Klap hesten mormor
Jeg havde for et par uger siden en meget ubehagelig oplevelse. Jeg havde været til fest, og var kommet til at smide nogen penge - der bestemt ikke var mine - i BH'en, og så gå hjem med den. Det opdagede jeg da jeg kom hjem, så jeg greb min mobil, og skrev til ham jeg havde "lånt" dem af: "Hej - har taget dine penge. De ligger her, du får dem næste gang jeg ser dig. Sorry - min fejl"
Jeg tastede nummeret og sendte den og lagde mig så til at sove.
En uges tid senere ringer min telefon så og i den anden ende er der en eller anden infam kælling der med det samme begynder at råbe af mig.
"Hvad fanden bilder du dig ind, man sender sgu da ikke SMS beskeder til folk man ikke kender og slet ikke klokken halv tre om natten. Hvem tror du lige at du er. Jeg melder dig fanme til politiet for chikane" og hvad hun ellers fik lirret af sig. Jeg får hende til at holde kæft og spørger helt stille og roligt hvad det lige er sagen drejer sig om.
Hun fortæller så, stådig hysterisk men dog i et toneleje alle kan følge med i, at hendes mormor er blevet skræmt fra vid og sans af den truende sms jeg har skrevet til hende midt om natten. Jeg beder hende læse sms'en op, så jeg kan høre hvor det truende i den ligger.
Hun læser op, men kan ikke selv sætte en finger på det truende, og hun er efterhånden blevet helt normal at snakke med. Jeg siger så til hende at jeg har fået forkert nummer, og at jeg da er meget ked af at have forskrækket hendes mormor, men det har jo ikke været med vilje.
Kællingen slutter så af med at sige "Det er i orden, nogen tager jo fejl." som om at det kunne aldrig ske for hende, og derefter skriger hun i mit øre "MEN LAD DET ALDRIG SKE IGEN FOR SÅ SMADRER JEG DIG!"
Hvad sker der lige med folk. Jeg kom til at skrive en sms til det forkerte nummer midt om natten. Men kan folk ikke tænke så vidt, at hvis der kommer en sms fra et nummer man ikke kender, så kunne det jo godt være forkert nummer??? Sagen her har jo tydeligvis været oppe oog vende med et barnebarn, og det er ikke utænkeligt at mormoren har vist sms'en til flere.
Jeg tastede nummeret og sendte den og lagde mig så til at sove.
En uges tid senere ringer min telefon så og i den anden ende er der en eller anden infam kælling der med det samme begynder at råbe af mig.
"Hvad fanden bilder du dig ind, man sender sgu da ikke SMS beskeder til folk man ikke kender og slet ikke klokken halv tre om natten. Hvem tror du lige at du er. Jeg melder dig fanme til politiet for chikane" og hvad hun ellers fik lirret af sig. Jeg får hende til at holde kæft og spørger helt stille og roligt hvad det lige er sagen drejer sig om.
Hun fortæller så, stådig hysterisk men dog i et toneleje alle kan følge med i, at hendes mormor er blevet skræmt fra vid og sans af den truende sms jeg har skrevet til hende midt om natten. Jeg beder hende læse sms'en op, så jeg kan høre hvor det truende i den ligger.
Hun læser op, men kan ikke selv sætte en finger på det truende, og hun er efterhånden blevet helt normal at snakke med. Jeg siger så til hende at jeg har fået forkert nummer, og at jeg da er meget ked af at have forskrækket hendes mormor, men det har jo ikke været med vilje.
Kællingen slutter så af med at sige "Det er i orden, nogen tager jo fejl." som om at det kunne aldrig ske for hende, og derefter skriger hun i mit øre "MEN LAD DET ALDRIG SKE IGEN FOR SÅ SMADRER JEG DIG!"
Hvad sker der lige med folk. Jeg kom til at skrive en sms til det forkerte nummer midt om natten. Men kan folk ikke tænke så vidt, at hvis der kommer en sms fra et nummer man ikke kender, så kunne det jo godt være forkert nummer??? Sagen her har jo tydeligvis været oppe oog vende med et barnebarn, og det er ikke utænkeligt at mormoren har vist sms'en til flere.