Kan et oprør retfærdiggøres?
Det politiske system i Danmark bygger på to principper, nemlig princippet om folkets suverænitet og princippet om en retsstat. Dette er hos os udformet som et repræsentativt demokrati kombineret med en grundlov, hvor borgernes grundrettigheder og reglerne for statsmagtens udøvelse er fastlagt.
I de senere år har vi imidlertid set, at demokratiet har udviklet sig til et pøbelvælde, hvor flertallet gang på gang bøjer paragrafferne i grundloven og konventionerne om menneskerettigheder. Vi har fået et flertalsdiktatur, hvor mindretallene ikke længere har sikrede rettigheder. Flertallet tøver fx ikke med at bruge sin magt til at trække Danmark ind i en ulovlig angrebskrig. Og flertallet forskelsbehandler skamløst mindretalsgrupper i det danske samfund. Kort sagt flertallet har afskaffet retsstaten.
Set ud fra en snæver demokratisk synsvinkel, så har flertallet og dets repræsentanter på tinge naturligvis ret til at bruge den magt, som er opnået gennem lovlige valg. Men set ud fra den synsvinkel, at alle mennesker har visse absolutte grundrettigheder, så har flertallet klart overtrådt spillereglerne flere gange. Desværre har Danmark ikke en stærk forfatningsdomstol, der kan sikre, at grundloven og menneskerettighederne bliver overholdt. I Danmark har demokratiet fået forrang for retsstaten. Flertallet har simpelthen magt, selv når det ikke har retten på sin side.
Spørgsmålet er nu om vi ikke har en situation, hvor mindretallet i Danmark har ret til at gøre oprør mod det herskende flertalstyrani? Den amerikanske uafhængighedserklæring formulerede allerede i 1776 nogle principper, hvorefter folk kan have både ret og pligt til at gøre oprør. Jeg tænker her på den berømte formulering: "Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed.
Uafhænighedserklæringen er ganske vist ikke ganske klar med hensyn til om retten og pligten til at gøre oprør også omfatter minoriteter. Men det synes rimeligt at antage, at formuleringen også gælder minoriteter der er udsat for tyrani. Efter min mening har vi ret til gennem et oprør at sikre, at der er balance mellem folkeflertallets vilje og mindretallenes grundrettigheder.
I de senere år har vi imidlertid set, at demokratiet har udviklet sig til et pøbelvælde, hvor flertallet gang på gang bøjer paragrafferne i grundloven og konventionerne om menneskerettigheder. Vi har fået et flertalsdiktatur, hvor mindretallene ikke længere har sikrede rettigheder. Flertallet tøver fx ikke med at bruge sin magt til at trække Danmark ind i en ulovlig angrebskrig. Og flertallet forskelsbehandler skamløst mindretalsgrupper i det danske samfund. Kort sagt flertallet har afskaffet retsstaten.
Set ud fra en snæver demokratisk synsvinkel, så har flertallet og dets repræsentanter på tinge naturligvis ret til at bruge den magt, som er opnået gennem lovlige valg. Men set ud fra den synsvinkel, at alle mennesker har visse absolutte grundrettigheder, så har flertallet klart overtrådt spillereglerne flere gange. Desværre har Danmark ikke en stærk forfatningsdomstol, der kan sikre, at grundloven og menneskerettighederne bliver overholdt. I Danmark har demokratiet fået forrang for retsstaten. Flertallet har simpelthen magt, selv når det ikke har retten på sin side.
Spørgsmålet er nu om vi ikke har en situation, hvor mindretallet i Danmark har ret til at gøre oprør mod det herskende flertalstyrani? Den amerikanske uafhængighedserklæring formulerede allerede i 1776 nogle principper, hvorefter folk kan have både ret og pligt til at gøre oprør. Jeg tænker her på den berømte formulering: "Men når en lang række misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme mål, røber en plan om at bringe dem ind under et fuldstændig despotisk styre, er det deres ret og pligt at skaffe sig af med en sådan regering og sørge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed.
Uafhænighedserklæringen er ganske vist ikke ganske klar med hensyn til om retten og pligten til at gøre oprør også omfatter minoriteter. Men det synes rimeligt at antage, at formuleringen også gælder minoriteter der er udsat for tyrani. Efter min mening har vi ret til gennem et oprør at sikre, at der er balance mellem folkeflertallets vilje og mindretallenes grundrettigheder.