Kommer det her til at udvikle sig?
Hej
Jeg skriver, fordi jeg er lidt forvirret. For et halvt år siden begyndte jeg at se denne her rigtig dejlige fyr. Vi har det skønt sammen på alle måder, og når vi er sammen, opfører vi os som kærester; kysser, krammer, holder i hånd, putter, taler osv. Det er bare så dejligt. Mit problem er, at jeg ikke ved, hvor "forholdet" er på vej hen? Jeg har prøvet at prikke lidt til det, men ikke rigtig fået noget svar - i stedet har jeg forsøgt at skubbe det fra mig og nyde, at vi har det godt og sagtens kan have det, uden at vi er defineret som kærester. Inden i mig har jeg dog snart brug for noget sikkerhed, kan jeg mærke. Mine forældre har inviteret ham hjem og spise, og det har jeg sagt til ham - føler lidt, at han taler udenom, men det kan jo være, fordi han er lidt nervøs. Nogen gange virker det også bare som om, at jeg hele tiden skal tage initiativ til at vi skal ses, og det ikke er særlig vigtigt for ham. Herudover ved jeg, at han havde et forhold indtil i hvert fald et par mdr før vi mødtes. Vi har ikke talt om det, så jeg ved ikke, hvorfor de ikke længere er sammen. Dog ved jeg, at det skete omkring et tidspunkt, hvor hun rejste til et andet land, hvor hun stadig er. Jeg ved ikke rigtig, om han taler med hende, men tror måske, at han har set hende i weekenden - han fortalte, at han skulle se en veninde, der var hjemme på ferie. Lige nu kan jeg bare ikke lade være med at tænke på, om jeg måske bare er en eller anden form for pauseklovn? Dvs. at de skal være sammen igen, når hun kommer hjem? Jeg kan virkelig ikke finde ud af ham, men tør heller ikke spørge, da jeg så er bange for at ødelægge det fine forhold, vi har, når vi er sammen - i virkeligheden er jeg nok rigtig bange for hans svar. Synes I, jeg skal spørge, eller skal jeg bare lade tiden gå? Det er svært, for jeg har brug for sikkerhed for, at han rent faktisk har det som mig - tror jeg...
Jeg skriver, fordi jeg er lidt forvirret. For et halvt år siden begyndte jeg at se denne her rigtig dejlige fyr. Vi har det skønt sammen på alle måder, og når vi er sammen, opfører vi os som kærester; kysser, krammer, holder i hånd, putter, taler osv. Det er bare så dejligt. Mit problem er, at jeg ikke ved, hvor "forholdet" er på vej hen? Jeg har prøvet at prikke lidt til det, men ikke rigtig fået noget svar - i stedet har jeg forsøgt at skubbe det fra mig og nyde, at vi har det godt og sagtens kan have det, uden at vi er defineret som kærester. Inden i mig har jeg dog snart brug for noget sikkerhed, kan jeg mærke. Mine forældre har inviteret ham hjem og spise, og det har jeg sagt til ham - føler lidt, at han taler udenom, men det kan jo være, fordi han er lidt nervøs. Nogen gange virker det også bare som om, at jeg hele tiden skal tage initiativ til at vi skal ses, og det ikke er særlig vigtigt for ham. Herudover ved jeg, at han havde et forhold indtil i hvert fald et par mdr før vi mødtes. Vi har ikke talt om det, så jeg ved ikke, hvorfor de ikke længere er sammen. Dog ved jeg, at det skete omkring et tidspunkt, hvor hun rejste til et andet land, hvor hun stadig er. Jeg ved ikke rigtig, om han taler med hende, men tror måske, at han har set hende i weekenden - han fortalte, at han skulle se en veninde, der var hjemme på ferie. Lige nu kan jeg bare ikke lade være med at tænke på, om jeg måske bare er en eller anden form for pauseklovn? Dvs. at de skal være sammen igen, når hun kommer hjem? Jeg kan virkelig ikke finde ud af ham, men tør heller ikke spørge, da jeg så er bange for at ødelægge det fine forhold, vi har, når vi er sammen - i virkeligheden er jeg nok rigtig bange for hans svar. Synes I, jeg skal spørge, eller skal jeg bare lade tiden gå? Det er svært, for jeg har brug for sikkerhed for, at han rent faktisk har det som mig - tror jeg...