1tilføjet af

JW/WTS - Gemmested f/alm. oplysning

´

Introduktion til Jehovas Vidner    
Tilsyneladende bygger JW/WTS/Vagttårnsselskabet sin lære på deres bibel kaldet NWT/NVO.
"New World Translation/Ny Verdens Oversættelse af de hellige skrifter.
(Hvilket er mere end sandt, da oversættelsen ikke følger denne verdens Bibelske Skriftsteder lige slavisk, men har tillempet samme NWT/NVO's skriftsteder til SEKTENS læren om bl.a. en almen verdslig Jesus, som kun er noget værd for JV'erne som Død)).
Der henvises konstant til skriftsteder i massevis, men i realiteten er NWT blevet gjort til en facitliste for JV'eren, der i enhver henvisning via Vagtårnsselskabets egne udgivelser konstant, og ofte via omskrevne skriftsteder i NWT, bekræftes i Jehovas Vidners særlige lære.
Etvert skriftsted er blevet til en ny knage, og NWT som helhed er en slags bogstavelig stumtjener, som Vagttårnsselskabet hænger sine læresætninger op på som perler på en snor, der ikke under nogen omstændihgheder kan modsiges.
(af jalmar: Frit efter nedenstående forlæg)
       
STARTEN:
Jehovas Vidner er en religiøs bevægelse, der blev stiftet i 1870‘erne af amerikaneren Charles Taze Russell. Han mente, at kunne beregne ud fra bl.a. Johannes’ Åbenbaring, at verdens undergang ville indtræffe i året 1914 ved det såkaldte Harmagedon-slag. Her skulle alle sande Jehovas Vidner frelses. 144.000 af disse Vidner ville opnå en eksklusiv frelse.
I Himlen skulle de sammen med Jesus regere over den kommende nye verden. De resterende Vidner skulle frelses på en anden måde: Først skulle de rydde op efter alle de døde ikke-Jehovas Vidner og derefter skabe et Paradisrige på jorden.
Da undergangen og Paradiset imidlertid ikke indtraf i 1914, blev nye årstal fastsat: 1918, 1925, 1941 og 1975. Fejlforudsigelserne har hver gang været pinlige; dog har opfindsomme bortforklaringer ikke manglet.
I 1995 fik Jehovas Vidner en ny forståelse af Harmagedon-slaget. De har udsat det på ubestemt tid og lader det nu være op til Gud at afgøre, hvornår den skal indtræffe.

Vagttårnsselskabet (det uinskrænkede Theokrati):
Ved Russells død var grunden lagt til en stor amerikansk organisation: Vagttårnsselskabet. Mange mennesker over hele verden var tilsluttet Selskabet.
Under den efterfølgende præsident Rutherford blev teokratiet indført: Vagttårnsselskabets øverste ledelse "Det styrende Råd" blev nu direkte ledet af Gud. Hvad disse ledende mænd vedtager og bestemmer for tilhængerne er lov, for deres autoritet og magt har de fra Gud, påstår de.
(Det var også her, at roden til Den multinationationale Finans-mastodont vi ser i dag blev lagt (jalmar))

Syn på "verden"
Forventningen om, at verden snart vil gå under, præger naturligt nok Jehovas Vidners syn på "verden". Det er for dem omsonst at deltage i det sociale og politiske liv. Næstekærligheden begrænses til at forkynde deres lære for alle mennesker. De ser det som deres opgave at få så mange med i Jehovas Vidner som overhovedet muligt, for det indebærer deres frelse.
Forkyndelsen foregår systematisk i et givent område fra dør til dør. Vidnerne går næsten altid 2 og 2, og de fører nøje rapport over deres arbejdsindsats, da alt siden kontrolleres og føres til protokols af Vagttårnselskabet.
Vidnerne tilbyder folk bladene Vågn Op og Vagttårnet. Disse blade har Vidnerne får helt gratis af Vagttårnsselskabet, (mod et tilsvarende frivilligt bidrag (jalmar) og de forærer dem til folk, da det i Danmark er forbudt at sælge blade ved folks døre.
Det kræves af alle Vidner, at de deltager i dør til dør-forkyndelsen, samt at de deltager i flere ugentlige møder i de såkaldte Rigssale.
Udover at kræve denne store arbejdsindsats af Vidnerne, kræves der også en bestemt livsførelse. Vagttårnsselskabet har efterhånden opstillet en lang række forbud. F.eks. må et Vidne ikke ryge, modtage blodtransfusion, aftjene militær værnepligt, fejre fester som jul, fødselsdag og fastelavn, deltage i sport og lejrskoler, synge nationalsange, deltage i politik og stemme ved valg.
Vidnerne må heller ikke læse kritisk litteratur om Vagttårnsselskabet og litteratur fra frafaldne Jehovas Vidner.

Udstødelse
Et Vidne bliver udstødt, hvis det ikke indordner sig og viser loyalitet overfor Selskabet. Vidnerne må ikke sætte spørgsmålstegn ved Vagttårnsselskabets lære, og de skal leve efter de opstillede regler.
Hvis et Vidne udstødes, isoleres det straks af alle de andre Vidner, og det vil ofte sige af hele Vidnets familie og omgangskreds. Det er endog ikke tilladt for Vidnerne at hilse på en udstødt.
Formålet med denne psykiske straf er at få den udstødte til at vende tilbage "på rette vej" og indordne sig. Ofte ender det med, at den udstødte, forladt af alle, får svære psykiske problemer.

Kalder sig sande kristne
Jehovas Vidner kalder sig for de sande kristne og fordømmer alle andre kirkesamfund. De benytter deres egen stærkt tendentiøse bibeloversættelse, "Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter", hvor centrale bibeltekster er blevet oversat på en måde, så de passer til sektens lære, uanset hvad der måtte være den mest korrekte og logiske oversættelse.
Et markant træk i Jehovas Vidners lære er den skarpe afvisning af den kristne tro på Den treenige Gud. De skiller Faderen og Sønnen og tror dermed ikke på, at Jesus er Gud. Hele den bibelske forkyndelse af Helligånden som Guds personlige nærvær og kærlighed er borte hos dem.
Deres ideer om "Gud" har fået et ikke-kristent indhold, Jesus Kristus som den barmhjertige frelser er forsvundet ud af Vidnernes lære, og dermed er den kristne tro forsvundet. Loven, præstationerne og principperne indføres som grundlag for menneskets frelse.
Ovenstående er Kopieret fra: http://exvidne.dk/content/view/9/7/

Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

Alle debattører - se her:

Det vil nok være en god idé at printe det foregående indlæg ud - måske i flere eksemplarer og have det liggende på et st6ed hvor man let kan finde det igen.
Dette indlæg vil være godt at have hvis en fra jeres familie eller en i nabokredsen "pludselig" får flere på hinanden følgende besøg af Jehovas Vidner.
Jalmars udmærkede indlæg KAN selvfølgelig bruges til selvstudie, men vi skal huske at JV'erne bruger hjernevask - så der skal god og præcis modstand til! Det anbefales derfor nøje at gennemgå argumenterne med det/de mennesker der er i fare for at falde i JV-grøften.
Held og lykke med indlægget.
JensenK
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.