Jorden er designet til liv!
En persons adresse angives som regel med land, by og gade. Hvis vi skulle angive jordens adresse, ville dens "land" være Mælkevejen, dens "by" solsystemet (Solen og dens planeter) og dens "gade" jordens bane i solsystemet. Takket være fremskridt indenfor astronomi og fysik har forskere opnået stor viden om mange af fordelene ved vores lille bitte sted i ubiverset.
For det første befinder vores 'by', solsystemet, sig i en del af Mælkevejen som mange forskere kalder the galactic habitable zone (den galaktiske beboelige zone). Denne zone befinder sig cirka 28.000 lysår fra galaksens centrum og indeholder netop de koncentrationer af grundstoffer der er nødvendige for at liv kan eksistere. Længere ude er der for få af disse grundstoffer; tættere på er området for farligt, blandt andet fordi der er langt større mængder af potentielt dødelige stråler. "Vi bor det helt ideelle sted," siges der i tidsskriftet Scientific American.
Jordens 'gade' - dens bane i vores solsystem, eller 'by' - er ikke mindre 'ideel'. Omkring 150 millioner kilometer fra Solen befinder denne bane sig i det forskere kalder the circumstellar habitable zone (den beboelige zone omkring en stjerne), hvor der hverken er for koldt eller for varmt til at der kan eksistere liv. Og da Jordens bane om Solen næsten er cirkulær, befinder Jorden sig i nogenlunde samme afstand fra Solen året rundt.
Og hvad Solen angår, så er den en perfekt "kraftstation". Den er stabil, har den ideelle størrelse og udsender præcist den rigtige mænde energi. Solen er med god grund blevet kaldt "en helt særlig stjerne".
Hvis man skulle vælge en 'nabo' til Jorden, kunne man ikke finde nogen bedre end Månen. Dens diameter er lidt over en fjerdedel af Jordens. Sammenlignet med andre måner i vores solsystem er vores måne altså usædvanlig stor i forhold til dens værtsplanet. Det er dog ikke nogen tilfældighed.
For eksempel er det hovedsagelig på grund af Månen at der forekommer tidevand, som har vital betydning for Jordens økologi. Månen er også med til at stabilisere Jordens rotationsakse. Uden Månen, der er som skræddersyet til vores planet, ville jorden slingre som en snurretop og måske ligefrem tippe om på siden! Det ville medføre nogle katastrofale forandringer af blandt andet klimaet og tidevandet.
Jordaksens hældning på 23,5 grader er årsag til årstidernes skiften, modererer temperaturerne og giver rum for flere forskellige klimazoner. "Jordakselens hældning lader til at være 'helt perfekt'," hedder det i bogen Rare Earth - Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.
Noget andet der er helt perfekt, er længden af dag og nat, som er et resultat af jordens rotation. Hvis omdrejningen foregik væsentligt langsommere, ville den side der vender mod solen, blive alt for varm, og den modsatte side alt for kold. Hvis dagene derimod var kortere, måske blot af få timers varighed, ville jordens hurtige omdrejning forårsage uophørlige stormvinde og andre skadelige fænomener.
Ja, alt hvad der har med vores planet at gøre - herunder dens placering, dens rotationshastighed og dens nabo, Månen - er et vidnesbyrd om at den er udtænkt og designet af en Skaber. Fysikeren og evolutionisten Paul Davies siger: "Selv forskere der er ateister, kan blive helt lyriske ved tanken om hvor stort, majestætisk, harmonisk, formfuldendt og sindrigt universet er."
Kan en sådan genialitet være et resultat af tilfældigheder? Det kan du jo prøve at tænke lidt over.
Med venlig hilsen, ftg.
For det første befinder vores 'by', solsystemet, sig i en del af Mælkevejen som mange forskere kalder the galactic habitable zone (den galaktiske beboelige zone). Denne zone befinder sig cirka 28.000 lysår fra galaksens centrum og indeholder netop de koncentrationer af grundstoffer der er nødvendige for at liv kan eksistere. Længere ude er der for få af disse grundstoffer; tættere på er området for farligt, blandt andet fordi der er langt større mængder af potentielt dødelige stråler. "Vi bor det helt ideelle sted," siges der i tidsskriftet Scientific American.
Jordens 'gade' - dens bane i vores solsystem, eller 'by' - er ikke mindre 'ideel'. Omkring 150 millioner kilometer fra Solen befinder denne bane sig i det forskere kalder the circumstellar habitable zone (den beboelige zone omkring en stjerne), hvor der hverken er for koldt eller for varmt til at der kan eksistere liv. Og da Jordens bane om Solen næsten er cirkulær, befinder Jorden sig i nogenlunde samme afstand fra Solen året rundt.
Og hvad Solen angår, så er den en perfekt "kraftstation". Den er stabil, har den ideelle størrelse og udsender præcist den rigtige mænde energi. Solen er med god grund blevet kaldt "en helt særlig stjerne".
Hvis man skulle vælge en 'nabo' til Jorden, kunne man ikke finde nogen bedre end Månen. Dens diameter er lidt over en fjerdedel af Jordens. Sammenlignet med andre måner i vores solsystem er vores måne altså usædvanlig stor i forhold til dens værtsplanet. Det er dog ikke nogen tilfældighed.
For eksempel er det hovedsagelig på grund af Månen at der forekommer tidevand, som har vital betydning for Jordens økologi. Månen er også med til at stabilisere Jordens rotationsakse. Uden Månen, der er som skræddersyet til vores planet, ville jorden slingre som en snurretop og måske ligefrem tippe om på siden! Det ville medføre nogle katastrofale forandringer af blandt andet klimaet og tidevandet.
Jordaksens hældning på 23,5 grader er årsag til årstidernes skiften, modererer temperaturerne og giver rum for flere forskellige klimazoner. "Jordakselens hældning lader til at være 'helt perfekt'," hedder det i bogen Rare Earth - Why Complex Life Is Uncommon in the Universe.
Noget andet der er helt perfekt, er længden af dag og nat, som er et resultat af jordens rotation. Hvis omdrejningen foregik væsentligt langsommere, ville den side der vender mod solen, blive alt for varm, og den modsatte side alt for kold. Hvis dagene derimod var kortere, måske blot af få timers varighed, ville jordens hurtige omdrejning forårsage uophørlige stormvinde og andre skadelige fænomener.
Ja, alt hvad der har med vores planet at gøre - herunder dens placering, dens rotationshastighed og dens nabo, Månen - er et vidnesbyrd om at den er udtænkt og designet af en Skaber. Fysikeren og evolutionisten Paul Davies siger: "Selv forskere der er ateister, kan blive helt lyriske ved tanken om hvor stort, majestætisk, harmonisk, formfuldendt og sindrigt universet er."
Kan en sådan genialitet være et resultat af tilfældigheder? Det kan du jo prøve at tænke lidt over.
Med venlig hilsen, ftg.