Kan ikke være ensom hele livet

Hej allesammen :)
Jeg er en dreng på 19 år,
og jeg har været helt alene i ret lang tid. Har kun haft min familie, og har næsten glemt hvordan det er at have en ven, og hvad man så laver sammen.
Så det kunne været rart hvis nogen gad at uddybe hvorfor man har venner og hvad man laver sammen.
Grunden til jeg ingen venner har, er at jeg har en kronisk sygdom, der på et tidspunkt kørte mig helt ud af min psykiske balance. Og så sorterede jeg alt hvad der hed venner og socialt liv fra.
Det jeg godt kunne tænke mig, er at starte nogle nye forhold. Altså venskaber, og måske en kæreste. Jeg har aldrig haft en kæreste. Og jeg er villig til at arbejde for at få det. Mit problem er bare, at jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det an. Hvordan får man en ven? Hvordan oparbejder man et forhold? Hvordan får I venner?
Jeg er nok ikke helt ligesom andre unge. Efter at have været igennem 4 operationer, en strålebehandling, og have fået en kronisk sygdom, har jeg ændret mig på en måde.
Som en normal ung, har jeg aldrig tænkt: "Juhuu, I den her weekend skal den bare fyres af!" Jeg er ikke sådan en der fester helt vildt, og jeg har aldrig drukket en hel øl.
Men jeg er sgu flink og sjov, hvis man lærer mig at kende. Jeg tænker måske bare mere over tingene.

Hej Memee.
Håber du har fået styr på din sygdom, men det er ikke nogen hindring for at få venner.
Du kunne jo f.eks opsøge nogle steder hvor unge i din alder hænger ud, ikke dermed sagt at du skal gå på diskotek fredag aften, og drikke dig i hegnet.
men måske du har nogle interesser du kunne udnytte, det er ikke svært at blande sig og passe ind hvis man har noget fælles at snakke om.
Og jeg er sikker på at når du får startet nogle bekendtskaber, så dukker der en dag en sød pige op blandt dem, som måske bliver din kæreste. Men start med at snakke med nogle med fælles interesser.
At du er flink og sjov er jo et godt grundlag for at få venner, og det skal de nok også opdage.
held og lykke med det.

Hej.
Først vil jeg sige at det er flot at du har erkendt at ensomhed ikke er sjovt og at du ved at du har svært ved at få venner.
Jeg har selv oplevet det og er blevet opfordret af mange til at besøge en slags klub for unge som enten oplever ensomhed og har svært ved at skabe sociale omgangskredse.
Jeg synes at du skulle besøg hjemmesiden "ventilen.dk" og læse hvad de har at tilbyde.
Og hvis du finder deres tilbud interessant, så go-for-it. Der er ingen skam i at være ensom, men der er en stolhed i at erkende det.
Håber du vil tage imod deres tilbud og opdage at der er mange unge danskere som har det ligesom dig.
Nemlig at det er svært at skabe venner.

Jeg kan nikke genkendende til meget af det du siger.
Jeg har "social angst/fobi" og det er grunden til at jeg står i samme situation - ingen venner og ingen kærester. Mit sociale liv er som dit lig nul.
Jeg får næsten kuldegysninger af at læse det du skriver, for du skriver det så præcist. Det med hvordan man får en ven og oparbejder venskab... Det er noget, som mange har svært ved at forstå, at nogle folk ikke kan finde ud af. Folk siger hele tiden at man skal prøve noget nyt, fx finde en ny hobbi hvor man kan finde folk at tale med...
Men sådan er det ikke, nogle gange skal der held til. Jeg er 22 år gammel og venter stadig på en positiv fremgang. Det føles som om intet virker... Jeg har prøvet så meget, men det er møghårdt. Man føler sig fortabt!

hej
Nu ved jeg ikke hva sygedom du har haft, men hvis du mangler venner, så er de lige omkring dig selv om du ikke selv har set det.
Start en hobby, et skod lorte job, hvad som helst. Når du snakker med folk lad være med at tænke de gider ikke snakke med mig fordi jeg er lidt anerledes eller hva end så for tanker du måske render rundt med. I stedet værd dig selv, komik er sku løsningen på alt hvis du har lidt. Folk skal nok opdage hvis du er en god person, ingen tvivl. Ja, det kan måske godt tage noget tid, men hvis nogle ser dig som en cool nok person vil de nok, begynde at lave bekendtskab til dig. Man finder ikke kun venner gennem byture, nogle af mine bedste venner er folk, som jeg har haft kendskab til uden at snakke med hinanden over flere år, men alligvel på mest mystiske vis er det bare ens kerne venner, jeg bor 120km fra dem, og sætter uprislig højt kærlighed tildem. Jeg kan ikke give dig tips med at finde kæreste, da det fatter jeg nada selv af og derfor jeg er havnet på denne side.
men føller med dig body. Du er i den alder hvor man finder nogle af dem man bedst kan samman med, dem der er et par år yngre kan være bedste venner der, men fuldstændig modsat senere. Det er alderen hvor man blevet "rigtig" moden, og begynder at indse, hvad man har interesse får rigtig først der. Det er ikke kun egen erfaring, men har hørt det fra masser af andre også

du behøver ikke at være ligesom alle de andre mennnesker men at være dig selv🙂