9tilføjet af

Krav til myreflittige gæster.

Utallige gange har kaffereklamerne stillet mig størgsmålet: - "Hvad byder du uventede gæster på?" Og nu kan jeg endelig give dem et svar: - "Jeg stiller krav til mine uventede gæster! De skal være rene, håret skal sidde pænt og så skal de dufte godt."
Her i weekenden kom en lang række myre krybende ind ad et minimalt hul i vores badeværelsemur, jeg var alene hjemme og anede ikke hvad der skulle gøres, tog derfor en vinduesspray og oversprøjtede myrene og deres indgang. Dette hjalp indtil sprayen var fordampet, så kom den næste del af familien - jeg kiggede mig omkring, blikket faldt på en extra strong haarlack, som blev brugt på denne del af myrefamilien, - underligt, men de marcherede videre i det klistrede stads... Jeg tog derefter en deodorantspray 'White Diamonds' og gav dem en overdosis af den, det hjalp - nu er der gået ca. et døgn, uden jeg har set en eneste indendørs tissemyer.
Ved ikke rigtig om dette kan anbefales, gode dufte stinker når det bruges for meget. 😮
Faktisk kan jeg godt bruge gode råd mod udendørsmyre, så de ikke kommer på besøg indendørs...
[f]
tilføjet af

Du tror jo nok det er løgn

Men Gevalia er ganske udmærket til at holde krybet på afstand. Gammelt husråd såmænd.
tilføjet af

Jeg vil ikke ha' kaffe

på mit badeværelsegulv! - Hjælper kaffegrums udendørs? Jeg tror, at hele vores område er undermineret af myre... Og er også bange for, at de er flyttet ind i hulmuren (hedder det vist nok) mellem ydre- og indervæggen.
tilføjet af

Gevalia til indvortes og udvortes brug :)

Det er ganske vist med kaffegrumset og jeg kan skrive under på, at siden jeg smed to poser kaffegrums ud langs husmuren i gavlen hvor de kom ind de små s...... (biP) der har jeg ikke set én eneste i mit lille bryggers. Ellers kan der, når der er tale om dit badeværelse, med held købes og garderes med en pakke myrelokkedåser, de er ligeledes sidste år anvendt her med fordel, til de enkelte der trodse den ”grumsede barriere” og fandt vejen ind i huset.
Mvh.
Ps..:
Hvis der i virkeligheden er tale om en hær af myrer, omk. hele dit hus, så kan du købe et pulver,(insektmiddelmod myrer) i dit nærmeste byggemarked. Det skal blandes op med vand, hvorefter der vandes rundt om husets sokkel med blandoingen og dét er effektiv.
tilføjet af

RE : blandoingen?

Vides ikke hvad pokker det er?
Men blandingen, det var den jeg mente.

Mvh.
tilføjet af

Tak for din hjælp,

det er faktisk et meget stort problem, (prøver bare at lave lidt sjov med det) her er tale om flere hære af det småkryb omkring det meste af huset, alle de steder hvor der er blomsterbede/jord og imellem fliserne i vores gårhave kommer de også op, flere af vore naboer har deres blomsterkrukker stående på hjul så de kan flytte rundt på dem, vores er kommet op og stå på nogle mursten af forskellige størrelser - det ser lidt mere rustikt ud, synes jeg.
Jeg har hidtil holdt dem ned med det insektgift du omtaler, blomsterne i bedene tåler det, men sidste år opdagede jeg at de stakkels regnorme ikke kan tåle dette, de lå og vred sig og tørrede derefter ud. [:*(] Nu bliver det kun brugt i gårhaven...
Jeres råd med kaffegrums, vil jeg så prøve i blomsterbedene. [f]
tilføjet af

Det havde jeg aldrig

opdaget, hvis du ikke havde sagt det. 😉
tilføjet af

Jeg vil da lige hilse på igen og sige at..:

Jeg har været hele scenariet igennem og her forsøgte jeg sågar udi om det der plet fjerner ”Wanish” ville leve op til sit navn, men nope, det virkede ikke lige på emsige myrer. For at du vil kunne se det for dig..: Har du nogensinde set den Anders And tegnefilm, hvor han er på picknick?
Sådan var det her da jeg første år, før jeg fandt ud af at, det med en myreplage ville være en tilbagevendende begivenhed her. En morgen min datter råbte Moarrrr! Kom og se. Jeg skal da lige love for, at jeg tænkte..: Fy for Puttgarten, myrerne havde ligesom lavet et ”pas” som en rute udefra, igennem bryggers, op af opvaskemaskinen og hen på køkkenbordet hvor vi sløset havde efterladt de tallerkner, fra aftenens jordbær nydelse, med en kende left overs.
Der var det, efter div. forøg udi både det ene og det andet, at jeg vandende uden om huset og det har klart den mest effektfulde virkning jeg har oplevet. Lad dem hygge sig ude, men inde i huset? Nej tak.
Jeg havde hørt at kanel sku hjælpe men ak, ikke her ved mine myrer, men så fortalte en ven mig den med kaffegrums´ virkning her for ca. 14 dg. siden, da jeg opdagede de første dette år og det har virket endnu, men sommeren eller nærmere årstiden, er jo også først knapt gået i gang, når det kommer til div. kryb og div. plager med dem.
Men summa sumarum, så må der jo være en og anden effekt ved det kaffegrums? For de rosenglade kvinder i min familie, har altid igennem tiderne anvendt det, til at holde utøj væk fra deres roser? Men for at du lige kan ikalde dig scenariet jeg omtalte ala Anders And, så får du da lige en lille strimmel med. 🙂 http://www.youtube.com/watch?v=IGSj-6lV5uU
Mvh.
tilføjet af

He he :=)

Det er typisk, hvis ikke man selv havde set og nævnt sin fejl. [s]
tilføjet af

Jov, jeg har set A.A. på picknik!

De tegnere har god fod på virkeligheden. Hårlack og Wanish har åbenbart samme virkning på myrene... Ingen. 😉
Som jeg fortalte dig, har vi blomsterbede nogle steder langs husmuren og når jeg vander med gift der, så er det jeg har set at det går ud over bestanden af regnorme og det er jo ikke hensigten.
Nu er der blevet boret et par huller i husmuren og sprøjtet myregift derind, har ikke set én myre indendørs siden. Og så følger jeg dit råd, alt kaffegrums kommer ud i blomsterbedene, hvad der fik mig til at indse - at vi drikker for lidt kaffe i forhold til omfanget af alle jord/blomsterbedene... Jeg kan selvfølgelig ikke se nogen kaffevirkning endnu, men skal nok fortælle hvordan der kommer til at gå.
Du skal ha' tak for strimlen!
[f][f][f]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.