kollega forvirrer

Ja som overskriften antyder er jeg forvirret over hvordan jeg skal forstå de signaler min kollega sender mig..
Jeg lever i det man må kalde et trist og udslidt ægteskab. Vi bestiller ikke meget andet end at skændes og være uenige om alt mellem himmel og jord. Jeg er nok lidt konfliktsky og har valgt at begrave mig i mit arbejde og har således nogle arbejdsdage på 12-15 timer mange gange (ved godt det ikke er optimalt for noget parforhold). Jeg kan mærke på mig selv jeg er ved at være træt af mit ægteskab som har varet i 10 år nu og har kastet 4 børn af sig. Vores skænderier er begyndt at gå ud over ungerne og det har jeg det dårligt med, men da min kone er UTROLIGT svær at snakke med prøver jeg at dæmpe gemytterne lidt når bølgerne går for højt.¨
Nu til mit dilemma... Jeg har en kvindelig kollega som er et par år ældre end mig og som jeg har snakket lidt med om min situation. Hun er en glad og udadvendt dame som virkelig gør mig glad bare ved at gide høre på mine problemer. Jeg har nævnt for hende at jeg er begyndt at kigge efter en lejlighed for mig selv og forleden dag da jeg havde fyraften fulgte hun med ud i gangen til kontoret for at snakke. Inden jeg havde set mig om havde hun tilbudt at hvis jeg havde brug for hjælp til noget som helst skulle jeg endelig sige til...om det så var at gå en tur i byen for at få lidt humle og lytte til noget god musik. Der hvor jeg bliver lidt forvirret er hendes måde at kigge på mig med sine smilende øjne... De gør mig virkelig blød i knæene og jeg har på fornemmelsen hun er interesseret i mere end blot en tur i byen (tja håber det jo nok også inderst inde). Hun er virkelig nem at snakke med og jeg føler mig utroligt godt tilpas i hendes selskab. Jeg har besluttet mig lidt for at "gasse" hende med den tur i byen for at se om hun mente det. Er det forkert? Hvad mener I kloge mennesker jeg bør gøre??

Det er åndsvagt at du skal være i et ægteskab hvis det ødelægger dig og dine børn. Nogle gange er det bedre og skilles så både dig og damen derhjemme kan få det godt igen, Dine børn vil ikke tage skade af det.
Held og lykke

Romancer på en arbejdsplads er ikke altid så fantastiske, hvis man ikke skilles som venner og skal se hinanden i øjnene hver dag. Samtidigt synes jeg at det er en typisk strategi at lure nye potentielle kærester af, i stedet for at få gjort op med det erhjemme og måske kæmpe lidt mere for forholdet... jeg ville i hvert fald holde mig langt væk fra en "skilsmisseramt" mand - fordi det er mere reglen end undtagelsen at de aldrig går fra det derhjemme alligevel.

Du og din kone har en hverdag med 4 børn og du er aldrig hjemme, så hvor er jeres problem er hun sur fordi hun står alene med 4 børn i hverdagen, det ville jeg være.
Eller er jeres parforhold bare slut, vil du undvære dine børn i hverdagen, nå ja det gør du jo allerede.
Din arbejds kammerat er sød sjov og spændende, ja men hvor længe hun, skal jo ikke vaske dit tøj og passe dine børn, så er det jo let, at være rar. 😖
Hvis jeg var dig ville jeg få ungerne passet en overnatning og så tage en god lang snak med din kone om jeres parforhold og om det skal forsætte det vil hvis være mest rimeligt.
Med dine lange arbejdsdage ville hun jo nok få jeres børn, så måske vil det heller ikke være så sjovt 4*950 kr tager jo en del af dine penge 😃
Lyder jeg hård, syntes jo nok du render fra dit ansvar

Jeg ved godt mine arbejdsdage ikke er optimale for noget parforhold. Render fra mit ansvar? Tja det kan der være lidt om men med til historien hører nok lige det lille mente at jeg flere gange har opdaget min kone i at have kontakt med fremmede mænd, bl.a en nu tidligere kammerat. Dette er jo ikke ligefrem noget der fremmer den tillid til hinanden som jeg mener man skal have i et forhold. Jeg kan med ren samvittighed i hjertet sige at jeg aldrig har været utro da jeg syntes det er det frygteligste man kan udsætte et andet menneske for. Det er en af de ting jeg har med i mine overvejelser omkring mit nuværende parforhold. Nu vil der sikkert komme nogle kommentarer om at jeg selv er skyld i det med mine arbejdsdage og det er der måske noget om, men jeg ser sådan på det at jeg prøver det bedste jeg kan at tjene nogle penge til os, og imens udnytter min kone tiden til at søge den spænding som du mener jeg også søger i min kollega. Med hensyn til tøjvask må jeg nok skuffe dig lidt og sige at jeg er en stor dreng, som godt selv kan vaske mit tøj. Det jeg mangler i min hverdag er en person at dele interesser, skuffelser, problemer og glæder med. Ikke en person der ringer 5 minutter efter hun er stået op og hælder brok ud af munden. Jeg siger ikke at min kollega er lige den person jeg søger blot at hun besidder nogle af de "kvaliteter" jeg SELV mener jeg mangler i min hverdag.

Romancer på en arbejdsplads er ikke altid så fantastiske, hvis man ikke skilles som venner og skal se hinanden i øjnene hver dag. Samtidigt synes jeg at det er en typisk strategi at lure nye potentielle kærester af, i stedet for at få gjort op med det erhjemme og måske kæmpe lidt mere for forholdet... jeg ville i hvert fald holde mig langt væk fra en "skilsmisseramt" mand - fordi det er mere reglen end undtagelsen at de aldrig går fra det derhjemme alligevel.

Tak for dit syn på sagen. Kan fornemme lidt du vist har misforstået hvem der har bedt om hjælp til sit dilemma men er da ked af det på dine vegne hvis du har været udsat for en "skilsmisseramt" mand som alligevel valgte at blive hos sin kone... Jeg sidder så lige og spekulerer på hvorfor mon han valgte det???????

Fordi han ikke var ærlig omkring at han kun søgte sex.. man kunne slippe for mange skuffelser ad den vej.

Det jeg søger er ikke sex. Men som sagt en person jeg føler mig godt tilpas sammen med. Det virker som du skærer alle over en kam med din kommentar. Hvis jeg skulle gøre det ville jeg jo være negativt stemt og mistroisk over for alle kvinder på min vej.

Hvor tror du din kollega er henne i det her? 4 børn er jo lidt af en mundfuld, specielt hvis hun som jeg gerne selv vil ha' nogen.. jeg tror altså din mistanke om utroskab er ret ubegrundet, jeg har selv levet sammen med en jaloux person og jeg blev overvåget så ekstremt at jeg burde ha' flygtet..til sidst var det dog ham der ikke kunne få sig selv til at slå op med mig.
Jalousi er slemt, især hvis den er ubegrundet. Søg proff. hjælp eller snak med nogle venner om det..

Gad vide, hvad du mener med, at din kone har "kontakt" til fremmede mænd. Jeg har selv mandlige venner, en af dem er endda min eks. Det er ikke noget problem for min kæreste. Jeg kan godt forstå, hvis I er trætte begge to efter fire børn på ti år. Synes, du skulle tage det lidt roligt og overveje at give hjemmefronten en ekstra chance - og betragte din kollega som en god ven indtil videre.

Men din kæreste er så informeret om at du har kontakt til bl.a din eks? Jeg har opdaget ved tilfælde hver gang. Ved ikke om du udveksler sexuelle fantasier med dine venner men for at være ærlig bryder jeg mig ikke om at denne "kontakt" foregår i det skjulte samt at der bliver snakket om sex. Jeg har skam selv flere kvindelige venner (som min kone er vidende om, jeg har jo ikke noget at skjule) og jeg snakket eller skriver ALDRIG om sex med dem da det, for mig, er noget som kun vedrører mig og min kone. Dette ser hun jo så lidt anderledes på, deraf min mistro.. Jaloux?? Tja nemt at dømme mig men svært egentlig at sætte sig ind når man ikke selv har været der.

Jeg har da ikke påstået, at du skulle være jaloux. Er enig med dig i øvrigt. Ja, min kæreste ved skam godt, hvem jeg kender. Men bortset fra det forstår jeg udmærket godt din situation, jeg synes bare, du skal overveje, hvor meget de praktiske forhold omkring masser af børn og arbejde betyder for dit forhold til konen. Når I bliver skilt, har I stadig masser af børn at tage jer af og alt for meget arbejde.

Få afklaring på det hjemlige inden du starter noget nyt..

Hvorfor spørger du hende ikke direkte ?, i er vel voksne menesker, og nu når du selv siger hun er så nem at tale med, hun må da selv kunne mærke et eller andet ?.
Jeg tror jeg ville gøre det hvis jeg var dig, du kan jo prøve en dag at give hende en blomst/æske chokolade, og hvis hun så ser helt forkert ud i hovedet, så kan du jo sige det er Pga hun er så dejlig at tale og være sammen med, også tage den derfra ?, du har jo ikke rigtigt noget at tabe.
Held og lykke med det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

eller tag chokoladen med hjem og tag en snak med konen 🙂
for fanden man rander vil ikke bare fra 4 børn og selv om du selv vasker tøj tager hun vel et stort slæb med jeres børn.
Jeg er selv kommet til skade med min rtg og min laver alt her hjemme + sit arbejde men som han siger du tager jo slæbet med ungerne, så det er da også noget værd og vi har været gift i 20år på godt og ondt, så prøv lige at snakke sammen eller få det afsluttet.
Så kan du starte noget nyt med rene kort.

Man kan blive tvunget til at gå, hvis alt hvad man siger til modparten i et forhold/ægteskab kun bliver vendt og brugt som en undskyldning for et skænderi.
Var det ikke gennem Ca 4-år det havde gået af pommer til i deres forhold ?, 4-År er meget lang tid, de er begyndt kun at se modpartens fejl, begyndt og begyndt er nok så meget sagt !, de ser KUN modpartens fejl.
Og de fejl bliver så brugt som en undskyldning for et skænderi, og det er syndt for børnene, så er det bedre, enten med en pause, eller også at de går hvert til sit, og at de så gennem det at de får det bedre, så også får mere overskud til deres børn.
Så kan man jo så bare håbe at de så senere finder ud af at modparten slet ikke var så slem aligevellet, og at de selv havde meget af skylden for skænderietene, men det at skænderierene går ud over børnene, så er det bedre for børnene at de går hvert til sit, og at de så får mere tid til børnene.
Selvfølgeligt ville det være bedst hvis de kunne finde ud af det sammen, og forblive et par i harmoni, men efter hele 4-År med had og skænderier, så tror jeg ikke engang den bedste parteropi vil kunne rede noget, kun gøre ondt værer.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Kan kun give dig ret men det er jo ikke det han vil, han vil have både og
Og min menning er, at han burde prøve, at få det der hjemme til, at fungere eller for det afsluttet før man starter nået nyt, det er ret og rimeligit både for konen og den evn. nye

Man kan ikke, man kan virkeligt ikke, tænk dig at du kommer hjem fra arbejdet, og det første der sker er at "manden" giver dig en skideballe, uanset om du har fortjent den eller ej, så er det et forkert tidspunkt at gøre det på.
Jeg var engang gift med en der gjore det, nu var der i virkeligheden intet at brokke sig over fra hendes side, men hun gjore det for selv at virke bedre, vi havde 3 børn sammen, pludseligt tog hun alle 3 børn og skred, senere fik jeg så alle 3 børn, for hun kunne ikke passe hverken dem eller sig selv, og derfor skældte hun mig ud fra morgen til aften, og hvad gjore jeg så ?.
Jo jeg fandt på alle mulige undskyldninger for at blive væk hjemme fra, måske hvade jeg det ikke godt der hvor jeg var, men når valget stod mellem at høre på hende også det andet, så var valget nemt.
Det er lidt mere end dumt at starte med at skælde en ud når han/hun kommer hjem fra arbejdet, for så virker arbejdet pludseligt som en befrielse, og hvad vælger man så❓skideballen eller friheden ?, selvfølgeligt vælger man friheden.
Jeg har været sammen med MANGE kvinder, for mange hvis jeg skal være ærlig, men, og nu bliver det sjovt, dem af dem jeg savner (for selvfølgeligt savner man nogle af dem), men det var dem som kunne stille og roligt give èn en skideballe som rigtigt sveg, ude at hun på nogen måde fornærmede èn, men hun kunne give èn en skideballe på en pæn måde, og den huskede man, alt det andet fis det blev man gal over, også valgte man arbejdet i stedet for.
Livet er så nemt, så hvorfor vil nogle kvinder gøre det så besværgeligt, hvorfor bruge sin tid på brok, man får aldrig så meget som bare 5- minuter tilbage af livet, intet er så dejligt som en sød kvinde, intet kan få en mand til så meget som en sød kvinde, det eneste en sur og gal kvinde får ud af livet er en sur og gal mand, altså hvis han ikke skrider, hvilket ham som skrev indlæget valgte at gøre, eller tænkte på at gøre.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Er tilbøjelig til at give poul ret. Min kone og har været separeret i et par år men valgte i et svagt øjeblik at flytte sammen igen og det skal jeg være den første til at indrømme har været en fejl. Men glæden i ungernes ansigt var ikke til at tage fejl af da vi flyttede sammen igen. Den glæde er idag væk og en af de små hverdagsoplevelser der gør lidt ondt er at se mine to ældste unger bruge ENHVER undskyldning for at komme ud af huset. Det er bare en af de småting der gør at jeg er løbet træt i vores forhold. Når jeg er alene hjemme med ungerne er det hele meget mere roligt. Som skrevet tidligere søger jeg ikke en sexpartner men en sød og glad dame som rent faktisk kan smile og grine. Sidst jeg så min kone grine var da en af hendes "flammer" fra hendes tid alene ringede og ønskede hende tillykke med fødselsdagen. Da slog det mig at når jeg snakker med hende i telefonen er der ingen fnisen og glæde blot brok og utilfredshed med alt. Som Poul ganske rigtigt skriver bliver arbejdet et fristed som optager alt for meget af mit liv og det er den cirkel jeg gerne vil ud af.
Jeg har intet imod at få en skideballe hvis jeg virkeligt har gjort noget galt men det skal jo så også kunne gå begge veje. Hvis jeg påtaler noget ved min kone jeg syntes hun bør arbejde med er det eneste jeg bliver mødt af et surt ansigt. Det er ikke sådan jeg ser mig selv leve resten af mit liv.

Jeg har selv ledt efter en løsning, og selv nu efter mange år, så har jeg ikke kunne finde en som kunne havde redet noget, det værste er når man kan se børnene tænke over det man gør, og hvordan de reagerer på alt, også er det smatrest vist at komme vidre, børnene skal nok følge med.
jeg skrev noget til Charlee`s for lidt siden, det var om mig og Ex-konen, og vores børn, den yngste ringede mens jeg stod og lavede mad til mine kattekillinger og Co, de skal havde 3 fasaner, 7 sild, og et eller andet der lå i fryseren, det mindede om krokedille bøffer, eller også var det nok noget fra en kamel, det var noget EX-konen havde lagt i fryseren, men.
Min datter ringede og grad, hun savnede sin storebror, sine venner og mig, det gjore ondt, men nu kommer de her i næste Weakend, så skal jeg havde fat i alle hendes veninder og alle hendes kærester, hun har flere kærester, Ok, hun er kun 14-år, men, kan du ikke se det.
Det eneste jeg kan er at fortælle dig hvordan det er, jeg har ikke selv løsningen på det, jo, man skal se at komme ud af det forhold, og som du selv er inde på, så skal man ikke gå tilbage, mine piger var også glade, da deres mor flyttede ind hos os her for 5-år siden, i lang tid troede de vist, at vi skulle være sammen igen, men som man siger, "brandt barn skyer ilden", det er også godt nok, men hvis man er blevet "brandt" så meget som mig, så skyer man selv den mindste smugle varme, og det skal du passe på med ikke sker for dig.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Prøver igen.
selvfølig gælder det begge veje, men er du intr. i en anden er det også dit ansvar, at få slutte det der hjemme og det er jo der jeg syntes dit problem er, for det at melde rent ud må være det enste rigtige og ja, hvis jeres dårlige forhold går ud over jeres børn, så er det da hvis tid til, at stoppe jeres parforhold.

Blot til Info : jeg tog chancen med min kollega og er idag blevet skilt (ja ikke alle "skilsmisseramte" mænd springer fra) og bor nu alene med min ene datter. Min nye kæreste er præcis så sød og rar som jeg havde forestillet mig hun ville være. Min ,nu, exkone blev informeret 2 dage efter jeg var blevet klog på min kollega/nye kæreste. Om jeg nu bliver sablet ned af diverse forsmåede feminister der alle syntes jeg er fej og løber fra mit ansvar betyder ikke så meget for mig. Min skilsmisse er gået rimeligt smertefrit og jeg har det idag fantastisk med det valg jeg har truffet. Tak for jeres indspark til mit daværende dilemma..

Hej
Det er altid svært når det er en arbejdssituation og privat liv.
Skilsmissen er ikke altid en udvej.
Skænderier er årsager til noget andet.
Skænderier vil forekomme i næste forhold, derfor skal i se at få disse løst her og nu.
Ud fra din korte beskrivelse ser det ud til, at i ikke lytter hinanden. Det er blevet en hverdag at skændes og i har mistet respekten for hinanden.
Jeg tvivler, at i kan løse dette problem selv. Men en længere varende adskillelse kunne være en mulgihed, dvs i i kunne rejse hver for sig eller lign.
Mit råd er opsøg terapeuter, der kunne give jer værktøjer til at håndtere skænderier og genvinde respekt for hinanden.
K.h Lina Von Bale

Jeg ved godt mine arbejdsdage ikke er optimale for noget parforhold. Render fra mit ansvar? Tja det kan der være lidt om men med til historien hører nok lige det lille mente at jeg flere gange har opdaget min kone i at have kontakt med fremmede mænd, bl.a en nu tidligere kammerat. Dette er jo ikke ligefrem noget der fremmer den tillid til hinanden som jeg mener man skal have i et forhold. Jeg kan med ren samvittighed i hjertet sige at jeg aldrig har været utro da jeg syntes det er det frygteligste man kan udsætte et andet menneske for. Det er en af de ting jeg har med i mine overvejelser omkring mit nuværende parforhold. Nu vil der sikkert komme nogle kommentarer om at jeg selv er skyld i det med mine arbejdsdage og det er der måske noget om, men jeg ser sådan på det at jeg prøver det bedste jeg kan at tjene nogle penge til os, og imens udnytter min kone tiden til at søge den spænding som du mener jeg også søger i min kollega. Med hensyn til tøjvask må jeg nok skuffe dig lidt og sige at jeg er en stor dreng, som godt selv kan vaske mit tøj. Det jeg mangler i min hverdag er en person at dele interesser, skuffelser, problemer og glæder med. Ikke en person der ringer 5 minutter efter hun er stået op og hælder brok ud af munden. Jeg siger ikke at min kollega er lige den person jeg søger blot at hun besidder nogle af de "kvaliteter" jeg SELV mener jeg mangler i min hverdag.

Kort set:
Du fokuserer mere på at tjene penge og arbejder derfor al tiden væk.
Du mangler en at dele interesser og samtaler med, som ikke brokker sig over at du er stemplet ud mentalt?
Og du mener at din kone er utro fordi hun har kontakt med andre mænd - fordi du overhovedet ikke gider at være hjemme ved hende og børnene?
Helt ærligt - der er altid fejl på begge sider, men tror du virkelig at en affærer vil hjælpe noget som helst. Og har du prøvet selv at give noget, før du forlanger noget?
Prøv at forestille dig hvordan det er, indenfor 10 år, at lægge krop til 4 graviditeter og fødsler, som bliver fuldt af arbejdsafhængig mand og far som ikke deltager i hverdagen og ikke har lyst til at give hende noget af sin person?
KUNNE man forestille sig at din kone går rundt og er ked af det, trist og ensom derhjemme, at hun ofte er træt og udkørt fordi hun står med hele ansvaret??? Du kan selv vaske dit tøj? javelja, men hvornår er du reelt hjemme til at gøre det? Hvor mange gange ér det egentlig at du vasker dit tøj? og hvor mange gange "ryger det lige med" sammen med resten af din familie´s, venligst serviceret af din kone.
Jeg ser to løsninger: enten bliver du så voksen at du sætter en dæmper på dit arbejde, kommer ind i kampen og prøver at være noget mere for din familie og din kone.
Eller også bliver du skilt og weekend-far til fire når du kan vriste dig væk fra arbejdet og pengene. Jeg under virkelig dine børn en aktiv far, men det har de ikke nu, og spørgsmålet er om du vil fortsætte med at lege træmand og gå mere op i dit job end i dem hvis i som forældre bliver skilt?
Affære? ja det må du selvfølgelig selv om, men det er jo bare et spørgsmål om at du ikke vil tage ansvar og håndtere konflikten med din kone. Det er trods alt noget nemmere at vælge en anden, for så er der en glimrende grund til at blive skilt og en lige så glimrende løsning på dine "mangler". Ansvarsforflygtigelse!
Tag ansvar: skilsmisse eller engagement.

lige så længe hun vil.