Jobsøgende og stresset

Har du oplevet at være stresset som ledig og jobsøgende. Det har mange. Og alligevel er det et overset problem og et der ikke bliver talt meget om. For kan man overhovedet få stress når man "ikke laver noget"?
Ja det kan man og flere og flere får det, pga. det pres der alligevel er.
Jeg har på http://www.jobfisk.dk/ fundet et par rigtig gode artikler om det at håndtere jobsøgningsstress. Måske andre også kunne få inspiration til en mindre stressende hverdag som arbejdsløs.
Go' lørdag herfra
Den mindre stressede

Hej der stressede
Det er nyt for mig at folk som søger arbejde, "ikke laver noget"? Stress opstår altid af det man IKKE får gjort. Eller bilder sig ind at man burde have gjort, og så har prioriteret noget andet til at være vigtigere.
Jeg kender, næsten, intet der er så stressende som at være jobsøgende. Der er i høj grad store forventninger til én. Især fra dem der udbetaler dagpengene. Og dykker du endnu dybere i din ledighed, så fra jobcentret.
Det er ikke en loppetjans at være jobsøgende. Det er jo ikke kun pjat når de siger at når man ikke har et job, så bør man bruge 8 timer dagligt på at finde et. Det er naturligvis en illusion, for det tror jeg ikke der er nogen der gør. Jeg tror det er det pres man har hængende over sit hoved, at man bliver kontrolleret i hoved og bagdel som gør at ledige aldrig føler det er en badeferie.
Det er også grunden til at det føles som en ordentlig gang kunstigt åndedræt når man så kommer i arbejde igen. Ens livskvalitet stiger med 2-300%. "STØØØØØN, endelig fri for alle de folk der spørger hvad man lige går og laver i øjeblikket", er en af de tanker man kan få. Det er altid andres forventninger til en som kan give en stres.
Held og lykke med din jobsøgning. Der ER et job til dig derude. I skal bare være så heldige at finde hinanden 🙂
Mvh Lagermann

med jobsøgning! Har selv prøvet - det er ikke rart at stå uden job!

Har været ledig i et år nu og skal en gang hver måned godtgøre at jeg søger job skriftligt. Faktisk er jeg ret ligeglad med om jeg har noget job, for jeg har det finansielt godt, så det er ikke her skoen trykker.
Jeg syntes at systemet er helt til grin, og at den mistænkeliggørelse der hænger over hovedet på en arbejdsløs er helt uacceptabel. Den er skabt af den tidligere arbejdsminister, som jeg kalder Danmarks farligste mand. Den mentalitet han står for m.h.t. arbejdsløshed er helt til rotterne.
Han definerer arbejdsløse som mennesker der ikke kan finde ud af at skrive en ansøgning, og det kan jeg rent faktisk godt. Faktisk så godt at jeg en overgang fungerede som "konsulent" for Jobcentret...
Jeg har fantastisk medlidenhed med alle de uskyldige mennesker, som nu skal finde "praktikplads" for at få lov til at være i systemet, det er helt til rotterne.

Hvis Du er aktiveret eller i praktik så slap helt af og glem jobsøgningen nogle dage, selvfølgelig ikke ved at udeblive, men lad være med at tænke så meget på det mens Du arbejder.
Den uge i "jobsøgningskurset" hvor man bliver tvunget til at sidde foran en computer er også vanvid, det kan man lige så godt, eller bedre, gøre hjemme hvor der er fred og inspiration.

Mere end 500% tror jeg nok ;)
Det er virkelig DRØN irriterende at skulle svare på den der med om man nu har fundet et job, især over længre tid hvor folk begynder at nævne hvor LÆNGE man har været uden arbejde...

Især hvis man samtidigt kæmper med en form for sygdom, og når "instanser" som jobcenter er 2 timers rejse væk, og endnu værre: instanser som akasse og kriminalforsorg er flyttet ENDNU længere væk - er fx "inviteret" til et "møde" med "mødepligt" som ventes at tage ca 30 min.
For at kunne møde op til dette møde kræver det: benzin på knallerten, ca 20 kr, villighed til at løbe "risikoen" ved at parkere den ved en station i en by hvor kriminaliteten er sindsygt høj, hvilket giver en daglang angst for om mon den står der uskadt når man kommer tilbage.
Derefter en tur med tog på ca 1 time, herefter skift til banen fra kalundborg mod kbh, hvor man blot har 6 minutter til at anskaffe sig en billet (forhåbenligt er der ingen kø ved automaten) forinden da skal man have skaffet sig tilstrækkelige mønter. Næste tur tager "kun" ca 30 minutters togtur, hvorpå man har 45 minutter i overskud til 300 meters gang.
Samtalen tager så de der ca 30 minutter, og derefter skal man hele vejen retur. Ialt en tur som kommer til at tage fra start til slut, ca 8 timer.
Og samtidigt kræver de at man medbringer konkrete job-annoncer som man vil søge. Hvad gør man så når der ingen er?
Bundlinien er en masse togbilletter, for anslået 2-300 kr, og 7,5 timers transport for 30 min samtale.
Har a-kasserne aldrig hørt om telefoner? . Eller togtider for den sags skyld. Hvor dumt er det at "aftale" tvungne møde på hele klokkeslet når toget ankommer 1 min over, og man mangler 5-10 gang derfra, og derfor får skæld ud, hvis man ikke har taget toget en time før? Skal man så bare "hænge ud" på perronen i næsten 1 time - uanset vind og vejr?
Nej det er slet ikke sjovt - og ekstremt stressende - at være jobløs. I job ved man i det mindste hvor og hvad man forventes at foretage sig - ikke via postkassen at blive informeret om at man på en dato om 2-4 dage på det og det tidspunkt forventes at møde op her og der og alle vegne - spredt op lokaliteter helt fra nyk.sj til roskilde - for det meste blot for en kort samtale, og i grælle tilfælde til meningsløse "jobkurser" som ikke indeholder andet end at man placeres foran en computer og bliver bedt om at søge efter job, og blot kan konstaterer at der ikke ER noget at søge... og der skal man være i timevis...
Det virker rimeligt dumt skruet sammen...

Det er dybt godnat. At tage - som nogle må gøre - op til timer med offentlig transport for at gå på "jobsøgningskursus"... når man mindst ligeså godt kunne gøre det hjemmefra - og sandsynligvis endnu bedre end når man sidder sammen med 20 andre som ikke tænker på andet end den næste kop kaffe. - ikke at der er noget galt i det, der er jo stort set intet andet at foretage sig... vente... vente...
Dertil oplever jeg ikke - de snart 6 gange jeg har haft "fornøjelsen" at der IKKE er tale om blot EN uge, men somme tider op til 13 uger.
Dertil ydes der ikke tilskud til transporten medmindre man har ualmindeligt langt. Heller ikke selvom man måske bor 30 min på knallert fra stationen, hvor man herefter skal betale 40-50 kr og tilbringe en lille times tid - hver vej!
Altså en "pludselig" mer-udgift på mindst 3000 kr pr måned, i en i forvejen trængt økonomi, især hvis man lige er blevet fyret, eller endnu værre hvis man i forvejen skal leve af kontanthjælp, bruge 3000 på transport, og som minimum det samme på en beskeden bolig... hvor skal maden så komme fra? Telefonen man forventes at have? El-regningen? Internet-adgangen som jo også nærmest er uundværlig pga man skal på "jobnet" gerne flere gange ugenligt?
Der bliver dælme ikke mange mønter tilbage af en kontanthjælp efter ovenstående udgifter.

man kunne spare ved de latterlige møder, og heller bruge dem på de interviews man kommer til for at søge jobs (hvis man er så heldig engang i blandt).
Eneste grund til A-kasserne og Jobcenteret har de her møder, er for:
1) At sætte et kryds - nu har vi haft kontakt med den ledige.
2) Tjekke at du ikke går i spåner over at det er som det er, hvis du gør - kan de få dig af systemet så de slipper at betale dig noget.
3) Pådytte dig jobsøgnings kurser, som du skal tage - selv om du har haft 6 af dem før, og selv om jobsøgnings agenten er gået konkurs og andre sjove ting, det er ligemeget...du er ledig = du betyder ikke en skid.
Sjovt nok har de jo lidt ret et eller andet sted, hvad hvis vi knoklede 24 timer i døgnet for at få deres job? Hvilket måske ikke er så dum en idé endda...

Jeg havde to "kurser" indenfor et par måneder, blot fordi at jeg skiftede bopæl, den nye kommune kunne ikke bruge den foregående kommunes "kursus" til noget.
Jeg spurgte så den højrøvede kælling af en sagsbehandler om de sendte skolebørn i 1. klasse forfra når forældrene flyttede, det nægtede hun at svare på.
Jeg skrev en længere redegørelse til ministeriet om det vanvittige i dette, i håb om at få et bedre svar end hos kommunens sagsbehandler, og ministeriet har jo udformet reglerne.
Svaret fik jeg 3 uger efter:
-Det er de enkelte kommuner der administrer.

Ihvertfald første gang, næste gang var det en anden kommune der ikke gav tilskud, der havde jeg så kun kort vej.
Os der kender kurset og værktøjerne til at finde job kunne udmærket sidde hjemme, og evt. sende kopier af ansøgningerne til "vejlederne".
Men naaaj, man skal være der for at de kan kontrollere at man ikke driver den af......mere end man gør under kurset 😃😃😃

1: så har de sikkert ½- eller 1 times "papirnusseri" bagefter med at registrere og gøre ditten og datten - plus en kaffepause. De virker i al fald ikke til af have synderligt travlt med at "ekspedere" folk, - jo samtalen tager oftest maks 30 min, men der gennemføres kun 3-4 styk pr dag... resten er kontor-nusseri.
Faktisk har jeg selv lige være der idag.
Plan:
Mig op kl 9 og i bad osv. med tog 11.22. Mødetid kl 13. Her kunne jeg have taget toget 12.22 men med ankomst blot 2 min i mødetidspunktet. Med ca 1 km gang - ja jeg kan altså ikke løbe SÅ hurtigt.
Herefter samtalen som tog vel 20 min med spørgsmål som "hvad kan vi gøre for dig?"...
Øhhh jaaaaaahh.... øhhh... det er lissom det jeg gerne vil vide? I kan da i hvert fald starte med at over holde jeres aftaler (en anden medarbejder havde en uge tidligere lover mig sygedagpenge mindst til 31-5, og få dage senere ringede en anden og meddelte at de stoppede straks, til trods for at jeg stadig er syg, og dermed tvunget til raskmelding og a-kasse og aktivering...
De forstår fx ikke at fx "KOL" betyder KRONISK obstuktiv lungesyndrom. Det betyder at den ikke kan kureres.
Alligevel kom han frem til at til trods for at jeg på et døgn bruger ca 15 timer på at hoste og nogengange kaste op, skulle søge job i kalundborg. En rejse hver vej på 2x3 timer. Øhh hvornår skal jeg sove?
Så foreslog han et hvor adressen kun var oplyst som "odsherred kommune" - ingen ide om hvor - og med krav om kørekort og egen bil. Har ingen af delene.
Så kom aldi "på banen". Jo jeg kan da godt søge. Men mon de gider have en medarbejder som sidder og hoster og harker så man skulle tro det var løgn? - foran kunder...?
Enden blev at såfremt jeg ikke fandt noget selv ville jeg skulle starter i ATTER en "aktivering" - denne gang med motion, psykologer, og fokus på livsstil. Det lyder jo umiddelbart fint. Han glemte bare at give mig de 1500 kr med som togbilletterne vil koste. Han glemte også lige at jeg fra 7-11 om morgenen kun bruger tud på at hoste og harke, og absolut ikke kan føre hverken en cykel eller knallert indtil stationen.
Endvidere har jeg kendskab til at i den by jeg bor i nærheden af - der findes lign "kurser" i hobetal, men de kunne af en uvis årsag IKKE tilbydes... ville ellers forkorte min rejsetid dagligt med ca 3 timer... XD
Jeg ved godt de "kun" gør deres pligt, men det er sgu også KUN. Hvorfor overhovedet kalder det et "jobcenter" når de ikke rent faktisk skaffer folk jobs? Har aldrig mødt bare EN som fik job via dem.
Vi kan nok ikke ændre det. Men lad dog vær med at træde på de svageste som ikke har råd til at flytte mod københavn, eller for 200 kr togbilleter 2 gange hver dag.
Ellers må vi jo snart lave en slags "flygtningelejre" hvor de danskere som tilfældigvis IKKE bor eller har muligheden for at komme til kbh hver dag må bo i teltlejre, og håbe på at det regner for at få vand. Og føden består af ris - og KUN ris.
Sørgeligt Danmark jeg er vokset op til synes jeg helt seriøst.
HVORFOR! - ikke istedet sende mig fx i en kort uddannelse - fx som truckfører eller andre små "uddannelser". Så kunne jeg lige pludeseligt søge mange flere steder. Men næhh nej... gå du til psykolog og motion du - som om man er mentalt handicappet fordi man ikke har et job - aner ikke hvad jeg skulle tale med sådan en person om...????? Er danmark gået "agurk"?

Har hun ingen skam i sig.Det er da svært at overfalde en arbejdsgiver med en jobansøgning, når man ved at der er mange tusinde der banker på døren hver dag.

@JOB: Jeg forstår ikke lige din kommentar

Måske lidt i udkanten af debatten, der drejer sig om arbejdsledige med begge ben i behold.
Erhvervsevnetabs-kriterie-bedømmelses-reglerne er i 2002-03 stykker udskiftet med arbejdsevne-kriterie-bedømmelses-reglerne, dvs. man ser mere på om der er restarbejdsevne eller om man kunne være for syg til at arbejde.
Nu er det en handicap-sag jeg har været igennem, men det har så meget med det at gøre, at indførelse af arbejdsevne-kriteriet mod hidtil erhvervsevnetabskriteriet komplicerede min sag da jeg havde fået hugget benet af (sukkersygekomplikation) men har dog været så heldig, at to halve offentlige løsninger, den ene en modregnet førtidspension gør det muligt for mig at eksistere, og det "kun" er i to år, at jeg (med kunstigt ben) har måttet løbe spidsrod med "systemet".
Til alle dem der måske synes at jeg nasser, så kunne jeg måske have lavet noget i det små, hvis man havde bevaret en af de lavere pensionssatser i stedet for at give mig præcis de samme penge i form af en barberet højeste og eneste sats.
Jeg skal ikke komme ind på førtidspension/fleksjob/daglejer--problematikken for handicappede,
men jeg læser her, at der er generelt manglende forståelse for, at der ikke er mellemgrader imellem at være fuldt arbejdsdygtig eller "grøntsag", og en kronisk lungesygdom kan ikke gå over, som var det en forkølelse, ganske som der heller ikke kan vokse et nyt ben ud på mig, men jeg skulle blot erklæres endnu mere syg (af en nedgørende psykiater) for at være "grøntsag" nok til at kunne pensioneres fuldtud.
Nu har jeg ikke prøvet at være i aktivering eller på jobsøgningskursus, men i arbejdsprøvning, der minder påfaldende om det, som jeg læser om det i SOLen og aviserne. Man bliver sat ved en computer og laver alene-arbejde. Samarbejde testes ikke.
Danmark er måske gået mere "grøntsag" end agurk!