Kan bare ikke sove
En af de dage..!!
Kl er møg mange og har gået i seng 4 gange nu, skal møde kl 8 og siger til mig selv, lad nu vær med at tænk mere....SOV for pokker!!
Men NEJ.... Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke over alt.. Jeg burde være lykkelig over at være ude af forholdet, burde værdsætte mig selv højre, og sige han er fandeme ikke det værd. burde bare overhoved slet ikke bekymre mig, eller tænke så meget på ham.... Men Nej.. Undre mig virkelig over at jeg ikke bare kan lade tingene ligge. Troede egentlig jeg havde accepteret det var slut, accepteret han var til flere og accepteret han var til det samme køn som ham selv.
Mit hoved tænker, jeg vil jo ikke have ham i mit liv mere, tror aldrig jeg er blevet såret så meget. et forhold kan man aldrig garantere, men bevist træde på andre. det forstår jeg ikke man kan.
Ja man forstår somregel aldrig meget når man er blevet "forladt" men...
Hvad har jeg lært??? aldrig hjælpe den nærmeste med finde arbejde, få et trygt sted at bo,komme ud af sin gæld, og bare holde om når man er kommet ind i en despression..... måske kom jeg for tæt på.... måske ønskede han bare at komme op på benene igen, og gå tilbage til det liv han havde før med en anden... måske var jeg bare for naiv til at tro det kunne holde.....
Og ja det er det jeg mener, burde jeg bare lade fuldstændig ligge, komme videre og være glad for jeg ikke sidder der, som den der bliver taget ved røven nu... eller....
Mit hoved springer, og jeg burde sove... men havde brug for komme ud med tankerne, og håbe på jeg ikke er den eneste i verden der har det sådan. [:*(]
Kl er møg mange og har gået i seng 4 gange nu, skal møde kl 8 og siger til mig selv, lad nu vær med at tænk mere....SOV for pokker!!
Men NEJ.... Hvorfor kan jeg ikke bare lade være med at tænke over alt.. Jeg burde være lykkelig over at være ude af forholdet, burde værdsætte mig selv højre, og sige han er fandeme ikke det værd. burde bare overhoved slet ikke bekymre mig, eller tænke så meget på ham.... Men Nej.. Undre mig virkelig over at jeg ikke bare kan lade tingene ligge. Troede egentlig jeg havde accepteret det var slut, accepteret han var til flere og accepteret han var til det samme køn som ham selv.
Mit hoved tænker, jeg vil jo ikke have ham i mit liv mere, tror aldrig jeg er blevet såret så meget. et forhold kan man aldrig garantere, men bevist træde på andre. det forstår jeg ikke man kan.
Ja man forstår somregel aldrig meget når man er blevet "forladt" men...
Hvad har jeg lært??? aldrig hjælpe den nærmeste med finde arbejde, få et trygt sted at bo,komme ud af sin gæld, og bare holde om når man er kommet ind i en despression..... måske kom jeg for tæt på.... måske ønskede han bare at komme op på benene igen, og gå tilbage til det liv han havde før med en anden... måske var jeg bare for naiv til at tro det kunne holde.....
Og ja det er det jeg mener, burde jeg bare lade fuldstændig ligge, komme videre og være glad for jeg ikke sidder der, som den der bliver taget ved røven nu... eller....
Mit hoved springer, og jeg burde sove... men havde brug for komme ud med tankerne, og håbe på jeg ikke er den eneste i verden der har det sådan. [:*(]