komme væk fra forældrene ! HJÆLP !

Hej.
Jeg håber i gider at læse hvad jeg skriver og kommer med nogle løsninger?
Nu har jeg fået nok af at bo hjemme, mine forældre skændes hele tiden. Og det er ikke små skænderier men kæmpe store skænderier. Min mor ville skilles med min far flere gange, men hun har aldrig gjort det. Og det irritere mig så meget. Men jeg er hele tiden ked af det og jeg har det dårligt i skolen, dårligt hjemme alt er noget værre lort. Og det har det været i rigtig lang tid, hver gang min far er hjemme så er jeg så nervøs jeg tør ikke at gøre noget som helst. I skolen har det også påvirket mig jeg har været oppe at slås. Nu vil jeg bare væk og starte på ny. Hver eneste dag får jeg skæld ud, og jeg for også trusler af mine forældre. Det som om jeg gør alting forkert. Hver gang jeg har fået gode karakter siger de 'ja det flot' og det var så det, men får jeg dårlige så bryder helvede løs! jeg føler at når de giver mig opmærksomhed så er det kun fordi jeg har gjort noget forkert. Jeg må heller ikke være sammen med mine venner, det som om at være i fængsel, de tjekker mig i alt. jeg har INGEN PRIVATLIV. Jeg er 15 år snart 16. Jeg har en storesøster men når jeg fortæller hende at jeg har det som jeg har så siger hun kun ja det skal nok gå. Jeg græder mig i søvne hver eneste aften, og det er jeg træt af. Mit største ønske er at komme væk, også hvis det skal betyde at jeg skal bo hos en plejefamilie.
håber i vil hjælpe?[:*(]

Du skal først og fremmest have en alvorlig snak med dine forældre, hvor du fortæller dem, hvad du har skrevet her i denne tråd:
hvordan deres skænderier påvirker dig,
hvor slemt du har det,
at du er kommet så langt ud, at du hellere vil bo hos en plejefamilie,
at du føler dig som i et fængsel,
at du ikke føler, de påskønner, når du gør det godt,
osv.
Mit gæt er, at de er så pressede af deres egne problemer, at de ikke har øje for dine. Og så er det på tide, at du får dem til at åbne øjnene for din situation. Hvis ellers de har været gode forældre tidligere, tror jeg, at de vil skifte spor.
Hvis du får dem i tale, og det lykkes at få den snak, skal I lave nogle helt konkrete aftaler:
hvad skal du gøre (alt fra hjemmetider til skolearbejde)?
hvad skal de gøre (holde op med at skændes (i hvert fald når du er i nærheden))?
osv.
Når det så er sagt, kan jeg også godt forstå din storesøsters reaktion. I teenageårene er man noget mere følsom, man er ved at opbygge sin egen identitet, og det er i det hele taget ikke nemt at være i puberteten. Dette er alt sammen fuldstændig normalt, og du har tusindvis af lidelsesfæller, som også er i puberteten ligesom dig. Når først man er blevet voksen, er der mange, som har en tendens til at forklejne pubertetsproblemerne. Det kan da også være det nemmeste, når man ser tilbage, men det gør det ikke nemmere for dem, som står midt i det. Herfra kan problemerne godt synes uoverstigelige.
Men jeg synes, at jeg kan mærke så meget fornuft i dit indlæg, at jeg tror, du nok skal komme igennem det uden de store "skrammer".
Brug den fornuft til at tage snakken med dine forældre. Hvis det ikke lykkes, og du ikke får noget positivt ud af det, så skriv igen.
mvh hønemor1001

At snakke med dem har jeg prøvet og min far han råber bare af mig. Når jeg fortæller dem at jeg vil flytte fra skolen så siger jaja men hvis det går dårligt sååå, og der begynder de at true mig.. Det er virkelig slemme ting de truer med for jeg tænker jeg er jeres datter hvordan kan i sige det til mig?
Jeg er ung og nogen gange vil jeg da også lidt ud, uden at de kommer og ''udspioner mig!'' alle mine venner må gå til fest og være sammen hver dag. Men det må jeg ikke, og det er ikke fordi jeg er sammen med mange jeg har en bedste veninde som jeg er sammen med hver dag og det flipper han ud over og siger jeg ikke er normal?
Det er næsten umuligt at snakke med min far, for han kan ikke sidde stille og snakker om tingene. Min mor ja hun tør ikke sige noget hver gang jeg spørger hende om noget så siger hun spørg din far. Jeg prøver virkelig at holde ud her men det er så hårdt, føler det er psykisk vold. Det er hårdt at få af vide hver dag man ikke dur til noget, og når vi har været oppe at skændes så efter nogle timer så kommer han og så er det som om intet er sket. Det gør mig så VRED.
Jeg prøver og prøver men intet virker mere..

efterskole så er du meget ude af huset måske med en interessegren ex sejlads,ridning eller???
bare en ide

Det har jeg også tænkt på rigtig meget, da jeg spurgte måtte jeg ikke fordi min søster har været på efterskole for hun havde også samme problemer som mig. Men vi har ikke råd. Min søster fik hjælp af kommunen for der havde vi stadig ikke opholdstilladelse, så de betalte der. Nu har vi jo opholdstilladelse så jeg tror ikke kommunen vil betale.
Men mine forældre sagde først nej at jeg ikke måtte komme på efterskole så jeg sagde til dem at min søster måtte gå på efterskole i 2 år men jeg må ikke i 1 år. og det var der de sagde vi har ikke råd og kommunen vil sikkert ikke betale.
Så efterskole er ikke noget jeg kan vælge 😕

Så vil jeg gætte på at at Din families holdning bunder i traditionen med at holde døtrene hjemme.
Den situation er ekstra svær, men etniske danskere kan også være udsat for samme situation.

Ved ikke om du kender børns vilkår, men her kan du få råd og vejledning, de kan hjælpe dig. Der er et gratis telefonnummer på hjemmesiden du kan ringe til. Jeg håber at du kan bruge linket og får noget hjælp.
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/TopLinks/Kontakt.aspx
Held og lykke med det[f]
Bulderfnis

det mig mega meget, du kommer væk, i weedne, ka du selv vælge om du vil hjem eller ej, det er en virkelig god løsning, det hjelp virkelig mig og jeg vil anebefalde det til alle.

Hvis det står så slemt til i hjemmet, at du bliver påvirket af det, i den grad jeg kan forstå du gør, så burde du ringe til din kommune og bede om et møde med en sagbehandler.
Det er en mulighed at de vil hjælpe dig med et evt. efterskoleophold.
Det er da værd at prøve.
Held og lykke.

Men jeg tror at den rigtige vej er gennem "børns vilkår" her kan de også hjælpe med en bisidder så man ikke sidder alene med problemerne, godt at have en voksen til hjælp tror jeg🙂

Børns vilkår er helt sikkert godt at have med indenover. Jeg ved ikke om de tager med ud og er bisidder ved sådanne møder. ?
En bekendt af mig, har lidt problemer med alkohol og depression, hvilket går ud over hendes dreng.
Han henvendte sig selv til en sagsbehandler og fik hjælp til at komme på efterskole, som han gerne ville.
Moderen havde ikke selv råd, så de lavede en aftale om, at kommunen betalte ca. halvdelen og så betalte moderen resten.
Så det kan lade sig gøre, men kommer nok også helt an på, hvilken kommune der er tale om.

Hej søde.,
jeg er selv i samme situation og ved 100% hvordan du har det...
jeg er godt nok 18, men for mit vedkommende har det været sådan siden jeg også var 16..,
men tænker hele tiden.. hvorfor fanden kan de ikke bare blive skilt, så man slipper fra alle skænderierne., og kan de ikke bare forfanden lade mig være i fred,..
hvis jeg var dig ville jeg overveje hvad du vil med hensyn til senere... for ligesom det bliver foreslået så kunne efterskole godt være en løsning, men det er som regel kun i et år., og når du så kommer hjem skal du jo måske nok bo hos dem igen..
det er så lidt sjovt at være dig lige nu, men søde, hvis du kan snakke med dem om det ville det hjælpe rigtig meget.., eller få din søster til at forstå hvor meget det egentlig påvirker dig,.
personligt så elsker jeg mine forældre utrolig højt selvom jeg føler mig misforstået og some tider uønsket, og selvom de skændes HELE TIDEN!!...
jeg vil rigtig gerne flytte hjemme fra, men har pt ikke råd og jeg vil ikke flytte på et tidspunkt hvor det for åbentlyst virker som om jeg flytter væk fra dem,selvom det jo egentlig er tilfældet...
jeg ved ikke hvordan du har det på det område, men jeg kunne godt forestille mig at du ville have rigtig godt af at komme væk i et år, og kun være sammen med venner, og føle dig glad igen... så du på en måde glemmer hvordan det er hjemme,.
håber jeg kunne hjælpe bare en lille smule,
man knus fra mig

Jeg snakkede med min far igår om at det gjorde mig ked af det at han truede mig
og det gjorde mig bange, og det var ikke i orden at jeg ikke måtte være sammen
med mine venner.
Det var vidst en meget dårlig idé for han flippede fuldstændig ud, og så skred
han. Så jeg var inde på mit værelse hele dagen igår. Om aftenen kom jeg ud og
han sagde han var ked af at jeg følte sådan osv. men vi fik ikke løst problemet.
Og jeg VED at det kommer til at ske igen.
Efterskole er min DRØM! Men som sagt har vi ikke råd, og kommunen vil sikkert
ikke betale fordi vi har fået opholdstilladelse? Hvilket gør mig rigtig ked af
det, bare ved tanken om at være her de næste 5 år får mig til at græde.
Min storesøster kommer snart hjem igen så jeg vil snakke med hende igen og fortælle
at det kun bliver værre og værre. Hun havde samme problemer som mig nu, så jeg håber
hun vil kunne forstå hvordan jeg har det.
Måske kan jeg få hende til at ringe og finde ud af om der er mulighed for at jeg
kan komme på efterskole.
Men held og lykke til dig også så forstår hvad du går igennem..

Ja det er jo en god idé, ved du sådan ca. hvor meget det koster at komme på efterskole, for har hørt at det er meget dyrt?

Det er ikke så slemt for er halv kristen (:

Du kan ikke bruge den med, at kommunen sikkert ikke...osv.
Du er nødt til at kontakte dem og fortælle dem, hvor dårligt du har det. Jeg synes også, at det lyder som en meget god idé at komme på efterskole. Du lyder som om, du har brug for det (og måske har dine forældre også). Det kan selvfølgelig være, at kommunen siger nej til at betale, men hvis du ikke henvender dig og spørger, kan du ikke VIDE det. Det vil da være ærgerligt ikke at spørge, hvis de nu siger ja.
Så afsted med dig, eller ring til din sagsbehandler, og få en tid.
mvh hønemor1001

Ja du har nok ret, så har tænkt mig at ringe torsdag, eller der kommer min søster så kan hun lige finde ud af det. For hun gjorde det samme og der betalte de.
Tak for hjælpen :)