Kan ikke forælske mig mere...

Hej
Jeg har sådan set et kæmpe problem - Jeg har ikke forelsket mig i en eneste pige de sidste 5 år?! - Hvad sker der lige, jeg er 21, ser ok ud, rimelig uddannet, massere af venner, og ellers et super fedt liv, men aligevel mangler jeg en pige (syntes jeg).
Syntes bare ikke de piger jeg møder har noget at byde på - og slet ikke noget jeg gidder løbe efter, også efter flere dates.
Er der nogle der har en god ide til hvad jeg lige skal gøre, altså hvordan får jeg gniste til at slå igen - vil så gerne finde en, men syntes ikke jeg har helet når jeg leder...
Trode sådan set der var flere unikke piger end de to jeg møde da jeg var 15-16 år - men det er måske bare fordi de gode er afsat eller?

- men det værste er da, at du synes det er et problem.
- Har du tænkt over, hvorfor du mener du skal have en kæreste lige nu? Det har jo nok ikke helt så meget med pigerne at gøre, som det har med dig at gøre.
- Jeg tror, mit bedste råd til dig er, at du skal lære dig selv at kende - og turde "mærke" dig selv.
- Hvad mener man eksempelvis med "rimeligt uddannet" som 21-årig? At man er på vej eller færdig med at lære?

Du skal bare lade være med at onanere så meget.

... Du er syg.... Forstår godt du vælger at være anonym!

Tror bare man skal blive ved med at date og ellers ikke bekymre sig om at finde den rigtige pige som man forelsker sig, du leder jo nok efter noget helt specielt, lidt ligesom jeg også gør, og for mig går der også lidt lang tid imellem at jeg forelsker mig.

Din strategi er okay med mig, men man føler sig lidt til grin - at have skrevet med en fyr længe og når man så endelig mødes en man bare en "stepping stone", fordi han sikkert dater 10 andre samtidigt!
Gå nu lidt mere helhjertet ind i det pg tænk lige lidt over hvad I udelukker i jeres jagt på det perfekte - hvem siger at den perfekte vil ha' jer??
Ja undskyld det blev lidt mavesurt, har bare haft skuffelse på skuffelse.

for mig lyder du som en meget selvglad person. Du må meget undskylde, men måske er problemet at du tror du er guds gave til kvinden og derfor med tiden er blevet super krævende? Hvis det er tilfældet forstår jeg godt du har problemer med at finde den rette. Alle mennesker er forskellige og ingen er perfekte. Det er det der gør os fantastiske og interessante som mennesker!
Lad være med at fokusere på fortiden og prøv at lev lidt i nuet. Drop den konstante søgen efter kærligheden og prøv at slappe lidt af, hvil i dig selv. Det virkede for mig og det resultere i, to mdr. efter jeg ikke længere tænkte på kærligheden, mødte jeg en fyr som jeg endte med at være sammen med i næsten fire år.
Og til sidst, hvis det hjælper har jeg heller ikke været forelsket i tre år, så du er ikke alene 🙂
Held og lykke med livet!

Tag mandens ord for hvad han føler. At han ikke finder de piger han møder interessante nok. At han ikke kan forelske sig i dem. Det kan skyldes han måske er for krævende ja. Men det er han så. Måske er han til ældre kvinder? En kvinde på omkring de 30 eller mere ville sikkert kunne få hans hormoner i kog. 😃

Jeg aner snart ikke hvor jeg skal lede henne.
Hvor er den fyr som er almindelig. Sød, sjov og ved hvad der foregår i samfundet, så man også kan diskutere med ham.
Jeg går hverken efter penge eller titel og han behøver heller ikke være lækker.

Men jeg aner ikke hvor han er henne.
Tilgengæld har jeg fundet ud af, at der er rigtig mange (skræmmende mange), som overhovedet ikke interesserer sig for samfundsdebatten. Dét har ændret sig siden jeg var 20 (for ti år siden).
Hmmm nå, men vi må vel bare kigge videre. Det skal jo nok komme. Overvejer at prøve en datingside. Der har mine veninder da fundet søde kærester. Spørgsmålet er bare om jeg gider betale, synes det er pænt dyrt.

Ved at du engagerer dig i f.eks. politik, kommer du til at møde ligesindede, og måske også en der matcher dig.

Ligesom Maurissa synes jeg også at det er svært at finde lige HAM.
Jeg vil lige sige, at vælger man datingsiderne skal man nøje overveje sit profilbillede, da det er ret "kødkatalogs"-agtigt - og så skal man være meget tålmodig. Jeg tror nettet er lykken for nogle, især dem der er lidt yngre, men en pige som jeg har det lidt sværere.

men desværre er der ikke ret mange søde singlefyre i 30'er-start 40'erne der går op i den slags - i hvert fald ikke i min by.

Hmm, ved squ ikke om jeg er direkte selvglad, men må da indrømme at jeg er tilfreds med mig selv, på den måde at jeg nyder mit liv - men må indrømme at jeg kikker langt efter mine venner, når de har fundet det jeg søger, syntes det er pisse fedt for dem, men syntes bare det er underligt at jeg ikke rigtig har de føelser for et andet menneske...
Har prøvet at date, men har ikke rigtig haft held til at finde noget - den sidste pige jeg gik ud med sagde mig nada - ikke fordi hun ikke var sød, og enlig meget dejlig, men der var bare intet der rørte sig i mig, når jeg så hende, selv efter jeg havde set hende et par måneder i træk.
Det er ligesom historien, fatter det ikke...

man har ikke en chance hvis udseendet ikke lige holder... det gør så ondt indeni, at man aldrig bliver pæn nok! Alle skriver at det er det indre det kommer an på... ja ja, prøv lige at have været uden en kæreste i 5 år og på dating i 1½ år uden mere end 3 dates, hvor ingen var interesserede :-((((

Altså nu er udseende altså noget man kan gøre noget ved, i know, var selv den tykke dreng da jeg var lille, men hvis man har vilje, kan man sagtens komme til den anden side. Måske ikke lige med det kærste haløj - eller ved det ikke for fatter minus, men sådan generelt.
Det første du gør er at finde ud af hvad du ikke kan - skider på det - og bliver god til det du kan (Jeg ved fx at jeg kan køre fra de fleste på motorcykel, er pisse god til mattematik, kan lave hvad jeg vil med mine hænder - mv.), når så du har fundet ind til det du er bedst til, så finder du ud af hvad vej du skal gå, og hvad der gør dig glad.
Tidshorisonten er 1 til 2 år, hvis du vælger at bruge den model, så skal du nok blive glad for dig selv, og finde de bedste venner du kan få - men husk du kan kun have ca. 2 gode venner, resten forbliver bekendte - tænk kvalitet, ikke kvantitet.
Det er så når du skal til det du ikke kan finde ud af du begynder at få lange arme hehe - men derfor skrev jeg dette indlæg, så kunne det jo være jeg kunne lære noget, som jeg håber du kan lære noget af mine dyrtkøbte erfaringer.

Jamen jeg overvejer rent faktisk også en plastikoperation, men er bange for det - det kan jo gøre mit ansigt værre end det er.
Faktisk har jeg generelt tjek på tilværelsen, har job, dyrker motion, tager ikke sol, for det tåler jeg ikke, har en blandet garderobe med tøj fra "mellemklasse"-mærker og er vel egentligt ret positiv og glad ellers, men har ikke så mange venner og desværre kan mænd bare ikke lide mit udseende (mange har faktisk direkte sagt det og skrevet det), tror det er fordi jeg har arvet min fars træk. Så sådan er det så.

men som jeg også skriver er det hvad jeg forstår ved indlægget. Selvfølgelig kan jeg ikke dømme ham uden at kende ham personligt :-)

men giv det nu tid. Du er ung endu og har mange år endu. Jeg selv bliver da også lidt mut engang imellem over ikke at have fundet den rette, men så fokuserer jeg på at jeg kun er midt i tyverne, så der er flere år til, før jeg behøver at blive desperat Hihi! 😉

kan det virkelig være? Husk på der er en for alle! Og ja selvfølgelig betyder udseendet meget de første fem sek. Men derefter erdet slut. Så er det der, du skal skinne igennem med din personlighed. Synes det er trist du er så utilfreds med dit udseende. Hul i hvad alle andre mener! Du må forsøge at få noget mere selvtillid, for din egen skyld. Det har jeg personligt været tvunget til for år tilbage og nu er jeg meget tilfreds med mit udseende, på trods af jeg ikke ligner en kopi af barbie. Jeg er min egen og jeg er smuk :-)

Det er svært - jeg synes ikke rigtigt at der er noget der lykkes for mig - på min datingprofil er jeg også begyndt at få breve fra kvinder der tror jeg er en mand - troede ikke helt mit udseende var så maskulint, men det er det åbenbart. Er ikke korthåret i øvrigt.
Jeg er simpelthen så ulykkelig at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre - jeg har nu oprettet mig på uglydating.dk og bliver kontaktet af folk med psykiske og fysiske skavanker (sindslidende, førtidspensionister mv), så det er åbenbart det leje jeg kan håbe på.

Altså jeg er ikke ude efter den perfekte, men vil sådan set bare gerne finde et eller andet. Jeg har sådan set aldrig rigtig haft et forhold til nogle, hvilket bare iritere mig.
Føler at jeg aldrig kommer i gang nogle sinde - og nu har jeg det som om jeg er mere lost end før, da der slet ingen ting sker, såvel inden i, som uden for.

Du vil "finde et eller andet", ja så, det er altså en kæreste vi snakker om, ikke kun en sengekammerat vel? Og går ud fra du helst ha' en smuk en af slagsen??
Jamen så er det vel en god idé at opsøge nogle af det modsatte køn fx via en hobby, internettet, en bytur med gutterne - der er mange muligheder og lige pludselig en dag finder du ud af at du rent faktisk kan blive forelsket - også selv om hun måske ikke er 100% perfekt.

og de tanker du går rundt med bliver du nødt til at droppe! Du kommer ingen vegne med dem andet end du blive unødvendigt sur og irriteret. Hvorfor ødelægge tiden med de tanker? Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men prøv at skubbe dem væk, så du kan slappe lidt af og blive en mere glad og ikke så desperat person. Det ødelægegr fuldstændig din livskvalitet at du går rundt og er så negativ omkring dette.

Jeg var forelsket i en fyr da jeg var 17 år. Derefter gik der 9 år før jeg igen forelskede mig. Jeg havde faktisk opgivet håbet om at det ville ske, og pludselig var det der bare. Det er jo ikke noget man kan tvinge frem. Hvis det ikke er der så er det der ikke. Så bliv bare ved med at søge og håb på at du finder hende en dag. 😉 men husk at vær åben over for at det kan ske!