Ang. Konfirmation!
Anordning nr. 744 om konfirmation
Kapitel 1 § 1
Adgang til at blive konfirmeret har enhver, der er døbt med den kristne dåb, har modtaget forberedelse til konfirmation og er fortrolig med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste.
http://www.kon4mation.dk/kon4/go.asp?e=0518000000000061
Der er to betingelser for at blive konfirmeret. Man skal være døbt, og man skal gå til præst. De fleste bliver døbt som spædbørn, men hvis man ikke er barnedøbt og vil konfirmeres, kan man blot begynde at gå til præst, og man bliver så som regel døbt et stykke tid før selve kon-firmationen.
---------------------------------------------------------------------------
Hvad nu hvis man gerne vil konfirmeres, men ikke er døbt? Så skal man døbes.
Hvad nu hvis man gerne vil konfirmeres og ikke er særlig troende, men går med til dåb, idet man synes det er en kulturel foreteelse og for at blive konfirmeret bliver man altså nød til at døbes?
Så vil jeg sige at; gør det. Hvorfor det? Jo, det er jo ikke ualmindeligt, at medlemmer af Folkekirken der ”automatisk” blev døbt som spædbørn og senere komfirmeret; som en kulturel begivenhed i et forløb der ofte også handler om Julen i Kirken og bryllup i Kirken og til sidst begravelsen fra Kirken; ikke er særlig aktive troende.
Så jeg vil foreslå, at man tager hele ”pakken”. Hvad vil det så betyde og hvad med Gud?
Altså, for det første vil det jo betyde at man tager stilling til selve dåben. Det er sådan set ikke det værste man kan gøre fordi selve dåben jo er en samtykke erklæring at man gerne vil være et godt menneske og gør alt hvad man kan for at være gode mod andre.
For det andet er det jo i sig selv en fin handling, at man lader sig betjene af den der af staten er ansat til at varetage disse ceremonier og som bliver betalt for denne kulturelle begivenhed.
Der er jo mange kulturelle tiltag i og fra en Kirke og her rækker man jo ud for at hjælpe andre mennesker og hvad galt kan der være i det? Man går jo også hen på DSB og køber en billet dersom man skal rejse og derfor behøver man jo ikke at være særlig forlovet med DSB, men man skal blot ud at rejse.
Men ”gevinsten” ved hele forløbet; dåb, præsteundervisning, altså forberedelse til konfirmationen og så selve komfirmationen. ”Gevinsten” er, at i den Kristne tro handler dåben ikke om hvad vi har gjort for Gud, men hvad Gud har gjort for os.
Så man kan se sådan på det, at man lære at gøre noget for andre på et tidspunkt der kan komme dem tilgode senere hen i livet.
Ved at lære at være gode mennesker kan man gøre folk glade og trygge som kan gøre dem glade i livet og bidrage til at ældre mennesker synes, at livet er værd at leve selv om man bliver gammel.
Så, gavmildhed, hjælpsomhed og gælde og fred og fordragelighed og tilgivelse og overbærenhed og godhed er ting man lære i Kirken og ved bl.a. at gå til præst før konfirmationen.
Så jeg synes det er med til at skabe et fællesskab i samfundet og hjælpe den enkelte til at se sig selv som en del af et godt samfund og hvad galt kan der være ved det? Intet, vel?
At vi der er meget troende også tror, at det virkelig er sandt og godt og at Gud virkelig vil velsigne og frelse den enkelte er yderligere en ”gevinst” ved dåb og konfirmation og hvem ved, måske ender det op med at komme til at betyde en hel masse senere hen i livet?
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
PS. Jeg giver dig et lille musikstykke
http://www.youtube.com/watch?v=0P6bmfhLO1E