Kan man selv vælge, hvem man vil elske?

Hej folkens
Det slog mig her den anden dag, om hvorvidt man selv har en indflydelse på kærlighed eller ej. En klog mand sagde engang til mig, at det ikke var muligt at elske et menneske i en længere periode, hvis man ikke selv valgte det.
Ifølge ham så skal man foretage et valg, når det kommer til sådan noget som ægteskab - altså man vælger at elske den person for evigt, og det valg bliver man nødt til at stå ved ligemeget hvad, ligesom folk gjorde i gamle dage, hvor de ikke giftede sig af kærlighed, men af pligt. Derved skulle de så "vælge" at elske den person de blev lovet bort til for at få det til at fungere.
Alt i alt - postulatet lyder, at man skal vælge om man vil elske en person eller ej. Altså, kærlighed er forbundet med valg, ikke følelser.
Hvad siger i til sådan en påstand? Kunne der være hold i det, hvis man tager alle de mange skilsmisser i betragtning? Er det resultatet af, at vi forbinder kærlighed med følelser og ikke valg?
Eller er det bare det rene vås?
Jeg ser frem til at høre jeres meninger 🙂
Knus, Ulla

helt bestemt at det er det rene vås. Kunne jeg vælge så levede jeg sammen med mine børns far og var glad og lykkelig. Selvfølgelig kunne jeg vælge og være sammen med ham af pligt. Men det er ikke fair over for hverken ham eller mig, eller vores børn.Jeg ville da ønske man selv kunne vælge at elske, men sådan hænger tingene ikke sammen. Så den der kloge mand er ikke ret klog i mit hoved....
KH Q37

Jeg mener helt bestemt, at det er VKO-regeringens skyld, at skillsmisseantallet i perioden 1960-2010 er eksploderet. Med den politik som de fører er det ikke så sært at mange parforhold og ægteskaber går i opløsning. Lad proletariatet komme til magten. Lad socialdemokraterne komme til magten, så vil skillsmisseantallet falde markant.

- forelskelse er en form for sindssyge og kan ikke styres, hvorimod det at elske er et valg.
Man kan vælge at elske et andet menneske til trods for dets fejl og det er nok hvad de fleste mennesker vælger at gøre. Bare se på mennesker der har været sammen i umindelige tider, de er oftest ikke forelsket men elsker hinanden, fejl til trods.
Desværre forstår især nutidens unge mennesker ikke forskellen og forveksler det at elske med forelskelsen. Derfor ser vi at de ofte skifter partner og føler at de mangler kærlighed.

- at skilsmisserne er eksploderet siden begyndelsen af tresserne kunne jo også være fordi kvinderne pludselig fik et valg. De var ikke længere bundet af ægteskabet og de bånd det lagde på dem.
Men dét har du måske et problem med???

Kunne man ikke også forsøge at se det fra hans synsvinkel og tolke det, som om at vi mennesker i dag simpelthen lytter ALT for meget til vores flyvske følelser? At så snart gnisten forsvinder, så springer vi i armene på en anden eller flygter fra omstændighederne, fordi vores samfund er sådan indrettet, at følelser bestemmer om der skal være kærlighed eller ej?
Hans pointe var netop, at det ikke lige var så "let" at springe "videre" i gamle dage, så der blev folk sammen med dem de nu engang var gift med, og måtte få det til at fungere som det var - hvilket jo lykkedes i mange tilfælde.
Det er bare tanker 🙂 Personligt ville jeg heller ikke selv være i et dysfunktionelt forhold, jeg fandt bare min "vens" påstand meget interessant og prøver at se det fra hans synsvinkel.
Knus, Ulla

Jeg mener på ingen måde, at vores regering har noget som helst med skilsmissetallet at gøre. Det er simpelthen måden vores samfund er skruet sammen på, helt ned til vores grundlæggende normer og værdier, hvilket har skabt en øget individualisering. Det formindsker vores solidaritet, og det tror jeg næppe Helle Thorning ville kunne ændre NOGET som helst ved, ved at bruge alle vores penge på en velfærd vi alligevel aldrig får at se og jage folk ud af landet med skyhøje skatter.
Jeg tror næppe kærlighed er et politisk spørgsmål, men om det bør bunde i vores følelser i "nuet" eller et valg vi foretager os, det er ret interessant at se på.
Kh. Ulla

Og gør man det ikke bevidst så vælger livet jo for en - ikke altid det bedste valg måske 😮
Men at vælge kærligheden her og nu, nej det gør man nok ikke bevidst. Men INDEN man tiltrækkes af et andet menneske og føler kærlighed, har man derimod gjort en masse valg, som gør at netop DENNE person vækker så stærke følelser i en selv.
Men jeg tror nu godt på den med, at man på længere sigt kan vælge sin partner. Det kommer ind over, når forelskelsen er trådt i baggrunden, og man gennem mange såkaldte PRØVELSER når frem til, at de værdier man har i livet matcher pokkers godt sammen med ens kærestes. Man mødes f.eks. på så mange fælles punkter, at kærlighed faktisk bliver bekræftet indirekte bare ved at man lever sammen efter samme værdier. Tror det er lige netop her, at man vælger hvem - og hvem IKKE - der skal være ens partner. Altså på længere sigt. 😉
Pusser