3tilføjet af

Kræft og arbejdsløs.

I pressen kunne man læse om en arbejdsløs kvinde, der et par dage efter hun havde fået fjernet det ene bryst pga. brystkræft, var blevet bedt om at møde til en samtale på jobcenteret. Til trods for hun endnu ikke var rask og skulle have kemoterapi, skulle hun stadig søge job.
Jeg er selv blevet arbejdsløs og får dagpenge igennem A-kassen nu.
Nu har jeg så også fået brystkræft (det går sgu godt) og er lidt nervøs for, om jeg ender i samme situation, som den nævnte kvinde.
Men hvis man får en sygemelding, hvad der vel må være på sin plads, når man skal opereres og have kemoterapi efterfølgende, kan de vel ikke indkalde én, og forlange man stadig skal være arbejdssøgende. ?
Forstår bare ikke hvorfor denne kvinde, ikke var blevet sygemeldt. ?
Nogen der kan opklare noget omkring de regler. ?
tilføjet af

Får at være på forkant

Du skal gå i din fagforening og få reglerne på skrift, så du er på forkant, med hvad Hjort-Frederiksen (den idiot) finder på.
Jeg ved ikke om det var en fejl eller om hun ikke var sygemeldt, men hans bedste ide hidtil har jo været at de syge skal bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Jeg synes så ikke det er den syge, der skal opsøge arbejdspladsen, men kollegerne der skal komme på sygebesøg.
HAN ER GODT NOK DET SYGESTE 🙁🙁🙁
tilføjet af

Ring til

Kræftens Bekæmpelse.... De vil kunne hjælpe dig.
Du kan også melde dig ind i den gruppe der hedder Brystkræft Ny dianogstiseret, der vil du møde andre kvinder, der vil kunne hælpe og opmuntre dig. Der er altid en der ved et eller andet hvis du skriver et indlæg.
Selvfølgelig kan arbejdsløse og blive syge.
Tal også med din fagforening om det.
For selvfølgelig skal du sygemeldes og have SDP.
Held og lykke, selvom det er en sej tid du skal igennem
Men du kommer igennem. Tro mig.
tilføjet af

Rådighed for arbejdsmarkedet

Hej spørgende
Her er reglerne helt overordnet:
For at få dagpenge fra en a-kasse, er det et krav, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Herunder: man skal med dags varsel kunne starte et normalt fuldtidsarbejde. En del af rådighedsforpligtelsen er således også, at man skal møde op til de samtaler, som a-kassen og jobcenteret indkalder til.
Hvis kvinden ikke er sygemeldt, men er tilmeldt som ledig, er det helt korrekt, at hun skal dukke op til møder og være aktivt jobsøgende.
Hvorfor den pågældende kvinde ikke har sygemeldt sig, skal jeg ikke kunne sige.
Nu er jobcenterets medarbejdere jo ikke tankelæsere, så hvor skulle de vide fra, at hun lige er blevet opereret? Eller overhovedet er syg?
De indkalder hende så til et møde - ganske som de skal.
Havde hun nu sygemeldt sig, skal hun ikke være aktivt jobsøgende, og hun ville ike være indkaldt til sådan et møde.
Det er ALTID den enkelte lediges ansvar at meddele a-kassen og jobcenteret, hvis man er syg, og derved ikke kan opfylde rådighedsbetingelserne.
Jeg er ked af at høre, at du også har fået brystkræft.
Det er DIG der vurderer, hvornår du ikke længere kan overtage arbejde med dags varsel.
Du behøver ikke en erklæring fra din læge for at sygemelde dig.
Hvis den dag opstår, skal du sygemelde dig til a-kassen og jobcenteret.
Du er nemlig ikke berettiget til dagpenge når du er syg, men får så i stedet sygedagpenge, som svarer til de almindelige dagpenge.
Du går derfor ikke ned i indtægt.
Der gives ikke bonus for, at du er "tapper" og undlader at sygemelde dig. Så risikerer du jo nemlig bare at ende i den situation du beskriver.
Hvis du vurderer, at du ikke længere kan overtage alm. fuldtidsarbejde, så skal du sygemelde dig. Det er der ingen skam i.
Go' vind i kampen mod kræften.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.