Kan nogen hjælpe mig med min stil?

Hej alle sammen, jeg er en pige og går i 8.klasse.
Vi har fået en overskrift som hedder "Flaskeposten".
Og plaskeposten skal have en stor rolle i stilen/ den historie vi skal skrive.
Jeg har meget svært ved at komme igang , med den, nu er der kun 4 dage tilbage og jeg er stadig ikke gået igang.
Jeg har masse ideer til at hvad historien skal handle om , men ved ikke hvordan den første sætning , skal skrives.
Jeg vil gerne have at historien skal handle om at der er et par personer som er et fly og deres fly styrter ned, og så er de landet i et fortabt ø, så de skriver dem de elsker og skriver ønsker ned på papir lægger dem i flasken og smider den lang væk i havet i håbet om at nogen kan finde den, og redde dem.
Men det er der ingen der gøre og de sidder fast i øen.
Så please , har brug for hjælp til at hvordan min historie skal starte[:*(]
På forhånd tak🙂

Stewardessen gik rundt og checkede at alle havde spændt sikkerhedsbæltern, mens flyet raslede afsted. Ja raslede, for det føltes ærlig talt som om en stor hånd holdt fast om det, og rystede det det forsigtigt. Lidt ligesom når man havde fået en tung pakke, og ville se om man kunne gætte sig til hvad der var indeni, ved at ryste den forsigtigt.
Pludselige føltes det som om den store hånd havde smidt flyet fra sig, og de mærkede tydligt hvordan de bare faldt og faldt ned mod jorden.
Tusinder af tanker fløje gennem hovedet på XXXX. Hun tænkte tilbage på den glæde hun havde følt for bare et par timer siden da de var mødtes i lufthavnen.
**************************************************************************************

Og her kan du så fortælle om hvilke personer du har med i historien, deres indbyrdes relationer, hvor de skal hen osv osv osv, indtil flyet crasher, og de redder sig i land på øen.

Hvad med at springe meget direkte ud idet? noget med "Johanne Glædede sig som en gal. I dag skulle hun og Kasper flyve til Maldiverne. Det var første gang de skulle på ferie sammen..." Eller "Lufthavnen var stuvende fuld. DEt var første dag i den store rejsesæson, og alle var åbenbart ivrige efter at komme afsted..." Blot indsæt de personer, du havde tænkt og naturligvis noget der hænger sammen med din handling. Blot husk, at en stil er ikke nogen roman, og selv om du naturligvis skal have en indledning, så behøver den ikke være lang, man må godt komme hurtigt til sagen.
Held og lykke, Anne

jeg skrev engang en novelle om noget der ligner din ide, bare gå igang

Jeg har netop rettet 25 danske stile, og er der noget, der er trættende at læse, er der laaange, omstændelige indledninger, hvor personerne præsenteres, rejseplanerne lægges, morgenmaden spises på afrejsedagen, turen til lufthavnen pensles ud - osv. Eleverne har tabt pusten, før de overhovedet når til den egentlige handling.
Begynd "in medias res" - frit oversat: "i midten af tingene". Gerne i nutid, det giver endnu mere skub i sagerne.
"Kære mor. Jeg beder til, at dette brev på en eller anden måde når frem til dig. Jeg..."
Sofie bider i blyanten og ser tankefuldt ud i luften. Det er aften, og luften er fuld af insekter. Bølgerne ..." osv.
Senere følger hovedpersonernes flashbacks, skrevet i datid. Her præsenterer du personerne og forklarer, hvordan de er havnet i situationen.
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke skrive, at de aldrig bliver fundet - i så fald skal du foretage et spring langt frem i tiden. Hvorfor ikke slutte i det øjeblik, de sender flaskeposterne af sted? - beskriv alle de følelser, personerne har, mens de sender deres håb og drømme ud i det store ocean.
Noget helt andet er, at jeg personligt ikke er meget for de her ret urealistiske og meget dramatiske handlinger - hvor ofte forekommer det egentlig, at et fly styrter ned på en øde ø, og at et par personer overlever - og har flasker og papir og blyanter med sig? Jeg ville sætte langt større pris på en mere realistisk novelle - fx om et mobbeoffer, der skriver sin fortvivlelse ud i et brev og sender det som flaskepost i et - umuligt? - håb om, at nogen kan hjælpe ham. Eller et kærestepar, der skriver om deres store kærlighed og sender flaskeposten af sted for at fortælle verden, hvor lykkelige, de er. To måneder senere er den ene blevet forladt af den anden og finder ved et tilfælde flaskeposten, som aldrig er nået ud i verden, men har siddet fast ved en sten i den forløbne tid. Hvordan reagerer han/hun på denne fysiske påmindelse om den "store" kærlighed, som nu er fortid?
Husk under alle omstændigheder ikke kun at skrive om den ydre handling, men også om den indre - hovedpersonernes følelser og tanker, håb og drømme.
Held og lykke med det.

De sad ved bordet til aftensmad, der var helt stille.
Lige pludselig kom morens stemme over fra det ene hjørne og sagde til dem alle:" Far og jeg har besluttede at tage på ferie i en uge og imens skal i passes hos mormor og morfar." Der blev helt stille, alle kiggede rundt på hinanden, og så sagde faren:" Nå vi må også hellere pakke." Han rejste sig op og gik ind i soveværelset.
Maya spurgte med en lille stemme:" Hvornår rejser i så´?" Moren svarede hurtigt:" Imorgen"
Dagen efter sagde moren og faren farvel til sine tre små unger og skyndte jeg afsted.
Da bilen var kørt ud af horisonten begynde lille Mille og græde i sin mormors favn....

kan ik mer, nu skal du bare fortælle at moren og faren ankommer til lufthavnen. håber det var nok hjælp :)

Knus.