans hænder og fødder. Mig bekendt kan man ikke røre ved et spøgelse...
Guds fred og alt godt!
katarin@

JESUS træffer forberedelser til at mødes med alle sine elleve apostle ved et bjerg i Galilæa. Andre disciple hører åbenbart om dette, og over 500 møder op. Alle er glade for at de er kommet, for Jesus viser sig og begynder at undervise dem.
Jesus fortæller blandt andet de mange mennesker at Gud har givet ham al myndighed i himmelen og på jorden. „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne,“ lyder hans tilskyndelse, „idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“
Ja, både mænd, kvinder og børn bliver bemyndiget til at deltage i arbejdet med at gøre disciple. Modstandere vil prøve at standse deres forkyndelse og undervisning, men Jesus siger trøstende: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ Jesus vil gennem den hellige ånd stadig være hos disciplene for at hjælpe dem med at fuldføre deres tjeneste.
I 40 dage efter sin opstandelse viser Jesus sig for disciplene ved forskellige lejligheder, hvor han fortæller dem om Guds rige og understreger hvilket ansvar de har som hans disciple. På et tidspunkt viser han sig endda for sin halvbroder Jakob og overbeviser denne tidligere ikketroende om at han virkelig er Kristus.
Mens apostlene stadig befinder sig i Galilæa, giver Jesus dem åbenbart besked på at tage tilbage til Jerusalem. Da han møder dem dér, siger han: „Tag ikke bort fra Jerusalem, men bliv ved med at vente på det Faderen har lovet og hvorom I har hørt af mig; for Johannes døbte jo med vand, men om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.“
Senere mødes Jesus igen med sine apostle og fører dem ud af byen, helt ud til Betania, som ligger på Oliebjergets østlige skråning. På trods af alt det Jesus har fortalt dem om sin snarlige himmelfart, tror de forbavsende nok stadig at hans rige vil blive oprettet på jorden. Hans apostle spørger derfor: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“
I stedet for igen at rette deres misforståelse, svarer Jesus blot: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ Derpå fremhæver han igen det arbejde de skal udføre, idet han siger til dem: „I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og til jordens fjerneste egne.“
Jesus begynder nu at stige op mod himmelen mens apostlene ser på det, og en sky skjuler ham for deres øjne. Efter at have afført sig sit kødelige legeme stiger Jesus til himmelen som en åndeskabning. Og mens de elleve apostle stirrer op mod himmelen, viser to mænd i hvide dragter sig ved siden af dem. Disse materialiserede engle spørger: „Galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op mod himmelen? Således vil denne Jesus, som blev taget fra jer op til himmelen, komme, på samme måde som I har set ham tage til himmelen.“
Jesus forlod jorden i al ubemærkethed, kun i overværelse af sine trofaste disciple. Han vil vende tilbage på samme måde — nemlig ubemærket og på en sådan måde at kun hans trofaste disciple forstår at han er kommet igen og har indledt sin nærværelse i Rigets magt.
Apostlene begiver sig nu ned ad Oliebjerget, krydser Kedrondalen og går atter ind i Jerusalem. Dér bliver de, i lydighed mod Jesu befaling. Ti dage senere, ved den jødiske pinsefest i år 33, er omtrent 120 disciple samlet i Jerusalem i en sal ovenpå. Pludselig lyder der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kommer farende, og den fylder hele huset hvor de sidder. Tunger som af ild viser sig for dem, og der sætter sig en på hver af de tilstedeværende, og alle disciplene begynder at tale forskellige sprog om Guds storslåede gerninger. Dette er udgydelsen af den hellige ånd som Jesus har lovet! Mattæus 28:16-20; Lukas 24:49-52; 1 Korinther 15:5-7; Apostelgerninger 1:3-15; 2:1-4.
Med venlig hilsen, ftg.

ja det er ret så interessant hvordan opstandelsen skete, og hvordan Jesus legeme egentlig var. Kender du historien om ligklædet fra Torino? at det muligvis skulle være tale om et mægtigt lysglimt ala røntgentstråler der har afsat et mærke på ligklædet, som er dateret til at være omkring Jesu dødstidspunkt. http://www.shroud.com/index.htm
Guds fred og alt godt!
katarin@

Hverken Maria eller Maria Magdalene kunne genkende Jesus, før han talte til dem.
Disciplene kunne heller ikke genkende ham til at begynde med. Jesus materialiserede sig i forskellige legemer, og til sidst steg han op til himmelen som en ånd. "Kød og blod kan ikke arve Guds rige." (1 Korinther 15:50)

det gælder jo om at blive født på ny. Ikke i kødet, men i Ånden. At blive døbt med Helligånd!
Det er ihvertfald sådan jeg forstår dette skriftssted du kommer med.
Det er svære spørgsmål at stille, men vi må jo bede til at vi selv kan genkende Jesus når han kommer igen! At vi må være de årvågne og ikke dem der er rendt efter olie til lamperne... - hvis du forstår hvad jeg mener!!
Guds fred og alt godt!
katarin@

vi skal have olie på lamperne for at være verdens lys. (Mattæus 5:14)

Jo, jeg ved godt, hvads du tænker på, og har også selv læst en del om ligklædet i Torino. Men det, jeg tænkte på med Jesu beroligende ord til disciplene, er at han netop siger til dem, som han gør, fordi han havde en eller anden form for legeme. En ånd er jo kendetegnet ved ikke at have noget legeme. Men selvom Jesus genopstod legemlig, betyder det jo ikke, at Gud ikke kunne forvandle ham i det øjeblik, han "gik gennem " ligklædet, eller hvordan man nu skal forklare det.Men jeg er overbevist om, at skriften fortæller, at Jesus havde en legemlig opstandelse. Jeg ved godt, der var nogle, der ikke kunne genkende ham med det samme, men det tager jeg som et kendetegn for det guddommelige under og Hans indgriben. Der måtte nødvendigvis ske noget nyt. Jeg ved også, hvad du mener, men ftgs og vidnernes hensigt er jo at vise, at Jesus nu mageligt kan være ærkeengelen Jesus Kristus.
Alt godt, bonobo.

også til de udstødte? Og til dem, der kritiserer Jehovas vidner? Har I også næstekærlighed over for dem? Forventer et utvetydigt Ja!
007%

Vi håber at alle mennesker skal opnå evigt liv.

vi skal være Kristi vidner indtil han kommer igen.
2. Korr. kap 12 fra vers 19:
"I har vel nu længe ment, at vi forsvarer os over for jer. For Guds ansigt taler vi i Kristus, men alt sammen til opbyggelse for jer, mine kære. Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring. Jeg er bange for, at min Gud skal ydmyge mig over for jer, når jeg kommer igen, og at jeg skal få sorg af mange af dem, der før har syndet, men som ikke har omvendt sig fra deres urene, utugtige og udsvævende liv."

Judas brevet kapitel 1 fra vers 17: Formaning om barmhjertighed
Men I, mine kære, skal genkalde jer de ord, som tidligere er sagt af vor Herre Jesu Kristi apostle, som sagde til jer: »I den sidste tid vil der komme spottere, som følger deres egne ugudelige lyster.« Det er dem, der skaber splittelse; de er kun sjælelige, de mangler Ånden. Men I, mine kære, skal opbygge jer selv på jeres hellige tro og bede i Helligånden. Bevar jer selv i Guds kærlighed, mens I venter på, at vor Herre Jesu Kristi barmhjertighed fører jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod, nemlig dem, der tvivler; nogle skal I frelse ved at rive dem ud af ilden; andre igen skal I være barmhjertige imod, men med frygt, så I endog skyr den kjortel, der er plettet af deres syndige krop."
Guds fred og alt godt!
katarin@

"Men kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige.
På den anden side er åndens frugt kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov. Og de som tilhører Kristus Jesus har pælfæstet kødet sammen med dets lidenskaber og ønsker." (Galaterne 5:19-24)

det jo altså korsfæstet hos os andre... men fred være med det.
Hvorfor har i iøvrigt oversat det med det???
Guds fred og alt godt!
katarin@