0tilføjet af

Tak til Børsen, fordi I bringer en saglig artikel

Tak til Børsen, fordi
I bringer en saglig artikel om, at staten bør opkøbe ejendomme på et opskruet prisniveau. Selv om der ikke er nogle købere til de høje priser, er priserne jo rigtige, da de er fastsat af professionelle ejendomsmæglere. De har jo en statsanerkendt uddannelse, så staten kan slet ikke forsvare ikke at købe til de anviste priser. Staten kunne også hæve priserne ved at opkøbe nye ejendomme til nedrivning.
Men I har glemt miljøministeriet! De er eksperter i luderforskning af enhver art, og kan anvende den på måder, der er hinsides al fantasi. Prøv at tal med deres eksperter, der har løst problemer i kriseramte brancher på de mest forbløffende måder. De fleste ældre ejendomme er tømt for fx asbest og olietanke, men mange af dem indeholder stadig gipsplader, og miljøministeren har bemyndigelse til at træffe alle foranstaltninger uanset pris, så hvorfor ikke påbyde, at ejendomme, der indeholder gipsplader, skal nedrives. De er også brandfarlige, alt kan nemlig brænde ved en eller anden temperatur (jvf vulkaner). Miljøministeren har alle en diktators beføjelser (med lidt fantasi – og det savner de ikke i miljøministeriet – kan man nemlig finde en miljøbegrundelse for alt), så hvorfor ikke udnytte det? Men husk endelig: ordet diktator anvendes kun om forhold udenfor landets grænser. Den slags vildt overdrevne påbud kaldes ”regelforenkling” af miljøministeren.
Staten kunne endvidere opkøbe aktier, biler osv til høje priser og derved sikre en evig højkonjunktur. Der er ingen grund til at standse ved banker og obligationer!
Og kun sure og hadske mennesker vil frygte islandske tilstande af den grund.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.