kommunikationen imellem os fungerer ikke

jeg har en god veninde, som jeg har kendt i ca 10 år, men de sidste 4 års tid, er kommunikationen gledet helt af banen, for den fungerer overhovedet ikke mere...
Der opstår alt for mange misforståelser og bedst som vi har prøvet at tale tingende igennem og nået til tilfredshed, så går der ikke lang tid, før den næste diskussion opstår..
Jeg tænker, at vi er vokset fra hinanden, taler ikke længere sammen sprog og at snakke om følelser kan vi slet ikke mere..
Det er som om, at vi prøver på at klamre os til det mindste halmstrå for at bevare den sidste rest af sympati overfor hinanden...
Jeg føler, at min veninde har svigtet mig meget de sidste mange måneder i flere forskellige sammenhænge, men jeg er nu også nået til den erkendelse af, at min veninde ikke evner, at være den der for mig i krisesituationer, hun er ikke nærværende i alle livets perspektiver, hun evner ikke at kommunikerer ud på en forståelig måde ( der er desværre rygter om hende i byen, at hun ikke er så begavet)
jeg kommer så til at opfange signalet forkert og at hun så bagefter kan sige, at det ikke var sådan ment....øhh hvad gør jeg så!!! alle disse misforståelser gør det hele så frustrerende og irriterende imellem os - nok mest for mig...
Jeg ved ikke hvad der sker med mig, når vi er sammen, for jeg er ikke så god til at sige hvad jeg tænker og føler, for jeg skal ofte pensle tingende ud for hende - det er som om, at hun ikke forstår hvad det er jeg siger....
Et eksempel kunne være, da vi for nogle måneder siden skulle på kanotur sammen i en uges tid, da planlagde vi vores ferie - fint nok, men hun fik det hele skubbet over på mig, at det var mig der skulle ordne med bestilling af hytter + kanoen + udgifter dertil osv og det værste af det hele er, at jeg gjorde det - fordi hun ikke evner at gøre disse ting, som hun selv sagde. ok, det kan jeg jo så ikke klantre hende for, men da jeg en dag kort før ferien sagde, at nu kunne jeg altså ikke påtage mig flere opgaver og om hun ville gøre en praktisk ting, da sagde hun nej, for det behøver vi ikke have med på ferien, nå sagde jeg til hende, hvorfor ikke, det var da ellers aftalt, at jeg skulle ordne den praktiske ting og det var da ok, men nu hvor du skal gøre det, så gider du ikke, hvortil hun svarede, at det betyder da alligevel ikke så meget...
Kan i overskue, hvad der er, der sker imellem mig og veninden, for jeg kan ikke finde hoved og hale i det længere...!!!

Kære frustrerede veninde
At læse dit indlæg er som at høre en anden sætte ord på, hvad jeg lige har været igennem med en af mine, nu tidligere, veninder.
Jeg føler med dig. Det er utroligt opslidende at skulle bruge så mange ressourcer på et venskab, der engang var godt, men bare ikke er det længere.
Et par inputs:
Har du fortalt din veninde, hvad du føler, og hvordan du oplever situationen?
Har du givet hende konkrete handleforslag til, hvordan hun kan ændre sin opførsel, så I kan undgå misforståelser og dårlig kommunikation?
Husker du at tage udgangspunkt i dig selv og bære din del af ansvaret, når i diskuterer i stedet for at skyde skylden på din veninde?
Ovenstående er blot et par tanker, jeg synes, du bør tænke igennem. Måske det kan være til hjælp.
Mit venskab med min gamle veninde er slut - eller i hvert fald midlertidigt lagt på is. Nogle gange bliver man nødt til at se i øjnene, at alting har sin tid. I sidste ende handler det om at gøre op med sig selv, om det er værd at investere så meget tid, energi og følelsesmæssig engagement i et menneske, der ikke giver en andet tilbage end frustrationer og utilfredshed.
Venlig hilsen
den eftertænksomme

jeg kan godt forstå, at du kalder dig, for den eftertænksomme, for det er lige det, som dit indlæg går ud på....
Ja, jeg har flere gange fortalt min veninde, hvordan jeg oplever situationen, men det er ressourcekrævende at skulle diskutere det så ofte..
Jeg har dog ikke givet min veninde konkrete handleforslag til, hvordan hun kan ændre sin opførsel, da jeg ikke vil lege diktator for, hvordan hun skal opføre sig - det mener jeg ikke er ligværdigt.
Det med misforståelser har vi prøvet at gøre bod på, ved at jeg en dag for kort tid siden sagde til hende, at vi kunne snakke gensidige forventninger, men det er som om, at min veninde ikke evner at kommunikerer ud og så når vi ikke så meget længere, selvom jeg har spurgt og spurgt hende, hvad mener du med det, hvordan har du det med dit og dat....
Jeg prøver ihærdigt, "at blive i egen stol" og sige til hende, hvordan JEG oplever situationen, men jeg har også sagt til hende, når der var ting, som jeg ikke ville gå med til...
Men det er efterhånden blevet sådan, at jeg ikke orker at sige og gøre mere, for den samme ting kan vi endevende igen og igen uden det nytter noget som helst, sådan føler jeg det, hun argumenter ikke særligt meget!!!

Hej igen
Jeg ønsker dig god arbejdslyst med dit venskab! Min erfaring siger mig dog, at hvis venskabet ikke er ligeværdigt efter 10 års venskab, så bliver det det nok heller ikke uden en kæmpe indsats - fra begge sider. Det er trist, men sådan tror jeg, det hænger sammen.
Mit bedste råd er, at du tager en snak med din veninde, og forklarer hende, at hvis et venskab skal fungere, så skal det være ligeværdigt. Jeg fornemmer, at I måske begge holder hinanden fast i nogle uheldige roller og mønstre. Det kan være svært at ændre på dem, når I stadig er meget involverede i hinanden, så mit bedste råd er, at I så holder en pause i jeres venskab.
Giv det lidt tid hver for sig - måske opdager du, at du ikke kan undvære din veninde, hvilket kan hjælpe dig til at fokusere på de gode ting, I har (haft) sammen, så I kan komme videre. Måske opdager du, at du klarer dig godt nok, uden at skulle bruge energi på at pleje dit venskab.
VH den eftertænksomme