Ja, vi har et problem, som vi håber nogen vil give deres synspunkt på.
Vores datter bliver fem år om en måned, og vi har altid haft den regel, at der kun er ÉN slikdag om ugen - både fordi det ikke er sundt, men selvfølgelig også for at hun ikke skal blive kraftig.
Det skal siges, at hun er MEGET sliksyg! Når (slik)dagen så endelig kommer, snakker hun ikke om andet, og for tiden bøvler vi meget med, at hun ikke vil ha aftensmad, fordi hun jo ved, hvad dag det er. Hun SKOVLER virkelig slik indenbords, når det kommer på bordet! Jeg er nu begyndt at købe en lille pose til hende selv, så vi har styr på, hvor meget hun får.
Så er det, at min mkor siger, at da vi var børn, måtte vi spise alt det slik vi ville HVER dag - og det gjorde vi også, indtil vi blev trætte af det, og den dag idag er der ingen af os, der er vilde med slik.
Men jeg tænker lidt på, at hvis hun får lov at æde alt det slik hun vil nu, så bliver hun vel kraftig NU - og hvis vi fortsætter med kun én slikdag om ugen, så bliver hun vel kraftig, så snart hun tjener sine egne penge, for så skal der jo købes alt det slik, hun aldrig har fået lov at spise hjemme..
Hvad gør I?? Og hvad tror I er det bedste at gøre for at hun holder op med at være så sliksyg, men stadig holder vægten?
tilføjet af jøden
Har i prøvet
med sund "slik" altså frugt f.eks? Vægten er selvfølgelig et problem, et andet problem
er risikoen for at udvikle sukkersyge hvis man spiser for meget slik.
tilføjet af Anonym
Re:kun en slikdag
Det er et svært spørgsmål. For selvfølgevis hvis hun er lidt kraftig er alt det usunde jo knapt så godt, men hvis hun dyrker motion til daglig kan man da godt have et par slikdage. Jeg har 2 dage om ugen hvor sønnen får lov til slik og det går egentlig meget godt.
Jeg spiste en hel del slik som barn og brugte rigtig mange af lommepengene på slik, og jeg må indrømme at jeg spiser stadig slik den dag idag. Så jeg er ikke så sikker på at den med at man skal spise alt det slik man vil som barn virker.
Nu får jeg masser af motion så jeg har ingen problemer med vægten, men jeg ville ikke være nervøs for at hun skulle tage kraftigt på hvis hun også motionerer. Hvis hun får et job giver det måske også noget motion.
Oplysning er nok det vigtigste i kan gøre, fortælle at det er ikke så sundt med for meget slik og sørge for at der er frugt derhjemme til daglig så det bliver en god vane at spise sunde ting.
Selvom jeres datter selv tjener hendes penge og går ud fra at hun er under 18 år, så er hendes sundhed jo stadig jeres ansvar og jeg ved fra min egen søn at han gider ikke bruge sine penge på slik, der er så mange andre ting han hellere vil købe for sine penge.
tilføjet af Anonym
Ja,
men i den alder ved hun udmærket, hvad slik er, så hun vil jo ikke have andet. Men tænker bare på, hvad der er bedst? At lade hende æde nu, så hun måske blir træt af det? Eller at vente og se hvad der sker, når hun engang tjener sine egne penge?
tilføjet af jøden
Altså jeg
tror det er en dårlig ide, at lade hende spise sig træt i slik af den simple grund at
det ikke kan lade sig gøre! Det skal forstås på den måde at m.h.t slik findes der så mange produkter at hvis barnet skulle blive træt af et produkt f.eks m&ms, ja så findes
der tusindvis af andre der kan erstatte det "kedelige".
tilføjet af Løvemor
Det er en skrøne......
at man udvikler diabetes, hvis man spiser for meget slik.
Diabetes er en følgesygdom af at blive overvægtig, som man jo kan blive af for meget og forkert af alting!
Løvemor
tilføjet af Anonym
det er så 50% sludder
udviklingen af diabetes har intet med indtagelse af sukker at gøre. Men til gengæld behøver man ikke være fed for at få sukkersyge.
Min kusine fik det som barn, da hun var åleslank - og det var så nærmest fra den ene dag til den anden, at hun havde insulinkrævende sukkersyge.
Min far fik det i slutningen af 50'erne. Det var så af den slags der først blev styret med diæt, dernæst af tabletter, og for et par år siden røg han på insulin. Han var om ikke åleslank, så på ingen måde overvægtig - ikke engang bare en lille smule. Til og med var han i rigtig god fysisk form, så alle undrede sig.
Sukkersyge er noget vi er disponeret for, som så mange andre ting. Det er så vores livsstil der kan medvirke til at sygdommen udløses eller ej.
tilføjet af Løvemor
Det er godt......
nok lidt tidligt at have de tanker.
Men selvfølgelig, du kan under ingen omstændigheder forhindrer hende i at bruge åenge på noget ufornuftigt, når hun bliver voksen.
Nu ved jeg jo ikke om hun er overvægtig allerede? Men jeg ville stille noget slik og masser af frugt til rådighed hver dag.
Så regulerer det sig selv, og hun vil ikke blive så fikseret på fredagsslikket.
Uhh jeg får helt lyst til popcorn og slik iaften. - Og så lige en supergod film 😉
Løvemor
tilføjet af Løvemor
Hvad med en god......
dessert?
Løveungens specialitet:
Vanilieis
banan
Druer (stenfri)
Ananas
Æble
Pære
Blommer
Afslut med presset appelsinsaft udover og evt. lidt revet mørk chokolade.
Der toppes med flødeskum eller fromage fraic efter smag 😉
Velbekomme
Løveungen 🙂
tilføjet af Kejser Ming
Ja, kun en
Lørdagsslik er lørdagsslik. Og hvis ungen er helt slik-junkie, så hjælper det jo ikke noget at lade hende styre det selv. Det kan hun åbenbart ikke finde ud af.
Raffineret sukker bliver man afhængig af. Jo mindre, jo bedre.
tilføjet af Løvemor
Du har helt ret......
Nu valgte jeg så at kommentere diabetes B og ikke A.
Diabetes B er faktisk noget alle kan få, hvis man lever usundt og er for fed.
Min far havde også Diabetes A, en sygdom der udviklede sig fra den ene dag til den anden.
Det jeg opponerede imod, er den ældgamle skrøne med at sukker fremprovokerer Diabetes.
Sludder og vrøvl.
Løvemor
tilføjet af Rosenrød
............
Selvfølgelig skal der være grænser for hvor meget slik børn spiser.
Hverdage skal der være regler, og der syntes jeg at slik skal vente til om weekenden.
Jeg har ikke selv nogen børn, men hvis jeg havde syntes jeg at fredag og lørdag er hygge dage, og der skal der være slik på bordet 🙂
tilføjet af AnonymQ
Gør som du plejer
forlang hun spiser sin aftensmad inden slik kommer på bordet. Giv hende den mængde, du mener hun skal indtage. Slut. Det er vigtigt at lærer dem, at slik er luksus og noget ekstravagant. Hav altid frugt på bordet alle ugens dage og altid noget af det foretrukne frugt. Børn i hendes alder er i reglen mere vilde med bananer og druer end æbler.
Fornuften indtræder i reglen ind med alderen, så bekymre dig ikke om hendes egne penge nu. Du vil blive overrasket over hvor nærig en teenager kan være. Det er heller ikke til at vide, hvad holdningen er til den tid.
Hvordan er dit eget forhold til slik. Det har det med at smitte.
tilføjet af Anonym
Nej
som jeg skrev er jeg og mine søskende ikke særligt vilde med slik. Men min mand er HELT vild efter slik - HVER dag! Så det kan jo nok være, hun har lidt gener der fra sin far.. Han spiser dog ikke slikket i hverdagen, mens vores datter ser det
tilføjet af Anonym
Tak
for en masse brugbare svar, allesammen! Jeg har (som jeg også regnede med) bestemt mig for, at der kun er ÉN slikdag i ugen. Men dejligt at høre såp mange forskellige meninger :)