ja unskyld udtrykket!

MEEN hvor er jeg dog fucking træt af mine forældre og ja jeg ved godt der sidder mange derude som ville ønske de havde nogle eller bare er rigtig glade for deres forældre.
men jeg har fået vitterligt nok af dem. jeg er idag 28 år, jeg er adoptivbarn.
men har haft en svær opvækst, aldrig følt at jeg var noget særligt og der blev altid lagt vægt at jeg jo kom fra et andet land.
da jeg blev teenager begyndte min mor at kritisere mig rigtig meget, mit tøj, mit udseende, hvad jeg spiste, hvad jeg lavede osv.
nok bare af godhed, men jeg har nok ikke været den eneste som har følt et meget hårdt slag ved at få kritik af den man er som teenager.
jeg var fra 5-års alderen meget kreativ, men det var ikke rigtig noget. mine forældre ville have jeg fik en uddannelse og et arbejde "slut" jeg kunne jo intet med det kreative, selvom det har været tydeligt for rigtig mange at jeg havde et stort talent.
mit selvværd havde det rigtig skidt i mange år og det mindste odre fra mine forældre, tja så ændrede jeg det.
jeg måtte gå til psykolog for at få selvværdet op. jeg begyndte på flere kreative kurser osv og rejste vidt omkring for at afprøve.dog blev jeg altid krævet hjem igen af mine forældre. kom hjem og "arbejd"
jeg er blevet kaldet doven og at jeg ikke kan byde min kæreste af vi en overgang måtte leve af hans løn.
selv andre forsvare de overfor mig! blev uvenner med en gammel veninde og for at afslutte ordentligt skrev jeg til hende.
men hun ringede og beklagede sig til mine forældre, som tog ud til mig for at "snakke" med mig om det.
de har været op min nye bopæl 1 gang og selvom min mor har en kollega som bor knap 100 meter fra os og som hun godt kan besøge kommer hun ikke til os. vi er af og til ude ved dem
jeg er begyndt af udstille min kunst. men nej da de sidste 3 gange er de ikke dukket op. trods invitation
vi skal snart flytte til den anden ende af landet og jeg GLÆDER mig.
jeg er så fucking træt af mine forældre, helt ærligt det er jeg. mener at forældres opgave er at støtte og vejlede deres børn
men nej.
har også fået på hatten rigtig mange gange når dankortet var overtrukket.
men har intet lært om økonomi.
min søster er en anden sag som jeg kan skrive om senere.
er jeg for meget?

Det meste af din historie lyder ret "normal", for rigtig mange teenagere og deres forældre har meget store problemer med at find en god måde at være sammen på. Det bliver så yderligere svært for dig/jer, fordi du er adopteret.... De forstår ikke dine kreative sider, og lægger ikke ordetligt vægt på dem (men de burde da støtte dig og møde op!)
Og du lever nok ikke op til de forventninger, de havde til dig, da de fik dig? De problemer er heller ikke ukendte i alm. familier, men der har de dog så mange gener til fælles, at der gerne er NOGEN i familien, der ligner én og bakker op...
Heldigvis går det som regel over med tiden, men igen kan det være svært, hvis både du og dine forældre fokuserer meget på forskellighederne. Prøv at finde nogle rigtig gode venner, og lad være med at spekulere så meget på forældrene. Du er vel ikke så afhængig af dem mere? Måske dukker de op, når du bliver "berømt", så de kan prale med dig overfor DERES venner?!! Held og lykke i fremtiden! Knus til dig.....

Jeg mener det er sundt at du kan sige det du gør.
Jeg har set alt for mange eksempler på adoptivbørn der føler de skal "stå i gæld til deres forældre". Er selv barn af en adopteret forælder, og jeg har altid fornemmet at der herskede denne påtagede taknemmelighed, hvilket også, synes jeg, kan føre til mange ting.
Det kan medføre at man går ud og udfører de samme ting som forældrene.
Det er jo vigtigt at man lever sit eget liv. Du skal IKKE leve som dine forældre.
Så jeg blev da helt glad da jeg læste det her, for det viser jo at du er et selvstændigt menneske, der har fået nok af ydmyghed og at "bøje nakken" og jo fornægte dig selv for nogle idealer, der ikke stemmer overens med dine interesser.
En adoption er ikke ensbetydende med en pletfri barndom! Det emne synes jeg faktisk burde tages op noget mere. Jeg tror alt for mange går rundt med den forestilling om at når man er adopteret, så har man også fået alt. Det er langt fra sikkert. Mennesker er jo mennesker, og ingen er fejlfri.
Nej, du er ikke for meget, du siger det du gør.
Hvad folk så mener om det, er deres problem. Men jeg holder da med dig 🙂

hejsa
det lyder da kanon dejligt🙂hvis du har lyst så skriv til min mail: misstoft@live.dk
det er dejligt at møde én som dig som kan følge hvordan man har det.
for tit er der jo den at jamen du er jo SÅÅÅ ønsket fordi at du netop er adopteret og dine forældre har virkelig villet dig osv.
det kan godt være, men der er ikke blevet taget hensyn til min psykiske sundhed og jeg syndes at især min mor har været meget streng.
ja lige præcist føler jeg at jeg for evigt står i gæld for dem og derfor får jeg ikke deres acept.
jeg har kæmpet for at få den i årevis men nej den får jeg bare ikke, men der kommer flere og flere krav
de har også af og til forsøgt at styre min forlovede men det får de ikke lov til.
jeg har talt en hel del om det med min svigermor som ikke kan forstå at når min mor som er lærer og kender til unge menneskers adfærd så ignorere sit eget barns
hun og min svigerfar syntes at det var meget dårligt gjort af dem ikke at komme til min udstilling sidste weekend og de to andre jeg havde sidste år.
jeg har fundet ud af at man som voksen adoptiv selv kan ophæve adoptionen og de papir har jeg haft liggende længe
for jeg gider ikke mere og det at de forsvare andre overfor mig har været dybt traumatiske for mig
jeg blev for 3 år siden forfulgt af en ex- kæreste kan lå i en måned og kørte forbi min lejlighed,mine forældres hus, mit arbejde 8-10 gange dagligt ved hver adresse
han kørte også efter min søster
og da jeg bad mine forældre om at få ringet til hans forældre og politiet så NEJ det ville de ikke!
for det var jo SÅ synd for ham og det var jo sikkert min egen skyld.
totalt skyldfølelse var en del af min hverdag i rigtig mange år.
jeg træt af det og orker ikke mere.
men skriv til mig, måske kan vi to netop få sådant et forum for adoptivbørn op at stå
kan fordi du skrev