Kender i dette?

Jeg undrer mig bare over hvornår man er ensom. For jeg har aldrig set på mig selv og tænkt " hey, kig dig omkring, du er alene ". Ensomhed er der noget der rammer mennesker over 80 år, det kan da ikke ske for en fyr på 21 år. Men hvis det er sandt, hvorfor sidder jeg så her en lørdag aften alene og skriver dette indlæg. For dem der ved hvordan det er at være ensom så kender i nok til det her, i starten har man det fint med at være lidt alene. Man kan rydde op, se en god film eller måske læse den bog man altid har kigget på, men altid ladet stå på hylden. Man har det nemlig okay med det, fordi man selv mener, at man har valgt det. Og mine damer og herre, her knækker filmen. Det føles som et iskoldt styrtbad, når det går op for en at man er alene, at man ikke selv har valgt det. Jeg var også alene i går, og medmindre et mirakel sker ( ved godt at det er miraklernes tid, men det holder ikke vand ) ja så vil jeg nok også være alene i morgen. Som sagt, jeg er 21 år, en ung fyr som burde være i byen, i biffen eller ude at spise. Men det er jeg ikke, og så begynder man at ubevidst at tænke på om der er noget galt med en. At man selv er skyld i det. Så først kigger man på sit ydre, næh jeg ser faktisk godt ud ( nej, er ikke selvglad ) har også fået det at vide af andre. Så det er ikke det, jeg har også humor og er charmerende så hvad kan det være. Nå ja, jeg er genert. Der sprang bomben, hvordan kunne jeg overse det. Jeg er og vil nok aldrig være den overdrevne vilde og nærmest hyperaktive fyr som kan sætte fut i tingene selv på en kirkegård. Jeg ønsker heller ikke være sådan en type, men når man weekend efter weekend og dag efter dag sidder alene, så kan det være svært at finde de positive sider ved sig selv. Man føler jo nærmest at man bliver straffet på en måde, bare fordi man er som man er. Man jeg ønsker ikke at ændre mig, jeg føler selv jeg er noget værd ( endnu i hvert fald ) og derfor håber jeg også inde i mig selv at der er andre der har det på samme måde. Ikke fordi det er en rar følelse jeg vil dele med andre, men nok bare for at bekræfte mig selv i at jeg ikke er helt alene. Pyha, sikke en smøre. Håber der er nogen derude, og hvis der er så må i hygge jer. Tror jeg går ind og ser en film. :-(

Tag lige en slapper og sæt nogle mellemrum og afsnit.. Gav næsten op halvvejs!
Men anyway! Du er ikke alene :-) Kender selv følelsen og hvis du er heldig er det bare en peiode.. det går over§
Hvilken film vil du se?

Nu er det ik for at komme salt på såret, meeen har du ingen venner? Jeg mener, er det så'n at det er hver weekend du sidder alene, eller bliver der nogle ture med nogle venner?

Har jeg venner? Ja, det har jeg vel, men de har også deres venner så de ser mig måske ikke som en af deres nære venner. Så jeg føler mig også alene og jeg kender også følelsen af at jeg måske ikke har det helt vilde at tilbyde dem.
Ærligt fortalt så har det også i perioder med at trække mig væk fra folk. Især når jeg føler det hele står stille. Jeg opdager det bare ikke rigtigt for jeg har det udemærket med at være alene...indtil man opdager at man måske har mistet kontakterne.
Jeg kender udemærket fornemmelsen...og følelsen af at være umulig til venneforhold.
Men som regel får man en håndsrækning og tingene begynder at ske for en...så må man bare huske på at gribe og være bevidst om at holde fast.

Jeg kender det udmærket, og jeg er endda kun 15. Har kun 2-3 venner for tiden.

Det er rart at høre at man ikke er helt alene. Jeg tror og håber også på at det her bare er en fase jeg skal igennem. Men det gør stadigt lidt ondt når man står midt i det hele, og ikke ved hvad man skal gøre. Et andet problem er, at jeg er bange for at spørge om hjælp. Det her er først gang jeg siger til mig selv, at der er noget galt. Jeg har før læst forskellige indlæg her og tænkte at det kunne vel ikke skade at skrive ind. O nu er jeg faktisk glad for at jeg gjorde det.Så endnu engang tak for dit svar.

Sorry det blev sådan et langt indlæg, men nu er det også først gang jeg skriver ind. Men jeg håber du har ret, at det her er noget jeg bare skal igennem. En simpel ting som det, at skrive herind hjalp mig faktisk. Har set "En verden udenfor", se det er en fed film. Og ja, så handler den jo også lidt om venskab osv. Helt klart en af mine yndlingsfilm.

Det er lidt svært at definere. Jeg går da i klasse med nogen som jeg kan gå i byen med og sidde og drikke sammen med. Men alt i alt så er det meget overfladisk, og en hel aftens samtale kan skrabes sammen til at handle om hvilken pige der har de største bryster eller sådan noget. Det er virkelig plat på mange planer syntes jeg, og jeg gider ikke at sidde og snakke med om sådanne ting hele tiden. Jeg har en rigtig god ven som jeg kan snakke med alt om, men desværre for mig så har han fået kæreste på. Okay, det er i sig selv ikke en dårlig ting. Men efter hun er kommet ind i billedet er vi gledet mere og mere fra hinanden, og det er sgu lidt synd fordi vi har været venner siden folkeskolen. Men han virker jo glad for sin kæreste og så har jeg bare ikke rigtig bragt det på banen.

Okay, om man er 10 år eller 90 år så gør det stadigt ondt at være ensom. Men hvis de venner du så har er rigtige venner så er det bare med at holde fast i dem.

Jeg har det også i perioder sådan som du har det, jeg er en del alene, da min kæreste arbejder en del aften og nattevagter, de venner jeg har, som jeg kan snakke med og stole på, bor ca 180 km fra mig, så det er ikke lige nogle man sådan kan besøge, hvis man lige får lyst, eller har brug for at snakke.
Jeg har da også et par stk her, men de har også andre venner, som er mere nære venner end mig, så synes også det kan være hårdt nogle gange, bare at sidde her foran computeren, eller se en film, og vide man er alene. Men til andre tider synes jeg også det er meget rart at være det.
Tror også det måske kan have lidt med årstiden at gøre, man har måske mere tendens til om vinteren at synke i et hul, og tænke over at man er alene, bare sætte en film på, fordi man ikke har lyst til at gå udenfor, når det er koldt og gråt. Om sommeren har man måske mere lyst til det, når solen skinner og fulglene synger.
Men jeg tror der er mange som tit føler sig ensom...
Håber du kan bruge det til noget ;o)
Knuz fra trillejet

Tusind tak, enhver hjælp er en stor hjælp. Det er også fordi jeg er flyttet til et nyt sted og jeg føler ikke jeg er faldet til. Der er flere grunde til det, tro mig det er virkelig ikke småting der er sket inden for de sidste par måndeder. Så jeg tror aldrig at jeg vil føle at jeg er faldet ordentligt til her. Savner bare nogle man kan snakke med alt om, en som kunne være der når man var trist. Jeg ved at jeg i hvert fald godt kunne bruge en god ven nu. Og ja, humøret bliver ikke bedre af det her vejr, det bliver alt for tidligt mørkt. Men det er et eller andet sted rart at vide at man ikke er den eneste som har det på denne måde.

Ja, det er en følelse jeg kender alt for godt. Jeg har det faktisk på præcis samme måde- og jeg bor endda det samme sted, jeg altid har gjort ;)
Jeg har også været alene igennem puberteten, og er det stadig- hende, som er en rigtig god ven, men derudover er stort set usynlig. (Især over for det modsatte køn)
Der er vist ikke andet at gøre end at klø' på, og prøve at holde humøret oppe. (selvom det er svært)

Ja, man er nok bare nødt til at se positivt på tingene. Det har været rart at høre at man ikke er alene. Det giver en lidt håb om at man ikke altid skal have det sådan her. Tror jeg vil til at sove nu, så jge kan være frisk til i morgen. For måske bliver det en god dag.

Kender du slet ikke nogle i området af hvor du er flyttet hen??
Men ja det gør det ikke bedre når man lige er flyttet i noget nyt, et helt nyt sted. Kan godt huske det.... Jeg kunne slet ikke stoppe med at græde over meget små ting da jeg flyttede hertil, kunne bare ikke finde ud af hvorfor... Men man føler sig på en måde lidt rodløs, når man kommer til et nyt sted.
Men tror det eneste man kan prøve at gøre, er at gå til et eller andet, og møde nye mennesker der igennem skaber man også nye kontakter, og får nye venner... ;o)

Prøv at les dette.


på tide med en AKTIV forening
Skrevet af initiativtager , 25.nov.2004, kl.15:24


jeg er ikke medlem af foreninger men der findes mange som er årsag til at der bliver gjort noget ved diverse urimeligheder i vort land
jeg mener seriøst at det er på tide at vi er nogle der etablerer "foreningen imod ensomhed"
jeg stiller gerne hus til rådighed for første møde
der dør 6000 personer i 100% ensomhed i vort land hvert år - er det acceptabelt
over 100.000 personer har ingen venner eller kontakt til familien mere - hvorfor❓
det vil være næsten gratis at køre denne forening med bl.a. gratis rådgivning og døgn-telefon-vagt og er vi 100 personer der på skift vil bruge en dag/aften eller nat på vagt telefonen - så er vi nået langt
vi der er på arbejdsmarkedet kan videregive mange gode råd til ensomme og vi kan etablere arrangementer for ensomme over det ganske land og dér vil ensomme så møde andre ensomme (i samme båd)
der er MASSER af muligheder
skriv ganske uforpligtende til mig :
nejtilensomhed@yahoo.dk
mvh. R.Frederiksen

Jeg forstår udmærket godt din situation.Mange af dem man omgås er tit bare løse bekendtskaber, som man har et overfladisk forhold til.Jeg har dog en kæreste men savner efterhånden en rigtig god ven, som man virkelig kan vende verdenssituationen med, samt besøge uden der behøver at være en speciel anledning osv......Du du kan jo læse dette indlæg, som jeg skrev for et stykke tid siden, og så kan du da skrive tilbage hvis du har lyst....................Jeg er en fyr på 29 fra Næstved, der godt kunne tænke mig en god kammerat.Lever i et fast parforhold, med de faste rutiner og pligter.Har været sammen med kæresten i snart 8 år.Mine interesser er bl.a at se en god film, kan godt lide at rejse, dyrke sport, høre god musik, oddse på nettet , kæresten, og min hund.Det er selvfølgelig meget generelt, men jeg kan sige at jeg kan godt lide at debattere, og lytte til andre, og accepterer da også andres holdninger, selvom de kan være langt fra mine egne. Betegner mig selv som en glad udadvendt, og ungdommelig person, med et åbent sind. Må dertil siges at jeg er ikke den store festdrikker, men kan da godt klare et par øller hvis anledningen er der.Er du en af dem der også sommetider føler dig lidt ensom i denne fortravlede hverdag så skriv til mig.
Er der nogen der vil vide mere er du velkommen til at skrive på listen2me@sol.dk