Kristendomme; betragtninger i kulturnatten!

Den ”sande” Kristendom; en videnskab.
Den sande Kristendom har naturligvis sin oprindelse i Kristus. Men der er mere til det end som så. Sådan som jeg oplever forløbet; oprindelsen, baggrunden og tiden efter, er der visse ting jeg har lagt mærke til.
Tag nu Bibelen, som jo er fundamentet. Den kan opdeles i flere afsnit bortset fra, at de i virkeligheden ikke oprindelig var een bog, men flere hundrede ja, måske endda tusinder af skriftruller.
Disse florerede til tider rundt omkring og blev også taget med fra Israel til fjerntliggende lande ( når de blev jaget hjemmefra). Her blev de læst og værdsat og dannede fundamentet for Judaisme, jødernes religion og hverdagens samlingspunkt kulturelt omkring familierne og synagogen og det arbejde, som nu engang blev jøderne til del.
Man gjorde hvad man kunne for at gøre sig så usynlige som mulig, men alligevel? Hvem kender ikke en jøde når man ser ham.
Andre steder på jordkloden, var andre mennesker i gang med at dyrke deres Guder og havde deres skrifter, så Bibelen var ingenlunde den første. Den blev først ” skrevet” eller samlet i førstningen af Moses 1500 år f.Kr. og det var ret sent i sammenligning med mange andre religiøse skrifter af hvilke vi har tusindvis i originalform fra tiden. 3000 år før Bibelens første skrifter.
Første afsnit i Bibelen er skabelsen. Den er ikke i modstrid med videnskaben og den siger faktisk ikke noget, som ikke forholder sig til virkeligheden, som de kendte den; og som vi kender den i dag.
Imidlertid er ”skabelsesberetningen” blevet fortolket og fortolket, så i dag bliver Bibelens ”skabelsesberetning” brugt, som et parameter for hvor Bibeltroende man er. Ve` den, som ikke forholder sig absolut til den.
Nu er der så det at sige til det, at Bibeltroende ikke altid er objektive og troen ( fundamentalisme) kan ofte og gør det også, forblænder i stedet for at give klarsyn.
+
Alle skriftrullerne, som indeholdt Mosebøgerne og nu i dag samlet til 5 ” bøger”, dannede og danner rammen om Israel og jøderne i dag. Deres tro og deres liv og tilbedelse af Gud ( hvem så Gud end måtte være).
Her i Skandinavien, tilbad vore forfædre den samme Gud, men havde egne fortællinger og forestillinger om Gud. Den tro afspejlede hverdagen og filosofien i tankerne om livet og døden og når vi ser Asatroen i dag, forstår vi hvad man dengang tænkte og hvordan man havde det med livet og døden.
Det giver da meget god logik.
Nu sker der så det, at efter Moses og Israels profeter og kongerne i Israel; fjenderne angriber; folket bliver ” troløse” og alle de menneskelige ubehagelige sider kommer frem og i højsæde.
Israel bliver sårbar og det ender med total besættelses af Romerne i år 63 f.Kr.
+
Lidt historisk kildemateriale:
Messias eller ha’mashiah er et hebraisk ord, der betyder den salvede.
Makkabæer-oprøret fandt sted i 165-161 f.v.t. og var rettet mod det syriske herredømme over Israel.
Hele historien står beskrevet i 1 og 2 Makkabæerbog, en del af Bibelens såkaldte ”apokryfe” skrifter.
I 161 f.v.t. blev Judas Makkabæer dræbt, men hans brødre fortsætter kampen og i 142 f.v.t. blev broderen Simon både ypperstepræst og konge.
Dette dynasti, der kaldes det hasmonæiske, regerede indtil 63 f.v.t., hvor romerne indtog Israel.
Det første større oprør mod romerne dateres til år 66 e.v.t. ( e.Kr.). Den jødiske gruppe, zeloterne, medvirkede til denne jødiske krig. Zeloterne var et stærkt nationalistisk parti, der af religiøse grunde nægtede at betale skat til romerne, da alene Gud var deres herre. Krigen førte til Jerusalems ødelæggelse i år 70, men sluttede først endeligt i år 74.
I år 132-35 kom Bar Kochba oprøret. Dette oprør havde stærke messianske undertoner, idet store dele af befolkningen betragtede oprørets leder som Messias. Han hed Simon Bar Kochba, som betyder Simon Stjernesønnen. Oprøret varede i tre år, indtil Simon Bar Kochba blev dræbt. Jøderne blev derefter én gang for alle udelukket af Jerusalem.
Da jøderne tabte Jerusalem og romerne ødelagde templet, blev det vigtigste for jøderne synagogen og de hellige skrifter. Disse skrifter er den jødiske bibel, som svarer til Det Gamle Testamente, og Talmud, som er en mundtligt overleveret lovsamling.
Men tanken om atter at herske over Jerusalem bestod fortsat.
Historisk kildemateriale slut.
Skrevet og behandler af mig.
+
I den periode op til årtusindskiftet, som ender med det første år i vor tidsregning efter Jesus, fødes han.
Der fødes et barn, der kommer til at danne rammer om den Kristne tro.
Det er mærkeligt hvad som sker. Det er næsten som Buddhisme, hvor Buddha bliver ”genfødt” i et menneskebarn gang på gang. Jesus er så ” Davids søn” og løfternes barn, men man gjorde regning uden vært.
Jesus er revolutionær. Sådan rigtig ” Enhedslisten” revolutionær, næsten da bortset fra, at Enhedslisten er en tam hunkat uden tænder og kløer. I sin tid, brød han ( Jesus) med alt hvad det etablerede samfund stod for og det kostede ham livet.
Han efterlod sig nogle ” politiske” tilhængere. Samfundsrevsere; revolutions garden, som skulle ud og agitere for den nye filosofi.
Den havde man ikke set før og alligevel. Han, altså Jesus kom til at danne fundament for et nyt menneskesyn og et nyt syn på hvem og hvad Gud var og er.
Han fremstod og tilbød sig selv, som løsningen på det spørgsmål. Og han havde noget at ha` det i. Han sagde; gå ind i verden og tilbyd dette nye menneskesyn og gudesyn.
Bare sådan stille og roligt, men det blev hverken stille og roligt. Det blev en kulturel og filosofisk og religiøs revolution.
Det kostede alle livet. Næsten alle. De blev forfulgt og dræbt på stedet fordi de talte det etablerede samfund imod. Og de fandt sig i det.
” Dem var verden ikke værd”. Ære være deres minde. Flere end 1 million af den første tids kristne døde således inden for en periode på 300 år i de Romerske arenaer, som straf for dette nye menneskesyn og gudesyn som de lærte, talte om, praktiserede og troede på.
Men, filosofien sejrede. Der opstod ligefrem en statsform eller statsanerkendelse af denne nye filosofi, menneskesynet og gudesynet, som nu blev ” tilbudt” ved lov.
Nu var det lige modsat. Den der ikke ville tage imod dette nye, blev simpelt hen tilbudt enten eller. Sig ja eller dø. Kan man nu forstå det.
Nu er der gået 2000 år. I dag sidder vi så og tænker på, hvad var det nu lige der skete? Hvad skete med vor egen asatro og hvad skete med Græsk mytologi og Romersk mytologi. Ægyptisk filosofi og hvorfor?
Jeg tænker! Har du lyst til at kommentere dette før jeg går videre? Det kunne være du ville tilføje noget og så kan vi jo debattere det før jeg fortsætter min beretning.
Denne beretning er tænkt og skrevet af mig selv. Den er ikke hentet nogen steder fra end min hjerne. Det er lovligt at debattere den og være uenig med mig i mine betragtninger, men skån mig for fundamentalisme og middelmådighed.
Enoch

Kan du svare ja, eller nej til de her spørgsmål ?
og kun ja eller nej... Ikke alt det "udenom snakk" du ofte kommer med ?
Tror du på en skabelse?
Har Jesus leve ?
Har det været en "syndflod" ?
Findes det en Gud ?
Findes det en satan ?

Questmaker, du gør det lidt svært for mig. Jeg vil gerne svare dig og jeg vil forsøge at imødekomme din Quest.
+
Om jeg tror på en skabelse? Ja, men.....
Har Jesus levet? Ja, men.....
Har det været en ” syndflod”❓Nej, ikke en ” syndflod”, men....
Findes der en Gud? Ja, men.....
Findes der en satan? Ja, men.....
+

Enoch

Når du siger ja til skabelse? men...
hvad mener du så?

Download det og studer det.
Når man læser Bibelens beretninger, får man uvægerligt det indtryk, at først skabtes universet på 6 dage, Gud hviler på den 7 dag og…….
Den beretning er så skrevet af Moses 1500 år f.Kr. og vi efterlades med det indtryk, at det hele foregik over en meget lille tidsperiode.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Hele beretningen hviler på et forkert grundlag, sådan rent følelsesmæssigt.
Den historiske virkelighed er, at Bibelens skabelsesberetning i virkeligheden foregår over en meget lang tidsperiode, som vi for jordens vedkommende ikke kender nøjagtigheden af, hele forløbet.
Fra begyndelsen regner vi i dag med et forløb på 20 milliarder af år altså år, som vi kender til det.
Den beretning du læser i Bibelen, fortæller ikke historien i sin fulde udstrækning.
20 milliarder af år, handler dette om. Det handler så om måske 5 milliarder af år i forbindelse med denne planet vi kalder jorden.
Hele ”udviklingen” af de fysiske vækster her på denne planet strækker sig altså over et tidsrum på 5 milliarder af år fra tilsynekomsten af de første urindivider og så i et forløb, til det resultat vi stadig forundres over og prøver at forstå.
At det så samtidig skulle have eksisteret i andre ufattelige tidsaldre udenfor vort univers i en anden dimension, er næsten for meget.
Du må forstå, at alt har eksisteret som energi i én eller anden form, hvorefter det trådte ind i sin eksistens af fysisk materielt stof. Energien standsede sin tilstand af eksistens i en anden form og fremstod i den virkelighed vi forholder os til for ca. 20 milliarder af år siden.
Efter vor planet i sit solsystem indtræder i fysisk form af den energi i sin gasart form og gør det muligt for atomer og molekyler i deres koder at udtrykke, fremstår de ting Bibelen nævner i den række følge som du kender fra forklaringer fra Bibelen, men perioden er ikke 7 dage den er 5 milliarder af år lang periode.
På et givent tidspunkt møder du Moses og hans beretning, som er den du læser i Bibelen, men beretningen er 3500 år ældre, skrevet af andre, som Mose åbenbart har haft adgang og kendskab til.
Jeg er personlig Kristen, selv om jeg ( måske et paradoks) ikke mener, at jeg har nogen religion som sådan.
Dog tror jeg på Bibelen, men det nok på en for andre uortodoks måde.
Det, som optager mig meget og har optaget mig igennem længere tid, er følgende:
Når Bibelen taler om skabelse, som jo er en meget gammel udtalelse. Den er måske 10.000 år gammel, hvad kunne den eller dem, som udtrykte sig sådan hvad kunne de muligvis vide om sagen?
Må jeg komme med et spørgsmål eller forslag til en oplevelse af ”sagens” natur?
Er det muligt, at det som vi forholder os til i fast fysisk form som vi her taler om, altså det som blev ”skabt”. Er det muligt, at det kan have eksisteret i en anden form før det fremstod, som vi kender det.
Kan det have haft ”identitet ” af f.eks. energi.
En form for energi?
+
Jeg sidder her med den oprindelige bog ,
Der Ausdruck der Gemüthsbewegungen bei dem Menschen und den Thieren skrevet af Darwin himself i 1872.


Hvilken lære kan man drage af denne sammenligning med hensyn til skabelse eller udvikling? Er der en modsætning eller sammenhæng?
Kan du tilslutte dig pavens udtalelse :
Pave Johannes Paul II udtalte under et møde mellem filosoffer og teologer i Rom 26. april 1985: ”Troen på skabelsen og
undervisningen om evolutionen er ikke i modstrid med hinanden. Evolutionen forudsætter skabelsen; Skabelsen viser
sig i evolutionens lys som en begivenhed, der har strakt sig over tid, i løbet af hvilken Gud er blevet synlig som
”Himlens og Jordens Skaber” (D. Cathologique numero 1901, 4. August 1985).

Sådan er mennesker "skabt", men det er ikke alle der er bevidst om det.
Jo, det er alligevel muligt at virkeliggøre Gud. Altså hvis Gud er. Jeg tror Gud er og jeg tror vi er et "produkt" af Gud. På een eller anden måde, hænger det sammen. Så hvis Gud er, er Gud i os eller vi er en del af Gud.
Det betyder så, at vi kan virkeliggøre Gud i os.
Vi kan så at sige "Release the image of God within ourselves".
Det betyder også, at naturen og universet, ligeledes er en del af Gud og Gud er i det hele. Vi er således omgivet og ”gennemsyret” af Gud. Vi kan ikke blive fri for Gud.
Vi kan bevidst fravælge troen på Guds eksistens, men så virker det blot på vore tanker indadtil og dem, som vi så muligvis kan overbevise, at Gud ikke er, men det forandre ikke Guds eksistens.
Det er også et trosspørgsmål, men det er et bedre bud. Som jeg personligt tror, er Gud oprindelsen.
Altså Alfa. Gud er også af en væsensart , som vi ikke kender beskaffenheden af. Vi kender ikke ”stofligheden” af Gud. Vi ved ikke om Gud har et fysisk afgrænset væsen, eller om Gud har en eksistens i og af en form, som ingen af os kan muliggøre i vore tanker.
Derimod må vi acceptere, at universet har en oprindelse i den fysiske fremtoning som vi kender. Det eller de
( universerne i universet) har ikke altid haft det ”udtryk” som de har i dag. Videnskaben taler om en teori om Big Bang, hvor en energimasse af minder størrelse grundet sin vægtfylde af energi og den fremtidige mulige energi, resulterede i det fysiske univers vi har i dag, som stadig udvider sig ( i hvad) altså muligheden for at universet er endeligt, uendeligt er til stede.
Forløbet af den molekylære masses tilstedeværelse og produktion efter koderne i atomer og derfor molekyler, passer med de videnskabelige undersøgelser og passer derfor med den Bibelske skabelse, som har sin egen måde at udtrykke samme tanker på dengang.
Vor egen tilstedeværelse er af samme oprindelse efter et forløb, med den forskel, at arterne er forskellige og vi er af en arts oprindelse, som klart udskiller sig. Det behøver ikke at betyde, at der ikke er en sammenhæng mellem de forskellige ”dyriske” væsensarter, som faktisk har samme substands i sin molekylære struktur, men vi ved godt, at vi er forskellige fra dyrene.
Altså vi er den sidste og den klogeste. Hele Bibelens lære eller kultur religiøse historie for den semitiske folkerace, handler om at søge det optimale forhold mellem denne filosofi om vor oprindelse og vort forhold til hinanden og hvem vi derfor er og hvor vi skal gå hen ”bagefter”.
Vi er måske ”midt” i et forløb, snarere end en opståen og forgåen. Derfor må vi tro, at Gud er og vi må tro på hinanden som af samme oprindelse og tilhørsforhold og det betyder så, at Gud ( hvem eller hvad Gud så end er) elsker alle lige meget. Ingen er bedre eller kan gøre sig bedre over for Gud.
Vi har en stor opgave, at være noget for hinanden og hjælpe hinanden og støtte hinanden og løfte hinanden op tro på hinanden og elske hinanden og støtte hinanden og og og og ………..
Derfor har vi et samfund, med de muligheder vi kender og der må vi gå ind og hjælpe i dette samfund. Det er Guds vilje tror jeg, at skabe de optimale forhold for alle. Vi kan derfor ikke tro at vi kan isolere os fra ”de andre” og på den måde blive bedre end ”de andre”, det er i det brede fællesskab, vi kan gøre en indsats.
Derfor kan vi godt bruge de forskellige religiøse filosofier, men i det øjeblik man mener man er bedre end de andre, så mister man Gudsfølelsen, at elske hinanden.
+
En drøm:
Evighedens Uendelighed.
I evighedens uendelighed, bevæger en energimasse sig i en bevægelse af et omfang, som rummer det mulige og det ufødte. Intet er frembragt, intet er dannet af fysiske erkendte former eller ”bærere”.
I dette ”alt”, det umulige, utænkelige, ikke udformede og ikke konkretiserede, bevæger en følelse sig, som i sig selv er bærer af ”altet”; som rummer verdener af usynlige, synlige og fremtidige former og bærere, som efter den for os usynlige – synlige, er ”fader” og ”moder” for.
I dimensioner af energiformer og udtryk, som vi ikke forstår med den konkrete tanke, eksister vi alle i en evighed, som kun kan erkendes i ”det indre mennesker”.
Der i det indre følelsesunivers er ånden fri og tanker og ord, som ikke er af ”denne verden” befrugter hele tide vor sjæl og ånd.
Igen og igen fornyer ” han” vor ånd og ”afkom” fremstår igen og igen. Evighedens ikke-eksisterende og endnu-ufødte væsener er en konkret virkelighed, som vi først efter vor ”skabelse”, vor ”fødsel” og derefter vor genfødsel i Den Hellige Ånds dimension erkender og derfor bliver bevidst om og som grundet Den Eviges vilje – tanke og ”ord” nu er blevet levendegjort og evig eksisterende.
Fortiden har indhentet nutiden og bærer bud om fremtiden, som ligger klar og åben.
Jeg lukker mine øjne og ser verdener af usigelig skønhed. Afstandene i ”rummet” omkring mig udtrykkes ikke mere i konkrete ”ting”, men i toner, farver og følelser.
Følelsen af afstand forøger min følelse af nærhed og udvider mit univers.
Omkring mig blander mine følelsesbølger sig med ringe af andre følelsesbølger, hvoraf nogle er fremmede for mig og andre er bekendte, udtænkte og selvoplevet.
I denne frie bevægelsestilstand, hvor lyset er det bærende element og de energirettede impulser den bærende kraft, mærker jeg mit liv.
Jeg ser gennem lyset, jeg ser gennem følelser og afstande, jeg ser atomernes og molekylernes verden, og er eet med dem. Lydbølger befordre ord og tanker, som ikke formes som før, men som omsættes direkte i følelser og bevidsthed. Tanker, som ej behøver at oversættes, danner virkeligheder i samme øjeblik og en følelse af, at kende det ukendte, breder sig i min ånd.
Jeg ser jorden og havet, ikke som molekyler, men som bærere af guddommelighed – guddomsvæsenets verden. Følelsen af fart og bevægelse i mange forhold er meget tydelig for mig og alligevel oplever jeg en ro og fred omkring mig, som aldrig i nogen anden virkelighed.
Her forstår jeg lige pludselig, hvad skønhed er, hvad det, at `se vil sige, hvad kærlighed er og nærhed. Jeg er lige som en del af en helhed, samtidig med, at jeg er helheden selv. Min bevidsthed af min eksistens og mit liv har en fylde, som aldrig kan opleves i min tidligere tilstand.
Jeg ser med min ånd og jeg føler i min ånd og jeg gennemstrømmes konstant af rislende frydefulde fornemmelser, som levendegør igen og igen.
Jeg har lyst til, at juble og le, græde og råbe, synge og tale på én gang i én uendelighed, idet jeg oplever at alle ”andre” udtrykker sig på samme måde og efterlader konkrete informationer og formuleringer, som gør mig så glad, at jeg dårligt kan rumme det.
Jeg oplever en information af viden og visdom, som sætter mig i stand til, at udtrykke og udføre alt det , som jeg altid har drømt om at kunne og ville gøre.
Hvem er jeg?
Du er Guds barn, lyder straks råbene omkring mig. Jeg ser æonernes tidsaldre med udtrykte væsener, som jeg i min vildeste fantasi ikke kunne have udtænkt. Mine menneskelige og jordiske begreber omformes konstant og jeg ”ser” med min ånd ”nye” dimensioner med en fylde og et rum, som i sig selv signalere uendeligheden.
Følelsen af, at gennemstrømmes, er konstant samtidig med, at der eksistere en balance, så jeg ved min konkrete bevidsthed selv kan bevæge mig.
Omkring mig er der et pulserende liv af disse væsener, som udtrykker en væsensbeskaffenhed af gennemsigtighed og rumfylde så individuel, at hver enkelt fremtræder som et unikt væsen med hver deres personkarakterisktika.
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forklare det som sker.
Når jeg ”ser” på dem, oplever jeg alle mine normalbegreber i funktion. Jeg ”taler” og de taler tilbage. Når jeg ”ser” og smiler, gør de ligeså. Jeg tænker: Mon jeg virker på samme måde på dem, som de på mig? Jeg oplever deres omsorg og høre alt hvad de siger.
Jeg spørger hvad skal jeg gøre?
De ser på mig og ler tilbage til mig – og kikker på hinanden og så tilbage til mig.
De kender mig og kender til min personlighed, siger de, ” Du skal ikke gøre noget”, svare de. Vær dig selv og hvil i dig selv, så vil Den Eviges Ånd, den Helligånden, bevæge dig til det Ånden vil dig.
Den Evige er din Far, din Opri, og da han ønskede at udtrykke sin kærlighed og også sin smerte til dig ´så han dig i det fjerne og alle andre ligeså og fremstod i fysisk skikkelse for, at overtale din ånd og befrugte den, hvis, eller når du ville nå til, erkendelsens øjeblik.
Det er sket for alle dem, som du ser omkring dig og som du genkender og i din ånd oplever hvem de er, dine venner, din familie, fortidens trofaste, de første kristne martyrer, alle disse ” kender ” du, skønt du ikke personligt har mødt disse sidstnævnte.
Bølger af velvære og modtagelighed, strømmer imod mig. Jeg tænker lige pludselig : Hvad er det jeg træder på og hvad er det, som jeg normalt vil kalde min virkelighed, konkrete ting, hvad er ting her?
Det er som om ”de” kan læse mine tanker og jeg høre lyde af ord og samtale, som jeg efterhånden er blevet bedre til at fatte. Jeg ved ikke rigtigt hvad sprog det er , men jeg forstår alt.
Din virkelighed er den samme, du oplever den bare i ånden nu, siger de til mig. Du vil opleve alt her, som normalt konkret, som du altid har kunne, men du oplever det blot i din ånd, ligesom når du var i bøn og den Helligånden var virksom i dig og dine kristne venner, som ånden havde genfødt.
Når du lyttede til tungetale var det for, at befrugte din ånd og dit hjerte. Ånden har kommunikeret med dig, med jer hele tiden. Ofte var der personer, som var kommet længere i deres ånds udvikling, idet de havde fået en særlig gave, som kunne udlægge det, som taltes.
Hvad tænkte du da, hvordan reagerer du og hvad følte du? Det er det, du oplever nu, blot helt konkret. Her vil du kunne gøre alt hvad du ellers altid har kunne gøre, men i et nyt legeme, en ny væsensbeskaffenhed, et åndeligt legeme så at sige, men her er det lige så fysisk , som dit menneskelegeme var.
Hvad evigheden har i beredskab til os, hvad Den Evige vil ud i fremtiden, ved ikke engang Keruberne eller Seraferne, kun vores Far, hans navn være velsignet i evighed.
Det var derfor profeterne benævnede ham, Evighedens Far og Vældig gud og Fredsfyrste. Han er Gud i sin fylde, den samme som før og vil altid være den samme i al evighed, han som var og som er og som kommer.
Men ligesom den trehed Gud er ( efter menneskers begrebsverden, her er han i en samhørighedsfylde, som én ) kan
Den Evige være virksom i forskellige sammenhæng og være virksom på forskellige plan samtidig, således har vi opfattelsen i vor ånd, at gud igen engang ud i evigheden vil udtrykke sin personlighed i andre sammenhæng og det med henblik på en nydannelse. Det er alt vi ved lige nu.
Jeg følt lige pludselig, at nogen greb min hånd. Jeg oplevede, at jeg kunne bevæge mig fuldstændig normalt og jeg så ned ad mig selv og så min egen skønhed.
Igen mærkede jeg, at jeg græd og undskyldte, at jeg havde udtrykt disse tanker, at jeg var skøn, men den som havde rørt ved mig og den person, som holdt min hånd, lo tilbager og svarede, at det havde de selv også oplevet og at de forstod og så, at her var alle skønne og smukke og vidunderlige.
Nu fik jeg mere mod og i takt med, at jeg mærkede, at bevæge mig i tidsalderen og dimensionen og `så omgivelser af lys, toner og bølger og glimt af uendelige vidder, brændte mange spørgsmål for at blive stillet og besvaret.
Det var lige, som om de altid vidst hvad jeg gik og tænkte på…. Du vil finde ud af det alt sammen, sagde den person som holdt mig i hånden, men her har du evigheden til at granske og leve og udforske og grunde og også blot, at eksistere.
Alt er, som du kender og tror, ja det er så fantastisk, at det nærmeste du kan komme lige nu i dine tanker, er forestillingen om Edens have.
Her har vi også familier, men det er på en anden måde. Her bliver f.eks. ikke født børn, som du ellers kender til, men alligevel føler vi, at her er børn, det er bare på en anden måde.
Vi har også et personligt tilhørsforhold til visse personer og i mange tilfælde vælger de fleste, at dyrke et ganske særligt personligt tilhørsforhold til én og samme person og ingen anden kan så få den samme personlige nære og fortrolige kontakt med disse, som de nyder med hinanden. Vi har valgt at opfatte det, som noget der er som vore tidligere begreber omkring ægteskab, bare det , at dette er større, nærere og mere sanseligt, end det vi før kendte til.
At det er i overensstemmelse med Den Evige, forstår vi, idet vi føler os meget velsignet i disse forhold og ingen her har indvendt noget imod det. Det ser snarere ud til, at vi har fået nedlagt denne følelse da vi blev dannet i vore jordiske livs forhold og at vi har bevaret denne følelse af behov for personlig nærhed og følsomhed.
Vores familieliv er kun en del af et større fællesskab, som vi har med alle, for vi elsker alle og følelsen af kærlighed er den største glædesbringer her.
Når vi alligevel har en ny form for familieliv er det, fordi vi oplever, at vi knytter os til hinanden på en anden og helt ny måde. Her er den åndelige dimension den hele og fulde drivkraft personerne og væsnerne imellem og følelsen af et nærere fællesskab med visse, end andre og som før nævnt i visse almindelige to-som-hedder, har at gøre med de enkelte individer og den enkeltes følelsesliv.
Vi ser tit, at dem som lever her i evigheden og har været familier i en anden fysisk dimension, det har tit vakt glæde og latter når den enkelte har set rækker af forfædre, som de før har været knyttet sammen med i familiebånd, men hvoraf de kun kender nogle få.
De har været slået af forundring over antallet og det brede fællesskab de forskellige har til hinanden grundet de forskellige jordiske gifte-mål og har måtte opgive, at holde tal på familierne og overgive sig det brede fællesskab. Dog her vi set nære familiebånd bestå i en vidunderlig åndelig samhørighed, hvor vi har måtte opfordre hinanden til ikke at glemme den store skare i det store fællesskab af lutter glæde over gensyn og nære følelser.
Jeg måtte i mit stille sind tænke på og indrømme, at jeg havde denne nære følelse omkring den person, som førte mig af sted.
Igen smilede personen og sagde: Jeg ved du undre dig om du kender mig, det gør du, men du har aldrig mødt mig, skønt jeg har kendt dig hele dit liv, ja endda fra før du blev født.
Nu vil jeg åbne dine øjne til fulde……..Se dig omkring og fryd dig. Jeg overgiver dig nu til dit nye liv og din familie her, se dig omkring, se alle dem, som er i vor nærhed lige her, se deres ansigter, se deres legemer, se den kærlighed der strømmer ud fra hver enkelt.
Det evige vidunderlige strålende lys du ser, er deres følelser, som de retter mod dine følelser.
Jeg mærkede, at jeg stod alene og nu så jeg ham, som havde holdt min hånd. Et gyldent - strålende legeme med en koncentration i sit inderste og mere og mere transparent udefter, omgivet af glimtende lys, som fra en rotation af funklende diamanter, som ligesom svævede frit omkring dette gyldne lys, som glimtede og gnistrede fra det ene diamant lignende punkt til det andet.
Disse lysglimt sprang, som gnister, som når man slår på glødende jern og jeg oplevede hvordan der var en kommunikation indeholdt i disse gnister og tanker fødtes i mit sind hele tiden og dannede hele tiden de skønneste sindsbilleder.
Jeg modtog billeder af huse, byer, gader og veje; ting og samtidig modtog eller dannede disse billeder følelser af det skønneste jeg kendte til. At gå ind gennem døre og porte i huse og byer, gav mig en følelse af, at svømme samtidig med at kontakt eller berøringen oplevedes som en blød - fast og glat fornemmelse som, at røre ved en perle, hvor jeg kunne mærke den runde og glatte fornemmelse af perlemor overfladen.
Hvorfra lyset kom ved jeg ikke, men det syntes, som om alt oplystes hele tiden og alligevel var der også steder hvor der ligesom var afdæmpning af dette lys i grader.
Nu var der trængsel omkring mig og jeg samtalede med dem, der stod nærmest. De spurgte mig om tusind af ting og samtidig med, at jeg svarede, så godt jeg kunne, havde jeg lige så mange spørgsmål selv til dem.
Hvad er det for et sprog vi taler, råbte jeg? Igen blev jeg mødt med denne smilende og smittende milde latter. Jeg kunne ikke lade være med at le tilbage og udrede mig over hvor befriende det føltes.
Vi ved ikke hvad det hedder, svarede de nærmeste, vi taler det bare. Nogle siger det er åndens sprog og det er det nok også, men vi tænker ikke så meget over hvad det hedder; Shamalah, det skabende sprog.
Jeg så Den Evige bevæge sig i retning af nogle formationer i det fjerne og jeg oplevede længslen i mit hjerte.
Jeg så bælter, ligesom af guld, bevæge sig inde i rummet af de glimtende og svævende diamanter. Disse guldbælter gav mig følelsen af sikkerhed og gensyn og evighed, samtidig mærkede jeg og dem, der stod omkring mig, en bevægelse eller brise i luften omkring os og de sagde, at det oplevede de altid når Den Evig kom og gik.
Aldrig havde de følt sig forladte, selv om Den Evige ikke var tilstede fysisk. Altid kunne de kommunikere med ham og føle hans nærværd.
Efterhånden, som jeg blev mere fattet, konkretiserede min nye virkelighed sig og mange almindelige tanker opstod. Hvor skulle jeg bo og sove og hvad skulle jeg spise? Og hvad skulle jeg klæde mig med?
Det fik mig til, at se på mig selv igen, men jeg så stadig det, som jeg havde set før. Mit legeme var klædt i farver og lys og også omkring mig funklede punkter, som smukke ædelsten.
De sagde til mig, at det at spise var en anden proces her, men at selvfølgelig spiste de. Det samme med at sove. Selvfølgelig sov de, men det igen var også en anden proces. Og med hensyn til mit legeme og min klædning sagde de, at jeg ville opdage, at mit legeme var af en fysisk væsensbeskaffendhed, som jeg lige skulle vende mig til, men at min oplevelse af mit legeme ville skifte, alt efter omstændighederne og det jeg oplevede nu var en hjemvendts glæde og kærlighedsberuselse og at lykke ikke kunne udtrykkes på anden måde her.
Så ellers ville mine følelser efter nogen tid, omsættes i andre konkrete udtryk og tanker og det ville så få indflydelse på mit legeme, men når jeg igen oplevede højdepunkter i mit nye liv, ville den samme funklende strålegalans indtræffe.
Jeg besluttede at overgive mig til min nye tilværelse.
Jeg åbner mine øjne igen og er nu tilbage, tilbage i mit jordiske liv. Jeg er igen den samme kødelige person, som jeg kender så godt med mine svarheder og almindelige daglige funktioner. Alligevel er jeg ikke helt den samme. Et nyt liv har spiret frem i mig og jeg kan mærke, at alt hvad jeg har oplevet, lever inde i mig, i mit hjerte, i mit sind.
Hvor ville jeg gerne dele disse oplevelser med andre. Det er jeg fast besluttet på. Jeg lukker mine øjne et øjeblik, medens jeg retter en tak og en bøn til Evighedens Far, min himmelske Far, til Gud.
Hvad nu Far, spørger jeg, hvor længe endnu?
Jeg hører svaret : Jeg salver dig med glædens olie. Du skal sprede min glæde til alle du er iblandt. Tænk ikke på dig selv , som du plejer, men giv dig selv i min tjeneste.
I menigheden af frelste, blandt ufrelste. Vær et vidne for mig. Opmuntre andre til det samme. Jeg vil velsigne min menighed og du skal aldrig behøve at dømme eller fordømme eller tale dårligt om nogen mere. Mennesker har brug for din velsignelse din tjeneste, din omsort; og mit ord og din forbøn. Gå og lær fra dig, undervis i mit ord og kun i mit ord.
Der findes både sandheden, vejen og livet og i mit ord vil du finde svar på alle dine spørgsmål.
Læs mit ord og del det med andre, jeg har indblæst min ånd i mit ord og når og medens du læser vil Helligånden, på mit ord i sin Guddomsværen, tage bolig i dig, i din stue, i dine relationer og på den måde vil jeg bo i dit hjerte; ved Helligåndens tilstedeværelse.
Bekymre dig ikke om andre mulige og umulige religioner og spekulationer. Du er plantet i min menighed og jeg er selv til stede. De er mine og jeg overgiver dig til dem, ligesom jeg overgiver dem til dig. Du skal lære af dem og de vil også lære af dig; og le og græde og glædes med dig.
I er mine sønner og døtre, jeg er jeres far. Jeg elsker jer med al min kærlighed. Jeg døde for jer og jeg lever for jer. Nu bliver jeg i al evighed, med værdien af mit offers, mit blod, som løskøbte jer, I er mine.
Det er mig der er livgiveren. Det er mig der er dommeren. Undre jeg ikke over noget. Jeg har ledelsen, jeg vogter jorden og himlen. Jeg har styr på det hele. Undre jeg ikke over jeres følelser for de døde, jeres afdøde. End ikke eet eneste dyr opgiver livet uden at jeg er vidende om det. Så hvis du får tanker og følelser for de døde, overgiv disse tanker og følelser til mig i dine bønner og jeg vil give dig fred og ro omkring disse spørgsmål. Undre jer ikke over det. En dag efter mit hellige fortsæt, vil jeg oprejse alle døde, for at holde dom. Nogle er allerede gået over, fra døden til livet, de dømmes ikke mere. Andre vil oprejses til dom og min dom vil være retfærdig.
Skyldig, vil dommen lyde på for mange, men tror du ikke jeg har medfølelse for disse også? Tænk barmhjertighedstanker og vis barmhjertighed, så vil jeg også vise dig barmhjertighed.
Derfor mine elskede, `ve den som dømmes til den anden død, thi fra den er der ingen opstandelse mulig. Derfor mine elskede, hav tillid til mig, at jeg kender mine, som jeg vil give liv. Mig er givet al magt i himlen og på joden, ikke dig.
Mig er givet magt til at dømme levende og døde, ikke dig.
Mig er givet magt til at vogte jorden med et jerncepter, ikke dig.
Jeg er også opstandelsen og livet, ikke dig.
Hvordan kan du tvivle på min dømmekraft? Du vil aldrig selv være i stand til at dømme, den opgave er ikke forbeholdt dig. Jeg er Den Evige, jeg er den retfærdige. Mine domme er ret og retfærd og i min kærlighed vil jeg afsige mine domme.
Husk jeg gav mit liv for dig, endnu medens du var en synder. Langt borte fra mig. Ja, jeg har bevist mig selv og min kærlighed for dig og jeg vil bevise mig selv for dig igen.
Selv afdøde har jeg på menneskenes bønner kaldt tilbage til livet da jeg vandrede blandt profeterne i fortiden og da dette åbenbart ikke var nok, kom jeg selv til dig, i din egen lighed, som fysisk væsen. Jeg beordrede ved mit ord den menneskelige livsånd til, at vende tilbage til kære afdøde for, at du skulle forstå min magt og min forståelse for din situation og dine følelser.
Følg derfor dit hjerte nu hvor du elsker mig. Jeg giver dig nu magt til, ved min Hellige Ånd, at han skal være din talsmand og din vejleder og du vil selv få kraft til, at udrette vidunderlige ting. Hvad du binder på jorden vil jeg rette min opmærksomhed og skaberkraft mod og; hav kun tro.
Træd et skridt tilbage i din egen klogskab og forståelse for jeg vil give dig liv og lade dig se gerninger, som virker på tværs af dine egne tanker.
Husk, du er min tjener. Som jeg har gjort, gør du nu det. Jeg salver dig med glædens olie, jeg velsigner menigheden for at mit ord og min kraft må have fremgang.
Gå hvorhen jeg sender dig,. Gå til de fortabte, for der er stadig håb. Gå til de forhærdede, for der er stadig håb. Gå til de syge, for de skal blive raske. Gå til de træl-bundne og sæt dem fri, i mit navn.
Dette siger jeg, jeg som har al magt i himmelen og på jorden, Emanuel, Jeg er Jesus Kristus.
Hermed sluttede oplevelsen og her er jeg , her er vi. Hvad skal det blive? Det ved kun du og jeg.
Kærlig hilsen
Enoch.
PS. Alt dette er min egen tankegang. Det er ikke kopieret, men fra min hjerne.

men selvom der er masser af religion og religiøse riter så er det vist for de flestes vedkommende en frynsegode det med religiøsiteten fordi et godt samfund og social tryghed giver så store muligheder for en humanitær indholdsrig tilværelse omend det nu om stunder er så som så med den reelle velfærd !
Og religiøsitet i vanskelige tider bliver mere en bagdel end en fordel fordi de sociale forhold snarere skyldes menneskelige fejltrin end potentiel guddommelig tugt og hvis man så fokuserer mere på religiøsiteten og bliver mere eller mindre religiøst småfanatisk har man ikke megen intellektuelt overskud til løsningen af de sociale problemer . . . ?

Tror du på en skabelse?
Ja!
Har Jesus leve❓
Ja!
Har det været en "syndflod"❓
Ja! En vandflod.
Findes det en Gud ?
Ja, Gud eksisterer.
Findes det en satan❓
Ja.
Dette er mit helt klare svar til dig,
med venlig hilsen, ftg.

Hej annomym,
Fuldstændig korrekt betragtning.
Enoch

jeg skal fortelle om sexlivet mitt..eg suger kuk!!!!!