Konen far "lirtet" med mere

Det startede efter en rigtig hygglig lørdag hvor jeg om mandagen blev konfronteret af nogle gutter i sportshallen.... Hvad så? Har i fået talt tingene igennem?? ha ha og ja ja - hvad ska lman sige? På det tidspunkt anede jeg ikke hvad de snakkede om.
Jeg spurgte konen om hvad det skulle betyde, men hun sagde at det vidste hun intet om? om det sikkert var fuldesnak.
Dagene gik og min kone blev mere og mere fraværende, hendes mobil var altid på lydløs og skulle hun på wc kom mobilen med derud...alle de klassiske tegn.
Jeg konfronterede hende med det men hun afviste alt...
i løbet af 6 uger konfronterede jeg hende ca 10 gange om hendes manglende fravær og alligevel afviste hun alt??? Lige indtil den dag jeg kom til at læse en sms: har siddet i møde hele dagen, gid det var med dig...ville elske at kysse og kæle med dig!!!! 😖Det var vist ikke noget at tage fejl af.
Jeg gik direkte til min kone og sagde at nu havde jeg det vist sort på hvidt og så erkendt hun at de havde flirtet på sms og skrevet lidt på FB...men at der ikke vare mere?? Den er sgu svær at tro lige pludselig....
Jeg flyttede ud i nogle dage for lige at kunne finde mig selv og prøve at overskue situationen...og efter et pare dage tale vi sammen og blev "forenet" igen. Hun var rigtig ked af det og sagde at det blot var spændingen i skriverierne, og hun lovede at der aldrig var sket mere...hvilket jeg kan vælge at tro eller lade være med...
I ugen derefte talte vi rigtig godt sammen og hyggede os sammen og med familien...men så skete det famdene igen...
Vi havde aftalt at for at genopbygge tilliden skulle vi have lov til at læse hinanden smsér og så kom jeg til at læse en der var sendt til hendes veninde: Håber virkelig jeg kan nå op til dig og checke min mail, jeg vil nødig dumme mig igen!!
igen blev hun konfronteret og det viste sig at hun havde oprettet en hemmelig hotmail og stadig skrev sammen med ham gutten...
Nu står jeg i vildrede...jeg elsker min kone overalt på jorden og hun elsker også mig, og selvom det lyder naivt, så har jeg valgt at tilgive hende...
men nu lyder mit spørgsmål og min bøn om hjælp: HVORDAN KOMMER JEG VIDERE SOM MENNESKER?? Kan man komme det igennem? hvad gik galt? der er så mange ting der gør så ondt.. Vi syntes begge vi kommunikere rigtig godt, og vi har er godt liv, god økonomi, dejlig hus og skønne unger...
Jeg har konfronteret han gutten og tro mig det er slut...hans kone vidste hller ikke noget, og jeg har sagt at hvis der nogen sinde sker noget igen, så kommer hans kone til at vide det hele!!!!
Gode råd søges? Eller erfaringer som kan hjælpe mig videre...
Knus

som tak for sidst - altså tingene bør foregå i det åbne og jeg har selv prøvet noget lignende med nogen ex'er. Føj for satan sådan at gå om bag ryggen på folk og sige man ønsker et monogamt forhold, men selv flirter hårdt med andre. Så jeg gik og holdt mig på måtten og sagde nej tak til nogle af de bedste tilbud fra kvinder i mit liv, mens pigerne altså så helt anderledes på det. Så jeg er færdig med monogame forhold - hvis folk alligevel ikke kan nøjes med en så lad dem og mig knalde løs i det omfang man kan finde en partner og har lyst.

Ja, det kan godt være du elsker hende, men du har ikke tilgivet hende for en skid.
Ellers ville du vel ikke kontrollere hende og true hendes elsker. Fed måde at blive sammen på. Ja, det er ironi.
"Vi syntes begge vi kommunikere rigtig godt, og vi har er godt liv, god økonomi, dejlig hus og skønne unger..."
GRINER, jamen så er alt jo som det skal være. Kan man ønske sig mere. Hvad er det egentlig du vil have råd og hjælp til?
Hvis du taler godt med hende, hvorfor er det så nødvendigt, at skrive herinde, hvorfor opretter hun en hemmelig mail, hvorfor kontrollere du hende, hvorfor true du en 3.person.
I burde vel kunne tale om det???????????
Alt det der snak., og gerne ville tilgive. Du vil åbentbart gerne være forstående, men kan ikke være det følelsesmæssigt
Er du den type mand, din kone gerne vil have?
Du skriver et indlæg til vildt fremmede mennesker herinde, og afslutter med "knus."
Det er der fandme ikke meget mand over. Forståelse og knus skal du have ved din partner. Sgu ikke ved vildt fremmede mennesker. Du får forståelse og knus af din partner gennem at være en mand med krav, ikke kontrol og trusler.
Tillykke med at I kan tale sammen, du må have det som blommen i et æg. GRINER
venlig hilsen
Grøn

De er ikke færdige med hinanden, de passer bare meget bedre på næste gang, lev med det eller få dit eje liv, hun respektere dig bare ikke……..

I 1986 havde min kone et lignende forhold til en mand hun havde mødt til en julefrokost. Han kørte hende hjem hver dag fra arbejde siden, og hun "belønnede" ham ved at sutte ham af inden han kørte hjem til konen.
Min verden braste sammen da hun fortalte det til mig og at hun ville flytte sammen med ham. Så tog jeg kontakt med hans kone, og sammen udtænkte vi en snedig plan, som i løbet af 3-4 dage gjorde det så surt for dem at de opgav og brød forbindelsen. Konen kom hjem igen, og jeg "tilgav" hende, bare for at hun skulle blive.
Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg må i dag erkende, at den slags tillidsbrud er så afgørende for ens videre liv, at dem skal man tage konsekvensen af når de kommer og så se at komme videre i livet. Det er bare skidesvært når det lige står på. Vi havde 2 små børn, som jeg ikke for nogen pris ville opgive.
I stedet begyndte jeg selv - 5 år senere - med utroskab i større stil, for i mit indre skulle hun straffes for det hun havde gjort. Og det gjorde jeg så grundigt, at jeg nåede 20-25 forskellige forhold inden vi i 2003 endelig gik fra hinanden - efter at hun havde opdaget det sidste forhold jeg havde.
Den slags er noget frygteligt pis, og man skal tage konsekvensen når det er sket. Det er et tillidsbrud, som man ikke kommer over, uanset hvad - hvis ellers forholdet i øvrigt betyder noget for én. Se at komme ud, ellers ødelægger du dig selv, og det er ikke verden ende at blive skilt i den situation!

forlad kvinden! din kvinde *ar fundet en anden accepter det eller få dit e*et liv tilba*e når fr*st det er sket en *an* at *un bliver fan*et o* "*ar dummet si*" så kan du være sikker på at *un vil benæ*te det en *an* til..

Hejsa
Jeg har prøvet det samme, jeg fandt ud af min mand har skrevet med rigtig mange kvinder via nettet osv. Sendt billeder og snakket i tlf.
Til august er det 2 år siden. Personligt syntes jeg det er rigtig svært, at komme videre, selvom man får snakket det igennem og man beslutter sig for at give det en chance og " tilgive " det, så er det sku svært.
Jeg har haft det sådan, at hver gang vi har haft en diskussion om noget, så har jeg hevet det frem igen og det er selvfølgelig forkert.
Jeg elsker min mand og vores dejlige datter, dog er det rigtig svært at komme videre efter sådan et tillidsbrud, især i dit tilfælde, hvor du havde konfronteret din kone og i ville give det en chance og hun så gør det igen, det er virkelig svært.
Jeg kan kun anbefale dig, at hvis ud tilgiver hende, at du ikke bruger det mod hende, det er det værste man kan gøre.
Min mand og jeg er lykkelige sammen, det kører fint, men så snart der er nogle små ting som evt kunne henvise til, at han skriver med en anden, så er man mistroisk med det samme.
Jeg håber i finder ud af det og at du klarer dig.
Varme hilsener

Min mand havde en affære i 8 mdr. det er til nov. 2 år siden jeg opdagede det. Jeg har virkelig hele tiden ønsket og og kæmpet for at tilgive og komme videre. Og min mand har gjort alt hvad der står i hans magt for at få min tillid tilbage.
Det virker desværre bare ikke. jeg tror aldrig jeg glemmer og tilgiver ham helt. grubler stadig hver dag over tingene og har fortsat indimellem søvnløse nætter pga det. Min tillid og tryghed tror jeg aldrig jeg får tilbage i det her ægteskab, men håber jo stadig.
Skal jeg være helt ærlig tror jeg at jeg en dag forlader ham, jeg skal bare være klar til det.

Du er da LANGT FRA lykkelig med din mand, og bliver det nok aldrig. Det du skriver afslører at du stadig er usikker og ikke føler dig elsket nok. Kan kun råde dig til at finde kvinden i dit liv. Det er vejen ud.

Men lidt bekymrende, at hun ikke ønsker at dumme sig igen, og har oprettet hotmail hos veninden.
Hvis ellers hun har fortalt dig hele sandheden, så kan du sikkert komme videre og genvinde tilliden.
Hvis det viser sig, at du ikke ved alt - og der kommer mere frem i dagens lys, hvad vil du så gøre?
Jeg kontrollerede min ekskærestes besynderlige opførsel, da jeg først fandt ud af, at der var noget at kontrollere. Jeg var helt på det rene med, at jeg ville kende sandheden, - men det betød også, at det var farvel og tak for vores tid sammen.
Det er svært at råde generelt, for vi er alle sammen forskellige. Nogle vil mene der skal tilgives i det uendelige og tales ud til hudløshed, andre vil tage konsekvensen af ikke at kunne stole på hinanden.
Det må den enkelte kunne gøre op med sig selv.
Jeg mener du har fået nogle vink med en vognstang. Dine venner i sportsklubben var åbenbart bedre orienteret end du selv var.
I mit forhold handlede det om forhistorisk og nutidig adfærd. Det er langt fra sikkert, at det er tilfældet i dit forhold. Måske en enlig svale - og så kan det måske være muligt at genopbygge tillid, som du selv mener I arbejder på.

få gerne gode venner til det

Jeg har al sympati med dig i verden. At din kone kan finde på at fortsætte efter du har konfronteret hende er i min bog utilgiveligt.
Jeg kan dårligt udtale mig om jeres forhold, men var det mig ville jeg aldrig nogensinde stole på hende igen. ikke bare en lille smule. Hun har jo bevist at hun ikke respekterer dig overhovedet.
jeg kan forstå at du vælger at blive med hende hvis der er børn involveret eller sådan noget, mens ellers ville jeg mene hun skulle ud, og det skulle gå stærkt.

Hun bedrager jo manden! Hun har gjort ham til grin i og med alle andre ved hvad der foregår end ham. Det er der intet uskyldigt over.
Og så vil jeg også gerne lige referere til den besked han læste hunsendte til veninden. Hun skal over og kigge på sin hemmelige hotmail fordi hun ikke vil dumme sig igen! Med dumme sig hun altså blive opdaget! Ikke komme til at flirte eller noget...
jeg er helt 100 på at der er foregået mere end bare skriverier. Det vil hun bare ikke indrømme, fordi det er ikke blevet opdaget endnu. Dermed ville det være at "dumme sig" af hende at indrømme det...

Hej. Jeg taler af erfaring.
Du har måske fået sat en prop i dæmningen.
Men inderst inde ved du at demninger med prop i aldrig holder.
Du og dine børn boer under dæmningen,derfor er i usikre og i fare.
Du og ungerne må op og stå over problemerne (dæmningen).
Derfor tre gode råd.
Lad være med at straffe dig selv for noget du ikke er herre over.
Du har ikke lavet hullet i dæmningen.
Lad være med at bære skyld og skam,du opnår intet ved det, kun at
føle dig som fravalgt.
Sæt grænsen ved dig selv,og sig Jeg ønsker følgende krav opfyldt......
Kan hun det er det godt, kan hun ikke er det godt at
du har kravlet op på dt højt sted hvor du ikke bliver våd.
Ellers kan du bruge resten af livet på at reparere alle de
huller hun laver fremover.😉

og hvor satan har du lært at opføre dig sådan!?!
Manden er blevet bedraget og er i vildrede, og så synes du det kunne være fedt at svine ham til?
føj for satan!

Det viser dette indlæg han har skrevet med al tydelighed: http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=279&posting=2055927 Det er fandme fint at han vil være belærende over for andre, når han selv forplumrer debatten. Han kender nok ej det gamle ordsprog som siger: "man skal ej kaste med sten, når man bor i et glashus".

men skal vi lige holde os til, at jeg prøver at fortælle ham, at han nok ikke er så god til at snakke med konen, som han selv tror.
Eller synes du kontrol og trusler er en naturlig del af det, at tale sammen?
Han vil gerne fremstå sød og forstående, med de rette værdier. Er det værdier konen vil have, spørger jeg så?
Han vil have en løsning påført udefra. Nogle gange er det bare bedre at kigge indad.
venlig hilsen
Grøn

Jeg er næppe bedre end andre. Nogle værdsætter mig, som jeg værdsætter dem.
Men du er dårlig til at finde tidligere indlæg skrevet af mig.Tør jeg bruge ordet ubegavet. Til en start vil jeg opfodre dig til at læse mit nick. Derefter skal jeg opfodre dig til at oprette en profil selv, ellers vil denne samtale ikke fortsætte.

efter ens kone er gået ryggen på en og med høj sandsynlighed haft en affære, synes jeg fandeme en periode med kontrol er i orden! Alt andet er jo bare dumt! Desuden kan det jo hjælpe til at opbygge tilliden igen, hvis han overvåger i en periode og finder ud af at der intet er.
og han har da ikke truet konen? Jårud fra athar tetam den trejde, men hvem fanden havde ikke det? personligt havd jeg skildt ham ad!
jeg synes det er sindsygt groft at bebrejde den part der er blevet bedraget. Der er ingen acceptable undskyldninger for utroskab.

I dit udmærkede indlæg længere nede til trådstarter skriver du om respekt og du nok havde forladt hende.
Der er vi to enige. Når han siger "lad være" og hun så gentager kunststykket,så har hun ingen respekt for ham. Jamen så kan de jo tale fra nu af og til dommedag. Respekten mangler. Hvad bliver så det næste? Jeg ville gå. Ikke på vilkår om jeg vil være i et respektløs forhold.
Når man er i et forhold med respekt for hinanden, så er kontrol og trusler ikke det jeg forbinder med respekt. Man skal derimod gøre MEGET klart , hvor ens grænser går, og så overholde dem selv, for ens selvværd skyld.
Men jeg fornemmer at du mener kontrol og trusler er vejen frem i perioder. Helt uenig der. Hvad den 3.person angår, så er vedkommende fuldstædig ligegyldig, med hensyn til forholdet. Hvis den 3.person ikke er det, så forlad forholdet.
I det her tilfælde er det konen han gerne vil fortsætte med.Ergo skal de tale sammen og vise respekt for hinanden. Det er problemet og det er det som skal løses. Ikke alt muligt udenoms.
Min pointe er så at de ikke taler sammen for en skid, forhold til at skal have løst noget følelsesmæssigt
Nogle af de andre indlæg skriver, at det får han aldrig løst. Der er jeg enig meget langt hen af vejen i langt de fleste tilfælde.
Dit "råd" om at du nok var smuttet, hvad kan han bruge det til? Han er følelsesmæssigt splittet, og tænker ikke rationelt
Jeg fortæller ham, på en hård måde ja, at han skal snakke anderledes med konen, hvis han skal i dybden med følelserne. Det råd kan han følge eller lade være.
Fordi han har jo en god økonomi, godt hus og søde børn.
Men han mangler oplagt en kone at tale med, som viser ham respekt.
venlig hilsen
Grøn

Jeg respekterer fuldt ud de holdninger du her giver udtryk, selvom jeg er en smule uenig i enkelte af dem.
Men hvorfor kunne du ikke have formuleret dig sådan i det første indlæg? Det nytter jo ikke noget at bebrejde manden nu. Han sidder mit i sit livs krise, og det er klart han er splittet. Han kan dumpe sin kone, og i den forbindelse miste hele det liv han har bygget op med hende, og dele forældrerettighed og alt sådan noget, og starte helt forfra ude i verden, eller han kan vælge at blive sammen med en respektløs kone, der har været ham utro.
ikke noget let valg, og jeg mener ikke at håne ham er den bedste måde at hjælpe ham på!
I mit andet indlæg siger jeg jo også at jeg ikke kan vide hvad han skal gøre, men kan kun forklare hvad jeg ville gøre, og hvorfor. Går ud fra at det er en af grundene til at han har startet tråden...
Men bortset fra alt det, er jeg da glad for at vi kan blive enige om at det er konen der er skurken...

Hun er næsten med garanti utro, min brors tidligere forlovede opførte sig på samme måde, det viste sig at hun havde profiler på flere datingsider, og hun skrev sammen med en anden mand, ved hjælp af en mail som min bror intet kendskab havde til. Da hun blev taget i det, lovede hun at de aldrig ville ske mere, og at det kun var fordi hun manglede beskæftigelse, fra andre mænd at hun havde gjort det. Men det skulle vise sig at der kun gik kort tid igen, inden hun var ude på den samme boldgade. Det blev starten til slutningen af deres forlovelse.
Det som vakte min brors opmærksomhed, var den måde hun pludselig kunne sidde og være helt væk i sine egne tanker, noget hun aldrig før havde gjort, og så begyndte hun at nævne ting som ingen sammenhæng havde med deres liv

hvordan mine indlæg lyder.
Mange gange er de hårde, nogle gange over stregen.
En stor del af de indlæg, jeg læser under utroskab handler om, hvor "dumme" 3.part er, eller hvor ufølsom partneren er. Det må jeg ærligt sige, det er jeg blevet lidt træt af. Man har en vilje selv, til at afgøre hvordan ens liv skal være. Altid hører vi kun den ene parts historie, men mange gange kan man mellem linjerne hører, den anden part fortælle sin version.
Vi har en rolle at spille selv i vores eget liv. Vi kan oven i købet selv påvirke den. Den erfaring jeg har gjort mig herinde er, når man provokerer til at starte med, så er der lydhørhed for ens synspunkter efterfølgende.
Det kan man så mene er godt eller dårligt.
Jeg har faktisk forståelse for det fleste herinde. Mange står i et et kæmpe dilemma. Derfor er min respekt også stor for dem der har så meget selvindsigt, at de kan se det dilemma, de står i. De har taget et valg, som de godt ved, ikke nødvendigvis er det bedste for dem selv.
Men min respekt er ikke så stor for indlæg, der kaster skylden på 3.person, løsningen på 2.person og råber hjælp herinde. De skal have et vågn kald efter min mening.
Og det gør jeg med stor fornøjelse. 😉 Så er jeg nemlig rolig og afbalanceret overfor mine omgivelser.😃 Det er vel ikke så ringe🙂
venlig hilsen
Grøn

Jeg havde engang en kæreste som, i det store hele lavede de samme ting bag min ryg. Det være sig datingprofiler og hemmelige emails, det holdt aldrig op, hun blev ved i en uendelighed, hver gang hun grædene havde bedt om tilgivelse, varede det kun et kort tidsrum inden hun var på afveje igen.
Eneste råd jeg kan give er at droppe hende, det tager ingen ende.

Føler med dig, har selv prøvet lignende og tro mig, jeg var rigtig længe om at komme over det. Det er vigtigt at du har din konens opbakning, at hun forstår dig og ikke træder på dig igen, hvis du skal komme over det. Det tager tid at komme over det og hvordan man kommer videre er svært at svare på, det kommer helt anden på hvordan du er som person, men tilliden skal opbygges igen og det kan kun din kone og dig arbejde på.
Har du ikke hendes fulde opbakning, ja så kan det blive rigtig svært.
Min vrede var enorm, og var svær at komme af med, men jeg havde heller ikke - syntes jeg - min mands forståelse. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg giver det en chance, men jeg har stadig ar på sjælen og har gjort op med mig selv, at det udsætter jeg ikke mig selv for igen. Min mand har fået en chance, kan han ikke overholde det, så kan jeg ikke se, hvorfor vi skal være sammen mere. Jeg har også et liv og vil ikke trædes på igen.
Gør op med dig selv, hvad du vil finde dig i og hvor langt du vil gå. Mærk efter.
Held og lykke.

Af personlig erfaring har jeg lært, at når man står i din situation, er man besat af at kontrollere og overvåge. Og det er en forfærdelig pine, fordi man bare føler sig så magtesløs. Men jeg har også lært at det i det lange løb er et dødt løb som udmarver og dræber forholdet langsomt men sikkert. Man bliver indebrændt, bitter og mistroisk, og mister alt overskud.
Kontrol er et skråplan, der hurtigt sender dig ud i en ond spiral, hvor du tjekker hende og hun undviger din kontrol, og du finder på smartere måder at tjekke hende, og hun udtænker endnu mere udspekulerede metoder til at slippe udenom. Du vil aldrig få tilliden tilbage ad den vej, og hun vil aldrig få lyst til at give dig anledning til tillid ad den vej. Til sidst kan I ikke se på hinanden som andet end modspillere som skal snøres.
I stedet, nu hvor idyllen alligevel er brudt i jeres forhold, så synes jeg at du skal insistere på at I med det samme river hele lortet ned og ser om der er grundlag for at starte helt forfra. Ja, det lyder både meget kynisk og meget drastisk, især når der ikke er nogen klare beviser for utroskab, og når jeg formulerer det sådan, så er det selvfølgelig også skåret ekstra groft ud i hårdt pap, for at du skal kunne se ideen og muligheden.
Men altså, der er jo tydeligvis noget galt i jeres forhold, når hun har behov for udenomshalløj, og du er syg af tvivl og usikkerhed. Sådan skal et forhold sgu ikke være, det er livet alt for kort til. Så i stedet for at trække pinen i langdrag og bevæge jer ud ad det dødsdømte spor, hvor I langsomt men uundgåeligt vil fjerne jer længere og længere fra hinanden og spilde jeres liv med en optakt til skilsmisse i sølvbryllupsalderen, så se at få taget tyren ved hornene med det samme!
Der er naturligvis risiko for at ingen af jer har lyst til at genopbygge noget som helst. Men den synes jeg er værd at løbe, når der samtidig er en chance for at I kan få skabt noget der bliver meget stærkere og bedre end det nuværende. For hvad er alternativet ellers? Det er at fortsætte som nu, og det vil du komme til at fortryde om tyve år.
Nej, der ER ingen magisk knap som du kan trykke på og trylle alt tilbage som før. Den eneste metode er at grave ned i dyndet og tage forholdet op til revision. Hvad er det som I elsker ved hinanden, sådan helt nede i dybden. Prøv at tænke udenom jeres bekvemme materielle status med god økonomi, dejligt hus og søde børn. Bag om dagligdagens ”jamen vi fungerer godt sammen”-floskler. Gå helt ind til benet og spørg hinanden ud om jeres drømme og forventninger til livet, parforholdet og til hinanden. Dyrk passionen og fortroligheden. Så må det briste eller bære derfra.
At sprøjte overfladelakering på sit forhold hele tiden er en dårlig taktik. Det får det hele til at se glat og hærdet ud, men nedenunder vil der stadig være rust og mug. Et godt forhold skal derimod have en ordentlig omgang grundrens en gang imellem.
Og ja, gu er det uretfærdigt at det er dig der skal fixe det, når det er hende der har fucket jeres liv op. Men sådan er det. Du skal tage initiativet. Men glæd dig i så fald over at kvinder elsker mænd der tager følelsesmæssige initiativer. Kvinder er generelt også ret vilde med at tale om parforholdet, så jeg tror hun vil være imødekommende. Og hun SKAL samarbejde. For hvis hun slet ikke vil anerkende at I har et problem, så kommer I aldrig videre. Men jeg tror nu at du har gode chancer for at få hende i tale. Og hvis hun ikke får kæmpe respekt for dig efterfølgende, for at have taget hul på snakken og markeret dine grænser, så er hun ikke værd at beholde. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke!

For at være sikker på at der ikke en dag, kommer flere ubehageligheder frem i lyset. Tænk rationelt og vurder hvad du ville gøre hvis, det var dig der skulle lave sådan noget, hvordan ville du skjule dit forehavende?
Vær opmærksom på alle små ting i hverdagen, arbejd dig samtidig målrettet gennem ALT, når du finder noget unormalt, skal du bevare den indre ro og lade som ingenting, for ikke at ødelægge dine chancer for at komme ind under alle sten i jeres ægteskab.
Min broders tidligere forlovede havde en #hemmelig# mail, den brugte hun til at holde kontakten med den mand som hun skrev sammen med, hun gjorde det næsten altid fra sit arbejde, min broder havde altså kun få chancer for at opdage hendes dobbeltliv.
Til sidst blev det for meget for min broder, han tog en fridag og flyttede alt sit jordiske gods hen til en god ven, hvorefter han skrev et afskedsbrev som han efterlod på bordet sammen nøglen til lejligheden. Bagefter var kvindemennesket hel uforstående overfor at han havde forladt hende, og det føg med beskyldninger om at nu var hendes liv ødelagt og det hele var hans skyld, han var bare jaloux og mange fler af samme slags beskyldninger.
Betragtet fra min indfaldsvinkel, har min broder ikke lidt det store tab i forbindelse at han gav op, kvindemennesket var ikke andet end en stor tøs, som tilmed var utaknemmelig og snotforkælet(også af min broder), og hun snerpede sammen hvis han ikke dansede præsis efter hendes pibe.....

Nu lyder det igen lidt som om han ifølge dig selv er skyld i den situation han står i? Han kan vel ikke gøre for konens utroskab?!?
Det er jo ikke altid man selv er skyld i de situationer man står i, og jeg kan sagtens sætte mig ind i hvor splittet man må være hvis ens partner har været en utro.
Og det med at skyde skylden på 3. person... Det er jo ikke fordi det er logisk at gøre, men det er et instinkt. "Hvis nogen rør min pige, skal han bare dø!".
Jeg mener bare at når folk skriver herinde om utroskab er det fordi de er desperate. Mandens kone har været ham utro, og jeg synes han fortjener medfølelse. Jeg kan ikke se i hans indlæg hvad han skulle have gjort for at ligge op til den situation, og uanset hvad mener jeg ikke der er nogen undskyldning for utroskab...

Det skulle gerne være hele tiden.
Vi er enige om, at det er konen der har klokket i den. Hun er skurken, og have det været os to, med sådan en kone, så have det været farvel.
Uanset om det så er konen, der har klokket i den, så har hun jo gjort det af en grund. En grund BEGGE typisk er medskyldige i.
De er begyndt at kede hinanden, ikke fået talt ting ordentligt igennem, eller hvad ved jeg.
Som jeg læser det, så har hun mistet respekten for ham. Det er han ikke uden skyld i selv. Den grund skal findes og snakkes igennem. Her hjælper ikke god økonomi, godt hus og søde børn. GRINER. Det er ikke nok, i en samtale at få hende til at sige undskyld 1000 gange. Årsagen skal findes. Den er man altid to om.
Du argumenter for kontrol og trusler, som et naturligt instinkt. "Hvis nogen rør in pige, så skal han bare dø!" skriver du.
Det mener du forhåbentlig ikke i fuld alvor. Så lovliggør du jo hustruvold, fordi der er jo altid en grund til at de får tæsk. Så er maden for kold, så er maden for varm. Det besynderlige ved de situationer er, at kvinden ofte selv tror på de forklaringer, og bliver hos manden.
NEJ, det bliver aldrig en naturligt instinkt, at udøve vold, fysisk som psykisk, mod en man siger man elsker.
Gør man det, altså øver vold, fysisk som psykisk, mod en man elsker, så har man i allerhøjeste grad brug for at kigge indad, og arbejde med sig selv og sine følelser.
venlig hilsen
Grøn

Kysse og kæle - altså, hvis han har skrevet sådan til hende, så er der vist ikke noget at tage fejl af. De har helt sikkert gang i noget, om de har været i seng sammen, er jo ikke til at sige, men med hendes hotmail-manøvre, er det i hvert fald åbenlyst at hun søger et eller andet uden for jeres ægteskab. Hun savner et eller andet i sit liv (ikke nødvendigvis i jeres forhold, men sandsynligvis også der) som hun søger hos ham.
Du skulle ikke have tilgivet hende sådan uden videre. Det har hun nemlig tydeligvis valgt at tolke som et grønt signal til at fortsætte. Du må gøre det klart at du ikke kan tilgive en så grænseoverskridende opførsel, og at hun selvfølgelig ikke kan forvente at du stoler på hende igen lige foreløbig.
Men du skulle nok heller ikke være begyndt på alt det der kontrolhalløj. Det vil hun synes er irriterende og ynkeligt, og det vil kun gøre hende trodsig og mere lusket. Hun må naturligvis gerne vide at du er ked af det, rådvild og frustreret, men prøv at gemme de mest primitive reaktioner væk, selv om det er hamrende svært.
I stedet synes jeg at skal du fortælle hende, at du er interesseret i at vide hvad der har drevet hende i hans arme, og at du måske godt kan forstå hende, men at du kun vil give hende en chance mere hvis hun ærligt fortæller dig sin egen version.
Stop med forbud, overvågning og trusler, for med mindre du låser hende inde uden telefoner og pc, så vil hun altid kunne finde på snedige krumspring, hvis hun virkelig vil. Det handler om respekt, og hvis hun ikke har respekt for dig, så er jeres forhold dødsdømt under alle omstændigheder. Så hvis du stadig vil jeres ægteskab, skal du markere din grænse helt tydeligt, så hun kan få respekten tilbage – hvis hun altså nogensinde har haft den.
Og i stedet for at spekulere på og fritte hende ud om HVAD hun laver – hvorvidt hun nu ringer til ham, skriver til ham, mødes med ham eller whatever – så hold fokus på HVORFOR hun gør det. Flyt kikkerten væk fra DEM (hende og ham) og hen på JER (hende og dig).

Du læser det jeg skriver helt forkert. Jeg mener at hvis nogen rør min pige skal HAN dø. Altså personen der rør pigen. Ikke pigen...
Jeg opfordrer ikke til hustruvold! Ligesom med utroskab er der heller aldrig nogen undskyldning for hustruvold!
Han skal hverken udøve vold mod hende eller true hende med det!
Jeg synes dog godt en hvis grad af kontrol kan være på sin plads i en meget begrænset tidsperiode efter hun er blevet afsløret. Hun har jo ligesom selv bevist at hun ikke er til at stole på, og for at opbygge den nødvendige tillid til at blive i forholdet er det måske nødvendigt at kontrollere hende lidt tid derefter. Bemærk at jeg taler om en begrænset tidsperiode, og at der ingen trusler er indblandet!
Jeg er uenig i at begge parter har en del af skylden i utroskab. Det behøver ikke have noget med partneren at gøre at en person er utro. Kan være personen bare har lyst til bekræftelsen gennem en anden (for nogle mennesker er bekræftelse fra én ikke nok...), eller det er glæden ved jagten (der jo ikke er der i et forhold), der leder til utroskab.
Der er helt sikkert tilfælde hvor begge parter har en del af skylden, men det er sgu langt fra alle tilfælde. nogle mennesker vil bare ikke lave den byttehandel det er at være i et forhold. At man forpligter sig til kun at have sex med denne ene person, og men tilgengæld kan regne med at have denne person.
Nogle mennesker vil både blæse og have mel i munden...

Mange indlæg handler om, at man må ikke kontrollere - og det handler om respekt og vise tillid og grave dybt i forholdet.
MEN... hvordan opdager man, at der foregår noget i kulissen, hvis man ikke som trådopretter tilfældigt har set en sms og en mail og fået hentydninger fra vennerne????
Utro har jo ikke for vane at fremvise hvad de har gang i.
Er man først blevet mistænksom, fordi man er blevet vidne til hemmelig korrespondance, så er det sørme svært at ignorere det og ikke forsøge at finde beviser for om der foregår noget eller ikke.
Spørger man den utro partner - hvis vedkommende virkelig er det - så er det sandelig heller ikke nemt at lokke sandheden ud. Er det ikke først når der er konkrete beviser?
Og endda selv der, vil man kunne risikere en sludder for en sladder.
I øvrigt mener jeg ikke, der altid er grund til at skulle vende vrangen ud på sig selv for at finde årsager til en utro partner. Der findes mennesker som har brug for evig anerkendelse og nærmest er afhængig af adfærden.

Der er som regel en lang række tegn på utroskab, som vækker mistanken længe før de håndgribelige tegn, som f.eks. en sms, giver vished. Det skriver trådstarter jo også om i denne tråd: mobilen tages med på toilettet osv. I gamle dage, altså før mobiltelefoner og computere, var der jo også masser af tegn, klassikeren med læbestift på skjorten f.eks.. eller kvitteringer fra hoteller, restauranter og undertøjsforretninger. Og så vil en utro parner som regel generelt blive mentalt fraværende.
Dog vil jeg give dig delvist ret, Lilje, for jo, jeg synes da at det kan være både fuldt forståeligt og fuldt berettiget at snage hvis først mistanken er vakt. Men først da. For overvågning som præventiv metode, det tror jeg altså ikke på, fordi det sætter forholdet op på et grundlag af mistro, som jeg mener er dræbende.
Som udgangspunkt er man altså bare nødt til at stole på sin partner, synes jeg. Ligesom man er nødt til at have umiddelbar tillid til andre mennesker generelt, om at de ikke vil snyde og bedrage én. Men trådstarter opdagede jo netop også kun sms'en tilfældigt, og den vakte kun hans skærpede opmærksomhed og mistanke fordi der allerede var andre tegn til stede.
Så naturligvis, jo, hvis først der er tegn på lusk, så synes jeg godt at man kan bruge snageri i "opklaringsarbejdet". Mit forbehold overfor kontrol gik mere på den efterfølgende fase, hvor jeg ikke tror det hjælper meget med når tilliden skal genoprettes, det gør kun en ordentlig snak, tror jeg.
Med hensyn til årsagen til sidespring, er jeg også enig med dig i at årsagen langt fra altid har noget direkte med partneren eller parforholdet gøre. Men det FÅR det jo så, efterfølgende. Det berører jo altid begge parter, uanset hvad den bagvedliggende årsag måtte være, og derfor synes jeg stadig at man kan have stor gevinst ved at "vende vrangen ud".
Hvis forholdet er godt, og den utro part er tilfreds nok, men alligevel har været utro, fordi han/hun "bare" er en type der hungrer ekstremt meget efter anerkendelse, og derfor skaffer sig lidt ekstra på sidelinjen, så bliver den bedragne part jo inddraget og såret, uanset at han/hun ikke er medskyldig. Selvom det kun er den enes skyld, så bliver det jo begges problem.

Hvornår skal man vide hvornår den begrænset tidsperiode er overstået, når først det har været ok, så står de nu i to dilemmaer som jeg ser det, en utro og en der udlever kontrol, hvornår starter så ægteskabet med hvor de skal skaffe tillid og en tro på et ægteskab. Efter en begrænset periode med kontrol, som modparten ikke aner hvornår stopper, når den først er startet. For hvornår er kontrollen stoppede når personen sige det eller stopper den egentlig nogensinde, når først den er startet. Lige som med utroskab, hvornår er den reelt stoppet. Det bliver interessant at være i et ægteskab med den holdning til utroskab og den holdning til kontrol😮2 store dilemmaer.
Det er og blive for nemt at smide ansvaret væk og give den til 3. personen, som ikke skal være i ægteskabet fremover, forhåbentlig, hvis man vil sit ægteskab, så må der taget et ansvar i interne rækker. Jeg bliver personligt træt af den ansvarsforflygtigelse i et ægteskab, men ikke det samme som jeg ikke forstår det er det nemmeste p.t., men i længden en dårlig løsning.
Vi utro har bare lyst til svigte vores partner derfor er vi utro, og det er kun bekræftelse vi vil have, ikke for at gøre grin, ikke for at svigte, ikke fordi der er noget galt med ægteskabet eller dens eksistens, men bare fordi bekræftelsen for et øjeblik nydelse var vigtigere end ægtefællen eller hvordan synes du vi skal tolke utroskab😖

sådan som du skriver, tror jeg ikke jeg misforstår nogetsomhelst.
Kontrol en kort periode. Er det en måned, 10 år eller resten af livet. Alle tre valg kan være korte perioder, afhængig af, hvad man måler op imod. Du mener åbenbart at "bødlen" har ret til at bestemme hvad en kort periode er.
Anerkender man kontrol som middel, så er yderste konsekvens hustruvold. Alle tilfælde er startet i det små med kontrol. Det tiltro jeg dig faktisk så meget hjerne, at det kan du godt regne ud. Derfor overrasker det mig helt vildt, at du faktisk mener, det er vejen frem????
Jeg troede faktisk vi var enige om, at det var konens "skyld" Hvis hun nu undskylder oprigtigt, og faktisk helt ind i sit inderste mener det, tror du så, det at blive mødt med kontrol er særlig tillidsvækkende.
Vi er vel enige om at det er tilliden der skal "tilbage" i forholdet. Det kommer den kun gennem snak, hvor begge påtager sig et ansvar for det skete. Konen har handlet ja, men gjort det fordi,hun sikkert har røvkedet sig, hvilket er fælles ansvar. Der skal diskussionen ligge.
Ikke med kontrol og trusler mod 3.part.
Det er absurd og grænsende til det sygelige, at du på grund af 2.persons handling, vil "dræbe" en 3-person. Ansvarsforflygtigelse ud over alle grænser.
Det er konen, der har handlet, hendes ansvar, hendes skyld. Hvis hun skal "bringes" tilbage skal "problemet" løses med hende.
Det er ikke spor naturligt, at ville dræbe en 3.person, på grund af en 2.persons handling. Har man denne "lyst", så skal man istedet kigge indad, med henblik på at få rettet fokus.
venlig hilsen
Grøn

Min stueplante og jeg er enige om, at du har lavet et godt indlæg.😉
venlig hilsen
Grøn [f] (der takke for opbakningen)🙂

Der er kontrol på flere måde.
I udgangspunktet skal tilliden og troen på det andet menneske være der. Ellers er forholdet helt hen i vejret.
men har man en mistanke, for eksempel, når telefonen bliver taget med ud på wcet, hører jeg til dem, der mener man godt må kigge. Der burde vel ikke være noget at skjule i et forhold.
Skulle der så vise sig, der er utroskab, jamen så har man vel beviset til at forlade vedkommende eller hvad?
Vælger man så at tilgive, selvom man har beviset, Ja, har man jo selv valgt situationen. Og vi er så fremme ve udgangspunktet, at et forhold bygger på tillid. Ellers er forholdet intet værd.
Kort version, håber den giver mening.
venlig hilsen
Grøn

Når jeg siger dræbe mener jeg det naturligvis ikke bogstaveligt! Og den korte periode jeg taler om er jo højest på nogle måneder.
Som jeg ser det har den utro part bevist at denne ikke er til at stole på, og hvis en smule kontrol i månederne herefter kan hjælpe med at opbygge tilliden igen, jamen så synes jeg det er vejen frem. Jeg er stadig uenig med dig i at den forsmåede part nødvendigvis må have en del af skylden.
Jeg kan slet ikke se hvad det skulle have med hustruvold at gøre? Du mener at det er den yderste konsekvens af kontrol, men jeg siger jo heller ikke noget om at bringe ting ud til den yderste konsekvens. For mig ville den yderste konsekvens iøvrigt være at gå fra hende. Ikke at slå hende...
Og btw. Hvis du nogensinde havde stået i situationen (hvilket jeg gætter på du ikke har), ville du forstå lysten til at skille den tredje person ad.
Naturligvis er det ikke det mest logiske i verden, men det er altså et helt naturligt instinkt forbundet med jalousi.
Jeg synes din forestilling om hvordan det alt andet lige burde håndteres er en utopi, fuldstændig blottet for de rå menneskelige følelser der opstår i disse situationer. Idéen om at man bare lige kan snakke med partneren om det, og reflektere lidt over situationen, og så er alt ok, er en meget utopisk forestilling.

Jamen, så er vi helt enige.
Jeg kan kun tale ud fra mit eget forhold, hvor jeg via vores astronomiske store fælles telefonregning, fandt ud af at der foregik noget.
Jeg havde ikke mistillid til min daværende kæreste. Mentalt fraværende som Ellen Ripley skriver om. Ja, det var han. Men det tolkede jeg ikke som utroskab eller begyndende utroskab.
Konfrontreret "sort på hvidt" med hans mange sms og telefonopringninger til én og samme person, påstod han at teleselskabet havde fejlet.
Han ville gerne fortsætte vores forhold, og genopbygge tillid, men ville have seperat telefonregning. Det fik han.
Jeg kendte hans kodeord, og kontrollerede stille og roligt at intet var uændret.
Havde jeg ikke haft muligheden for (stadig) at kontrollere hans adfærd, som talte 10-20-30 sms og opringninger hver dag, så havde jeg ikke haft en jordisk chanche for at kende til, hvad han foretog sig - for han var meget påpasselig med at skjule det.
Jeg mener, Grøn, at har man med en partner at gøre, som lyver og bedrager, så er man i sin gode ret til at få beviser.
Da han også begyndte at tage væk i weekenderne - så kunne jeg nok lægge 2+2 sammen.
Det blev enden på vores forhold. Og det er jeg faktisk rigtig glad for i dag. For han vil altid være en person som har behov for at tilføre sit liv spænding via hemmelig adfærd.

Hilsen
Lilje

Jeg siger ikke det er nemt at tale om det. Tværtimod vil der skulle tales om det i L-A-N-G tid.
At udøve kontrol i flere måneder, er flere måneder for meget. Det hjælper ikke. Det eneste der genskaber tilliden er snak om, hvorfor det kunne ske.
Og det dummeste, der kan gøres der er, at give den ene "skylden" 100%
Ja, jeg ved godt, der er tilfælde hvor det "kun" er den enes skyld på grund af et utilfredsstillet behov for bekræftelse for for eksempel. Der kan være andre grunde også. Men i de tilfælde hjælper kontrol vel så heller ikke. Der skal personen også tales med om, hvorfor personen har det behov.
-------------
Nu skal du læse det her meget grundigt. Selvfølgelig bliver man sur og skuffet på 3.person. Ja, det er lige præcis menneskeligt.
Men løsningen for parforholdet, ligger IKKE i at være sur på noget udefra kommende. Hverken 1 dag, nogle måneder, eller resten af livet.
Slet ikke ved at demonstrerer denne surhed overfor 3.person, ved at udøve kontrol på 2.person
Håber du blev tilfreds med det svar. Længere kommer jeg dig ikke i møde.smiler
-------------
Der er kun 1 løsning, og det er snak med partneren, om hvorfor det skete, hvis man vil tilgivelsen.
Den nemme løsning er jo at sige stop. I mine øjne også det rigtige, efter at have læst utallige indlæg her om konsekvenser efter utroskab, og forbliven i forholdet.
venlig hilsen
Grøn

Hvis kontrol i et par måneder er den eneste mulighed man har for forholdets fortsatte eksistens, så synes jeg det er helt ok at gå den vej. Hvis begge personer stadig vil forholdet altså! Jeg kan ikke have ondt af den utro part i denne situation. hvis personen ikke kan klare kontrollen, kan denne jo bare smutte, og det er et lille offer at betale sammenlignet med den smerte han/hun har påført sin partner.
Den 3. person har klart mindre ansvar end personen der er utro. Det ved jeg jo godt! Men hvis personen ellers har været klar over at de ligger i med en andens kone/mand, så ved de jo godt at de kan være på tynd is. De har taget en kalkuleret risiko.
Men jeg er enig med dig i at den utro part indimellem er utro helt uden at det har noget med deres partner at gøre!

jeg er enig med dig i at man skal snakke med partneren. naturligvis. Men kontrol kan altså også i en periode være et nødvendigt onde.

Jamen man kan jo aldrig få vished for at der ikke alligevel fortsat foregår noget snavs. I dag, med separate bankkonti og private mobiltelefoner, er det jo så let som ingenting for en utro part at anskaffe sig en ekstra hemmelig telefon, og så, med fastnettelefonens opkaldsudskrift viftende i hånden, bedyre – og få anerkendt – sin uskyld af partneren. Mens det hele bare er løgn.
Den der vil bedrage sin partner finder som regel ud af det, og nogle bliver jo aldrig opdaget. Men det bringer os jo så ud i diskussioner om begreber som ”lykkelig uvidenhed” og den slags, som vi ikke bør spamme ind i denne tråd.
Kort sagt, så mener jeg altså grundlæggende at kontrol er noget møg. Dels af den praktiske grund, at det aldrig giver fuld garanti. Det giver en falsk tryghed, synes jeg, og derfor ville det ikke hjælpe på min mistillid, hvis den først var tændt. Og dels af den mere teoretisk-idealistiske grund, at kontrol bare genererer endnu mere utryghed og kiler distance ind mellem et par.
Men Lilje, tænkte din exmand i øvrigt ikke på at du ville få telefonregningen at se? Min pointe her er at han måske allerede havde besluttet sig for at det ikke i længden skulle være jer to, og at han derfor ikke var påpasselig, men sløsede med ting som kunne blive et argument for at afslutte forholdet.

Men man kan jo aldrig få vished for at der ikke fortsat foregår noget snavs. Det bliver en udmattende fuldtidsopgave at overvåge partneren.
Den der vil bedrage sin partner finder som regel ud af det. Og hvis han/hun er snu, er det jo så let som ingenting at anskaffe sig en ekstra hemmelig telefon. Må man så pudse en privatdetektiv på ham/hende, eller hacke sig ind på pc eller netværk for at lede efter hemmelige bankkonti, telefonabonnementer og webmail?
Kontrol giver aldrig fuld garanti. Det giver tværtimod en falsk tryghed, synes jeg, og derfor ville det ikke hjælpe på min mistillid, hvis den først var tændt.
Ville det så ikke bare være nemmere med en chip i nakken fra fødslen, så ingen kan holde noget skjult for nogen?

Det er muligt, at han havde bestemt at det ikke skulle være os to i længden. Men han sløsede aldrig med at skjule hvad der foregik.
Han sagde heller aldrig sandheden om noget - han kunne mange avancerede løgne, som jeg aldrig kunne have udtænkt.
Nej, jeg tror faktisk, at da han først vidste at løbet var kørt, så opgav han sine løgne og så gjorde han som han havde behov for - og alligevel prøvede han at vinde mig tilbage med yderligere løgne, - om hans elskerinde.
Det var en traumatisk oplevelse, som jeg selvfølgelig aldrig glemmer, men som jeg er lykkelig for at være fri af i dag.
Det kostede et par år i total vildrede, selvbebrejdelser, tusind ???, sorg, savn og modløshed.
Heldigvis er sindet indrettet således, at det er muligt at vende tilbage til en normal tilværelse igen, men aldrig uden de ar, det nu igen engang har givet.
Én af de ting som jeg aldrig rigtig glemmer er, at han rejste væk på ferie i 14 dage. Han skulle komme hjem en torsdag - og jeg glædede mig helt ustyrligt til at se ham igen. Han kom bare bare ikke og han var heller ikke mulig at kontakte pr. telefon.
En søvnløs nat - afsted på arbejde - og så en besked fredag formiddag, at han havde overnattet hos sin elskerinde -
og en ny løgn, fordi det var helt umuligt at komme hjem med toget.
Må bare håbe han er lykkelig hvor han nu end er i dag 🙂
Hilsen Lilje

Det der er min pointe er at hvis en person har været utro, må denne altså også finde sig i at blive kontrolleret i hoved og røv en periode derefter! Jeg siger ikke at kontrol i et forhold er en god ting. Jeg siger at det kan være et nødvendigt onde i perioden efter utroskab.
Naturligvis KAN en person godt komme uden om kontrollen. Men det er alt andet lige mere besværligt, og har en højere sandsynlighed for at slå fejl. Derfor vil en utro person nok ikke fortsætte sin utroskab imens denne bliver kontrolleret. Og når der først har været et afbræk i utroskaben kan det meget ve være at dette holder. Kontrollen er der for at den forsmåede part hurtigere kan vinde en smule af tilliden tilbage.

Nu er der smidt cirka halvtreds tips og holdninger ud i tråden. Det kunne være interessant at vide hvordan de er blevet modtaget hos ham der stillede det oprindelige spørgsmål. Mon han har læst indlæggene? Tænkt over dem? Besluttet sig for hvad han vil? Fået lyst til at give respons? Er han i det hele taget stadig på linjen? Forlanger jeg for meget?

men ofte er det således, at trådstarter smider et indlæg ind, og så hører man ikke mere til ham/hende.
Men vi andre får da en god diskussion og udvekslet meninger og erfaringer.
Måske han sidder på sidelinjen og følger med. Måske er han for ked af det til at svare tilbage, for det er jo et følsomt emne, som kan få tårerne frem.
Hilsen Lilje

Man vinder SLET IKKE tilliden tilbage ved at udøve kontrol - slet, slet ikke.
Hvis man har brug for kontrol, vil der hele tiden være noget der nager, når man ikke kan kontrollere - har jeg nu tjekket det hele, ups - hvad så når han /hun er på arbejde - hvad gør jeg så? Den der møde udenbys - er det nu også et møde? Har han/hun en anden telefon, jeg ikke kender til? En hemmelig mail? Hvorfor tager han/hun telefonen med, når hunden skal luftes? Hvad sker der på vejen til fritidsaktiviteterne? Osv.osv.osv.
Nej - tilliden skal genskabes på helt anden vis. Ikke via kontrol. Det fører bare en meget uheldig spiral med sig.

Lille ven, har du hørt om 2 mobiltelefoner og 2 mailadresser, så du vil aldrig få en sikring. Du har et valg stol på din utro ægtefælle eller gå for begges skyld.

Kontrol er og bliver ikke et nødvendigt onde. Det er og bliver et ægteskabs fuldstændige død oven på utroskab, hvis ægtefæller ikke kan finde en løsning på hvorfor utroskaben skete. Der er en grund til utroskab, og tør man ikke tale om den grund, så er spørgsmålet om værdien af ægteskabet er så høj og om den nogensinde har været det.
Kontrol skaber ikke tilliden tilbage, tværtimod, så viser det alt sin tydelighed at der er lang vej til målet, og som om at det mål ikke er langt nok væk i forevejen efter utroskab.
Finde sig i, jeg var gået øjeblikkeligt, hvis min mand var begyndt at kontrollere mig, for dermed havde han også givet mig den sidste grund til at jeg var gået. Det ville være rigeligt at min mand havde lang vej til at tro på mig igen, men skulle jeg som utro, som i forvejen nok havde mistet noget værdifuldt i forhold til min mand, også have følt mig kontrolleret, så var det slut. De Fleste ægteskaber slutter efter utroskab, grundet kontrol, og jeg kan 100% forstå det må jeg indrømme. Find årsagen til utrskaben og der er en chance for man faktisk får et reelt ægeskab igen og ikke kun et eksisterende ægteskab.
Vinde tillid via kontrol, så vil jeg desværre sige, vil jeg være utro, så kan jeg nok finde min gamle mobiltelefonnr. frem igen og den ubrugte mail her i solen. Hvor svært kan det være, hvis man vitterlig vil være bevidst utro.
Man har kun et valg hvis man vil blive i et ægteskab efter utroskab, det er at tro på ægteskabet og dens eksistens.

årsagen, til hans kone blev utro. Manden mangler pli - i et ægteskab hedder det vist empati 😉

- 'hvor var du egentig i går aftes' (o.lign.), er forhør og kontrol, hvis man spørger en utro løgner. - Men hvis man spørger een med god samvittighed, så er det venlig interesse og indleven i den andens liv!
Så hvem kæfter op om kontrol? - Det gør løgneren, der har noget at skjule og frygter afsløring.

Det er jo slet ikke den form for "kontrol", der debatteres. Det du hentyder til, er almen interesse. Lige netop som du selv påpeger.
Det, der tales om, er at tjekke mobiltelefoner, ringelister, telefonregninger, mailkonti, kilometertæller på bilen, følge op på venner, osv.osv. - og med en mistillidsbaggrund.
Det får man ikke et ægteskab eller parforhold til at fungere under.

Der kan ej herske nogen tvivl om, at det er løgneren der frygter en afsløring.
Og derfor skriger op om kontrol, mistænksomhed, forhør, jalousi og spionage, kun med det formål, at dække over sine egne feje og usle handlinger.

Prøv lige at fange trådens baggrund.
Der er sket utroskab. Ja, det er usselt og fejt, osv.osv.
BEGGE parter vil gerne arbejde for, at genoprette / redde / få deres forhold til at fungere.
At genskabe og genopbygge tillid kan IKKE gøres ved at udøve kontrol.

Utroskab har ofte en årsag.
Min oplevelse er, at der mangler spænding i de fleste længerevarende forhold.
Mit råd til dig er. Hold dig lækker, gør noget ud af dig selv, gå i byen med vennerne, flirt med pigerne, vis at du også er en super far med overskud.
Vigtigst af alt, stop med at tjekke hendes telefon!
Hvis hun er forelsket i ham, kan du alligevel ikke gøre en skid ved det :-( Men hvis det drejer sig om at hun skal leve det ud, så har du en chance.
Vis lidt muskler og skor hende så igen.
Jeg ved det gør forbandet ondt. Men kommer i igennem, bliver jeres forhold godt igen!
Håber det bedste for dig.

Hvis man ved at der er risiko ved det man gør, så tænker man sig om inden man laver ulykker igen. gammelt ordsprog #brændt barn sky ilden#

Nå for pokker da... jamen det er da et forhold, som er da til at stræbe efter.
At den før utro, nu vælger ikke at være utro mere, fordi tænk hvis man bliver opdaget under kontrollen.
Øv da- jeg kan slet ikke se noget godt i det. Forhåbentlig bliver man sammen, og forbliver tro - fordi man VIL og ønsker det - og ser en dejlig fremtid sammen.
Og ikke bare bliver sammen og er tro - fordi der er en risiko hvis ikke man er det.

Jeg tilgav min mand igen og igen. Gennem flere år. En dag brød jeg sammen og forlangte skilsmisse. Jeg troede, jeg skulle dø af sorg, men jeg kom mig hurtigere end ventet, for jeg fik det meget bedre alene. Jeg havde heldigvis ikke små børn.
Men det er vel forskelligt, hvordan man reagerer.

og 'kontrollen' eksisterer ikke for at forhindre en tidl. utro i at være utro igen, men for at give den svigtede tryghed. Husk på, den svigtede HAVDE tillid og tro og har i mange tilfælde godt vidst at der foregik noget, som den utro måske har benægtet og løjet sig fra. Når så alt afsløres, så kan den svigtede ikke bare, trods kærlighed, tilgivelse og alle gode intentioner, med et fingerknips vende tilbage til den tro og tillid, som han tidligere ødelagde. Hun har behov for at han IKKE giver nogen anledning til tvivl og mistro, - og een af måderne er altså at vide hvad han gør, hvor og med hvem; - og at han ikke har skjult kontakt i telefon, sms og mails. -
Gennemsigtighed er desværre nødvendig, - og en utro, der gerne vil være tro nu og i fremtiden kan godt selv se nødvendigheden af denne 'kontrol' for partnerens skyld!

hun bliver nød til at mærke, at det er forkert det hun har gang i og at det får konsekvenser. Ellers bliver hun aldrig klogere.